Læsetid: 4 min.

Trofæfotos understreger folkets sejr

Visuelt. Billeder af detroniserede diktatorer i en sølle forfatning er en slags hævnmotiver, der er med til at tydeliggøre befolkningens sejr over et undertrykkende regime
Billeder. Billederne af Egyptens tidligere diktator, Hosni Mubarak, som bliver bragt ind til sin retssag på en båre fungerer som et stærkt visuelt bevis for folkets sejr over et undertrykkende regime .

Billeder. Billederne af Egyptens tidligere diktator, Hosni Mubarak, som bliver bragt ind til sin retssag på en båre fungerer som et stærkt visuelt bevis for folkets sejr over et undertrykkende regime .

19. januar 2012

Billeder af diktatorers fald er blevet et essentielt visuelt bevis på folket sejr over magthaverne i lande, der traditionelt er gennemsyret af propagandistiske billeder af deres leder.

»Billedets visuelle overbevisningskraft er i dag meget stærkere end ord,« siger Mette Sandbye, der er kunstkritiker og institutleder på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Da anklageren i retssagen mod Hosni Mubarak forleden krævede Egyptens afsatte præsident dødsdømt, svømmede medieverden over af billeder af en syg Mubarak, som blev bragt ind til retsmødet på en båre. I oktober fandt adskillige amatørbilleder og videoer af en død Muammar Gaddafi vej til vestlige medier. I 2006 vakte det en blanding af foragt, medlidenhed og vrede, da medierne viste en tilfangetaget forhutlet Saddam Hussein i amerikansk varetægt få undersøgt sine tænder.

»Grundlæggende er der ét ord for den slags foto — det er trofæfotos. Præcis ligesom man kender fra fiskere, der tager trofæfoto af deres fangst. Og ligesom jægere tager billeder af deres byttedyr,« siger Mette Sandbye.

Billederne står i stærk kontrast i forhold til dem, vi tidligere har set af diktatorerne. Førhen optrådte de altid ulasteligt klædt i medierne og på store plakater i det offentlige rum i deres hjemlande omgivet af en skare af tilhængere og fremstod som magtfulde faderskikkelser.

Netop det faderlige element er særligt stærkt i de arabiske kulturer, forklarer Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

»Det er kulturer, der er kendt for en stærk billedkultur, og der er altid utrolig mange billeder af præsidenten. Det faderlige element er meget fremtrædende: ’Han er stærk, han er god ved os, vi skal være taknemmelige.’ Iscenesættelsen af præsidenten gør, at folket opfatter ham som en stor figur. Det offentlige rum er ikke deres, det er noget, de får dikteret. Derfor virker billederne af de detroniserede diktatorer meget stærke,« siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Dæmonens mørke hule

Da den rumænske diktator Nicolae Ceauescu og hans kone blev henrettet ved skud i 1989, diskuterede de på TV 2, hvorvidt det var forsvarligt at vise billeder af henrettelsen. Det var noget, man aldrig ville gøre, hvis der var tale om henrettelse af civile, men det er noget ganske andet, når det handler om ikoner for politisk bestialitet, forklarer TV 2’s mangeårige udenrigskorrespondent, Ulla Terkelsen.

»Man vil altid på de billedelektroniske medier diskutere, om det er noget, man skal vise. Man kan advare folk, og klippe de værste billeder fra, men jeg synes, at det skal vises, fordi det tjener som en historisk dokumentation,« siger hun.

Netop dokumentationen er blevet vigtig i en tid, hvor vi konstant oversvømmes af billeder fra alskens elektroniske platforme. Det er ikke længere nok med ord at kommunikere, at man har fået ram på en undertrykkende diktator.

»Da Saddam Hussein blev taget til fange af amerikanerne, og vi hørte George W. Bush sige ’we’ve got him’, var det ikke overbevisende nok. Ord er ikke længere nok. Vi vil gerne se et billede af det,« siger Mette Sandbye. Dog kan de stærke billeder være med til at skabe en form for antipati, som det skete med netop billederne af Saddam Hussein i sølle forfatning med den amerikanske undersøgelseslæge, der lyste med en lygte ind i hans mund: »Man fik jo nærmest ondt af ham,« forklarer hun og uddyber, at mange derefter også satte spørgsmålstegn ved amerikanernes behandling af Iraks tidligere leder.

»Der ligger en symbolik i at vise netop den handling. Det er demokratiet, der jagter den onde. Der lå en ultimativ magtdemonstration i at lyse ind i dæmonens mørke hule, hvorefter billedet cirkulerede i hele verden som et trofæfoto. Men folk kan også ende med at blive så stødt over det, at det kan give bagslag, så det ligefrem fremmer en konflikt,« siger Mette Sandbye.

Der sker altid mytedannelse, når store ikoner forsvinder. Og det gør visningen af billedet endnu mere påkrævet, forklarer Ulla Terkelsen: »Billederne af Saddam Husseins tandsæt — der kan nogle mene, at det er dårlig smag, men det var nødvendigt,« understreger hun.

En advarsel

Også i Syrien, hvor en stadigt voksende protestbevægelse kæmper for præsident Bashar al-Assads afgang, cirkulerer der jævnligt amatørmobilfotos af væltede statuer af Assad fra byer som Daraa og Banyas. Protestbevægelsen har sågar lavet tegnefilm, hvor Bashar al-Assad er en lille, bange dreng, der tisser i sengen.

»Det handler om, at al-Assads modstandere angriber det billede, som den anden side bygger op af en diktator, der officielt bliver fremstillet som en humoristisk og mægtig mand, der er in control. Her bliver han så latterliggjort, pillet ned ved at blive fremstillet som en lille, bange dreng. Det er et klart eksempel på, at præsidentens person og krop og kontrafej bliver brugt som symbol,« siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Billederne af de detroniserede diktatorer kan også få indflydelse på andre regimer, da de kan have en afskrækkende virkning på endnu siddende diktatorer. De er nemlig et klart billede på, at storhed står for fald. Hvor let magtbalancen kan vende, forklarer Ulla Terkelsen.

»Det har helt klart en opdragende virkning på andre diktatorer. I Syrien — eksempelvis — kan det have den virkning på Bashar al-Assad, at han tænker sig om en ekstra gang og ræsonnerer, at ’hvis jeg ikke er sødere ved mine undersåtter, så slår de mig ihjel’,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu