Læsetid: 6 min.

Tv-serier viser et mangfoldigt billede af USA

Louisiana, Kentucky, Utah, Californien, Florida, New Jersey. De bedste af de amerikanske tv-serier som dvd-aktuelle ’Justified’ og ’Boardwalk Empire’ fortæller ikke kun gode historier om mennesker under pres. De er også meget bevidste om, hvor de foregår og tegner tilsammen et mangfoldigt portræt af USA før og nu
Louisiana, Kentucky, Utah, Californien, Florida, New Jersey. De bedste af de amerikanske tv-serier som dvd-aktuelle ’Justified’ og ’Boardwalk Empire’ fortæller ikke kun gode historier om mennesker under pres. De er også meget bevidste om, hvor de foregår og tegner tilsammen et mangfoldigt portræt af USA før  og nu
24. januar 2012

Billederne viser gamle, slidte træhuse, heste, gøende hunde, høns, skove, bjerge, floder, små byer, beskidt mineindustri, og musikken, der akkompagnerer, er en art bluegrass, hvor der rappes henover, hvilket understreger mødet mellem noget gammelt og noget nyt.

Sådan ser titelsekvensen til den amerikanske tv-serie Justified ud, og man er ikke et sekund i tvivl om, at man befinder sig et eller andet sted i midten af USA, nærmere bestemt Louisville og Harlan County i Kentucky. Hovedpersonen er US Marshal Raylan Givens (Timothy Olyphant), der efter en skudepisode forflyttes fra solrige Miami til sin hjemstat, hvilket han er alt andet end glad for.

I Harlan County, hvor Raylans familie og venner stadig bor og for de flestes vedkommende ernærer sig ved kriminalitet, kommer det til adskillige sammenstød mellem Raylan, der iført cowboyhat og støvler minder om en gammeldags sherif — som en anden gunslinger er han også hurtig på aftrækkeren. Men lige så interessant er det portræt, Justified tegner af Kentucky og især Harlan County og menneskene, der bor der, og vilkårene, de lever under.

Det er kulmineområde, og mange mennesker arbejder for de store mineselskaber, der er ved at ødelægge naturen og bjergene og skovene. Folk er fattige og supplerer deres indkomst ved at dyrke pot, lave hjemmebryg og fremstille amfetamin under beskyttelse af de familiemafiaer, der regerer i Harlan og det øvrige Kentucky. Man forsøger at holde omverdenen — og udviklingen — væk fra Harlan, og der er et stærkt sammenhold mellem folk, som hellere går i fængsel end sladrer om deres nabo; man passer sig selv og tager de opgør, der skal tages — som regel med skydevåben i hånd.

Mennesker og steder

Justified minder i stil og tone om Debra Graniks fremragende Winter’s Bone, der foregår i Ozark-bjergene, som ligger midt i USA — ikke så langt fra Kentucky — og serien er et godt eksempel på, hvordan den moderne, amerikanske tv-serie ikke kun er rig på godt drama, men også er med til at fortælle historien om USA og har en meget stærk sans og fornemmelse for stedet, hvor den foregår.

Incitamentet til at optage tv-serier i forskellige stater i USA er ofte økonomiske — skattelettelser, støtteordninger — men resultatet er intet mindre end fascinerende, og tv-folkene når pludselig ud i mange mere eller mindre fjerne og knap så gennemfotograferede afkroge af den store nation.

Med The Sopranos kommer man til New Jersey, med Californication til Los Angeles, med Sons of Anarchy ud på landet i Californien og Breaking Bad til New Mexico. Dexter afslører ondskaben under den polerede, solbeskinnede overflade i Miami i Florida, og Big Love fortæller om mormoner og polygami i en forstad til Salt Lake City, Utah.

Serierne er selvsagt meget forskellige, men fælles for dem alle er, at de handler om mennesker, der slås: Med sig selv, med hinanden, med kærligheden, med livet og med den verden og det samfund, de lever i. Det er ikke et entydigt lykkeligt USA, serierne præsenterer, men på godt og ondt et mangfoldigt, fascinerende og modsætningsfyldt land med masser af kulturelle, sociale og politiske forskelle, problemer og udfordringer.

By og land

Der er allerede blevet sagt og skrevet meget om David Simons The Wire, der foregår i Baltimore; hvordan serien i løbet af fem sæsoner fortæller om byen og dens udvikling og fallit fra mange forskellige politiske, samfundsmæssige og menneskers vinkler, og hvordan den også fortæller om et samfund og en nation, der har spillet fallit.

Lige nu står David Simon bag en anden serie, Tremé, der handler om, hvordan New Orleans og dens indbyggere forsøger at komme på benene efter den ødelæggende orkan Katrina. Den socialt og politisk bevidste Simon er bestemt ikke er bange for at sige sin mening, for gennem sine personer at undre sig over, hvordan det kunne gå så galt i New Orleans, da naturkatastrofen indtraf, og hvordan det i høj grad var den fattige, sorte befolkning, det gik ud over, både da Katrine ramte, og da den forfejlede nødhjælpsindsats gik i gang.

Kampen for at få normaliseret deres liv slider på både byen og menneskene, og ligesom i Justified og The Wire er der så meget saft og kraft og tekstur i portrættet af stedet, byen, der er lige så vigtig en medspiller i Tremé som skuespillerne, at man føler, at man kender den, kan lugte og smage den, føle den og høre musikken, den allestedsnærværende jazz.

Nord og syd

Det samme kan man sige om en anden populær tv-serie, der foregår i Louisiana, nemlig Alan Balls vampyrdrama True Blood. I serien er vampyrerne kommet ud af skabet og lever side om side med menneskene. Det sker dog ikke sjældent, at de to verdener støder voldsomt sammen, og det minder os om et USA, hvor raceuroligheder har været en del af dagligdagen gennem mange år, ikke mindst i sydstater som Louisiana.

Det er en spændende måde at skildre denne problematik på, og Alan Ball, der tidligere stod bag Six Feet Under, der handlede om en bedemandsfamilie i Los Angeles, leverer en dampende hed omgang spænding, kærlighed og sex, hvilket kun forstærkes af, at det er med et varmt, sydligt USA som bagtæppe.

Rejser man nordpå og mod vest, til kystbyen Seattle i Washington, er det et anderledes tempereret klima — det regner meget — man møder, og det afspejles også i de historier, man fortæller i byen. The Killing, den amerikanske genindspilning af den danske Forbrydelsen, foregår i Seattle, der med sit skandinaviske look synes at passe perfekt til en mørk historie om mord, sorg og menneskelig natur.

I modsætning til The Wire og Tremé ønsker The Killing måske ikke at sige noget stort og flot om den tid og den verden, den foregår i, men serien gør god brug af byen som en stemningsskabende og medfortællende kulisse og et udtryk for personernes mentale tilstand.

Fortid og nutid

Flere af de nye tv-serier, som foregår i fortiden, knytter sig også meget tæt til det sted, de foregår — stedet bliver et sindbillede på de gevaldige forandringer, serierne handler om: Deadwood, der foregår i Deadwood i South Dakota i 1870’erne, Mad Men, der foregår blandt reklamefolk på Madison Avenue i New York i 1960’erne, og Boardwalk Empire, der fortæller historien om en af USA’s mest korrupte byer, forlystelsesparadiset Atlantic City, New Jersey, i 1920’erne og 1930’erne.

Fælles for disse tre historiske serier er, at de på hver sin måde beskriver et turbulent og afgørende tidspunkt i USA’s historie, hvor en del af fundamentet for det samfund, vi kender i dag, bliver lagt. Og dermed bliver de også en slags forløbere for andre, samtidige tv-serier.

Deadwood portrætterer et vildt vesten, som er ved at blive tæmmet, fordi selv entreprenante kriminelle med store ambitioner om at tjene penge og blive rige har brug for en slags lov og orden. I Boardwalk Empire, et halvt århundrede senere, er kriminaliteten sat i system, og både politikere og ordenshåndhævere er på lønningslisten. Og 30 år efter det, i Mad Mens polerede metropol, tager det hele sig noget mere civiliseret og pænt ud, men et paradigmeskifte truer den sociale og økonomiske orden, og seriens hovedpersoner kan føle jorden skride under sig og alt det, de tror på og identificerer sig med.

Selvfølgelig er det hele tv-drama og fiktion, men man føler alligevel, at man bliver klogere på USA, dets historie, indbyggere og psyke ved at se de nye amerikanske tv-serier, der i vid udstrækning har afløst litteraturen og scenedramatikken som kulturbærer og samtidsskildring.

Første sæson af ’Justified’ og ’Boardwalk Empire’ er begge lige udsendt på dansk dvd og Blu-ray af hhv. Sony og Warner Home Video. De fleste af de øvrige nævnte serier kan også fås på dansk dvd og Blu-ray.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Darlie

"Selvfølgelig er det hele tv-drama og fiktion, men man føler alligevel, at man bliver klogere på USA, dets historie, indbyggere og psyke ved at se de nye amerikanske tv-serier, der i vid udstrækning har afløst litteraturen og scenedramatikken som kulturbærer og samtidsskildring."

Det ville være mere relevant at blive 'klogere' på f.eks. kineserne, og gerne uden fiktive tv-serier som kulturbærer og samtidsskildring. Vi har vist fået rigeligt med USA.

Brian Pietersen

Henrik

det skal du bombarderes med hele tiden, til du får et positivt syn på landet der stort set udryddede en befolkning... og nu fortsætter i resten af verden.. gg.. c¨,)

Kjeld Chr. Krarup

Christian Monggaard er en glimrende filmskribent, og det er synd at Dennis Andersen fra Mediefabrikken ikke har styr på USA's geografi. Artiklens kort er helt misvisende, men Monggard begår også en lille fejl og den starter vi med:
Kentucky befinder sig ikke midt i USA. Hvis man fra østkysten - fx fra Norfork - rejser mod vdest skal man kun ca 1/7 ind i landet, så rammer man Kentucky, og er stadig langt fra midten.
Sopranos foregår som skrevet i New Jersey, men pilen står i Virginia. Til gengæld står pilen for Mad Men i New Jersey skønt den foregår på Manhattan i New York.
The Killing foregår i Seattle i staten Washington, men pilen er placeret omtrent i Albany i staten Oregon.
Lidt forvirrende, men er måske tænkt som en selskabsleg sent nyt års aften.

Amerikanske tv-serier er i en guldalder nu. Der er masser af bid, saft og kraft - den mest interessante fiktion disse dage.

Kjeld Chr. Krarup

Det kort jeg kommenterede var naturligvis kortet i papirudgaven den 24.januar, side 14-15, kke det rettede kort her på siden som umiddelbart ser korrekt ud.

Der er jo ingen seere gider se på tv-serier fra Kina. Specielt ikke når kineserne stadig har et så anstreng forhold til ytringsfrihed og som de har.
Den dag det officielle Kina udgiver dybdegående og sandfærdige tv-serier og dokumentarer, der kritisk undersøger og skildrer den kinesiske stats ufattelige forbrydelser imod deres eget folk de sidste 60 år, så skal jeg nok sætte mig og se dem.
Indtil da vil jeg blive ved med hovedsageligt at se amerikanske og europæiske serier. Og der er nu heller ikke noget galt med mange af de amerikanske. Ved godt at det for nogle mennesker som udgangspunkt vil være en legitim afvisningsgrund at noget er fra USA, men mange er dem er faktisk både velproducerede og har mening bag sig.

Selvfølgelig er det hele tv-drama og fiktion, men man føler alligevel, at man bliver klogere på USA

Ja men det bliver nogen da sikkert også - blot bliver man ikke en døjt klogere på USA's globale påvirkning, og det er ligesom globalt at USA viser sin umenneskelige grådighed gennem konsekvent understøttelse af USA-venlige diktatorer og oligarker, der sælger ud af egne folkeslags ressourcer til røverpriser.

Søren Engelsen

@Bill Atkins: Det er ikke helt korrekt, det, du siger. Jeg er enig i, at amerikansk mediekultur, sammenlignet med kultur fra andre lande, stadig er sindsygt overeksponeret, og at dette har negative konsekvenser - både for vores manglende blik for negative konsekvenser af USA's udenrigspolitik, men i høj grad også for amerikanernes selvbillede. Men én af grundende til, at man kan sige, at amerikanske tv-serier befinder sig i en 'guldalder', er, at mange af dem netop retter blikket indad og kritiserer den amerikanske selvforståelse, uden at blive antiamerikansk. Som et konkret modeksempel på det, du påstår, kan jeg anbefale serien Homeland, der bl.a. tematiserer, hvordan USA's egne handlinger (droneagreb, abu ghraib etc) bidrager væsentligt til at skabe terrorisme. Her har man rent faktisk mulighed for at blive 'en døjt klogere'. VH

Det her kunne faktisk godt have været stof til en god artikel, hvis du havde analyseret hvordan serierne har til hensigt at bidrage til den illusoriske amerikanske selvforståelse. De tror allesammen at USA er det frieste land i verden, alt imens der dagligt er åbenlyse fascistiske tiltag.
Er der nogen der gider løfte en finger når den amerikanske forbundsregering nu pludselig gør det lovligt for amerikansk militær ikke blot at handle på amerikans jord imod sin egen civilbefolkning, men oven i købet tilbageholde folk uden grund, uden ende og uden domfældelse?
Dengang i de frygelige halvfjerdsere hvor universitetet var besat af marxister lærte vi at analysere triviallitteratur, og spørge hvad formålet med den er, hvad gør den for de folk der læser den, ser på den? hvilken selvforståelse er det den er produceret til at bekræfte? hvilke gevinster opnås der for samfundets magthavere derved?
Ville det ikke være et passende sted at starte i stedet for al geografiromantikken?

"Der er jo ingen seere gider se på tv-serier fra Kina. "

Hvor f.... ved du eller DDR eller FoxTV2 det fra?
Jeg kan ikke mindes , at mine licenspenge har købt mig muligheden for at se nogen!?

Christian Monggaard føler at han får et godt og bredt indblik i livet i USA, gennem diverse tv-serier som overvejende har volds- og kriminalitetsæstetik som platform, - lige fra den klassiske organiserede variant i Sopranos og Boardwalk Empire, til hans seneste fascination af Justified.

Og formodentlig sælger disse serier generelt godt i hele den vestlige verden, og ikke bare hos vores kære anmelder, - men spørgsmålet er: hvorfor?

Hvorfor kan man f.eks. hylde alle disse seriers hypnotiserende fascination, uden i samme åndedrag at påpege det sandsynligvis vildt urealistiske i at dybt kriminelle og voldelige hovedpersoner (som f.eks. Tony Sopranos) fremstilles som yderst sympatiske mennesker, der bare lige har et par småbitte uheldige træk som får dem til at slå ihjel for et godt ord og foretrække at tjene sine penge på den anden side af loven?

Tror mennesker generelt på, at når den succesfulde socio-/psyko-pat gør noget for andre (familien, elskerinderne, medgangsterne, osv.), så er det med udgangspunkt i empati?

Er der virkeligt "moral blandt tyve", og ikke blot en magt- og frygt-baseret loyalitet? Er persontegningerne i de serier faktisk realistiske, og er det bare mig der er noget galt med, når jeg får associationer til Nordkoreas eventyr om deres elskede leders storslåede egenskaber?

Og tag venligst ikke fejl, - jeg kan sagtens se underholdningsværdien i serierne, men det undrer mig at deres paradoksale mangel på realisme i persontegning kun meget sjældent bliver berørt, og at man tværtimod taler om hvor "realistiske" de er.

Og især undrer det mig at vi fortsat kan blive bombarderet med entydig lobhudling af stilen i Information.

Henrik von Stijnbergen

TV serier som the wire mener jeg er noget af det mest underholdende/sjove, og samtidigt noget af det mest selvanalytiske og kritiske tv det er lavet.

Hvad man får ud af disse serier, afhænger selv lidt af en selv, men man kunne savne en lign tv kultur i Europa.

"men man kunne savne en lign tv kultur i Europa"

Vi har formodentlig en ligeså stor produktion af kvalitets-tvserier i Europa som i USA, - forskellen er bare at vi ikke har et fælles europæisk sprog, så markedet er mere komplekst end i USA.

I Danmark (Skandinavien) har vi (indtil videre) en tradition for at vi godt kan se film med undertekster, men selv i resten af Europa er dette en sjældenhed, - der bliver alt eftersynkroniseret.

Konsekvensen er, at selv gode film og serier har svært ved at blive afsat udenfor det sprogområde de er produceret i. Ser vi f.eks. på DK, så kan vi måske nok finde mange franske film på DRs program i det sidstehalve års tid, -. problemet er bare, at det er klassikere der genudsendes på DR-K, og ikke nye ting.

Jeg indrømmer gerne at Hollywood/USA laver nogle storslåede og fantastiske produktioner, men jeg kan bare ikke se logikken i at man også viser en masse af det discountlort de producerer, når man tit kunne få europæiske kvalitetsvarer til samme pris ...

Trist!