Læsetid: 9 min.

Da bomben sprang, gik tiden i stå

Den 16. marts 1992 sprang en brevbombe på Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade på Nørrebro. Ved eksplosionen døde den 29-årige politiske aktivist, far og ægtemand Henrik Christensen. Trods flere teorier om et politisk motiv er mordet 20 år efter stadig uopklaret. Nu har tre unge aktivister begået en dokumentarfilm, der skal redde sagen ud af glemmebogen: Hvad, der skete dengang, kan ske igen, siger de
Uopklaret. Tre unge aktivister har i en dokumentarfilm sat fokus den 20 år gamle formodede brevbombe i Søllerødgade i København, fordi de mener, højreekstremistisk terror i Danmark kan ske igen.

Uopklaret. Tre unge aktivister har i en dokumentarfilm sat fokus den 20 år gamle formodede brevbombe i Søllerødgade i København, fordi de mener, højreekstremistisk terror i Danmark kan ske igen.

Mogens Flindt

16. februar 2012

En kold januaraften står jeg på gaden foran min opgang og læser et opslag på døren: »Til beboerne i Søllerødgade,« står der med store bogstaver. Det er fra tre unge fyre, der arbejder på en dokumentarfilm om bombeattentatet mod Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade for 20 år siden. Opslaget efterlyser informationer, fotos og videooptagelser fra alle, der oplevede attentatet og har lyst til at tale om det. Man kan skrive eller ringe. Jeg taster nummeret ind og ringer op.

Sporene efter bomben den 16. marts 1992 er stadig tydelige i min gade. Ikke alle, der bor her, kender historien. Men alle kan se, at murstenene rundt om nr. 33, hvor bomben sprang, er nyere og lysere i farven. At gesimsen over døren stadig er mærket af sod. At terrazzo i opgangen er halvt erstattet med fliser. Det var en voldsom eksplosion. Henrik Christensen havde ikke en chance.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Rosenkvist

Tænk, den her historie anede jeg faktisk intet om. Og jeg synes ellers, at jeg følger ret godt med. Tak fordi den nu hives ud af glemmebogen.

Okay - jeg er ikke overbevist om, at det her var højrefløjen.

Hvis det nu var nazister - hvorfor kom der så ikke flere pakker senere?

Hvis jeg var nazist, vidste hvordan jeg lavede sådan en bombe og vidste, at det funkede - så havde jeg altså ikke bare bombet Internationale Socialister.
Jeg havde også sørget for at andre nazister havde lært, det jeg kunne. Og miljøet ville have vidst det. (Det gjorde de vist med "dønermordene" - der var sange om dem...http://www.youtube.com/watch?v=wMn-7qt8ONg&noredirect=1

Jeg har en anden teori: IS havde tætte forbindelser til nogle af de revolutionære - og sekulære - arabiske partier og grupper.

Hvis jeg ikke husker meget galt var det både PFLP og DFLP, som de havde kontakt med. (Var der ikke også noget med PKK og et andet kurdisk parti ).

Under alle omstændigheder, var der, blandt de flygtninge som kom til Danmark efter midten af 80erne, en gruppe, som bestemt ikke kunne lide socialister, sekulære eller ateister. En del kom fra Peshawar, hvor den slags bomber var de rigeur i mange år.

De flygtninge kom fra grupperinger, som før - og også siden - har brugt brevbomber. Så det kan lige så godt have været f.eks. Talaat Fouad Qassem, som kendte til IS gennem Kanal København og TV-stop.

Vibeke Nielsen

Jeg er overbevist om, at det her var højrefløjen. Siden midten af 90'erne har jeg boet i det kvarter. Og jeg husker tydeligt perioden omkring det tidspunkt, hvor jeg flyttede ind. Der lå en genbrugsforretning for Folkekirkens Nødhjælp og de fik jævnligt smadret deres ruder, lige som fyre i bomberjakker (no pun intended) ved fuldt dagslyst stod og spyttede på vinduerne. Kort sagt - kvarteret var hjemsøgt at folk fra den yderste højrefløj, som prøvede at pisse territorie af. Når man ser på, hvad folk fra den fløj skrev på nettet om bomben i senhalvfemserne, er der slet ingen tvivl om, at de var vældigt begejstrede for den - og ikke spor kede af at få den på CV'et.

Måske er "blame the victim" bare en typisk almentmenneskelig reaktion. Hvis den dræbte selv var ude om det, så kan det ikke ske for mig, synes nogle mennesker at tænke. Det er ikke bare dumt. Det er også totalt respektløst overfor de efterladte og overfor dem, som laver arbejde, som minder om det, den dræbte lavede og derfor identificerer sig - også med frygten.

Vibeke - ærligt spm: Hvis det virkelig var højrefløjen - den europæiske - hvorfor så kun lade det blive ved denne ene gang? Og hvorfor lige IS?

Hvorfor ikke sende bomber til andre hadeobjekter?

Målet med terror må jo for hulen være at skabe terror.

Jeg boede også på Nørrebro dengang og mener ikke, at IS var de mest synlige venstreorienterede i 2200.

Men som jeg siger - så var der altså en anden gruppering, som syslede med terror i de år, som kendte til fremstilling af denne slags bomber og som øvede sig i den slags snavs.

Just for the record: Jeg kunne ikke drømme om at beskylde Henrik for noget som helst, Jeg tror dog ikke at attentatet var rettet specifikt mod ham - det kunne lige så godt have været ethvert andet medlem af IS, som havde åbnet den pakke.

Vibeke Nielsen

Du husker dårligt, Henrik Jensen. Der blev sendt andre bomber og dødstrusler fra nynazister i 90'erne. Det er der dokumentation og domme for. Ligesom racismen var stor, også på Nørrebro, men især ude omkring Valby.

Inden Nørrebros Runddel boede jeg i Haraldsgade, hvor en tyrkisk grønthandler til sidst blev nødt til at lukke sin forretning for stedse, pga. rudeknusninger. Det var dybt ubehageligt. Men måske har du bare boet i dele af bydelen som ikke var så indvandrertætte eller havde forretninger og andre aktiviteter, som kunne "provokere" det yderste højre. Så du opdagede måske slet ikke, hvad der foregik...

Hvis man har sprængt en bombe i et kvarter, behøver man bare at cruise ned ad gaden med sin kronragede isse for at sprede skræk og rædsel, dvs. terror. Man behøver ikke at sprænge flere bomber og dermed risikere fængselsstraf. Hvis man bliver ved med at knuse folks ruder, så flytter de.

Finn Thøgersen

Fra lexicon.org:
"IS nåede i sommeren 1992 atter op på omkring 100 medlemmer..."

Mao en ganske lille organisation, reelt kun til stede et eller to steder i landet.
99% af landet befolkning ville formodentligt ikke have anet hvem de var, selv efter adskellige hints.
Og der er givet ingen udenfor et snævert miljø, der kunne IS fra DKP/ML, KAP, SAP, CHIP og CHAP mfl

Det lyder altså ikke som nogen der ville komme bare på top 10 af hitlisten.

Såvidt jeg husker var PET, rejsehold mv med IS som førerhund på fast rundfart til alt hvad der bare lugtede af højrefløj i det næste års tid uden der kom bare det mindste hint af et spor ud af det.
Det er selvfølgelig helt logisk at man undersøgte relevante grupper på højre flanke, men som tiden gik kom det til at lugte mere af promovering af IS end politiarbejde.

Som de senere år har vist er det ikke helt simpelt at skjule sprængstoffer, våben mv når først man kommer under luppen.
Man kan selvfølgelig ikke udelukke noget, især når vi ikke kender resultatet af de tekniske undersøgelser mv, men jeg har svært ved at forestille mig en højrefløjsgruppe, der 1) laver og udløser en fungerende brevbombe, 2) uden at efterlade sig brugbare spor, 3) undgår at inkriminere sig selv under "rundrejsen" og 4) forsvinder sporløst uden at følge det op...

Vi har heldigvis ikke haft så megen alvorlig terror og bombeangreb i Danmark, at det er noget vi på nogen måde behøver at frygte i dagligdagen. Den fortsat uopklarede bombe i Søllerødgade er heldigvis et ret enestående tilfælde på den politiske scene i Danmark, men der har været en længere række af angreb i Danmark op til dette - og listen er længere, end de fleste husker:

I nyere tid blev rejsebureauet Spies i 1965 bombet i protest mod turistture til Francos Spanien. Herefter kunne der nok være flere på listen, men jeg har ikke fundet dem før ti år senere.
Bombeattentat i 1976 mod Syrian Arab Airlines i København, af en palæstinensisk terrorgruppe.
Bombeattentat i 1977 mod den indiske ambassadør i København. Universal Army kræver fængslede medlemmer frigivet.
Bombemanden fra Gladsaxe, der i 1978 under parolen Leve Fascismen blandt andet angreb DKPs 1. Maj møde i Fælledparken.
Bombeattentater i 1979-1981 mod Turkish Airlines kontor, den tyrkiske ambassade og Imperial Bio, af en armensk gruppe i protest mod folkemord mod armenere i 1915.
Et brandattentat mod Det Britiske Konsulat i Århus i 1980 begrundet i besættelsen af Nordirland.
Politiets Efterretningstjeneste overvejede i 1981 selv at sprænge en tom bygning i luften i Århus, for så at aflytte reaktionen blandt overvågede anarkister.
Bombeattentat i 1981 mod Turkish Airlines kontor, af en armensk gruppe.
Drabsforsøg på tyrkisk diplomat i 1981, af en armensk gruppe.
Brandattentat i 1983 mod KFKs silo under havnearbejderkonflikten,
Brandattentat i 1985 mod Grand Hotel i Kalundborg, der var flygtningelejr.
Bombeattentater i 1985 mod det amerikanske luftfartsselskab North West Orient, samt den jødiske synagoge i Krystalgade, af en palæstinensisk terrorgruppe.
Bombeattentater i 1985 mod Danish Kosher Food i København, samt mod Israeli Tours, af en palæstinensisk terrorgruppe.
Bombeattentater i 1987 mod den sovjetiske ambassade og Sydafrikakomitéen af folk med tilknytning til Konservativ Ungdom.
Bombeattentater i 1987 mod Shell i forbindelse med Sydafrikakonflikten.
Bombeattentater i 1991-93 mod Turkish Airlines kontor og den tyrkiske ambassade, af en armensk gruppe. Listen viser forøvrigt, at såkaldt "islamisk terror" ikke har domineret Danmark, hvor den mest gennemgående "trussel" har været kristne armenere...

Der er ikke rigtig noget af dette kendte, der peger i retning af brevbomben som politisk våben i Danmark, og det er heldigvis også et ret enestående tilfælde. Men blandt de mistænke var højreradikale, der legede med sprængstoffer - og siden er også andre nazigale danskere dømt for den slags bomber.

Som Vibeke allerede har skrevet, og som Tom er inde på, var Søllerødgadebomben ikke den eneste. Der var adskillelige lignende brevbombeattentater i 1990'erne, begået eller forsøgt begået af organiserede, militante nazister. Rundt om i Europa var brevbomber et meget benyttet terrormiddel, og op gennem 1990’erne var der i Sverige en lang række brevbombeattentater.
I dansk sammenhæng har vi ud over Søllerødgadebomben to sager med danske nazister der rodede med brevbomber, der umiddelbart springer i øjnene. Den ene er den senere Blood & Honour leder Marcel Schilf, der i forbindelse med Søllerødgade i 1992 og igen i 1993 i forbindelse med en østrigsk brevbombesag blev anholdt og fik ransaget sin bopæl. Man fandt våben og materialer til at fremstille bomber, men hverken i 1992 eller 1993 blev der rejst sigtelser imod ham.
Den anden er videobombesagen fra 1997, hvor den danske nazist og medlem af Combat 18, Thomas Derry Nakaba efter anvisninger fra to britiske Combat 18 folk, forsøgte at sende tre brevbomber fra Malmö tilstilet mål i England. PET var heldigvis i hælene på ham og fik stoppet bomberne.
Der fandt regulære byttehandler med brevbombeafsendelser sted på tværs af landegrænserne inden for det europæiske nazimiljø i 1990'erne. Det er derfor meget sandsynligt, at bomben mod IS var afsendt af udenlandske nazister.
Endelig er det ikke korrekt, at der ikke var andre attentater mod venstrefløjen. Så sent som i efteråret 1991 fik SAP sat ild til deres lokaler, og i samme periode var der attentater mod bl.a. Venstresocialisterne, indvandreorganisationen Ind-sam og foreningen Demos.

Brevbomber var i høj grad det yderste højrefløjs modus operandi i 1990’erne, ligesom at ildspåsættelser og nedskydninger af politiske modstandere var det. Også i Skandinavien. At det så var IS det gik ud over i Danmark, kan enten være en tilfædighed eller mere sandsynligt: en direkte konsekvens af den omtale der var af organisationen i Det Fri Aktuelt få dage før bombesprængningen.

Der er omvendt ikke noget der tyder på at PFLP, DFLP, PKK eller andre venstreorienterede befrielsesbevægelser eller partier stod bag, som Henrik Jensen åbenbart har sig en lille hjemmeflettet teori om. Det virker temmelig langt ude at forestille sig – det har man så vidt jeg ved ikke set andre eksempler på – og hvad skulle motivet være? Socialistiske organisationer i Danmark var ikke ligefrem fjender af palæstinensernes eller kurdernes kamp for frihed.

Man må spørge sig selv: Hvem i tiden så antiracister og socialister som sin hovedfjende? Hvem i tiden var kendt for at benytte sig af individuel vold, terror og attentater mod sine politiske modstandere? Og hvem havde interesse i at dræbe medlemmer af IS for derved at terroriserer ikke bare organisationen, men hele venstrefløjen og den antiracistiske bevægelse i Danmark?

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvem som stod bag bomben, eller af hvilke årsager. Men denne artikel er da noget af det mest tendentiøse vi har set i lang tid.

Jeg vil citere fra artiklen og påpege, det som jeg anser for værende problematisk.

"I den efterfølgende brandslukning gik mange af de tekniske spor og potentielle beviser tabt. Det kan være en af årsagerne til, at politiet på trods af mere end tre hundrede afhøringer og flere års efterforskningsarbejde af en 10 mand stor enhed assisteret af PET og bombeeksperter fra Scotland Yard, stadig står på bar bund i sagen. Der kan være andre årsager." - Man mærker, at forfatteren aner en konspiration, og den uudtale teori får lov at svæve i luften "Der kan være andre årsager."

"Der findes kun mere eller mindre plausible teorier." Det er der ikke noget mærkeligt i. Når der ingen beviser er, sidder man kun tilbage med teorier. De kan ikke alle være lige plausible.

"Politiet mistede hurtigt troen på, at Henrik Christensen selv kunne have siddet og pillet med en bombe, og i dag har teorien ikke mange tilhængere. Imod taler blandt andet, at Henrik Christensen få dage forinden havde skrevet et indlæg til Aktuelt" Det står helt uklart hvorfor en artikel i Aktuelt taler imod den teori, med mindre man da tror at alle potetielle bombemænd står åbent frem i samfundet og erklærer at de er voldelige.

"Teorien er da heller ikke nævnt med ét ord i bind 11 i PET-kommissionens rapport" Her er der mere kød på, og man kan formode, at tekniske beviser kan tilbagevise den teori. Det problematiske opstår, hvis man på den ene side formoder en konspiration (hvor PET nødvendigvis må være involveret) og på den anden side bruger PETs rapporter som bevis for sine egne teorier. Det hænger bare ikke sammen.

"At Henrik Christensen skulle have været offer for et internt magtopgør på venstrefløjen er heller ikke en plausibel, eller for den sags skyld særlig udbredt, teori. IS var en lille, nærmest undseelig, politisk gruppering"
Hvis IS var så lille og undseelig, hvorfor skulle netop den gruppe være mål for andres bomber? IS var jo ikke den eneste såkaldte "anti-fascistiske" gruppering i Danmark, og der var betydeligt bedre mål for den slags attentater.

"det er i det hele taget svært at få øje på, hvem på venstrefløjen der skulle have ønsket at komme dem til livs." Det må vel komme an på, med hvis øjne man betragter scenariet. Hvis man i forvejen er overbevist om at attentatet kommer fra højrefløjen, ja, så kan det nok være svært at få øje på ...

"ingen internt i miljøet har nogensinde været i tvivl om, at gerningsmændene skal findes i den højreradikale underverden." Er det nogen form for bevisførelse? Man kigger naturligvis mod fjenden for at finde den skyldige.

"Allerede dagen efter bomben modtog politiet et brev, Men brevet blev affejet af politiet som et urealistisk spor."
Det lyder jo suspekt, ikke sandt, og peger endnu engang på en konspiration. Igen mistænkeliggøres politiets fund, når disse ikke præcis kan bruges til at understøtte venstrefløjens egne teorier.

"Flere mente, at politiet havde været mere optaget af at kortlægge venstrefløjen end i at forfølge de højreradikale spor." Flere ..? Det lyder af rigtig mange. De højreradikale spor tales der om, men der henvises ikke et eneste sted til, hvilke spor man taler om. Var der højreradikale spor, eller kun teorier om et højreradikalt plot?

"Personligt har Rasmus Preston heller ikke megen tiltro til hverken Frede Farmand eller Albert Larsen." Her er vi endnu engang ude i troens land.

"Lige fra begyndelsen var han overbevist om, at det var højreekstreme kræfter, der stod bag" Overbevisning og tro dominerer endnu engang billedet.

»Men der mange andre ting, der peger på det ekstreme højre, uden man behøver at tro på lige netop den her historie,« Hvis der var så mange andre ting, hvorfor nævnes de så ikke her i artiklen?

"I betragtning af sagens klare politiske natur, synes jeg ikke politiet gjorde nok for at efterforske dét spor." Der forklares ikke, hvor meget politiet gjorde ud af de undersøgelser, men siden politiet ikke fandt den højreradikale forbindelse venstrefløjen efterlyser, kan det næppe undre, at man ikke synes politiet gjorde nok ...

— Hvorfor er det så vigtigt stadig at huske 16. marts 1992? »Fordi det kan ske igen — og det skal man ikke sidde og vente passivt på. Man skal ikke tage fejl af, at den antimuslimske bevægelse ganske vist er blevet mere nålestribet de senere år." Mere nålestribet. Nu er vi ved at være der. Det er de nålestribede, som er fjenden, man ikke skal sidde og vente passivt på. Hvilke forestillinger gør man sig, når man sætter forbindelse mellem nålestribet (som jo er bankverdens og det etablerede systems kendetegn) og bombedrab?

"Vi har lige haft Breivik i Norge og Döner-mordene i Tyskland. Det viser mig, at den her trussel ikke må glemmes eller negligeres. Hadet kommer ikke ud af det blå, men vokser ud af en tradition og et miljø, som vi skal være opmærksomme på. Den fascistiske vold er stadig en trussel i dag. Måske ikke på et samfundsomstyrtende niveau. Men den er en trussel for politisk engagerede mennesker "

At vold til alle tider har eksisteret, og at politisk vold til alle tider har været en del af denne vold, behøver vi ikke tale om. At socialistisk vold - lige fra gemen gadevold, til bombeterror, kidnapninger og mord - har domineret det europæiske politiske voldsbillede behøver vi heller ikke tage i betragtning. Det er den fascistiske vold der opponeres imod. Det er ganske enkelt for svagt.

Hvorfor stilles der ikke spørgsmål ved, hvorfor en så vellykket bombeaktion (set fra afsenders side) ikke senere er fulgt op af lignende bombeaktioner? Vi så jo i Tyskland et klart eksempel på, hvordan man fortsætter sine drab, så længe de lykkes. Det er ikke unikt. Det som er unikt er, at en gerningsmand holder op efter kun en vellykket aktion. Kunne dette måske alligevel pege på ofret som offer for sin egen bombe?

Som Niklas Monrad lover, gør han han ikke sig selv klog. Til gengæld er både hans konklusion og "fakta" tendentiøse, og det er kun i hans eget og tilsvarende hoveder, at "socialistisk vold har domineret det europæiske politiske voldsbillede".

Politisk vold i Europa har markant basis i regionale konflikter - omkring 85 procent uanset påklistret ideologisk karakter, og Danmark er ingen undtagelse fra dette mønster. Tendentiøst kunne der skelnes til religion, hvor "kristne" angreb har domineret også i Danmark - men det er egentlig en meningsløs og tilfældig skelnen af det overordnede konfliktmønster.

Selve artiklen ser jeg ikke som tendentiøs, da den åbent lægger en række navngivne personers holdninger frem, og imødegår en del af dem. Vi får derfor en rundtur i de mange modstridende forklaringer på den uopklarede bombe, uden konklusion - og så kan vi selv vrænge på næsen eller klappe, som vi lyster. Eller opfinde fakta og konkludere ud fra dem.

Vibeke Nielsen

Man må sige, at folk virkelig træder i karakter i debatten. Nu ved jeg da, hvem der er ligeglade med den politiske frihed og andre menneskers tryghed, liv og førlighed. Hold op, hvor er det kynisk.

Lad mig nævne et enkelt eksempel på det tendentiøse: "“Personligt har Rasmus Preston heller ikke megen tiltro til hverken Frede Farmand eller Albert Larsen.” "Her er vi endnu engang ude i troens land." skriver Niklas Monrad så.

Selv PET har ingen tiltro til Albert Larsen og Frede Farmand. Hvem i alverden ved sin fornufts fulde brug ville have tillid til en notorisk nazist og en person, som leger dobbeltagent for den yderste højrefløj og PET? Her er vi endnu engang i troens land? Nej, vi er i den almene fornufts land.

Det bliver meget interessant at se, hvor folk placerer sig i debatten, når vi nærmer os d. 16 marts. Og så er jeg for øvrigt nysgerrig på, hvordan den dokumentar bliver.

Niklas - jeg kendte ikke selv Henrik. Men nogle af mine bekendte gjorde. Til gengæld kendte jeg ISerne ret godt og jeg må sige, at bombebygning IKKE er en del af deres mentale set-up.

Den form for terror ville gå imod hele deres verdensbillede - det der, hvor arbejderklassen under ledelse af det store leninistiske parti tiltager sig magten over produktionsmidlerne. I dén analyse passer bomber IKKE ind.

Slut. Prut.

@ Henrik,

Som jeg siger, jeg har et absolut ufuldendt kendskab til fakta (men kan godt huske sagen) og jeg peger ikke fingre ad nogen. Jeg stiller bare et spørgsmål, som jeg syntes man ikke havde stillet.

Må jeg i øvrigt henvise til http://en.wikipedia.org/wiki/Red_Terror bare som eksempel på, hvorfor din reference ikke nødvendigvis virker beroligende på alle ...