Nyhed
Læsetid: 7 min.

Forestillingen om den ægte iscenesættelse

Mandag gik en ny sæson af ’Big Brother’ i luften på Kanal 5, og en uge forinden åbnede TV3 for dørene til det famøse ’Paradise Hotel’. Selv om de sociale medier efterhånden giver os indblik i enhvers privatliv sekund for sekund, drages mange danskere stadig af fornemmelsen af at være Store Broder for helt ukendte danskere
Stjernedrømme. Michella Evers på 24 er på vej ind i ’Big Brother’-huset, hvor hun skal tilbringe de næste tre måneder. Til dagligt arbejder hun som stripper, og så drømmer hun om at blive rockstjerne.

Stjernedrømme. Michella Evers på 24 er på vej ind i ’Big Brother’-huset, hvor hun skal tilbringe de næste tre måneder. Til dagligt arbejder hun som stripper, og så drømmer hun om at blive rockstjerne.

Kanal 5

Kultur
2. februar 2012

»I dag er deltagerne fuldt ud bevidste om, at de er på, og at de skal levere underholdende tv. Den slags tænkte vi ikke over i 2001. Vi gik bare ind i huset og satte os ned og snakkede.«

Ordene er Jill Liv Nielsens. Hun vandt den første udgave af Big Brotheri Danmark og gjorde sig især bemærket ved at medbringe et stykke sexlegetøj. Efter hun i 2004 vandt Big Brother: Reality Allstarsog dermed blev den første og hidtil eneste dobbeltvinder i dansk reality-historie, begyndte hun at læse psykoterapi ved Psykoterapeutisk Institut. Hun blev færdiguddannet i 2007 og har siden haft sin egen klinik. Alligevel er hun stadig af de fleste kendt som Dildo-Jill.

»Jeg vil ikke afvise, at jeg kunne finde på at stille op til et realityshow i dag. Men jeg ville være meget opmærksom på, hvad jeg ville levere. Da jeg i sin tid deltog, kendte jeg ikke forskel på at det private og det personlige, så jeg udleverede mange private oplysninger. Det var ikke nødvendigt,« siger hun og understreger, at selv om de unge deltagere i Paradise Hotelog Big Brotheri dag er bevidste om konceptet, forstår de heller ikke forskellen.

»Men den vigtigste udvikling, der er sket gennem årene, er den ekstreme bevidsthed blandt deltagerne. De ved, at de skal levere noget, og dét vender alting på hovedet.«

Når overvågning ikke er nok

Hvert år skubber realityprogrammerne grænser for, hvad man kan vise på tv. Det, der tilbage i 90’erne var sociale tv-eksperimenter, er endt som vor tids gladiatorarena, hvor berømmelsens slaver kæmper om mediernes opmærksomhed. De unge, som i dag melder sig til programmerne, er bevidste om, at alt andet end total blottelse af krop og sjæl ikke længere sælger. Men er der overhovedet nogen grænser tilbage at skubbe, og hvorfor gider folk følge andres liv på tv, når vi gennem sociale medier allerede har et selvskabt overvågningssamfund?

»En del af fascinationen ved Big Brothervar backstage-indblikket. I dag er det ikke længere interessant i sig selv at se nogen dyrke sex, og vi kender de her grønne night vision-billeder til ulidelighed,« lyder det fra professor Anne Jerslev fra Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet.

Tove A. Rasmussen, der forsker i reality-tv på Aalborg Universitet, mener stadig, at genren vil kunne overraske.

»Den seksuelle eksponering kan udvikle sig i forskellige retninger og skabe nye udfordringer, men spørgsmålet vil altid være, hvor seksuelt udfordrende et hverdagsligt realityprogram kan være. Derfor vil der være nye grænser, der kan brydes.«

Ægte drama med ægte mennesker

Realitygenren har været en integreret del af sendefladen siden The Real Worldhavde premiere på MTV i 1992. Konceptet var dengang simpelt. Man placerede otte vidt forskellige unge mennesker i en lejlighed, filmede dem døgnet rundt og håbede, at der ville komme noget spændende tv ud af det. Programmet var en overvældende succes og blev almindelige menneskers indgangsbillet til tv-mediet. Det affødte stribevis af nye realityshows og kulminerede med Big Brother, som blev vist første gang i Holland i 1999. Konceptet spredte sig til 87 andre lande, og de 3.598 mennesker, som i dag har levet i de overvågede huse, er blevet fulgt af over to milliarder seere.

I slutningen af 90’erne forgrenede genren sig til også at omfatte konkurrenceprogrammer som Robinson Ekspeditionenog Popstars. Tv var ikke længere et medie forbeholdt skuespillere og nyhedsoplæsere. Pludselig kunne alle eksponeres i bedste sendetid, og til producenternes store overraskelse ville folk hellere se på amatører end kendte mennesker. Mens 80’erne og 90’ernes mest populære tv var serier som M*A*S*H, Seinfeldog Friends, samlede programmer som American Idol, Top Modelog Survivorop til 50 millioner seere pr. afsnit i 00’erne.

I dag optages halvdelen af sendefladen på dansk tv af almindelige mennesker, som dyster i dans, sang, madlavning. De har overtaget skuespillernes og sæbeoperaernes rolle, simpelthen fordi folk hellere vil se ’ægte’ drama med ’ægte’ mennesker.

Men efter to årtier med reality er seerne blevet mere krævende og vil ikke længere nøjes med overvågning som underholdning. Derfor er realitygenren de seneste år blevet et offentligt udstillingsvindue, hvor producenterne hele tiden skubber grænserne for, hvad deltagerne må udsættes for. MTV’s realityserie Jersey Shore,som de seneste år har budt på sex, vold og barbarisme i højeste potens, udkom sidste år i en dansk version i form af Kongerne af Marienlyst. I TV3’s program Fristetlod deltagere sig tatovere og begrave, og dette års sæson af Paradise Hotellægger op til det samme som tidligere sæsoner: Sex, druk og dårlig sprogbrug — blot i en endnu mere intens udgave.

»Der er sket en løbende potensering. Selv om programmerne i dag ikke er banebrydende anderledes, er der sket en forstærkning af nogle tendenser, der allerede lå i det første Big Brother,« siger Anne Jerslev og fortsætter:

»I anden sæson af Big Brother blev der allerede etableret en metabevidsthed. Deltagerne begyndte at tale om, hvordan de mon troede, at publikum talte om dem. I dag er bevidstheden altoverskyggende. Det handler i mindre grad om at vinde pengepræmien, men snarere om at etablere en figur. Et navn, som kan bane vejen til nye job,« siger hun med henvisning til realitystjerner som Walid ’Knaldperlen’, Amalie Szigethy og Sidney Lee.

Voldtægt og selvmord

Producenterne arbejder med en svær balance, hvor de skal stresse og udfordre deltagerne til at lave underholdende tv, men ikke frustrere dem så meget, at de eksploderer eller bryder sammen.

Flere deltagere er blevet sendt hjem fra realityprogrammer, fordi de enten er gået psykisk ned eller har opført sig dårligt. Sidste måned blev en deltager i det brasilianske Big Brotherhentet af politiet og anklaget for at have voldtaget en anden deltager i Big Brother-huset, og i 2008 og 2011 begik to tidligere deltagere i det svenske Big Brotherselvmord. Selv om realityprogrammerne har været centrum for flere skandaler, mener Magnus Adamczewski, direktør i TV3 Casting, at de danske castere og producenter er mere forsigtige og professionelle, end det er tilfældet i udlandet.

»Vi laver i dag noget mere velopdragent tv, selv om vi nogle gange går lige til stregen. Det er hele udfordringen. Deltagerne skal være nogle mennesker, som kan lide at være på, men samtidig ikke går så langt, at de bliver smidt ud af programmet.«

Men selv om produktionsselskaberne ikke lægger skjul på, at der er et væsentligt element af konstruktion til stede, labber danskerne stadig reality-tv i sig. Det undrer ikke eksperterne.

»Til trods for den stigende styring af deltagerne kan seerne stadig føle, at de får stillet et særligt behov. En virkelighedshunger. Til trods for skarp vinkling efter bestemte skabeloner, er der stadig en mulighed for, at der sker noget uventet,« siger Anne Jerslev.

Tove R. Rasmussen forklarer, at huset er blevet gjort levende i det nye Big Brother, hvor deltagerne har mulighed for at kommunikere gennem sociale medier. På den måde tales der ind i Little Brother-samfundet, og det sætter gang i det sociale univers på en hidtil uset måde.

»Det er interessant, at overvågning i 2001 var en negativ metafor. I dag er overvågning i langt højere grad en positiv ting for mange mennesker. Der er et element af kontrol ved at følge med hos hinanden,« siger hun og påpeger, at Big Brotherhar udviklet sig med succes i USA, hvor det er blevet et mere åbent program, fordi det netop har fulgt med tidsånden og de sociale medier.

En genfødsel af reality

Anne Jerslev hævder, at realityprogrammerne generelt handler om den virkelighedsfornemmelse, vi præsenteres for; om det pinlige og det dumme:

»Man kan frygte, at noget af det, der skal skabe fornemmelsen af virkelighed, i stigende grad bliver freakshowet,« siger hun. Derfor mener hun, at vi, på trods af vi dyrker det selvskabte overvågningssamfund gennem de sociale medier, får afløb for noget helt andet ved at se reality-tv.

»Det pinlige er forbeholdt reality-tv, hvor vennerne på Facebook i højere grad selv styrer selviscenesættelsen. Motoren i reality-tv er derimod blevet iscenesættelsen af de pinlige øjeblikke,« fortæller hun.

Denne udlægning køber programdirektør i SBS TV, Peter Rosberg, dog ikke. Han forklarer, at den nye omgang Big Brother, der havde premiere i mandags, er et mere modent koncept, som passer til tidens teknologi. Mens andre realityprogrammer klippes og bestemmes af producerne, har Big Brothers seere mulighed for at opleve en »uredigeret virkelighed, døgnet rundt«, siger han.

»I dag har vi mulighed for at bringe seerne i spil på en måde, som man aldrig tidligere har oplevet. Big Brother 2012er en genfødsel af realitygenren, som er langt mere involverende,« siger han med henvisning til, at seerne — med hjælp fra sociale medier — har medindflydelse på, hvilke opgaver og hvilket tema der er i huset.

Fra køkkenhave til sex for åben skærm

Mens mandagens Paradise Hotelbød på bodytequila af drengenes ædlere dele, ankom 16 håbefulde deltagere med mildest talt forskelligartede profiler til Big Brother-huset. Blandt deltagerne er for eksempel en homoseksuel kunststuderende, en italiensk kok og en kvindelig ambulanceredder. Og ifølge programmets tidligere vinder, Jill Liv Nielsen, adskiller Big Brothersig positivt fra mange af de andre realityprogrammer ved ikke kun at handle om freakshow og taktik.

»Fordi man ikke kan tale om taktik, kommer seeren til at kende deltagerne meget bedre. De bliver tvunget til at fortælle om dem selv og agere ret naturligt, fordi de har ikke nogen direkte indflydelse på, hvem der bliver sendt ud. Derfor er det stadig godt tv,« siger hun. Hun mener heller ikke, at Big Brother— som altså ikke er konstrueret i samme grad som dets konkurrenter — vil få reel konkurrence fra vores stigende brug af sociale medier.

»Det er rigtigt, at flere og flere bruger Facebook som det store udstillingsvindue. Men der er stadig langt fra at have en profil med billeder af børn, dyr og køkkenhave til at dyrke sex for åben skærm.«

o.riel

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Jeg har set Paradise Hotel tre gange nu og jeg har stadig ikke forstået hvad det går ud på. Det er det der driver mig.

Carsten Halvorsen

And everybody knows that the Plague is coming
Everybody knows that it's moving fast
Everybody knows that the naked man and woman
Are just a shining artifact of the past
Everybody knows the scene is dead
But there's gonna be a meter on your bed
That will disclose
What everybody knows