Læsetid: 3 min.

Fransk-tysk forbrødring præger Berlinalen

I morgen begynder årets filmfestival i Berlin. Op mod en fjerdedel af konkurrencefilmene er franske, men det er den danske skuespiller Mads Mikkelsen, der får benene til at vakle under det kvindelige publikum. Festivalleder Dieter Kosslick glæder sig til at vise ham frem på den røde løber
I morgen begynder årets filmfestival i Berlin. Op mod en fjerdedel af konkurrencefilmene er franske, men det er den danske skuespiller Mads Mikkelsen, der får benene til at vakle under det kvindelige publikum. Festivalleder Dieter Kosslick glæder sig til at vise ham frem på den røde løber
8. februar 2012

BERLIN — Man kan i øjeblikket ikke åbne en tysk avis uden at se et billede af Angela Merkel og Nicolas Sarkozy i inderlig omfavnelse, som om de ved at klamre sig til hinanden kan holde sammen på Europa. De to europæiske arvefjenders befolkninger er dog mere skeptiske. Ikke mindst derfor betegnede Dieter Kosslick, Berlinalens leder gennem 11 år, det som ’sensationelt’, at tre franske film åbner en tysk filmfestival. Hovedkonkurrencens åbningsfilm er Les adieux à la Reine af den garvede franske instruktør Benoit Jacquot. Filmen handler om de sidste 48 timer af dronning Marie Antoinettes liv under den franske revolution. Hovedrollerne som Marie Antoinette og hendes tjenestepige har Diane Kruger og Léa Seydoux. I alt er fire af de 18 film, der kæmper om årets Guldløve franske, og Léa Seydoux spiller også en hovedrolle i en af de andre, nemlig i instruktøren Ursula Meiers L’enfant d’en haut, der handler om to søskende, som stjæler og videresælger de riges ski i Alperne.

Det royale 1700-talstema går igen i det enkelte danske bidrag til hovedkonkurrencen. Nikolaj Arcels En kongelig affære handler om Johann Friedrich Struensee, der forsøgte at reformere den stive danske enevælde og som tak endte på hjul og stejle i 1772. Tyskeren, der blev livlæge for den sindsforvirrede Christian 7. og vandt dronning Caroline Mathildes hjerte, var væsentligt forud for den franske revolution, der først brød ud en snes år senere. Dieter Kosslick siger, at historien »ikke er så kendt uden for Danmark, men den er nærmest en lille revolution med tysk deltagelse.«

Festivallederen sværmer for Mads Mikkelsen, der spiller Struensee. Han kalder ham ’den vidunderlige danske skuespiller, der lige har fået den Europæiske Filmpris’, og nævner ham som en kvindebedårer, der kan få hjerterne til at banke i februarkulden på samme niveau som unge Robert Pattinson (ham med vampyrfilmene) og den indiske megastjerne Shah Rukh Khan. De agter begge at kaste glans over den røde løber med film uden for hovedkonkurrencen. Mændene behøver nu ikke være bange for at fryse fast. Angelina Jolie kommer for at vise sin instruktørdebut In The Land Of Blood And Honey, Meryl Streep for at modtage en æresguldløve, og eftersom den franske skuespillerinde Charlotte Gainsbourg sidder i juryen, skulle det også være muligt at få et glimt af denne skønne Lars-von-Trier-darling.

Fokus på verdens opbrud

Selv om åbningsfilmen er en kostumefilm, der foregår for 220 år siden, er det også en film om opbrud og revolution og dermed efter festivallederens mening en rigtig god indledning til en festival, hvis øvrige program efter sigende sætter fokus på den aktuelle verdens opbrud. Problemer sat under debat gør sig dog ikke altid godt i skarpt projektørlys og i de glittede magasiner, så i hovedkonkurrencen kommer man ikke rigtig derud, hvor det gør ondt i det store perspektiv. Undtagelser er dog efter alt at dømme den ungarske Csak a szél (Just the wind), der tager udgangspunkt i de virkelige mord på en række romaer i Ungarn, og den fransk-senegalesiske Aujourd’hui om en mand, der vender tilbage fra USA til Senegal for at tilbringe sit livs sidste dag i sin hjemby.

Men i Forum og Panorama, Berlinalens afdeling for alternative film og dokumentarfilm, har man i festivalens politiske ånd gjort det arabiske forår til tema og inviteret en række filmskabere og journalister til at vise deres dokumentaroptagelser og diskutere dem ved forskellige paneldebatter.

Oprørstema

På pressemødet vil en journalist fra Kuwait vide, om Berlinalen hermed bare er hoppet med på modebølgen, men det benægter Kosslick:

»Der findes nu en del filmmateriale, der er optaget, da det gik løs, så brutaliteten er dokumenteret. Det må vi have vist. Mange af aktivisterne er kvinder, der kommer til diskussionerne, og den algeriske forfatter Boualem Sansal sidder med i dette års jury,« siger han.

Også 10-året for begivenhederne ved G8-topmødet i Genova i 2001, hvor en demonstrant betalte med sit liv, er et oprørstema, der vies både en dokumentarfilm og en spillefilm.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu