Læsetid: 10 min.

’Man vil jo gerne have det bedste af det bedste’

Hvorfor må den nye Muppet-film, ’The Muppets’, ikke få dansk biografpremiere? Og hvem bestemmer i det hele taget, hvilke film der skal op i biograferne, og hvilke kriterier der lægges til grund for de beslutninger? Handler det kun om penge, eller er der også andre ting på spil?
Skuffelse. Forundringen og vreden over, at ’The Muppets’ hverken får biografpremiere i Danmark, Norge eller Sverige, har været stor. Og spekulationerne om, hvorfor den ikke bliver vist på det store lærred for det nordiske publikum, har kun fået yderligere næring af, at filmen blev entydigt positivt modtaget af de amerikanske anmeldere og har indtjent små 85 mio. dollar siden premieren den 23. november 2011.

Skuffelse. Forundringen og vreden over, at ’The Muppets’ hverken får biografpremiere i Danmark, Norge eller Sverige, har været stor. Og spekulationerne om, hvorfor den ikke bliver vist på det store lærred for det nordiske publikum, har kun fået yderligere næring af, at filmen blev entydigt positivt modtaget af de amerikanske anmeldere og har indtjent små 85 mio. dollar siden premieren den 23. november 2011.

9. februar 2012

Det var meningen, at den skulle have haft dansk premiere i dag, den nye Muppet-film. I mange måneder stod The Muppets i hvert fald på de forskellige premierelister, som er tilgængelige for biografer, distributører, journalister, anmeldere og andre interesserede.

Men på et tidspunkt i slutningen af 2011 begyndte rygterne at svirre på de sociale netværk: The Muppets ville ikke få premiere i danske biografer — ja, faktisk ville den heller ikke få premiere i Norge og Sverige.

Forundringen og vreden over udsigten til kun at få The Muppets at se på en tv-skærm, har været stor, især på Twitter, og spekulationerne har kun fået yderligere næring af, at filmen blev entydigt positivt modtaget af de amerikanske anmeldere og klarede sig udmærket, om end ikke prangende, i biograferne — små 85 mio. dollar siden premieren den 23. november 2011.

Det var svært at hive et endeligt svar, endsige en begrundelse ud af Walt Disney, der ejer rettighederne til Muppets. Jim Hensons skønne dukker har været en del af flere generationers kulturelle bagage, siden Danmarks Radio i 1970’erne og 1980’erne begyndte at det underholdende og anarkistiske Muppet Show i primetime. Og selv om The Muppets altså kommer på dvd og Blu-ray på et tidspunkt, er det svært at frigøre sig fra en fornemmelse af, at man er ved at blive snydt for en stor biografoplevelse.

Hvorfor, spørger man sig selv. Hvor ofte sker det, og hvem er det egentlig, der bestemmer, hvilke film der skal have premiere? Føler de danske filmdistributører et ansvar for, at der er en vis mangfoldighed og kvalitet i biograferne — eller drejer det sig kun om penge?

De små og store

»Vi er glade for den positive interesse, der er for Muppets i Danmark, og vi ser frem til at lancere filmen i Home Entertainment-regi senere på året,« står der i en e-mail, som Information har modtaget fra Disney.

»Walt Disney gør altid, hvad der er muligt for at gøre vore produktioner tilgængelige for så mange som muligt, men eftersom vi er så heldigt stillede at have så mange gode produktioner, vil der være tilfælde, hvor vi ikke har mulighed for at tilgodese alles ønsker.«

Så det handler altså om penge; det gør det som regel, når især de store filmdistributører skal vælge film til biograferne. Disney tror ikke tilstrækkeligt på The Muppets’ indtjeningspotentiale i Danmark til, at selskabet vil bekoste en eftersynkronisering af filmen, som vil kunne hive også de mindste børn i biografen.

Jacob Neiiendam, der er chef for den københavnske filmfestival CPH PIX, forstår godt Disney.

»Filmdistributørerne, og det er sådan set lige meget, om det er en mindre aktør som Camera Film eller en stor som Disney, er nødt til at se på, om den investering, de skal lægge i en film, giver mening,« siger han.

Gynger og karruseller

I det hele taget består en filmimportør og -distributørs arbejde af fravalg i forhold til de flere tusinde film, som hvert år bliver produceret rundt om i verden. I 2010 fandt 200 af filmene vej til danske biografer, så det er et forholdsvis lille nåleøje, de skal igennem.

»Standardformuleringen fra os — og de kolleger vi møder på festivaler rundt om i verden — er, at ’igen i dag har jeg set tre supergode film, som jeg ikke har tænkt mig at distribuere’. Sådan har man det rigtig tit. Fantastiske film, men hvem skal købe billetterne?« siger Kim Foss, direktør i både distributionsselskabet Camera Film og biografen Grand Teatret.

Fordi han både køber ind til et distributionsselskab og til en biograf, har han forskellige hensyn at tage og forskellige kriterier at vurdere filmene ud fra.

»Vi er Grand Teatret, men vi er også Camera Film, og Camera Film er et selskab, der køber arthouse-film til det danske marked, men selvfølgelig køber vi ikke film, der ikke passer til vores egen biograf. Vi kan finjustere vores profil ved at købe de film, som er gode for vores biograf, og som vi ikke får tilbudt af de andre distributører,« siger Kim Foss og forklarer, at han opererer med to kalkuler.

»Den ene kalkule er med Joachim Triers Oslo, 31. August som eksempel: Den køber vi, men det er ikke et sikkert kort. Det er en film med et meget dystert tema, den er norsk, og der er i hvert fald ikke et klingende kasseapparat for enden af den tunnel. Men det er et mesterværk, og den skulle vi have. Det er det samme med den iranske Nader og Simin — en separation— i øvrigt en helt håbløs titel. Hvad stiller man op med den? Men den er outstanding, og det skal vi gøre.«

Den anden kalkule handler om at vælge film, som ikke nødvendigvis tiltaler anmelderne, men som passer til Grand Teatrets kernepublikum.

»Vi har gynge- og karruselmuligheden,« siger Kim Foss.

»Og vores publikum er ikke kun til små iranske eller norske film. De er til hele paletten, og nogle gange kan vi ramme noget, der er mange tilskuere i, som lever op til det halvkulturelle image, vi har, men som ikke nødvendigvis får gode anmeldelser. En film som Koncerten, som jeg ikke syntes var noget mesterværk. Det er en feel-good-film, den er fransk-russisk, og den solgte over 30.000 billetter. Sådan kigger vi også på film, når vi er på festival. Det er ikke kun, fordi man er kynisk, men fordi man kender sit publikum. Så når vi vælger film, har vi to kriterier. 1. Den her film får fem stjerner i alle medier. Bum. Og så må vi håbe det bedste mht. billetsalget. 2. Den her film får ikke nødvendigvis gode anmeldelser, men den kommer et publikum i møde.«

Regler og undtagelser

SF Film, en af landets største filmdistributører, arbejder både med film, selskabet selv indkøber, og film, man får af store amerikanske samarbejdspartnere som 20th Century Fox og Warner Bros. Også her fravælger man hele tiden, fortæller direktør Michael Fleischer, og det handler primært om økonomi.

»Tror vi, der er et publikum til det her, der er stort nok til at kunne betale de regninger, vi får, når vi lancerer filmen? Det er meget forenklet, men det er sådan, vi kigger på det. F.eks. kommer der ikke så mange film op i Danmark, som har en latinamerikansk rollebesætning, fordi der ikke er så mange af dem i Danmark. Der er også masser af amerikanske film, som henvender sig til farvede, og de går heller ikke så godt i Danmark. Der er nogle film, som simpelthen ikke går, selv om de er kæmpesucceser i USA.«

Og så er der alle undtagelserne, forklarer Michael Fleischer med henvisning til film, som SF Film ikke kan tjene penge på, men som alligevel skal i biografen for at honorere aftaler, de store selskaber har lavet med f.eks. tv — en biografpremiere øger en films salgspris. Til undtagelserne hører også film, som SF Film af ren lyst vælger at sætte op, selv om der heller ingen penge er at tjene på dem.

»Vi gør det, fordi vi tror på, at vi får mere ud af det end bare at hente publikum i biografen. Men i udgangspunktet er vi til for at tjene penge.«

Hverken CPH PIX’ Jacob Neiiendam eller Camera Films Kim Foss mener, at man kan pålægge danske filmdistributører kulturelle forpligtelser til at sørge for så stor en mangfoldighed som muligt i filmudbuddet i de danske biografer.

Det bedste af det bedste

»Som private aktører, der skal leve af at sælge billetter, kan man altid diskutere deres kulturelle forpligtelser,« siger Jacob Neiiendam.

»Et 100 procent kommercielt produkt som en Muppet-film … det kan godt være, at dusom anmelder kan tale om, at det har en vis kulturel værdi, men hvis Disney i sidste ende vurderer, at den kommer de til at tabe penge på, så er der desværre ikke nogen gode argumenter for, at det skal være deres opgave at få den ud i biografen. Filmen kommer stadig ud til publikum. De skal blot se den på nogle andre platforme, som ikke nødvendigvis er biografen.«

Kim Foss er enig, men er som distributør alligevel villig til af egen drift at påtage sig et vist ansvar for, at de bedste film også vil kunne ses i de danske biografer.

»Man vil jo gerne have det, der er ren kvalitet, det bedste af det bedste,« siger han.

»Det ligger i vores profil, at vi skal stå for de ting, og så tænker man også på den måde.«

Det store spørgsmål er så, om de danske biografgængere får de film, de har fortjent. Er de film, der kommer op i de danske biografer, kunstnerisk og kvalitativt repræsentative for de film, der bliver lavet rundt om i verden? Ser man på premierelisten for 2010, var der 22 danske film, mens hovedparten af de 200 udenlandske var amerikanske. På årets top-20-liste over de største billetsælgere var fire af filmene danske, resten var amerikanske.

Ifølge SF Films Michael Fleischer får de danske biografgængere i hvert fald alle de kommercielle film.

»Vi får måske også for mange af de kommercielle film,« siger han.

»De store film bliver større, og de små film klarer sig okay. Det er filmene lige imellem, som folk vælger fra, fordi dem er der 13 på dusinet af. Og det er vel vores problem, at vi indimellem sender noget på markedet, som ikke rammer publikum, og det koster for mange penge.«

Michael Fleischer erkender samtidig, at ikke alle de bedste af de mindre og knap så kommercielle film får en chance i biograferne: »Det er film, som skal passes på en anden måde. De skal køre længere i biografen, folk skal opdage og tale om dem. Og der er en tendens til — og det forstår jeg godt, fordi biograferne skal leve af at sælge billetter — at de ikke altid har tid til at vente på, at publikum finder filmene. Så indimellem fravælger vi nogle mindre film, som er perler, fordi vi ikke kan nå at opdyrke et publikum.«

Hvis Kim Foss skal vurdere det ud fra de film, han ser på filmfestivaler, er han enig i, at publikum godt kunne fortjene flere af de gode, kunstneriske film.

»Men man kan godt tabe en masse penge på at føle sig forpligtet til at tage en bestemt film hjem,« siger han.

»I går (søndag, red.) blev der uddelt Robert-priser. Béla Tarrs Hesten fra Torinovar nomineret, og sammen med Nader og Siminvar det en af de film, man talte mest om sidste år på filmfestivalen i Berlin. Men den har solgt under 1.000 billetter herhjemme.«

Kulturel forpligtelse

Der er et naturligt loft for, hvor mange film distributørerne kan indkøbe, og hvor mange film publikum kan kapere, mener Kim Foss og giver stafetten videre til Jacob Neiiendam og filmfestivalerne CPH PIX, Buster og CPH: DOX, der alle tilhører samme festivalorganisation.

»For nogle films vedkommende er det måske passende med to festivalvisninger, og så har de opfyldt deres potentiale herhjemme,« siger Kim Foss.

Jacob Neiiendam mener ikke, at man kan svare på spørgsmålet — får det danske biografpublikum får de film, det har fortjent? Men, siger han, et spørgsmål, man kansvare på, er: »Hvis man ser på de film, der i løbet af et år bliver produceret ude i verden, er det så et fornuftigt antal film, der kommer til det danske marked? Er det kvalitativt repræsentativt for de film, der produceres?«

Festivalchefen svarer selv på spørgsmålet: »Ja, til en vis grad er det, men de store film fylder mere og mere, og de små film får mindre og mindre plads. Jeg tror i virkeligheden, at publikum er meget mere omstillingsvilligt og nysgerrigt, end det umiddelbart har mulighed for at få tilfredsstillet med det biografrepertoire, der er.«

Og her er det så til gengæld, at statsstøttede filmfestivaler som CPH PIX, CPH:DOX og BUSTER har en forpligtelse til at berige repertoiret og øge mangfoldigheden, forklarer Jacob Neiiendam.

»Vi kan tillade os at være ligeglade med, om der kun findes 100 mennesker i Danmark, som gider se en given film. Vores regnskab går alligevel ikke op. Vi tjener ikke særlig mange penge på det her, men vi får også penge fra staten for at gøre det, vi gør, netop fordi det er kulturpolitisk arbejde, vi laver. Vi skal give folk flere muligheder og finde film til de forskellige nicher, der er, og som aldrig er tilfredsstillet i det normale biografrepertoire — eller i hvert fald meget sjældent.«

Biografen som kurator

Der snakkes meget om, at biografernes monopol er truet, fordi den teknologiske udvikling har gjort det muligt at se film på en helt anden måde end tidligere. Både i Danmark og udlandet diskuteres det f.eks. ivrigt, om film skal have premiere i biografen, samtidig med at den udsendes på dvd og Blu-ray og gøres tilgængelige på video on demand. Et andet stort spørgsmål er derfor, om den flaskehals, biograferne er, i virkeligheden bliver irrelevant inden for en overskuelig fremtid.

Nej, fastslår Jacob Neiiendam. Faktisk får både biograferne og filmfestivaler som CPH PIX en ny og øget relevans, når så meget indhold bliver umiddelbart tilgængeligt for alle.

»I det her hav af titler har de brug for, at der er nogen, som kuraterer for dem og siger, at ’det er det her, der er interessant. På PIX gennemser vi hele skidtet, og hvis I ellers tror på vores filmsmag og erfaring, så er det de her film, I skal fokusere på.’«

Så må man jo bare håbe på, at CPH PIX, der løber af stablen i april, viser The Muppets.

 

Walt Disney udsender ’The Muppets’ på dvd og Blu-ray til juni

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu