Læsetid: 2 min.

Hvem ejer retten til Danmarkshistorien?

Ingen kan ikke have patent på at fortælle noget fra Danmarks-historen. Sådan lyder svaret fra en juraprofes-sor ved Københavns Universitet i anledning af debatten om ophavs-retten til historien om Struensee
17. februar 2012

Den svenske forfatter Per Olov Enquist mistænker danske Zentropa for at have lavet en piratudgave af forfatterens bestseller Livlægens besøg. Romanen handler om hoflægen Struensee og dennes forhold til dronning Caroline Mathilde.

Forholdet mellem den tyske læge og den danske dronning er ligeledes omdrejningspunktet i Nikolaj Arcels storfilm En kongelig affære, som er i hovedkonkurrencen og i går blev vist på årets Berlin Filmfestival.

Enquists mistanke om krænkelse af ophavsretten opstod, fordi Zentropa tidligere har kontaktet forfatteren med henblik på at filmatisere Enquists roman. Det kunne ikke lade sig gøre, da rettighederne allerede var solgt til anden side. Men Zentropa har altså lavet et romantisk drama om lægen og dronningen alligevel, dog med udgangspunkt i romanen Prinsesse af blodet af danske Bodil Steensen-Leth.

Historien ejes af ingen

Den svenske forfatters mistanke vinder derfor ikke gehør hos det danske filmselskab, som ikke mener, at En-quist, eller nogen andre, kan have ophavsret til Danmarkshistoren.

Og det kan Zentropa sådan set godt have ret i, mener Thomas Riis, der er professor ved Center for Informations- og innovationsret ved Københavns Universitet.

»Principielt set er det meget let at svare på. Man kan ikke have rettigheder til noget historisk information,« forklarer han.

Heller ikke selvom en forfatter har lagt blod, sved og tårer i sit forarbejde kan der findes nogen særlig beskyttelse:

»Uanset hvor mange ressourcer man har brugt på at finde frem til infor- mationerne, så kan man ikke påkalde sig ophavsret. Heller ikke hvis man eksempel- vis laver et eksklusivt interview. Det giver intet i for- hold til ophavsret — det er meget principielt,« forklarer Riis.

Må ikke bruge opbygning

Enquist og andre forfatteres historisk baserede romaner dækkes dog af ophavsretten på andre områder.

Ud over at Enquists egen sproglige indpakning ikke må gengives, så må et filmselskab heller ikke efterligne bogens opbygning.

»Hvis Enquist har en original struktur i sin fortælling, må den ikke efterlignes. Medmindre den eksempelvis er en kronologisk gennemgang af en begivenhed,« pointerer Riis og fortsætter:

»Hvis personkarakteristikken er Enquists eget værk, må denne heller ikke efterlignes. Altså hvis det er hans egen kunstneriske fremstilling. Men hvis En-quist blot har gjort et godt historisk arbejde for at kunne beskrive Struensee, så er det jo informationer, og dermed ikke dækket af ophavsret.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Kan denne strid mellem Enquist og Zentropa ikke hæftes på debatten om ACTA.
For mig givet det et eksempel på tåbelighederne /farlighederne ved at kunne påberåbe sig opretsretten over dit og dat