Litteraturen skal kritisere

Den svenske romanforfatter Bengt Ohlsson fik svar på tiltale, da han spurgte om kulturen »måste vara til vänster?«. Det måste den, var svaret og snart efter fik Maria Sveland forbundet Anders Breivik med Karl Ove Knausgård. Vi har haft en liberal-konservativ regering i ti år. Hvordan var kunsten under den? Den forblev vel til venstre. Man mistolker VK-regeringen. Den var ikke populistisk (krigen i Irak). Den var ikke kulturkonservativ (se på gymnasier og universiteter). Og den var ikke nationalistisk. Kristian Jensen skrev altså Hurra for globaliseringen, og Bendt Bendtsen sagde, vi skulle leve af oplevelsesøkonomi. Siden har alle uddannelsesinstitutioner råbt nifoldigt globaliseringshurra og er imploderet i begivenhedskulturens sorte hul. Det gør, at jeg ikke ville kunne lave et seminar om Niels Frank og Frank O’Hara. Der er ingen kunder.

Herlige bud

Hvad har litteraturen gjort siden 2001? Niels Franks kategorier er herlige og endog nyttige. Hvis mine studerende ellers vidste, hvem Jeppe Brixvold er. Mit sidste hold vidste i al fald ikke, hvem Lars Bukdahl er – på nær to. Med andre ord: Litteraturen forsvandt under VK og O. Den dukker ikke op i løftebrudsregeringen.

Jeg genkender det hereticanske bud, men mangler repræsentanter. Er det Søren Ulrik Thomsen? Det kulturradikale bud var det altdominerende i 00’erne. Vi skal blot tilføje, at kulturradikalismen vendte tilbage i 1999. Og den var vendt mod postmodernismen og neokonservatismen under Nyrup-Jelved!

Der var ingen postmoderne bud i 00’erne, men der var ironisk og dekonstruktiv litteratur. Den genkender jeg også. Lars Frosts latterliggørelse af fællesskabstanken er nødvendig.

Jeg er helt med på Franks beskrivelse af Brixvold. Og det er sandt, at kritik er helt ufarlig. Niels Franks eget bud handler ikke om hvad, men hvordan. Han taler om »organisering«. Litteratur bør være imod »den politiske modus«. Den kan fortælle politikeren, at hun styres af »sproglige mekanismer«. Styres digteren ikke af dem også? Er forfatteren den, der er bevidst om sproget? Det tror jeg ikke på. Mit bud? Jeg ville ønske forfatterne ville kritisere den kulturradikale regering. Det kan gøres på måde et, tre, fire og fem. Men ikke to og seks.