Læsetid: 9 min.

Manden der gav Zlatan stemme

David Lagercrantz er opvokset i en svensk overklassefamilie med bogreoler og gode manerer. Zlatan Ibrahimovic er rundet af ghettoens betonbyggerier med fodbold og hårde attituder. Sammen har forfatteren og fodboldspilleren nu begået den bedst sælgende biografi i svensk forlagshistorie. ’Zlatan gik i terapi hos mig, og jeg gik i terapi hos ham,’ siger Lagercrantz
Vilje. David Lagercrantz har brugt uger og måneder i selskab med Zlatan Ibrahimovic for at lære hans tankemønstre, hans livssyn og ikke mindst hans sprog at kende. Og det har de begge lært af.

Vilje. David Lagercrantz har brugt uger og måneder i selskab med Zlatan Ibrahimovic for at lære hans tankemønstre, hans livssyn og ikke mindst hans sprog at kende. Og det har de begge lært af.

Tine Sletting

17. februar 2012

Man ser det på silkekluden, som diskret stikker op af hans brystlomme. Man hører det i sproget, som formfuldendt flyder, når han taler. Man tænker det, før man tænker noget andet: David Lagercrantz er en dannet mand.

Det er Zlatan Ibrahimovic ikke. Lige så berømt den svenske fodboldstjerne er for sine besnærende driblinger og geniale afslutninger, lige så berygtet er han for sit hidsige temperament og sine gadedrengemanerer — senest demonstreret i weekendens kamp for AC Milan, hvor han uddelte en syngende lussing til en modspiller fra AS Roma.

David Lagercrantz og Zlatan Ibrahimovic er rundet af hver deres svenske virkelighed: Forfatteren Lagercrantz er opvokset i en fashionabel villa i Drottningholm som søn af en af datidens største og mest respekterede svenske kulturpersoner, Olof Lagercrantz. Fodboldspilleren Ibrahimovic er født ind i et gråt ghettokvarter uden for Malmø med en voldelig mor, en fraværende far og en følelse af aldrig rigtig at være helt svensk nok til det svenske Folkhem.

Alligevel er det netop David Lagercrantz, den kulturelle overklassesøn, som står bag den første autoriserede biografi om den utilpassede indvandrerknægts sociale opstigning fra Malmøs forstæder til Milanos fineste cirkler. Det kan synes paradoksalt — og det var heller ikke uden bekymringer, at Lagercrantz takkede ja til opgaven.

»Zlatan er en meget klassebevidst fyr, så jeg var nervøs for, hvordan han skulle opfatte mig. Mit sprog er anderledes. Jeg har en anden baggrund. Men det underlige er, at jeg på mange måder faktisk følte, at jeg kunne spejle mig i ham.«

—Hvordan skal det forstås?

»Jeg følte mig også anderledes og udenfor som barn. Jeg var bare den underlige overklassedreng i stedet — så jeg føler, jeg kan forstå Zlatan fra den anden side. I hans verden skulle man kæmpe, være hård og aldrig vise svaghedstegn. I min verden skulle man hele tiden beskrive sine følelser og fortælle, hvordan man havde det. Du kan sige, at Zlatan har gået i terapi hos mig, men jeg har samtidig gået i terapi hos ham. Jeg opdagede meget om mig selv i mine samtaler med Zlatan.«

—Hvad har du lært?

»Jeg har blandt andet lært, at jeg skal blive lidt mere tough,« siger David Lagercrantz og rækker armene ud foran sig, mens han spænder musklerne som en bodybuilder.

»Zlatan har et motto, der hedder: Lyt. Lyt ikke. Det betyder, at man skal lytte til, hvad træneren siger, men man skal ikke lytte for meget. Det, tror jeg, er et godt råd at tage med sig i livet. Mange kan have en tendens til at gøre vold på sig selv for at komme til at passe ind. I nye kulturer, på nye arbejdspladser. Det kan jeg også. Men det har jeg tænkt mig at holde op med.«

Zlatan hilser

Siden Jeg er Zlatan Ibrahimovic udkom på svensk i november sidste år, har biografien sprængt alle salgsrekorder. Alene det første døgn solgte den i flere eksemplarer end nogen anden tidligere bog i Sverige, inklusive bøger af bestsellerforfattere som Stieg Larsson og Dan Brown, og for nylig rundede oplaget over 500.000 trykte eksemplarer. Havde David Lagercrantz forventet en storm, er han blevet ramt af en orkan.

»Alle mulige har forsøgt at bruge mig til at komme tættere på Zlatan. Jeg bliver næsten behandlet, som om det guddommelige har rørt mig,« siger David Lagercrantz.

Det særlige ved bogen er, at den ikke bare har fået mange læsere — den har selv skabt dem: En hel generation af unge, hårde fyre med attituder, som ikke tidligere har følt, at litteratur var beregnet til dem, har med Jeg er Zlatan Ibrahimovic for første gang fundet en bog, som handler om deres drømme. Det kan ses på publikum til foredrag.

»Normalt, når jeg er ude og holde foredrag, kommer der nogle få litterært interesserede, som stiller spørgsmål i stil med: Hvor får du din inspiration fra? Når jeg kommer ud nu, er foredragssalene fyldt med unge indvandrerknægte, der stiller spørgsmål som: ’Hvilken bil kører du i?’, og ’Hvor mange penge har du tjent på bogen?’ Der er sågar nogle, der gerne vil have min autograf. Den giver jeg gerne, og så plejer jeg at føje til under mit eget navn: ’Zlatan hilser’«.

En sand bog

David Lagercrantz debuterede i 1997 med en international bestseller om eventyreren og bjergbestigeren Göran Kropp — og han regnes i dag for en af Sveriges mest anerkendte og succesfulde forfattere. I hele sit forfatterskab har han interesseret sig for ekstreme og anderledes personligheder som det matematiske geni Alan Turing og den mindst lige så geniale svenske opfinder Håkan Lans. Så på sin vis var det kun naturligt, at Bonniers Forlag kontaktede netop ham, da de manglede en til at skrive Zlatans biografi. Fra begyndelsen stod det dog klart for ham, at skulle han sige ja til opgaven, måtte han løse den på en radikalt anderledes måde end hovedparten af de sportsbiografier, som dominerer markedet.

»Jeg kontaktede Zlatan og sagde: ’Vi kan ikke lave sådan en bog, det er ikke værdigt. Vi må lave en sand fortælling’. Og det var han med på med det samme: ’Jeg skal fortælle det hele,’ sagde han.«

I bogen fortæller Zlatan Ibrahimovic både om sin opvækst i Rosengårdkvarteret, om fædrene fra de fine dele af byen, der forsøgte at få ham smidt ud af Malmö FF, om den hævnfølelse, det tændte i ham altid at skulle præstere mere og hårdere end de svenske drenge for at være god nok. Men også om vendepunktet, da hans unikke fodboldtalent endelig blev opdaget og om kampen for at nå toppen af international fodbold, om nedturene og opturene og om livet bag kulisserne i store europæiske klubber som Juventus, Inter, Barcelona og AC Milan, hvor han spiller i dag. Det er en hæsblæsende omgang — men med Zlatan kan det ikke blive anderledes.

»Jeg så fra starten, at det her kunne blive en ny type fortælling, som ikke før er set på svensk. I amerikansk litteratur er der mange bøger om indvandrersønnen, der stiger op i samfundet. Men den fortælling har vi ikke set på svensk endnu, fordi indvandringen er så ny. De bøger, der handler om indvandring, er ikke skildringer indefra, men fortalt udefra af middelklasseforfattere, der forsøger at beskrive problemerne på afstand. Jeg så en mulighed for at fortælle dén historie, som endnu ikke var blevet fortalt.«

Nøglen til Zlatan

Ifølge David Lagercrantz er klassebegrebet »nøglen til at forstå Zlatan.«

»Han oplever i sin barndom, at hver gang han nærmer sig det andet Sverige, så bliver han set ned på som én, der ikke hører hjemme dér. Forældrene til de andre svenske børn i Malmø FF skriver under på en liste, der skal få ham smidt ud af klubben ... Skal man forstå Zlatan, hans drivkraft, hans vrede og hans behov for at give igen, så kommer det alt sammen herfra. Og det var den samme følelse, han fik, da han kom til Barcelona — at han var en forstadsdreng, der var kommet ind i et fint selskab, som ikke ville acceptere ham som den, han var.«

I en central passage i bogen citerer Zlatan en karakter fra filmen Gladiator: ’My name is Maximus Dedimus Meridius ... And I will have my vengeance, in this life or the next.’

»Zlatan glemmer ikke dem, der gjorde ham uret i barndommen. Men det paradoksale er, at den uretfærdighed samtidig har været med til at skabe ham. Det er hævnfølelsen, der har gjort, at hans vilje i dag er så stærk. Og det er hans helt store kapital: at han vil give igen. At vi alle skal få at se, hvad han kan. At han en dag skal han vise os.«

Hævn er dog langtfra den eneste følelse, som flyder i kroppen på det svenske fodboldikon. Zlatans forhold til ’det svenske’ er langt mere kompliceret, mener David Lagercrantz.

»I min tolkning er det en uhørt stor drivkraft for alle, som er vokset op i Rosengård, at de skal blive accepteret som svenskere. Og i det lys er det også interessant, at Zlatan forelsker sig i en pige som Helena Seger, som virkelig er svensk. Det er typisk for folk med hans opvækst at have et modsætningsfyldt forhold til dem, der ikke ville acceptere én. På den ene side siger man: ’Forbandede overklasse, sikke nogle idioter’ — men samtidig higer man efter accepten.«

Som en skuespiller

David Lagercrantz har brugt uger og måneder i selskab med Zlatan Ibrahimovic for at lære hans tankemønstre, hans livssyn og ikke mindst hans sprog at kende. I et halvt år har han med jævne mellemrum besøgt fodboldspilleren i både Sverige og Italien, og i begyndelsen af projektet tilbragte han en hel måned med Zlatan i Milano, hvor han interviewede verdensstjernen tre gange om ugen i 4-5 timer ad gangen. Efter hvert interview gik han tilbage til sit hotel, tog et glas vin og lagde sig til at sove. Om morgenen satte han sig så hen til computeren og skrev båndet ud. På den måde havde han hele tiden Zlatan i ørerne — og det var vigtigt for bedre at lære hans sprog at kende.

»Skal man lyde som Zlatan, kan man ikke bare skrive det, han siger. Jeg har taget mig store friheder og i bund og grund er bogen en konstruktion: Sproget skal lyde som hans, men det kan ikke være hans sprog, hvis bogen skal fungere som bog. Titlen på bogen er Jeg er Zlatan Ibrahimovic — og på sin vis er dén titel også dækkende for mig. Som en anden skue-spiller har jeg skullet leve mig ind i hans rolle, for at kunne repræsentere ham. «

Hovedpersonen har dog også selv været dybt engageret i bogens tilblivelse, og ofte har han blandet sig helt ned på ordniveau. Ifølge David Lagercrantz er Zlatan ikke nogen litterær person — han spiller mest videospil — men han læste manuskriptet til bogen om og om igen — med så stor nidkærhed, at bogen blev forsinket og udgivelsen måtte rykkes.

»Han slog ned på en stribe fejl: ’Hvad fanden er det her for noget!’ råbte han, hvis jeg havde skrevet en forkert oplysning eller en utroværdig formulering. På et tidspunkt havde jeg brugt ordet snubbe (på dansk: fyr), fordi jeg syntes, det lød som et ord, Zlatan ville kunne finde på at bruge. Det var det ikke, mente han — og det slog han hårdt ned på. Det viste sig at være et slangudtryk fra 1950’erne.«

Min historie

Alle vil for tiden være en del af zlatanismen. Politikere og samfundsdebattører i hver deres ende af det politiske spektrum gør, hvad de kan, for at omfavne ham og gøre ham til deres. Socialdemokraterne fremhæver ham som inkarnationen af den svenske drøm om social opstigning trods svære odds. De liberale fremhæver ham som repræsentant for den stærke individualist, der gør, hvad han vil, og lykkes med det. Indvandrerne ser ham som et eksempel på, at man godt kan blive til noget uden at tabe sig selv og glemme sine rødder, mens de venstreorienterede læser hans historie som et katalog over det svenske samfunds problemer med integrationen.

»Det er det, der er så fascinerende — at han bryder ind overalt. Det er sjovt at se, hvordan alle tolker bogen forskelligt. Hvordan alle forsøger at gøre Zlatan til deres. Og netop derfor tror jeg, han har fundet stor tilfredsstillelse i endelig at kunne sige: Det her er min historie.«

 

’Jeg er Zlatan Ibrahimovic’, Gyldendal, blev anmeldt i Information tirsdag. Læs anmeldelsen på Information.dk/litteratur

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer