Racismen lever i fotografiet

Billeder af døde unge mennesker dræbt på Utøya vækker forargelse i Norge. Men billeder af Mellemøstens krigsofre og døende børn i Afrika kan ikke længere få os op af stolen. Tidligere fotochef Per Folkver mener, at det er et udtryk for racisme i fotografiet
Proportionsforvrængning. Hvorfor kan fotoet foroven af lig fra Utøya skabe ramaskrig og debat om, hvor meget man må vise i et pressefoto, når det nederste foto af døde jordskælvsofre i Haiti ikke kan? Billedet fra Utøya bringer vi i en sløret version, da rettighedshaverne, Aftenbladet, ikke ønsker at videresælge billedet ucensureret. Begge foto har vundet priser i konkurrencen World Press Photo.

Proportionsforvrængning. Hvorfor kan fotoet foroven af lig fra Utøya skabe ramaskrig og debat om, hvor meget man må vise i et pressefoto, når det nederste foto af døde jordskælvsofre i Haiti ikke kan? Billedet fra Utøya bringer vi i en sløret version, da rettighedshaverne, Aftenbladet, ikke ønsker at videresælge billedet ucensureret. Begge foto har vundet priser i konkurrencen World Press Photo.

Olivier Laban-Mattei
1. marts 2012

Den 22. juli sidste år skød og dræbte Anders Behring Breivik 69 unge mennesker på den norske ø Utøya. En dyne af sorg lagde sig over Norge, og chokket efter tragedien har endnu ikke fortaget sig. Det har derfor vakt debat og forargelse blandt nordmændene, at fotografen Niklas Hammerström for nyligt vandt andenpladsen i World Press Photos kategori nyhedshistorier for 12 fotografier fra Utøya. Billederne er taget så tæt på, at ofrene nemt kan genkendes af deres pårørende, og de ligger frit tilgængeligt på World Press Photos hjemmeside.

Det har fået en bølge af vrede til at rejse sig i Norge. De norske pressefotografers formand, Terje Bringedal, kalder det kynisk og unødvendigt at give en fotopris til billeder, som ingen aviser i Norden ønsker at trykke. Selv om der er taget billeder af ligene på Utøya, har den norske presse udvist stor forsigtighed med at bringe dem. Flere medier har afvist at trykke dem, mens andre har sløret ligene eller kun bragt billeder, som er taget på lang afstand.

Racisme

Men der er ikke noget nyt i at vise døde mennesker på fotografier. Pressefotografen har altid skildret krig og elendighed i sin dokumentation af, hvordan verden ser ud. Hver dag bringer medierne billeder af krigsofre, sult eller døde kroppe, men det får os ikke længere op af stolen. Derimod vækker Niclas Hammerströms billeder fra Utøya harme og debat i hele Norge. Tidligere fotochef på Politiken Per Folkver mener, at det er et udtryk for en racisme i nordeuropæisk avispolitik.

»Hvis en avis viser afhuggede hoveder og lemmer fra en borgerkrig i Afrika afføder ikke mange reaktioner. Sorte mennesker, der udstråler elendighed, er lette at have med at gøre, fordi de er så langt væk. Det er kun billeder fra vores eget lille smørhul, der får os op af stolen,« siger Per Folkver.

Ensidig mediedækning

Formanden for det danske pressefotografforbund, Lars Lindskov, er enig i, at katastrofefotografier fra u-lande har sværere ved at ruske op i folk. Men han mener ikke, at man kan tale om en egentlig form for racisme inden for fotografiet.

Forskellen på, hvor stærkt vi reagerer på billeder, ligger ifølge Lars Lindskov i afstanden og handler om, hvor nært vedkommende billedet er, og om vi kan identificere os med motivet.

»Billederne af ligene af de unge mennesker, som blev dræbt på Utøya vækker stærkere reaktioner end et billede af døde afrikanere, fordi ofrene er hvide mennesker. Tragedien er sket lige rundt om hjørnet, og vi føler næsten, at vi kender ofrene,« siger Per Folkver.

Den identifikation har vi ikke med sorte mennesker til trods for en årelang, massiv strøm af katastrofebilleder fra u-lande.

»Når du for Gud ved hvilken gang ser et barn med fluer i øjnene og opspilet mave, gør det ikke lige så stort et indtryk på dig som det gjorde første gang,« siger Per Folkver. Han mener, at det må være fotografer, journalister og redaktørers rolle at formidle u-landsdækningen på en måde, så den gør indtryk.

Vigtige billeder

Det handler også om, at der siden 1980’erne næsten kun er afsat ressourcer til at dække de store nyhedshistorier som f.eks. sultkatastrofer og konflikter, mener Sara Schlüter, der er pressechef i Mellemfolkeligt Samvirke.

»Derfor skal der i dag også ekstra meget til, før vi bliver berørt af historierne. Men den ensidede dækning har desværre givet mange en opfattelse af, at Afrika primært består af ludfattige børn med fluer i øjnene,« siger hun.

Men når tragedierne kommer geografisk tæt på, er vi ikke hårdføre medieforbrugere.

Det viser den aktuelle debat i Norge om Niclas Hammerströms billeder fra Utøya.

De norske medier nægter at bringe fotografierne uden at sløre ligene, lederen af Den nasjonale støttegruppa etter 22. juli har Trond Blattman har kaldt billederne »forkastelige« og pressefotografernes formand Terje Bringedal kalder billederne både »kyniske« og »uetiske«.

Men den kritik er helt fejlagtig, mener Per Folkver.

»Det her er nogle vanvittigt vigtige billeder. Man er nødt til at tænke på, at billederne er unikke. Alt, hvad der findes af foto fra Utøya, er billeder, der er taget efter tragedien til folkemøder og begravelser,« siger Per Folkver. Han kalder det utidigt, at medierne blander følelser og ytringsfrihed sammen.

»Der er noget dybt paradoksalt over, at dem, som skal forestille at varetage ytringsfriheden, er dybt selektive i, hvad de ønsker, at befolkningen skal se. Man kan ikke gemme billederne væk i et forsøg på at beskytte sig selv, for det vil ikke udradere historien om Utøya,« siger Per Folkver.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Proportionsforvrængning. Hvorfor kan fotoet foroven af lig fra Utøya skabe ramaskrig og debat om, hvor meget man må vise i et pressefoto, når det nederste foto af døde jordskælvsofre i Haiti ikke kan? Billedet fra Utøya bringer vi i en sløret version, da rettighedshaverne, Aftenbladet, ikke ønsker at videresælge billedet ucensureret. Begge foto har vundet priser i konkurrencen World Press Photo.

Foto: 
Olivier Laban-Mattei

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Det er jeg uenig i, men Per Folkvers pointe er rigtig, der er talke om en slags racisme når vi ikke vil accepere det samme når det gælder os selv som vi uden blusel udsætter andre for.

Jeg besluttede mig til at se billederne og var lidt frygtsom, men det var der ikke i mine øjne grund til at være. Billederne på den pågældende webside er følsomme og hensynsfulde uden på noget tidspunkt at være ublu eller det der er værre. Vi se så sandelig lang mere forfærdeligere billeder fra andre lande.

Intet af dette er bare en en brøkdel så slemt som de billeder reportagen på tidspunktet frembragte i min hjerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Det er ikke racisme - det er derimod en forskrækkelse over, at noget sådant kan ske i et velordnet, stabilt og demokratisk velfærdssamfund.

Det er heller ikke racisme, når man ikke reagerer stærkere på "skræk og rædsel" billeder fra krigszoner og hunger områder - for man "mangler" chock-virkningen , der kommer af det uventede, som man er totalt uforberedt på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Ken Pedersen

Det bliver racistisk lige her:

>>Terje Bringedal kalder billederne både »kyniske« og »uetiske«<<

Fair nok at nordmændene synes det er ukomfortabelt tæt på for dem selv, men når billederne i sig selv, uanset hvor på kloden de måtte vises, fordømmes, er det svært at komme uden om at det må være fordi, der er tale om hvide mennesker. Og SÅ er vi ude i noget snavs!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Der er ikke tale om racisme.

For det første synes jeg det er helt OK ikke at vise næroptagelser af døde nordmænd i norske medier p.g.a genkendeligheden.

For det andet, så er det sansynligt at mørke mennesker også berøres mere hvis der vises billeder af døde mørk mennesker.

Er det så også racisme ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik L Nielsen

Jeg tror heller ikke det er racisme. Vi bringes ofte billeder af sårede amerikanske soldater og billeder af skole skydninger og anden drabelig kriminaltet derovrefra, hvor de ramte ofte tilhører samme 'race' som flertallet af danskere.
Jeg tror mest af alt at Robert Kroll har ret i det er det uventede som koblet sammen med nærheden af handlingen gør at reaktionerne er stærkere. På et personligt plan går det os psykisk tætter på jo tættere på et grumt billede er i rum og tid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Ken Pedersen

Carsten Hansen:

Specielt i betragtning af...

>>For det andet, så er det sansynligt at mørke mennesker også berøres mere hvis der vises billeder af døde mørk mennesker.<<

...er det temmelig forbistret klart at der ER et problem, når vi har det fint med at der vises døde mørke mennesker, men ikke døde lyse mennesker. It aint rocket science! Vi viser hvide mennesker hensyn, men ikke mørke mennesker.

For det første tales der om billederne som forkastelige i sig selv, ikke blot til lokal brug, for det andet bor der for pokker også mørke mennesker i Norge!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Ligeledes tror jeg graden af ondskaben bag billedet har stor betydning.

Et skændet lig, et holocaust-offer eller et andet offer for mennskelig udåd, rammer hårdere end et billede af et tsunami-offer eller sågår et billede af et dødt udhungret barn (som vi desværre har set for tit).

Sådan har jeg det .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Artiklen er jo helt afsporet! For at kunne sammenligne burde man undersøge hvilke reaktioner billeder af døde afrikanske bør udløser i deres nærområde i Afrika og stille det op imod de reaktioner billeder fra Utøja fører til hos de samme mennesker i Afrika.

Vi viser de døde mennesker mest hensyn som er tætte på os, det er jo kun menneskeligt og har intet me racisme at gøre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

"Vi viser de døde mennesker mest hensyn som er tætte på os, det er jo kun menneskeligt"

Nemlig! Fuldstændig korrekt. Fordomme over for dem der ikke ligner en selv ER bestemt en integreret del af den menneskelige natur - alle mennesker har den med sig som dåbsgave.

Kunsten er at være opmærksom på det, at fastholde at empati (altså indlevelse) altid er vigtige der hvor den ikke er naturligt forekommende.

Det er med dette som det er med respekt for andeledes tænkende. Det er ikke nogen kunst at respektere dem som tænker og opfører sig som man selv gør det. Kunsten består i at man lærer sig at forstå - at frihed altid er frihed for dem som er anderledes - dem som ikke er eller tænker som en selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Ken Pedersen

Carsten Hansen:

1) Vi viser lyse mennesker hensyn, men ikke mørke mennesker. Uanset at der også bor mørke mennesker her i Norden. Hvilken del af det er uklart?

2) Terje Bringedal vil have billederne stoppet globalt, ikke blot til brug i nærområdet. Det kortslutter argumentet om nærhed, hvis de heller ikke for ham må vise Utøya-billeder i, lad os sige Japan. Dermed står det klart, at der er ikke er tale om nærhed, men om forskel på folk og hvilke hensyn der vises. Dermed, racisme. Hvilken del af dette er uklart?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Troels .

Når jeg skriver om genkendelighed, så er det af hensyn til de pårørende.

Der er vel større risiko for at pårørende til de norske ofre, ser billederne i norske medier.

Om Terje Bingdal er racist kan jeg ikke udtale mig om: Hvis han er, så tager jeg naturligvis afstand fra dette.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Darlie

" Trond Blattman har kaldt billederne »forkastelige« og pressefotografernes formand Terje Bringedal kalder billederne både »kyniske« og »uetiske«."

Tankevækkende, for det er en form for censur.
Billederne passer åbenbart ikke ind i det billede som medierne gerne vil fremstille for os.
Personligt finder jeg ingen grund til at snage i de dødes ulykke, men jeg er stadig modstander af censur. Hvis man er pårørende kan man jo lade være med at se på billederne, og hvis man er medier kan man jo lade være med at bruge dem som led i markedsføringen af sig selv, som f.eks. et dansk sladderblad gjorde kort efter tsunamien i 2004.
Der må være en middelvej så man undgår ekstremer og censur.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Jeg synes også at man bør tage hensyn - men det bør man så gøre over en kam og ikke efter en model der hedder at de der andre mennesker nok ikke føler lige som jeg selv gør det. Jeg krommer ofte tær når jeg ser hvad man tillader sig at vise når det bare er de andre det er gået eller går ud over.

Hvis man ikke vil være racist eller bare fordomsfuld, så burde man demonstrere dette ved altid at gøre med andre som man ville gøre hvis det var en selv eller ens egne der på billedet.

Terje Bingdal siger selv at han her går ind for dobbeltmoral, vel - det kan vanskeligt benægtes - men dobbeltmoral er stadig ikke dobbelt-så-godt.

PS Jeg synes i øvrigt stadig at disse billeder er endog meget hensynsfulde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Kjeldgaard

Jeg er fuldstændig uenig i det vigtige i at vise billeder af døde, døende og lemlæstede mennesker.

Lad os nu være helt, helt ærlige: billederne fra Utøya bringes blot som pynt, sikkert til at "bryde den grafiske flades monotoni" eller hvad man ellers kan finde på af stupidt ordgejl til at retfærdiggøre at bringe chokerende og krænkende fotos. Der er intet vigtigt indhold i billederne, som ikke kan beskrives i teksten.

Billederne, Information bringer i den trykte udgave, dels af den stakkels døde pige, skudt ihjel under plyndringer, dels af den lille dreng, hvis døde krop brutalt kastes i en bunke lig, er præcis ligeså krænkende og modbydelige som billederne af Breiviks ofre. Ingen af dem burde trykkes i avisen.

At argumentere, at disse billeder er "vigtige at bringe" er typisk for moderne mediers selvbedrag. De er overhovedet ikke vigtige. Vi kan sagtens forestille os verdens ulykker, uden at få dem smasket i synet. Ville journalisten og redaktøren bryde sig om, at et billede af en slægtning eller et barn af dem fandt vej til verdenspressens forsider, hvis det forfærdelige skulle ske? Det er krænkende og grænseoverskridende, men som moderne avislæser er man desværre nødt til at vænne sig til at overse billederne, og blokere for den naturlige, følelsesmæssige reaktion. Disse mennesker, disse børn på billederne har familier og elskede der sørger. Det er mennesker, for helvede, ikke farverigt pynt med det formål at "bryde den montone grafiske flade."

Hvem har ønske om at se disse billeder? Formentlig ingen. Der findes ting, man ikke ønsker at se, og som heller ikke bør vises.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marc Adam Fenchel

Racisme eksistere ikke "i fotografiet" , men som en underliggene tendens i sygeligt vestligt samfund der udsøger og fremprovokere katestrofer, for derefter at nyde vær en dråbe af følelsesporno der kan presses ud.
Som artiklen så pænt påpeger er det pressefotografens fineste opgave at dokumentere lorten, avisens opgave at profitere på lorten, og DIN opgave at æde lorten. Så velbekommen racist schviin!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Uden lig kan man ihvertfald ikke få årets pressefoto-pris.
Hvorfor så det ? ja det er en længere historie som ikke er uforbundet med at man ikke kan have aftensendeflader i fjernsynet uden. Lev med det og jag jeres ambulancer 24/7.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

Det er ikke billederne der er racistiske, men Lærke.

Hvorfor ellers bringe billedeksempler, hvor "hvide" er slørede, mens "Sorte" er fremhævede og i fokus ?

I øvrigt mener jeg ikke der i delve artiklen er dækning for den noget anklagende overskrift.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Darlie

Morten Kjeldgaard siger:

"Billederne, Information bringer i den trykte udgave, dels af den stakkels døde pige, skudt ihjel under plyndringer, dels af den lille dreng, hvis døde krop brutalt kastes i en bunke lig, er præcis ligeså krænkende og modbydelige som billederne af Breiviks ofre. Ingen af dem burde trykkes i avisen."

Og så glemmer vi lige at det billederne afbilder er den virkelige krænkelse, ikke bare for ofrene, men for ethvert menneske. Det skal ikke skjules af hensyn til den enkeltes mishag eller angst. Tværtimod burde det vises så ofte som muligt uden at beskuerne bliver immune. Censur, uanset i hvilken forklædning den optræder, er en af menneskets fjender. Det er muligt at nogle helst vil fortrænge galskaben, det må være deres eget problem, man kan vælge ikke selv at se tv, men man kan ikke forbyde andre at gøre det. Men man kan arbejde på at der bliver vist noget konstruktivt, og det er forvanskning af virkelighed (censur) ikke.

Og at kalde censuren racistisk er forvrøvlet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Uffe Gisuah

Siden midten af firserne, hvor de første større kampagner rullede med indsamlinger til hungersnød og humanitære katastrofer i primært Afrika har vi set på brutale fotografier fra disse regioner.

I fundraising-kredse har man længe været klar over, at fotos af eksempelvis opspilede afrikanske børn på kanten af døden ikke længere "virker" som de gjorde i begyndelsen.

Grunden til dette er bestemt ikke af racistisk karakter, men snarere fordi udviklingen i den medieskabte virkelighed, vi lever i, har favoriseret sådanne fotos igen og igen.
Det har naturligvis skabt et "mætningspunkt" af en art.

Det er blevet normalt at forbruge sådanne billeder i et stort omfang, når man følger de daglige nyheder på alle platforme.

Vi lever i en "visuel" tidsalder hvor billedet tillægges enorm stor betydning.
Koblingen mellem billedet og virkeligheden er et og alt i mediedækningen, men også for mange mennesker, der lever næsten fuldstændig todimentionelt (facebook-folket).

Mange billeder og videoer - meget af det brugerskabte indhold der forbruges i dag - er ekstremt brutalt.
Se for eksempel på det Arabiske "forår", og dækningen heraf, hvor bruger-genereret materiale stort set har udgjort mediedækningen.

Vi er vant til vold, døde kroppe, folkedrab og alverdens elendighed.
Vi er også vant til at abstrahere fra det. Det bliver vi nødt til. Det empatiske menneske ville gå rundt i en tilstand af konstant rædsel hvis det stod til nyhedsorganisationerne.

Når det så, for vores vedkommende, kommer tæt på, som med Utøya massakren, bliver billederne nærværende fordi det foregår blandt os.
Vi kan ikke abstrahere fra det, da det foregår lokalt og ikke i Arizona eller Sudan.

Det afstedkommer så denne interessante problemstilling, hvor lokale mediehuse, der normalt svælger i død og ligegyldighed ikke ved hvilket ben de skal stå på, og deraf vælger censurens vej.

Jeg er i Asien. Her var dækningen af Utøya på asiatiske og amerikanske platforme ligegyldig, sensationel og så visuel som mulig.

Det er ikke fordi ofrene var overvejende hvide børn, at de beskæftigede sig med massakren anderledes, og i meget kortere tid end os.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Asbjørn Sand

Morten Kjeldgaard:

Billeder bringes ikke som "pynt" og for at “bryde den grafiske flades monotoni”.

Billederne er uhyggelige, men som du selv skriver fremkalder de en naturlig, følelsesmæssig reaktion. Den reaktion er anderledes end reaktionen på teksten, og bare af at se på debatten om billederne fra Utøya kan man se, at de virkelig rører ved mennesker.

Ingen ønsker at se billederne. Men ved at vise dem, gør det os i stand til at forstå grusomheden i handlingerne.

Anders Jensen:

Læs billedteksten. Aftenbladet ville ikke sælge billederne utilslørede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Uffe Gisuah
Jeg forstår at du ikker er historiker og at du af gode grunde ikke husker længere tilbage end til 80erne, men jeg kan forsikre dig for at vold i billedform er præcist så gammelt som fotografiet - ikke mindst det bærbare af slagsen - og at alt hvad vi ser idag oftest er vand i sammenligning med det vi var vidne til under vietnamkrigen. Desuden må senl du da have set billeder of film fra nazi kz lejrene, væsentligt stærkere stuff på alle fronter. Så det med at verden startede i 80erne er vrøvl.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Men der er også noget andet på spil her - ikke mindst i skandinavien i nyere tid - dvs efter 1940. Man er i tiltagende grad blevet overfølsome over billeder eller synet af døde mennesker.

Da min bedstemor døde anmordede jeg flere bedemandsforretninger om at vi kunne få åben kiste i kirken, så vi alle kunne se hende præsist som man gør sydpå. Alle som een blev blege og ja endog forargede. *Nej det ville de under ingen omstændigheder være med til.' Præsten synes dog ideen var god, han havde ingen indvendinger, han sagde tilmed noget i retning af det samme jeg skriver her.

Død er for skandinavere blevet noget der skal gemmes væk, noget man ikke må se.

Sådan var det ikke altid her. I 1870erne, hvis børn døde var det almindeligt at moderen lod sig fotografere med sit døde barn i skødet og sorgen malet i ansigtet. Sådan for at ha et minde om den lille. Jeg har sådan et billede og ingen i den sydlige verdensdel hvor jeg bor synes at det er makabert, men alle danskere jeg vidste billedet reagerede lige nøjagtigt med en det makabre udtryk malet i ansigtet. 'Det er da noget mærkeligt noget - gjorde de virkelig det' - og sådan.

Det var også almindeligt i danmark i det nittende århundrede, ja endog op i de første to årtier ind i det tyvende århundrede - at folk lå i åben kiste i hjemmets stue efter deres død - så alle naboer og bekendte kunne komme forbi og sige farvel - inden de blev begravet.
Det var endog almindeligt at folk lod en snedker bygge deres egen kiste efter må inden de var døde, sådan for at være klar til den store dag.

Men der er fandeme sket meget siden og langtfra alt er udtryk for en sund holdning til det faktum at vi alle er døende fra den dag vi er født. Danskere - ja skandinavere måske nord-vesteuropæere- synes i stadig tiltagede grad at være blevet fornægtere af det faktum at vi alle rent faktisk er døende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Uffe Gisuah

Robert O Jensen

Nu sagde jeg aldrig at verden startede i 80'erne. Det fandt du selv på for at understøtte din imponerende historiske viden.

Til gengæld skete der en kraftig ændring i måden billederne blev brugt på mediemæssigt med udbredelsen af satellit tv og globaliseringen af markedet som for alvor tog fart.

Mediehistorisk repræsenterer årtiet en kæmpe forandring hvor lokalt blev globalt i langt højere grad end tidligere, fortalt primært i billedsprog og på andre præmisser end det traditionelle fortællemønster medieteknisk.

Siden har strømmen af billeder kun været tiltagende.
Dette har medført mange ting - bla. en immunitet og en naturlig distance i forhold til fotoet.
Denne distance kan under vores himmelstrøg nedbrydes når det kommer tæt på som med Utøya.

Distancen var der ikke i samme omfang under Vietnamkrigen hvor fotojournalister i stor stil rapporterede fra krigen.

Krigen var i øvrigt også den første rigtige live krig på USansk tv, og den sidste USanske krig med nogenlunde mediefrihed.

Jeg har selv været i Polen og Tyskland og besøgt større koncentrationslejre. Jeg har også rejst i hele Vietnam, samt Laos og Cambodia hvor Vietnamkrigen udfoldede sig. Desuden bor jeg i regionen.

Forskellen på den gang og nu kan ikke
sammenlignes mediehistorisk i forhold til billedets rolle, udbredelse og tilgængelighed, samt manipulations-potentiale.

Det er som at sammenligne kaos med orden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Uffe Gisuah

Og i øvrigt Robert:

Der er ingen sammenhæng mellem dødsangst og det faktum at man ikke kan se noget dekorativt i et dødt barn på væggen.

Måske de mennesker du bor hos nu tror det er din kultur, og derfor lader som ingenting?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Skov

Der er nok mere tale om, at det gik udover 'os' istedet for 'dem'. Den kan man jo lige tygge lidt på. Det er den der med at det rammer kun naboen.. indtil det sker for en selv. Der bli'r man lidt nervøs for om man er den næste i rækken af rækkehuse og kommer op af stolen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Pieterse

Dobbeltmoralen har godt fat i den danske presse.

Hver dag sender man billeder af "ofre"; grædende børn der skal udvises fra Danmark af en hjerteløs minister, påståede ofre for Gaddafis og al-Assads militær, og ikke mindst det evige "holocaust" som vi bombarderes med hver eneste aften.

Hele DRs og TV2s dækning af Mellemøsten er fyldt med emotionelle billeder, helst af kvinder og børn selvfølgelig. Og når man introducerer en politisk ukorrekt forfatter, som den nyligt afdøde Erik Haaest, ja så generer man sig ikke for at bringe mandens billede lagt hen over optagelser af nazistiske kz-lejre!

Men da den israelske invasion af Gaza stod på, skulle der lige pludseligt diskuteres brugen af "emotionelle billeder" i de danske medier med meget kritiske briller. For denne gang kom billederne blandt andet via den (såkaldte) arabiske Tv-station Al Jazeera.

Se udsendelse med "ekspert" Sune Haugbølle, hvor medierne lige pludseligt midt i konflikten og massakrerne på Palæstinensere, er kommet i tanke om at man skal være forsigtig med at bruge "emotionelle billeder".

Danske aviser undlod at bringe de frygtelige billeder fra sortsvitsede og sønderrevne børnelig i Gaza, brændt op af hvid fosfor. Undtagen Berlingske Tidende der lavede en hel sektion med netop disse billeder, som eneste dansk avis.

Denne diskussion har begge Tv-stationer selvfølgelig glemt siden, og brugen af "følelsesladede billeder" fortsætter på sædvanlig vis, hvor man udstiller ligene af de ofre som dem som USisrael har udråbt som de onde, og lader være med at bringe alt for følelsesladede billeder af ofrene for "rebellerne" og NATO.

Se debatten her: Deadline 11 januar 2009

Del 1: Rime Alaf diskuterer mediedækningen af det israelske angreb på Gaza.

http://www.youtube.com/watch?v=bmP97PVwUXs

Del 2: Interview med Sune Haugbølle fra Københavns Universitet

http://www.youtube.com/watch?v=IR3wkEkb98E

anbefalede denne kommentar