Læsetid: 4 min.

Reality-tv skaber sine egne kendisser

Reality-tv er blevet et selvforsynende økosystem, som skaber sine egne celebrities. For deltagerne handler det derfor heller ikke længere om at vinde den halve million, men om at etablere en figur, som kan blive hængende i mediemøllen
Succes. Landets p.t. førende realitykendis er Amalie, hvis karriere blev indledt med hendes medvirken i ’Paradise Hotel’. ’Det handler om at være så længe i programmet, at man bliver husket bagefter, hvad enten det er for det gode eller for det dårlige,’ siger Anne Jerslev, Københavns Universitet. Arkiv

Succes. Landets p.t. førende realitykendis er Amalie, hvis karriere blev indledt med hendes medvirken i ’Paradise Hotel’. ’Det handler om at være så længe i programmet, at man bliver husket bagefter, hvad enten det er for det gode eller for det dårlige,’ siger Anne Jerslev, Københavns Universitet. Arkiv

Sigrid Nygaard

23. februar 2012

I aften er der premiere på anden omgang af TV3’s realityprogram Familien på Bryggen, som følger familien Kessler med afsæt i Danmarks største bryster, der sidder på Linse Kessler. Hun er den etablerede realitystjerne, som i år også har været et smut forbi Paradise Hotel. Det berømte og berygtede realityprogram fik i sidste uge ligeledes VIP-besøg af landets p.t. førende realitykendis Amalie.

I næste uge er der på samme kanal premiere på programmet Divaer i junglen, hvor en række af Danmarks største reality-divaer udfolder sig i Costa Ricas jungle. Og sådan kunne man blive ved. Realitygenren er i stigende grad blevet et selvforsynende økosystem, som skaber sine egne celebrities. Udviklingen skyldes ikke mindst de mange nye medieplatformes umættelige behov for celebritystof.

»Realityverdenen er blevet en meget integreret del af celebritykulturen. I reality-programmerne produceres nye celebrities, og vi ser samtidig, at allerede etablerede realitystjerner genbruges mere og mere,« siger Anne Jerslev, professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

Billige kendisser
Hun peger desuden på, at reality-tv er en meget effektiv måde at producere celebrities på. På den måde kommer realitydeltagernes første optræden på tv til at fungere som en slags casting til celebritylivet og sladderbladenes spalter.

Og så er realitykendisserne billige i drift. Ifølge antropolog og livsstilsekspert Karen Lisa Salamon har realitystjernerne taget over efter de traditionelle celebrities, fordi de kan bruges til at fortælle de samme historier og samtidig er meget billigere at have med at gøre:

»At købe og skabe historier om Whitney og Britney med en hel hær af paparazzier har så mange omkostninger for pressen, både etisk, juridisk og ikke mindst økonomisk, at det i dag er blevet attraktivt for medierne at kunne skabe deres egne kendisser,« siger Karen Lisa Salamon.

»På den måde kan medierne selv skabe de narrativer, vi som seere kan spejle os i. Så kan vi alle sammen sidde hjemme foran skærmen og sige: ’Se lige hende Amalie, hun skulle da aldrig være flyttet sammen med ham Peter, enhver kunne jo tænke sig til, at han ville banke hende’ etc.,« tilføjer hun.

Dertil kommer, at realitydeltagerne har fundet ud af, at det i virkeligheden ikke bare handler om at vinde den halve million, eller hvad de forskellige programmer stiller i udsigt, men derimod om at skabe en figur, der kan blive hængende i mediemøllen, påpeger Anne Jerslev.

»Det handler simpelthen om at være så længe i programmet, at man bliver husket bagefter, hvad enten det er for det gode eller for det dårlige. Det er ikke nødvendigt at være den, der vinder, men langt vigtigere at blive husket som den søde unge pige eller den, der lavede skandalerne. Det afgørende er at positionere sig selv som en celebrity in spe, mens man er i programmet,« siger Anne Jerslev.

At realitydeltagernes bevidsthed om tiden efter den første tv-optræden er skærpet, bekræfter chefcaster Mette Bennike fra Mastiff, som blandt andet producerer Paradise Hotel, Vild med Dans og Kongerne af Marielyst.

»Deltagerne er blevet mere bevidste om, at der efterfølgende ligger nogle jobs som gæstebartender, invitationer til den røde løber og den slags, men den væsentligste motivation er dog stadig at prøve grænser af og se sig selv i en anden sammenhæng,« siger Mette Bennike.

En karrierevej
Hun peger på, at de etablerede kendisser ofte er det nemme valg for produktionsselskaberne, når der skal castes et nyt kuld til den kommende sæson af realityprogrammer.

»Som producenter giver det os en sikkerhed for, at personen fungerer på tv. Og deltagere, som har været med i tidligere programmer, véd, hvad der fungerer, og hvad der bliver taget med. Til gengæld mister vi den jomfruelige tilgang til mediet, som også er vigtig. Derfor er vi nødt til både at have kendte og helt nye ansigter,« siger Mette Bennike.

Ifølge hende er det i begge tilfælde afgørende, at deltagerne, uanset hvor kendte de måtte være, kan være sig selv foran kameraet. Det er dét, seerne vil have. Men enhver der har oplevet, at fætter Henrik kommer snigende med videokameraet til familiefesten, eller kæresten stikker en iPhone op foran dit ansigt og beder dig sige noget sjovt, ved også, hvor vanskeligt det kan være. Der sker simpelthen et eller andet uforklarligt.

Hvis du ikke kan genkende situationen, er du måske en af fremtidens realitystjerner. For det, der adskiller Knaldperlen, Amalie og co. fra alle os andre, er nemlig lige præcis evnen til at blive ved med at være sig selv, når kameraerne kører. Kan du det, ligger realityverdenen og den røde løber for dine fødder. Reality er blevet en karrierevej.

»Hvis du vil være skuespiller i dag, journalist eller studievært, så ligger der års udskilning og formel uddannelse bag. Der bliver færre og færre ufaglærte jobs, hvor du bare kan komme ind fra gaden med charme og selvtillid. I et stadigt mere meritokratisk samfund, som primært appellerer til de veluddannede, er realityuniverset blevet en reel karrieremulighed for dem, der ikke kan eller vil gå den lange vej gennem uddannelsessystemet,« siger Karen Lisa Salamon.

Hun mener derfor heller ikke, at realitybølgen først og fremmest er udtryk for en tiltagende narcissistisk ungdomskultur. Men snarere at reality er med til at reproducere en række traditionelle mytologier og narrativer, som tidligere er blevet varetaget af så forskellige formater som skillingsvisen, varieté og andre former for folkelig underholdning.

»Realitygenren indeholder mange folkloristiske elementer i nye teknologiske gevandter. Realitystjernerne er en slags arketyper, vi alle sammen kan spejle os i, snarere end de er en avantgarde, som skaber noget, vi andre halser efter,« siger Karen Lisa Salamon.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Du godeste, en hel artikel om noget og nogen jeg ikke kender til..

Er det mon fordi jeg ikke bruger TV ? Er jeg mon så min egen realitystjerne ?

Lars Villumsen

Har ikke læst artiklen - forsøgte, men kunne bare ikke gennemføre - fik advarende tegn på en voldsom hovedpine efter få linjer.

Går ud fra at journalisten har brugt adskillige timer på research, interviews og entusiasme på at sammensætte en interessant artikel om et ditto emne - min sjæl er i smerte...