Læsetid: 5 min.

Respektér min autoritet

På film og tv har man historisk set været gode til at beskrive de tidstypiske lærerroller. Fra 1930’ernes lektor Blomme i ’Det Forsømte Forår’ til 1980’ernes frk. Lind i Fjernsyn for digs ’Nana’. TV 2’s ’Rita’ er ingen undtagelse. Den moderne folkeskole tørster efter lærere, der tager autoriteten på sig — også over for de ressourcestærke forældre. Værdikampen har fundet vej til folkeskolen i primetime
Rita (Mille Dinesen) fra tv-serien ’Rita’ – et billede på den moderne, selvsikre skolelærer, der ikke er bange for at gå  i clinch med forældrene.

Rita (Mille Dinesen) fra tv-serien ’Rita’ – et billede på den moderne, selvsikre skolelærer, der ikke er bange for at gå i clinch med forældrene.

TV 2

15. februar 2012

»Jeg lyver ikke over for børn. Det er mit koncept,« siger Rita i skikkelse af Mille Dinesen i TV 2’s nye komedieserie om folkeskolelæreren, der ikke finder sig i noget pis. Rita er populær blandt børnene, mens forældrene har det lidt svært med den selvsikre Rita. Forståeligt nok. Hun med- deler selv, at hun blev lærer for at beskytte børnene mod deres forældre.

»Rita er udtryk for et forbillede for mange lærere i dag. De ønsker at tage autoriteten på sig igen, og det må man sige, at hun gør,« siger Per Fibæk Laursen, der er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Allerede i første afsnit indgik et møde med et forældrepar, der havde klaget over, at deres datter, Rosa, følte, at Rita er efter hende. Uden at blive aggressiv siger Rita til Rosas forældre:

»Hvor meget I end nægter at indse det, så har I et meget irriterende barn. Hun er gammelklog, bedrevidende, irriterende.«

Og da hun spørger, om Rosa har nogle venner, svarer moren:

»Rosa er unik og meget moden af sin alder, og det er derfor, hun har svært ved at knytte venskaber til andre børn.«

»Kunne du ikke godt tænke dig, at Rosa havde nogle venner?« spørger Rita.

»Men, det er ikke din opgave at opdrage hende,« protesterer Rosas mor.

»Vil du sige det til hende i stedet for? Eller vil du være den gode mor, som hun kan græde ud ved?«

Rosas mors stilhed skal man helt klart fortolke som en accept.

Op mod forældrene

En meget tidstypisk fremstilling af lærerrollen, mener Per Fibæk Laursen:

»Rita er en meget markant lærertype, der ikke er bange for at etablere sig som en autoritet over for både børn, kolleger og forældre. Mange nyuddannede lærere fortæller, at det værste og sværeste ved at starte arbejdet var det første forældremøde. Lærere har ikke længere den samme naturlige autoritet, og forældrene er langt mere ressourcestærke. Samtidig ligger der en generel samfundsforventning om, at lærerne ikke kun skal undervise børnene.«

Den moderne lærer skal altså ikke bare lære børnene noget. Hun skal skabe hele mennesker. Tage del i opdragelsen.

Men Trine Øland, ph.d. i pædagogik og ekstern lektor ved Københavns Universitet, fanger noget ved figuren Rita, som ikke bare har været typisk for lærerrollen i 00’erne, men faktisk peger i en ny retning for 10’ernes opfattelse af lærerrollen.

»Opdragelsesopgaven er væsentlig i forhold til skolens rolle i dag, men tidligere var det, man kalder synlig pædagogik, primært målrettet mod arbejderklassens børn. Middelklassens børn, der havde ressourcestærke forældre, mødte man i stedet med den tilgang, at hvis bare de fik udfordringer og plads nok, så skulle de nok udvikle sig positivt. Det kan dette ses som en modreaktion på. Rita retter sin opmærksomhed mod de ressourcestærke forældre, og spørger dermed: Hvad vil det egentlig sige at være stærk?« siger hun.

Autoritet og forvirring

Per Fibæk Laursen mener, at fiktionen historisk set har været god til at opfange og fremstille de lærertyper, der har præget lærerfagets udviklingshistorie.

De fleste forbinder 1930’ernes sorte skole med maltbolsjer og Frits Helmuths lektor Blomme i Det Forsømte Forår. Måske husker man også den forsigtige og forvirrede frk. Lind fra Nana, for hvem kontrollen over en højtlæsningssituation i en 1. klasse kan smuldre fuldstændig. I stedet for at læse højt om Mads og Mis diskuterer børnene pludselig længden på ål og hvaler.

»Nu taler vi ikke mere om fisk,« sukker frk. Lind. »En hval er ikke nogen fisk,« siger Beate. Nej, nu taler vi heller ikke om hvaler, øh nu taler vi om Mads og Mis. »Niels taler om hvaler,« protesterer Beate. »Min far kan ikke lide fisk, men han godt lide kylling,« siger Nana. »Åh nej, Nana« sukker frk. Lind opgivende.

Og netop den famlende frk. Lind er et godt billede på 1980’ernes lærer, mener professor Per Fibæk Laursen fra DPU ved Århus Universitet.

»Et af resultaterne af 1970’ernes opgør med autoriteterne var, at lærerne i 1980’erne kunne vægre sig ved at tage autoriteten på sig. Der var nogle, der magtede det positivt, men for mange var det en vanskelig udfordring, og det er derfor, vi ser læreren fremstillet som denne lettere forvirrede type. Tidligere så vi lærerne fremstillet som autoritære og aggressive figurer, mens vi siden 1970’erne har set dem fremstillet som tvivlende og vege,« siger han.

Trine Øland peger på, at det muligvis er værdikampen, der har fundet vej til fiktionens folkeskole i prime- time. Både Trine Øland og Per Fibæk Laursen mener, at man kan finde mange sandheder i fiktionens fremstillinger af skolelæreren. I hvert fald om hvilke forestillinger samfundet gør sig om, hvordan lærerne varetager deres job.

»Det ville være positivt for lærergerningen, hvis Rita får lige så stor indflydelse på vores forestilling om den moderne lærer, som lektor Blomme fik det i forhold til 1930’ernes autoritære skole. For det betyder, at der er en opmærksomhed omkring, at der er behov for, at lærerne tager autoriteten tilbage, men ikke på den aggressive lektor Blomme-facon, men i stedet på en måde, der er baseret på professionalisme. Og selv om Rita måske er forvirret privat, så kan hun sagtens være selvsikker professionelt,« siger Per Fibæk Laursen.

Et godt forbillede

Trine Øland mener, at fiktionens lærerfigurer primært animerer til diskussion og til, at offentligheden som sådan også bliver opmærksom på, hvilke udfordringer faget står over for.

»Det er virkelig interessant, hvis det er på tv, vi ser debatten om disciplineringen af de ressourcestærke forældre blive taget op første gang. I lang tid har der været opmærksomhed omkring den brede samfundsopdragelse, der også inddrager forældrene, men det er noget nyt, at vi ser dette fokus på de ressourcestærke. Det er udtryk for en tydelig disciplineringstrend,« siger hun.

Rita kan måske endda gå hen og danne forbillede for lærerstuderende, mener Per Fibæk Laursen.

»En stor del går til faget med et forbillede i hovedet. En særlig god lærer, de selv har haft, eller en dårlig for den sags skyld, for det kan også være et negativt forbillede: ’Jeg skal være en bedre lærer end ham, eller jeg skal redde børnene fra en lærer som ham’. Lærergerningen er et stærkt personligt fag, og derfor betyder de gode eksempler og forbilleder meget. Og Rita er bestemt ikke et dårligt forbillede.«

 

Andet afsnit af ’Rita’ vises på TV 2 i morgen kl. 20.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Først dette:
Rita kommer om torsdagen kl. 20.00 (men denne her artikel kommer jo ud i papir-avisen i morgen...). Og Nana var jo serien fra 1980erne hvor Jesper Christensen spillede den ucoole far som altid ville fortælle hvordan det var i gamle dage - og hvor Sebasatian skrev titelmusikken. Bare for evt. yngre - og ældre - læsere som ikke kan huske Nana.

Dernæst lærerinden (og jeg bruger bevidst dette gamle ord) er skarp, irettesættende, udfordrende, provokerende - på den gode måde, og formår at sige sandheder til både børn og forældre.

Og til sidst: Går Rosa i 4.klasse eller i 9.klasse?
Man læser da ikke Blicher i 4.klasse eller gør man?

Og nu vi taler om Blicher's digt Trækfuglene, var det dejligt at se Rita træde i karakter som Lærer med stort L, da hun provokerende hjalp en elev på vej med at tænke og reflektere selv. Mere ud af den slags, hvor Rita er på ifht. undervisningen. Og mindre af privatlivs-fnidder. Og selvfølgelig elsker børnene Rita, da de mærker, at hun dels stiller (realistiske) krav til dem, formår at skære elever af (Rosa), dels udstråler hun ro og overblik - og mest og bedst af alt: Rita tør være sig selv overfor børnene.

Bjarne Bisgaard Jensen

Flere Ritaer i folkeskolen tak - i stedet for den vamle og konsensussøgende skole, hvor angsten for forældrene styrer alt for meget

Carsten Hansen

Ja tak til lærere med udstråling og Ja tak til lærere der tør vise deres værd.
Ja tak til lærere der udover deres autoritet, også udviser respekt for det enkelte individ og empati for det enkelte barn og dets families ståsted.

Og Ja tak til forældrer der ikke tror at hele skolen er til for nøjagtigt lige deres barn.

randi christiansen

I 6 klasse i 1964 fik jeg gaver - en klasselærerinde og en engelsklærer der så os som mennesker og ikke kun som børn. Det tilføjede en ekstra dimension til deres i øvrigt spændende undervisning. Klassen samarbejdede med de to lærere, men var uhyggeligt nådesløse overfor dårlige lærere, som spildte vores kostbare tid med inkompetent undervisning.