Baggrund
Læsetid: 3 min.

Skoven er filmbranchens nye sort

I aften vælges der en Guldbjørne-vinder i Berlin. Den danske historiske film ’En kongelig affære’ er blevet vel modtaget af den internationale presse, men pilen peger som altid mod en film, der sætter mere nutidige politiske problemer under debat. Alt kan dog ske, da hovedkonkurrencen i år stritter i mange retninger, og der ikke er nogen oplagt vinder
I aften vælges der en Guldbjørne-vinder i Berlin. Den danske historiske film ’En kongelig affære’ er blevet vel modtaget af den internationale presse, men pilen peger som altid mod en film, der sætter mere nutidige politiske problemer under debat. Alt kan dog ske, da hovedkonkurrencen i år stritter i mange retninger, og der ikke er nogen oplagt vinder
Kultur
18. februar 2012

En anmelder fra boulevardavisen Österreich belærte mig om tommelfingerreglen, mens vi ventede på Meryl Streep:

»Det er altid den kedeligste film, som ingen har set, der vinder.« Den portugisiske film Tabu, der er et poetisk og mærkeligt eksperimentelt sammensurium af ’Out-of-Africa-møder-Den-Engelske-Patient-møder-16-mm-sort-hvid-stumfilm-møder-Orlando-Bloom-look-alike’, havde fået wieneren til at forlade biografen efter et kvarter. Måske kommer hans forudsigelse for eget vedkommende til at passe, for filmen ligger nummer tre som de internationale anmelderes favorit.

I aften uddeles Guldbjørnen og nogle Sølvbjørne på årets filmfestival i Berlin. 18 film fra hele verden, men langt de fleste europæiske, er med i hovedkonkurrencen. Tendenserne har været: Kostumefilm, poesi, terror, oprør mod systemer, spidsbelastede familiedramaer og rigtig meget skov. Nogle af filmene kombinerer flere af tendenserne, men sikkert er det, at skov er det nye sort i filmbranchen. For bare at nævne et par stykker:

I Billy Bob Thorntons Jayne Mansfield’s Car forvilder Robert Duvall sig ud i det grønne, høj på syre. I den filippinske Captive forsøger Isabelle Huppert at holde modet oppe hos sine medgidsler, der sammen med deres terroristiske fangevogtere vader gennem to timers regnskov. I gårsdagens sidste konkurrencebidrag, den canadiske War Witch, løber afrikanske børnesoldater rundt med maskinpistoler i skoven i den sydlige del af Afrika. Og i den ungarske Csak a Szél (Just the Wind) bor en gruppe sigøjnere i kummerlige barakker, der ligger i en idyllisk skov.

Stærkt hjemmehold

Tyskerne ser helst, at en tysk film vinder, og de har fanget trenden. Avisanmelderne giver gode karakterer til alle tre tyske bidrag: Barbara, der foregår i DDR, hvor den østtyske læge tager ud i skoven for at holde stævnemøde med sin vesttyske kæreste, Was bleibt, hvor den depressive mor forsvinder ud i skoven, så familien kan blive fri for hende og Gnade, som danskeren Kim Fupz Aakeson har skrevet manuskript til. I stedet for at henlægge handlingen til Rold eller Rude skov er holdet dog rejst til verdens ende i Nordnorge. Flere tyske medier holder på Gnade, der er et intenst drama om skyld, som det bedste tyske bidrag.

Det er imidlertid stadig Christian Petzolds Barbara, der er hovedfavorit i aften, selv om onde tunger kalder den en tv-film. Nina Hoss spiller hovedrollen som en kvindelig læge, der i 1980’ernes DDR har søgt om udrejsetilladelse. Som straf er hun blevet forflyttet fra universitetshospitalet i Berlin til et hospital i provinsen, hvor Stasi holder skarpt øje med hende fysisk og psykisk. Hun planlægger sin flugt ud af landet, men hendes chef kommer på tværs. Nina Hoss vandt allerede i 2007 en Sølvbjørn som årets bedste skuespillerinde for hovedrollen i Petzolds film Yella.

Ungarsk happening

Tre film, der efter Informations mening, godt kunne hente og fortjene Bjørne, har også noget til fælles, idet ingen af hovedpersonerne er uddannede skuespillere. Den ene er den schweiziske film L’enfant d’en haut, hvor den 13-årige Kacey Mottet Klein spiller den lille Simon, der stjæler og derefter sælger de riges ski for at få til dagen og vejen for sig selv og sin formodede storesøster. Klein skinner som en lille usleben diamant i det poetisk-realistiske drama. Den anden er de italienske Taviani-brødres Cesare deve morire. Ægte fanger med hårde domme spiller Shakespeares ’Julius Cæsar’ i et romersk fængsel. Den tredje er den ungarske Csak a Szél (Just the Wind), der var den eneste konkurrencefilm, der lod Information forlade salen med sænket blik. Den har sigøjneramatørskuespillere i rollerne som en lille familie, der frygter at blive myrdet af racister, som deres naboer netop er blevet det. Filmen bygger på virkelige hændelser. Ved pressekonferencen i forgårs lod den ungarske regering uddele flyveblade, hvori den bekendtgjorde, at filmen godt nok bygger på virkelige hændelser, men alligevel er ren fiktion. Instruktøren Bence Fliegauf var stærkt overrasket over aktionen, som han intet kendte til på forhånd. Han kaldte det en form for misinformation, der er »typisk for situationen i Ungarn netop nu.« Samtidig sagde han, at hans film »ikke er en generel beskrivelse af, hvordan tilstandene er i Ungarn, men af racismens mekanismer overalt i verden.«

Berlinalen belønner gerne film, der forholder sig politisk kritisk og har noget alvorligt på spil. Den ungarske regerings aktion ved pressemødet kunne således godt gå hen og få den modsatte af den tilsigtede hensigt og virke på juryen som reklame for filmen. Præsidenten er den britiske socialrealistiske films gudfar Mike Leigh. Ved hans side sidder blandt andre Ashgar Farhadi, der vandt Guldbjørnen sidste år for filmen Nader og Simin. En separation, der på subtil måde sætter spørgsmålstegn ved det iranske samfund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her