Læsetid: 4 min.

Venstre vil have del i arbejderhistorien

De borgerlige partier har samme ret til fortællingen om arbejderbevægelsen som venstrefløjen. Det mener Venstres kulturordfører, som kalder Arbejdermuseets plakatudstilling grotesk, fordi den ikke indeholder borgerlige plakater
De borgerlige partier har samme ret til fortællingen om arbejderbevægelsen som venstrefløjen. Det mener Venstres kulturordfører, som kalder Arbejdermuseets plakatudstilling grotesk, fordi den ikke indeholder borgerlige plakater
27. februar 2012

Arbejdermuseets plakatudstilling Et råb fra muren – 100 års politiske plakater vækker forargelse i den borgerlige lejr og prikker til debatten om armslængdeprincippet, altså tanken om, at politikere støtter, men ikke styrer kulturen.

Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, kritiserer Arbejdermuseets aktuelle plakatudstilling, fordi den kun viser venstrefløjens valgplakater.

»Situationen er den, at vi har et arbejdermuseum, som modtager otte millioner kroner i statsstøtte, men udelukkende viser venstrefløjens plakater. Jeg kunne forstå, hvis der var tale om et privat museum i LO’s baggård, men vi taler om et museum, der er forpligtet til at forholde sig neutralt, men som aktivt har fravalgt borgerlige plakater,« siger Michael Aastrup Jensen.

Arbejdermuseets direktør, Louise Karlskov Skyggebjerg, kalder kritikken fuldstændig fejlagtig. Hun mener, det er helt naturligt, at de udstillede plakater kommer fra venstrefløjen, fordi venstrefløjen historisk set har stærke bånd til fagbevægelsen.

Hun mener, at Michael Aastrup har misforstået udstillingens pointe. For udstillingen er ikke bare en gennemgang af valgplakater. Det er en meget bredere fortælling om arbejderhistorien.

»Ligesom andre specialmuseer forholder sig til deres ansvarsområder, forholder vi os objektivt og professionelt til vores. Man kunne stille et parallelt spørgsmål til Rosenborg. Hvorfor udstiller I kun hovedbeklædninger, der har sidder på hovedet af de kongelige? Det er der selvfølgelig en logisk forklaring på,« siger Louise Karlskov Skyggebjerg.

Et arbejderparti

Men fortællingen om arbejderkulturen er ikke forbeholdt venstrefløjen i dansk politik, mener Michael Aastrup Jensen. Han påpeger, at de borgerlige partier også har en vigtig andel i arbejdernes historie.

»Hvis du stopper en god arbejder på gaden og spørger, hvad han stemmer, kan han ligeså godt stemme på Venstre som på Socialdemokraterne. Alle meningsmålinger viser, at Venstre er det største eller næststørste arbejderparti i Danmark. Ved at fravælge borgerlige plakater fastholder Arbejdermuseet den gamle stereotype forestilling om, at det kun er venstrefløjen, der er arbejderpartier,« siger Michael Aastrup Jensen

»Vi kan da godt diskutere, hvem der er det nye arbejderparti, men det har bare ikke ret meget med en historisk udstilling at gøre,« siger Louise Karlskov Skyggebjerg, som kalder kritikken misforstået.

Ifølge museumsloven har museer pligt til at formidle deres egne samlinger, og samtlige udstillingens plakater er hentet fra museets eget arkiv, hvori mere end 10.000 politiske plakater fra venstrefløjen findes.

»Vi har ikke bevidst sagt, at vi vil hænge venstrefløjsplakater op, men vi har villet vise publikum, hvad det er for en samling, vi gemmer på. Vi er et arbejdermuseum og har siden 1909 været arkiv for venstrefløjens plakater. Derfor er det dem, vi udstiller. Vi kunne godt have inddraget borgerlige plakater, men så skulle de have en pointe i forhold til at fortælle om arbejderkultur. En valgplakat med et ansigt fra Venstre ville ikke i sig selv gøre en forskel,« siger Louise Klarskov Skyggebjerg.

Hun mener, debatten viser, at Venstres kulturordfører ser stort på armslængdeprincippet, som siger, at politikere skal støtte kulturen, men ikke styre den.

Grotesk

Men armslængdeprincippet er en dårlig undskyldning for ikke at diskutere kulturpolitikkens rammer, mener Michael Aastrup Jensen.

»Det er grotesk, at hun trækker det kort, for jeg vil ikke gå ind og diktere, hvilke plakater man skal bruge. Jeg kritiserer, at Arbejdermuseet har fravalgt halvdelen af det politiske spektrum. Arbejderne har været og er stadig repræsenteret i den borgerlige lejr. Jeg synes, det er sørgeligt, hvis arbejdermuseets direktør ignorerer det,« siger han.

Men Louise Karlskov Skyggebjerg køber ikke argumentet:

»Den her kritik er skudt så meget ved siden af. Vi skal fortælle arbejderkultur, og kan Michael Aastrup Jensen pege på en eneste venstreplakat, som fortæller arbejderkulturhistorie, så modtager vi den meget gerne til vores samling,« siger hun.

Ingen historie

Information har givet opfordringen videre og bedt Michael Aastrup Jensen om at finde de borgerlige plakater frem, han synes mangler på Arbejdermuseets udstilling. De kan ses her på opslaget.

Men Michael Aastrup Jensens plakater bidrager ikke til fortællingen om arbejderbevægelsen, mener Dino Knudsen, som er historiker og forfatter til bogen Amerikaniseringen af den danske fagbevægelse.

Han mener, det fremgår meget tydeligt af Arbejdermuseets udstilling, at der er tale om en plakatudstilling om arbejderbevægelsen, og den historie fortælles bedst gennem plakater fra fagbevægelsens politiske støtter på venstrefløjen.

»Historisk set har Venstre været i opposition til hovedstrømningerne i arbejderbevægelsen. Da Fogh blev genvalgt i 2005, proklamerede han, at der ikke længere var nogen arbejderklasse. Derfor er det spøjst, at partiet i dag kalder sig et arbejderparti og vil være med i en udstilling om arbejderbevægelsen,« siger Dino Knudsen.

Han mener kun, de borgerlige plakater burde være inddraget i udstillingen, hvis Arbejdermuseet havde ønsket at fortælle om arbejderbevægelsens modpol.

»Der er givetvis nogle arbejdere, der har stemt borgerligt under klassesamfundet. Men de borgerlige har stort set ingen historie at bidrage med til fortællingen om arbejderbevægelsen,« siger Dino Knudsen.

 

Plakatudstillingen ’Et råb fra muren – 100 års politiske plakater’ kan ses på Arbejdermuseet indtil den 28. maj 2012.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Verner Nielsen

En speciel form for humor han har, denne Michael Aastrup Jensen. Men arbejderbevægelsens historie ved han tilsyneladende intet om.

Det kaldes at fiske stemmer da ens nye image er et arbejderparti. Det er jo alt hvad det går ud på så man kan komme til magten og slagte resten af rettighederne alt imens arbejdsgiverne griner smørret i baggrunden.

Man nåede jo lige at få slået fagforeningerne ihjel med det 'frie valg' sidste gang man havde magten, så de blev spredt for alle vinde og ikke længere stod samlet. Man kan vel ligeså godt forbyde den slags - næste gang.

Peter Andreas Jørgensen

Venstre har da spillet et par vigtige brikker i arbejderhistorien, som vi hører alt for lidt om. Jeg vil f.eks. gerne høre lidt mere om de arbejdsløse, der blev tvangsudskrevet til markarbejde under Besættelsen som Venstres pris for at gå med i Samarbejdspolitiken. Eller de begrænsninger af strejkeretten, som partiet fik indført ved samme lejlighed.

Fortæl, fortæl, Michael Aastrup Jensen.

Tom W. Petersen

Det er virkelig for galt!!
Og det står meget værre til, end Venstres begavede kulturordfører forestiller sig!
Der findes på Arbejdermuseet ikke ét eneste interiør fra for eksempel en strandvejsvilla, fra en yachtklub eller et direktionskontor.
Skævheden er simpelt hen forargelig!
(Jeg kan ellers godt lide den yndige plakat: "Efter Venstre kommer Vaar".)

Omvendt, så udtalte Preben Wilhjelm for et par årtier siden så noget som, at Venstresocialisterne stod for det i dag, som Venstre stod for for 100 år siden.... ;-)

Frej Klem Thomsen

Er sådan set enig i kritikken. Det er useriøst og tamt hvis Arbejdermuseet ikke viser højrefløjens rolle i arbejderhistorien. Deres 100-årige kampagne for at begrænse, undergrave og afskaffe arbejder-rettigheder for at tilgodese kapitalejerne er så vigtig en del af historien, at det at forbigå den i tavshed er en næsten kriminel støtte til de absurde påstand de forfægter idag, herunder f.eks. at V er et arbejderparti.

Så jo, lad os endelig få Venstre og Konservatives rolle i arbejderhistorien frem i lyset. De skal ikke have lov til at dø i synden.

Hanne Gregersen

Med al respekt for Dino, så er udsagn som "Men de borgerlige har stort set ingen historie at bidrage med til fortællingen om arbejderbevægelsen" direkte tåbelige, simplificerede og ukvalificerede på et niveau, så man må sig forbarme.

Hvis nogen undrer sig over, hvad der er galt med Danmark lige nu, så er svaret her:

Akademiøkonomen Michael Aastrup Jensen galper løs om, hvordan historikeren Louise Karlskov Skyggebjerg skal arbejde med historien.

Og journalisten Lærke Cramon - eller andre journalister - kolporterer den skidtspand. Men hun stiller ikke det helt væsentlige spørgsmål: Hvorfor uddanner Danmark egentlig læger, lærere, historikere, ingeniører osv osv - når juristerne og økonomerne altid ved alting bedre.?

Mads Kjærgård

Det er da en meget god plakat, stod der ikke Venstre på den, så kunne den da rimeligvis godt have været fra S. Den er da lidt interessant og man kunne da sagtens have taget den med, hvis man også have konteksten med, såsom hvad var Venstres politik så? Man kan ud af partiprogrammet se, at de bl.a. skriver, at den ledige arbejdskraft (som der ikke er plads til nu og her i det private erhverv) må ansættes i offentlige arbejder, bl.a. inden for byggesektoren, eller anlægsarbejder, med andre ord, så ser det ud til at Venstre går ind for ekspansiv finanspolitik, og at partiet mener, at arbejdsløshed er et samfundsanliggende. Det er faktisk lidt interessant, når man ser på Venstre i dag.

jens peter hansen

Arbejderbevægelsen har naturligvis ikke noget med borgerlige partier at gøre. Lige så lidt som flertallet af de forargede, der skriver her på blokken, har en dyt at gøre med arbejderbevægelsen.
Arbejderne derimod er, hvad enten vi kan lide det eller ej, begyndt at stemme borgerligt, så det handler såmænd mest om retten til historien om arbejderbevægelsen, som engang var ét eller næsten et stort socialdemokratisk foretagende med parti,fagforening, brugsforening,bryggeri, brødfabrik, højskole, aviser, begravelseskasser og ligkistemagasiner.
De to sidste er vist også lukkede og med dem bevægelsen.

>>Da Fogh blev genvalgt i 2005, proklamerede han, at der ikke længere var nogen arbejderklasse.<<
Det var Lars bangging Uløkke Rasmussen ikke enig i. Løkke fortalte, han var arbejderklassen; sikkert med tanke på sit fadbamse-segment.

Rasmus Kongshøj

Hvis nu S og SF begyndte at opføre sig som arbejderpartier, så ville ingen tage Venstres tåbelige påstande om at være et arbejderparti alvorligt.

Men sådan er det ikke. De gamle arbejderpartier S og SF har for længe siden meldt sig ind i Fælles Liberalistisk DJØF-Valgforbund sammen med R, V, K, O og LA. Og når nu "arbejderpartierne" mener det samme som Venstre, hvorfor så ikke også lade kapitalens håndlangere i det gamle bondeparti være en del af arbejderbevægelsen?

Mja, efter at have læst indlæggene, så ville jeg da også sige at Venstre skulle være repræsentere ved arbejdermuseets udstilling.

Venstre har jo stadig efter 100 år, ikke anerkendt fagforeningerne og deres ret til at eksister.

Så synes da at arbejdermuseets direktør, Louise Karlskov Skyggebjerg bevidst undlader en meget vigtig del af arbejdernes historie ;)

Michael Aastrup Jensen overser vist hvor meget Louise Karlskov Skyggebjerg på sin vis egentlig beskytter Venstre

Karsten Olesen

Frem til 1960erne var en meget stor del af befolkningen tjenestefolk - enten på landet eller hos herskaber i byen.

De tilhørte dermed ikke den organiserede arbejderklasse - men var talmæssigt en stor del af befolkningen.

På landet havde de en aftale om kost og logi - plus et begrænset lønbeløb, der for unge indtil 1930erne var de berømte 20 kr pr halvår.
Organisering eller "socialisme" kunne betyde social udstødning eller fyring.

Forholdene på gårde og godser omkring 1900 er beskrevet bl.a. af Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg.

Tjestefolk i byen kunne hen mod 1950 få omkring 90 kr om måneden.

Grethe Preisler

Hvis det er Michael Aastrup Jensen, der har håndplukket de valgplakater, der illustrerer artiklen her, syns jeg da egentlig det ville være en passende tak for hans ulejlighed at hænge dem op på Arbejdermuseet til skræk og advarsel for dem, der måtte have købt partiets proklamation af, at klassekampen er slut, og Venstre har vundet.

Navnlig den med Aastrup Jensen himself (eller er det Peter Christensen?) som baby på talerstolen er da uimodståelig i al sin nuttede bøvethed.

Michael Kongstad Nielsen

Arbejdermuseets 100 års politiske plakater udstiller udelukkende plakater fra venstre side af det politiske spektrum, klager Venstre over. Men for 100 år siden var Venstre en del af venstre side af det politiske spektrum - så hvad er problemet?

For 100 år siden var hovedparten af Danmarks arbejdere landarbejdere, der politisk var repræsenteret af forskellige grene af Venstre, herunder det senere Radikale Venstre. Jf. Andersen Nexøs "Pelle Erobreren". Der må være nogle plakater fra den tid, der ikke skildrer industriarbejderen men netop landarbejderens situation.

Hvis kriteriet for at venstre ikke kan komme med på udstillingen, da de ikke er en del af arbejderbevægelsen, men repræsenterede overklassen og magthaverne. Så vil Socialdemokratiet og SF heller ikke være at finde på den næste.

Peter Andersen

Venstre kan jo lave sit eget museum, istedet for at omskrive arbejder- og fagforeningshistorien.
Der er jo masser af smarte eksempler på innovative ordspil som går over i historien:
feks.

Nordkorea (Den demokratiske folkerepublik Korea)

osv

Søren Jensen

Aarbejder [ZH·YbHjOdP] sb. -en, -e, -ne 1. en faglært el. en ufaglært lønmodtager som er beskæftiget med manuelt arbejde ¯ arbejderbeskyttelse · arbejderbevægelse · arbejderforening · arbejderfører · arbejderklasse · arbejderparti ¯ løsarbejder · værftsarbejder · skovarbejder · landarbejder.

De fleste af den slags har de sidste par år stemt borgerligt. så det er vel OK at både Venstre og DF er med i gruppen og har varetaget arbejdernes interesser. Udstillingen er lavet af frelste på venstrfløjen så der er noget om snakken.

Mange af skribenterne tilhører nok ikke den klasse !

Jeg holder mig til det selvindlysende, at Venstre er rigeligt repræsenteret i sig selv ved enhver plakat på museet, der opfordrer til at stemme på andre end lige netop Venstre.

Kære Søren Jensen.
Venstre er det største parti på Tinge - og således kan Venstre gøres til hvad som helst - hvad med pensionistparti eller kvindeparti....... Var det ikke på tide at få orden på definitionerne ?
Et Bondeparti er selvfølgelig et parti der udspringer af bondebevægelsen eller landboforeningerne. Derfor er SF og Socialdemokratiet ikke bondepartier. De Konservative og Venstre udspringer, på samme vis, heller ikke fra arbejderbevægelsen - Derfor er ingen af disse partier "Arbejderpartier".
Derfor gør Arbejdermuseet absolut ret i at udstille arbejderbevægelsens historie og arbejderklassens historie i forskelligt lys. Det siger da sig selv at "Bondepartiet" Venstre ikke spiller nogen særlig central rolle i den sammenhæng.
Forøvrigt er det altså IKKE politikere der skal bestemme hvad museerne skal udstille eller forske i.

Tja, Venstre er i hvert fald nu det største arbejderparti, det viser samtlige undersøgelser.

Venstrefløjen - især SF og S - er derimod blevet de offentlig ansattes parti - et slags politbureau om man vil.

Den danske arbejder ved i dag godt at fortsætter den røde udvikling så bliver de at sammenligne med tvangsarbejderen i markerne under Sovjet kommunismen, arbejdende sig selv så den akademiske overklasse i byerne kunne nyde noget politisk korrekt satire over de grumme amerikanske socialister.

Erik Hamre, en politisk analyse afgøres ikke af hvem lønmodtagerne pt. stemmer på, man af hvilke gruppeinteresser de enkelte parti fokuserer på i deres politiske virke.

...Og i Rusland er der nok mange fattige, der i dag savne de stabile job de havde under Sovjetstyrets ledelse.

Netop Bill Atkins, og de danske 'arbejdere' har opdaget at venstrefløjen ikke arbejder for deres interesser, men derimod de offentlig ansatte og deres klienter. Det er det moderne klasseskel i samfundet. En pointe som Henrik Dahl glimrende har beskrevet flere gange.

Erik Hamre, de danske lønmodtagere har i den nuværende situation ingen føling med hvad fremtiden kan bringe, og derfor er solidaritet ikke et issue ... men jeg skal da være den sidste der ønsker at lønmodtagerne får en brat opvågnen. Lige nu søger de dækning hos de blå grippe der tilrettelagde deres nuværende uholdbare situation med usikker beskæftigelse og sikker inddrivelse af lån med renter.

Martin Kaarup

Kravet er da forståelligt nok, men mon ikke man burde lade ofrene fortælle deres egen historie. Jeg er sikker på kz-lejrcheferne også mente de blev udstilt som skurke og naturligvis ville fortælle deres side af sagen.

Søren Jensen

Kære Jesper Frandsen
Arbejderhistorien indeholder også Venstre især i de sidste årtier.
Politikerne skal selvfølgelig også bestemme, hvad der forskes i og udstilles så længe statskassen bidrager. Knaldperlerne på arbejdermuseet er ikke objektive men kun frelste.
Ole Sohn og Frank Aaen ville selvfølgelig gerne fremhæve Sovjets fortræffeligheder og det fine var at man aflivede alle modstandere.
Ja der var bønder i gamle dage, der er kun få tilbage. Bønderne var vort eneste erhverv der skaffede overskud. Arbejdere i traditionel forstand er også en mangelvare i dag og det vises fint på en udstilling, nedturen eller skiftet er interessant. Uden skyklapper ses det tydeligt at de mange smutter fra fagbevægelsen, vi er alle arbejdsgivere gennem vores pensionsordninger især ATP. Fælles fjende er som Erik Hamre nævner det, det offentlige, der udsulterer befolkningen med vilde skatter og mangel på politik udover at de fremmer slendrian, vi kan formodentlig alle få en attest på at vi er psykisk syge.
Formodentlig er jeg den eneste af skribenterne der har et svendebrev, men har fravalgt fagbevægelsen, tænk på hvad de har ødelagt, næste kamp bliver at nedlægge SAS indefra.

som et a’propos til proletareriatets ret og "pligt" til at overtage, også, borgerskabets digtning og videnskab

så en formodning:
RV det radikale venstre, blev stiftet for at udvande en utilfredshed I Venstre, mod Venstre;
utilfredshed som eller ville have fået mange til at blive socialister,
så jo: til forskel fra det radikale venstre,
så ved man temmelig nøje hvor man har Venstre