Læsetid: 8 min.

’Det er bare en fed historie’

Og det var en af grundene til, at Nikolaj Arcel ville lave ’En kongelig affære’, en film om Struensee, Caroline Mathilde og Christian 7. Også selv om det var vanskeligt at finansiere den og få historiens mange tematikker til at føje sig sammen til en naturlig helhed
'En kongelig affære’, der har premiere i morgen, er ifølge instruktør Nikolaj Arcel en perfekt blanding af kærlighed, politik og historie. ’En kærlighedsfilm, et politisk drama og et historisk drama – så får man virkelig opfyldt mange af sine ønsker på én gang,’ siger han.

'En kongelig affære’, der har premiere i morgen, er ifølge instruktør Nikolaj Arcel en perfekt blanding af kærlighed, politik og historie. ’En kærlighedsfilm, et politisk drama og et historisk drama – så får man virkelig opfyldt mange af sine ønsker på én gang,’ siger han.

Tine Sletting

28. marts 2012

»Det var ikke nemt at skrabe penge sammen til den,« siger Nikolaj Arcel om sin seneste og fjerde film, det historiske drama En kongelig affære, der foregår i sidste halvdel af 1700-tallet og handler om forholdet mellem den danske kong Christian 7., dronning Caroline Mathilde og kongens tyske livlæge, Johann Friedrich Struensee.

»Jeg måtte ned på knæ nogle gange for nogle af investorerne og sige, ’please, please’ og ’giv mig en million mere’. Det var ikke sjovt, men til sidst fik vi dog skrabet lige præcis de penge sammen, der skulle bruges til en version, som var rimelig tæt på det, jeg oprindeligt havde forestillet mig.«

Lige nu, i dagene inden filmens danske premiere, har den 39-årige instruktør reelt kun anmeldernes reaktion at være nervøs for. En kongelig affære, som havde verdenspremiere på filmfestivalen i Berlin i februar og der indbragte instruktøren og hans faste medmanuskriptforfatter, Rasmus Heisterberg, en Sølvbjørn for deres manuskript, har godt nok kostet 46,5 mio. kroner at lave, men den er allerede solgt til så mange lande verden over – flere end 80, vurderer Arcel – at den har tjent sig selv ind igen.

Struensee-forbandelsen

Det giver en vis ro, forklarer instruktøren, men der var tidspunkter undervejs i En kongelig affære’s fire år lange tilblivelsesproces, hvor Nikolaj Arcel, Rasmus Heisterberg og Zentropa, der har produceret filmen, var parat til at kaste håndklædet i ringen. Der blev talt om den såkaldte Struensee-forbandelse og de mange andre filmprojekter om kongen, dronningen og livlægen, f.eks. Erik Balling og Henning Bahs’, der gennem årene var forsøgt søsat, men aldrig blev til færdige film.

»Der har været sat gang i 10-12-13 Struensee-film, som alle er blevet lagt ned igen, enten fordi manuskripterne ikke var gode nok, finansieringen faldt igennem, eller man ikke kunne finde de rigtige skuespillere. Og skal den laves på engelsk, tysk eller dansk?« siger Arcel.

»Der er mange spørgsmål, som skal afklares. I første omgang fandt vi ud af, at det var svært at få plads til at fortælle hele den her kæmpehistorie. Der er så mange karakterer, begivenheder og tematikker. Det er enkelt nok at lave en film med et enkelt tema ... enkelt – det bliver aldrig enkelt. Men det er i hvert fald mere håndgribeligt at lave en film med ét tema. F.eks. at politik er rådden (Arcels debutfilm, Kongekabale, red.), eller mænd i 30’erne er latterlige (hans forrige film, komedien Sandheden om mænd, red.). Men historien om Struensee havde to-tre tematikker, blandt andet kærlighed og politik, og det var det sværeste manuskript, Rasmus og jeg nogen sinde havde arbejdet med.«

En fed historie

Nikolaj Arcel nægtede dog at give op – heller ikke selv om der var andre Struensee-film under udvikling, mens han og Rasmus Heisterberg arbejdede på En kongelig affære.

»Der var nogen på Zentropa, som på et tidspunkt i processen sagde til mig, at ’der er jo nok en grund til, at den her film aldrig bliver lavet.’ Hvor jeg så sagde til mig selv, ’kraftedeme nej.’ Jeg VIL bare lave den,« siger han.

Og det er der flere grunde til, forklarer instruktøren, som er fascineret af historien om den korte periode i Danmarks historie, 1769-72, hvor oplysningsmanden og nytænkeren Struensee med sine mange reformer af stat og land udvirkede, at resten af Europa beundrende kiggede mod det lille, ubetydelige land mod nord, der indtil da havde været et forholdsvis lukket diktatur. Struensee begyndte som Christian 7.’s livlæge, men endte som hans eneste fortrolige og Danmarks egentlige regent – en rolle, som ikke interesserede den labile konge – og samtidig Caroline Mathildes elsker. Samtidig gjorde han sig upopulær blandt de adelige, hos kirken og folket og endte med at blive halshugget, blot 34 år gammel.

»Det er bare en fed historie,« siger Arcel.

»Jeg elsker de karakterer, jeg elsker det politiske i historien. Oplysningstiden, det moderne, logik, det rationelle og frihed kontra konservatisme og fundamentalisme. Og så havde jeg lyst til at lave en kærlighedshistorie. Jeg kan godt lide store kærlighedsfilm, Jane Austen, Borte med blæsten, Den engelske patient. Jeg elsker melodrama og umulig kærlighed, og blandingen af de to ting, det politiske og kærlighedsaffæren, gjorde, at det var den perfekte film for mig at lave. En kærlighedsfilm, et politisk drama og et historisk drama – så får man virkelig opfyldt mange af sine ønsker på én gang.«

Samtidig kunne Nikolaj Arcel se tydelige paralleller mellem dengang og nu.

»Da Heisterberg og jeg skrev filmen, var det en klar kommentar til Danmark i dag,« siger han.

»Jeg føler, at det er lidt ligesom under Guldberg og kompagni (kongens rådgivere og ministre før Struensee og livlægens banemænd, red.). Det er de stærke kræfter, som prøver at holde fast i, hvordan det var engang. Struensee repræsenterer alle de nye ting, og de bliver også bare heglet ned i dag. Der er ikke plads til det nye og visionære.«

En moderne film

En kongelig affære er for en stor dels vedkommende optaget i Tjekkiet, hvor Nikolaj Arcel og filmholdet kunne finde egnede slotte og steder at optage. Enkelte scener er optaget i København, og det gamle og meget imposante Christiansborg er genskabt på en computer. Men selv om instruktøren selvfølgelig har tilstræbt historisk korrekthed, har det vigtigste for ham ikke været at sørge for, at alle detaljer i kulisser, påklædning, parykker og kareter var præcis, som de skulle være i forhold til perioden.

»Vi ville prøve at lave den, som foregik den i dag. Vi filmede den, som om vi stod nede på Vesterbrogade og filmede nogle moderne mennesker,« siger han og erkender, at historie-buffs vil kunne finde mange fejl i filmen.

De historikere, som har været konsulenter på En kongelig affære, har i stedet skullet koncentrere sig om selve historien og fortælle Nikolaj Arcel, om noget var sandsynligt eller ej i forhold til hans egne og Rasmus Heisterbergs teorier om, hvad der egentlig skete ved hoffet dengang.

Dronningens breve

Arcel har følt et ansvar for at fortælle historien så godt og rigtigt som muligt og brugte sammen med Heisterberg mange måneder på at læse alt det historiske materiale, ikke bare om tiden og hoffet, men også om samtidige tænkere som Rousseau og Voltaire, der inspirerede Struensee, og Caroline Mathildes breve, der giver et noget andet indtryk af den unge dronning end megen tidligere historieskrivning.

»Vores store inspirationskilde var en bog, der er udgivet med hendes rigtige breve, som hun skrev til sin familie rundt omkring i verden,« siger Nikolaj Arcel om den unge dronning – blot 15 var hun, da hun rejste fra England til Danmark for at blive gift – der i filmen spilles af svenske Alicia Vikander.

»Hun er lynende intelligent, super skarp, humanist, har stor eventyrlyst og rejselyst og kan skrive på tre sprog. De breve er virkelig fascinerende. Her er sgu en tøs, der kan noget, og det fascinerede os enormt. I et af sine breve skriver hun, da hun ankommer til Danmark, at ’danskerne behandler ikke de fattige godt nok’.«

»Historieskrivningen har i en årrække beskrevet hende som en bimbo. Men det var hun ikke. I forhold til den moderne fortolkning af Caroline Mathilde og hendes forhold til Struensee er jeg slet ikke i tvivl om, at hun har været med til at diskutere tingene og skubbe til Johann.«

Nikolaj Arcel beskriver Struensee (spillet af Mads Mikkelsen) som politisk naiv, en amatør, der ikke vidste, hvordan han skulle spille spillet.

»Han gjorde alt det rigtige. Han var idealist, og han var inspireret af de store franske filosoffer. Han havde en idé om, at verden var forkert, og at han ville lave den anderledes. Og det gjorde han så, da han fik magten. Det, han glemte, var, at man kan ikke bare lave verden om på et år, uden at man får nogle mennesker imod sig. I stedet for at prøve at sælge sine ideer og regler og love, sagde han bare, ’det er mig, der har ret, så I tier bare stille.’ Og så fik han ikke bare politikerne og adelen mod sig, han fik sgu også hele folket imod sig. At de ting, han så gjorde, f.eks. var at lave børnehjem, indføre trykkefrihed og fratage adelen privilegier, tænkte folk ikke så meget over.«

Excentrisk drengerøv

Midt imellem Caroline Mathilde og Struensee finder man Christian 7. (spillet af Mikkel Boe Følsgaard, der også fik en Sølvbjørn i Berlin), og det er i venskabet mellem kongen og livlægen, at historiens egentlige tragedie ligger, mener Nikolaj Arcel.

»Både det lille stykke glæde, de får med hinanden, og hvor Christian begynder at blive rask, og så det fald, der kommer, og hvor de glider fra hinanden. Det er så rørende, og jeg kan forestille mig, hvor forfærdeligt det har været for den stakkels konge, at han har mistet sin eneste ven igen.«

Men var kongen sindssyg, som nogle mener, eller var han blot en ung mand – han var blot 16, da han blev konge – der slet ikke var parat til eller interesseret i at regere et land, og som blev umyndiggjort af et egenrådigt konseil? Begge dele, siger Arcel.

»Man ved, at han ikke kunne lide at være konge. Han befandt sig ikke godt og kunne ikke lide de officielle pligter. Han kunne godt lide at gå i teatret, spille skuespil, digte, sange og underholdning. Han var kun 17, da han blev gift med Caroline. Jeg tror, at han var en drengerøv, som var meget excentrisk, som i øvrigt var blevet tæsket som barn, og som blev holdt fuldstændig nede af embedsfolkene, af konseilet, fordi det passede dem, at han var så uinteresseret i at være konge.«

»Hvis der var noget mentalt galt med ham, har han formentlig været maniodepressiv. Han blev beskrevet som én, der nogle dage var helt oppe at flyve og drønede rundt og var glad og tosset og havde sindssygt meget energi, og så var der nogle dage, hvor han sad og stirrede ind i væggen flere dage i træk.«

 

’En kongelig affære’ har premiere i morgen og anmeldes i Billeder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu har jeg set filmen - og baseret på det hvad jeg som lærer ved om indlæring og om drenge i al almindelighed vil jeg mene, at Christian den Syvende har haft alt for meget krudt i bagen til at være konge, måske har været ordblind? og haft en form adhd eller måske aspergers syndrom? Han siges at have meget og yderst intelligent, men med hang til ukontrollable udbred, hvor han, uden filter, sagde han sin mening om dette eller hint. Også udenfor de såkaldt sociale konventioner.

Sandt er også at han Christian den Syvende ikke kunne lide at være konge, derfor giver han da også med glæde magten fra sig - til Kongen af Preussen - som han kalde Struensee. Christian er overhovedet ikke sin opgave voksen, hverken bogstaveligt eller i overført betydning. Struensee glemmer, som jeg det, at politik også handler om et så moderne begreb som netværk, altså venner.

Filmen som sådan lægger mest på kærligheds-historien og det er sådan set også i orden, men hvor er Struensees passion for det nye, for de radikale ideer, som bl.a. Voltaire og Rousseau stod for. Og som ifht. børneopdragelse virker helt moderne - og måske en kende for moderne også...

Jeg kan i hvert fald ikke se, at den Struensee som Mads Mikkelsen spiller solidt og godt overhovedet udgør nogen fare for den den danske adel eller den øverste borgerklasse overhovedet. Man får nærmest den tanke, at Struensee blev henrettet, fordi han gik i seng med dronningen. Og sådan kan man altså ikke se på det, mener jeg. Struensee blev henrettet, halshugget, fordi adelen mente, at han angreb deres privilegier og sørgede for at staten fratog dem en del af deres pension. Og han så sådan set også klart, at når Danmark ikke havde været i krig i 50 år, ja så kunne man spare på militæret. For landet Danmark var i 1770erne et meget fattigt land....og det var landet vel helt indtil omkring 1880'erne eller 1890erne, hvor andels-bevægelsen opstod...

Struensee havde for mig at se også et andet problem, der var ingen veltilrettelagt plan i det han lavede. Hvis han fik en idé, ja så gennemførte han de bare - han udstedte en kabinets-ordre (nogle siger 2.000 om året) g så var det sådan. Han glemte, at mennesker ikke kan følge med til så hastige forandringer, som også Arcel er inde på. Og her kunne han måske have fundet en allieret/ven i Bernstorff, som kunne have hjulpet ham med at lave en veltilrettelagt plan....

Ang. Struensees og Caroline Mathildes forhold? Ved vi reelt, at de havde et forhold af seksuelt, kødelig natur? Eller er deres breve til hinanden blot udtryk for en åndelig, mental forelskelse, som sladderen søgte at udnytte og dermed legitimere Struensees fald fra magtens tinde. Og hvis de havde et seksuelt forhold til hinanden, mon ikke Christian den Syvende så godt vidste dette - og i det stille billigede dette...

Kim, det ved jeg altså ikke :)

Mn filmen er da rimelig uncut for mig at se, der vises bollescener hvor en ung piger rider på kongen; den 17-årige Christian siger 'jeg kan lide ludere med store bryster, at drikke og at slås' - altså en ganske normal 17 års knægt i vore dage....

sådan da...

Så vidt jeg kan forstå er filmen solgt til forskellige lande, bl.a. USA. Og i USA kommer film-censuren da virkelig på overarbejde, filmen har aldersgrænse på 11 herhjemme, mon ikke den i USA får en aldersgrænse på 17+, altså R for Restricted pga. det som USAnerne betragter som eksplicitte sex-scener.

det nok mere den evt. indsmugling af moderne communisme budskaber, som nogle i usa,
kunne finde på at forsøge at undgå i film , musik m.m.;
for hvem kunne have nogen objektive interesser i at forsøge at censurere porno ?