Læsetid: 3 min.

Børge Outze 100 år

Dagbladet Informations grundlægger ville søndag være fyldt 100 år. I et radioindslag fra 1974, som indtil nu aldrig har været bragt, fortæller Børge Outze om sit liv
Information tog i går forskud på Børge Outzes fødselsdag og fejrede ham med en reception på avisen. Her kunne Outzes datter Annemarie og chefredaktør Christian Jensen løfte sløret for en plakette tilegnet Outze, en plakette som nu hænger ved indgangen til Information.

Information tog i går forskud på Børge Outzes fødselsdag og fejrede ham med en reception på avisen. Her kunne Outzes datter Annemarie og chefredaktør Christian Jensen løfte sløret for en plakette tilegnet Outze, en plakette som nu hænger ved indgangen til Information.

Tine Sletting

17. marts 2012

Han kom i lære som 16-årig, stiftede en illegal avis under krigen og blev taget til fange af det nazistiske politi Gestapo. Børge Outze var en vigtig skikkelse i dansk presse, en indædt modstandsmand og minoriteternes beskytter. Søndag den 18. marts ville Informations grundlægger være fyldt 100 år.

Selv om Børge Outze altid har været journalist og levet af at fortælle, fortalte han kun yderst sjældent om sig selv. I et ikke tidligere bragt radioindslag fra 1974 beretter Outze om sit liv. Her fortæller han, hvordan han som 11-årig troppede op på Fyns Venstreblad og proklamerede, at han ville ansættes som journalist. Efter endt skolegang og en realeksamen senere stod Outze der igen.

»De ansatte journalister troede, at jeg var det nye bud. Jeg var lige fyldt 16 et par dage før og så endnu yngre ud, og jeg kan huske, at jeg fik en kop chokolade,« fortæller Outze, som trods sin unge alder blev ansat og startede sin journalistiske karriere på den radikale avis.

I 1936 flyttede Outze til København. Den konservative avis Nationaltidende tilbød ham en stilling som retsmedarbejder, hvor han skulle dække retssager og politistof. Og Outze satte pris på avisen. Han betragtede den som dristig, fordi den var udpræget antinazistisk, og det betød noget for Outze, som senere blev modstandsmand.

Avisens læsere, derimod, brød sig ikke om Outze, fordi han var militærnægter. Det fik en deputation fra Konservativ Ungdom til at protestere mod hans ansættelse. Chefredaktør Aage Schoch indgik et kompromis, som betød, at Outze ikke måtte skrive politisk stof, da hans overbevisning ikke lå i tråd med avisens ideologi.

Meget produktiv

Børge Outze var en usædvanlig produktiv journalist. Nationaltidende førte linjekontrol, og Outze havde i gennemsnit hver dag 750 linjer i avisen.

»Jeg er temmelig sikker på, at kvantiteten oversteg kvaliteten,« siger han selv.

»Der er ikke den mordsag fra 1936 til starten af 1942, som jeg ikke har skrevet om med alle detaljer.«

Men da tyskerne besatte Danmark, fik Outze travlt med andre opgaver. De illegale redaktører henvendte sig til Børge Outze for at få de nyheder, der på grund af tyskernes censur ikke kunne trykkes i avisen. Det var farligt at have dem rendende på avisen, og derfor begyndte Outze at samle og systematisere de illegale informationer i et dagligt nyhedsbrev. Nyhedsbrevene blev leveret i kuverter med teksten ’Til Information’ påtrykt. Snart blev det forkortet, så der kun stod ’Information’ på brevene, og det illegale nyhedsbureau var skabt.

»Jeg misbrugte på en måde mit ophold på Nationaltidende, for jeg har startet dagbladet Information, mens jeg var der. De har endda betalt Information de første år, hvor nyhedsbureauet fungerede som et illegalt foretagende på Nationaltidende,« fortæller Outze i radioindslaget.

I februar 1944 kom Gestapo efter Outze. Han var blevet stukket af den samme KU’er, som havde stået i spidsen for demonstrationen mod hans ansættelse på Nationaltidende.

»Det var slut med min dobbelttilværelse,« fortæller Outze.

Identitetskriser

Og derefter fungerede Information under jorden, indtil befrielsen kom, og Outze og hans bevæbnede modstandsbrødre annekterede det nazistiske bladhus Fædrelandet i Store Kongensgade. Over natten blev det illegale nyhedsbureau forvandlet til Dagbladet Information. Her var Outze chefredaktør i næsten 30 år og siger selv om sin tid, at han nok er den bladleder i Danmark, som har ført sin avis gennem flest identitetskriser.

»En ting er dog stadig det samme. Vi har altid holdt med mindretallene. Ikke, at vi altid har sagt, at de har ret, men vi har altid villet give dem plads,« siger Outze i indslaget fra 1974.

»Jeg har altid skrevet mig bag ørerne, hvad Aksel Møller, den for længst afdøde konservative politiker sagde, nemlig, at man skal være noget for nogen. Hvis man er det, så har man sin eksistensberettigelse.«

 

Et sammendrag af radioklippet fra 1974 kan høres i genudsendelsen af ’Mennesker og Medier’ på P1 lørdag kl. 11.03 eller i fuld længde på outze.mediajungle.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I Informations artikler i anledning af Børge Outzes 100-års dag mangler omtale af nogle artikler, han skrev omkring 1970 under indtryk af Vietnamkrigen.

Her undskyldte han for avisens ensidige støtte til NATO gennem tiden.
Måske skulle avisen gøre dem tilgængelige.

Niels-Holger Nielsen

Outze var overordentlig populær langt ind i det nye venstre omkring 1970. Uanset hvad han havde stået for sammen med Seidenfaden under den klode krigs minusgrader.