Læsetid: 9 min.

Bombningen af Den Franske Skole blev redigeret ud af erindringen

En af Danmarkshistoriens største tragedier blev bevidst udeladt, da besættelsestidens historie skulle formidles på film - og det skete efter pres fra ministerielt niveau, afslører historiker. Filmen ’De Fem Aar’ har formet generationer af folkeskoleelevers forståelse af Anden Verdenskrig. Den katastrofale fejlbombning af Den Franske Skole er ikke nævnt med ét ord
Den 21. marts 1945 befandt der sig 529 personer på Den Franske Skole på Frederiksberg. 482 var børn. 86 af dem døde, da britiske bombefly ved en fejl ramte skolen i stedet for Shellhuseti nærheden. På et øjeblik blev Den Franske Skole forvandlet til et bombekrater

Den 21. marts 1945 befandt der sig 529 personer på Den Franske Skole på Frederiksberg. 482 var børn. 86 af dem døde, da britiske bombefly ved en fejl ramte skolen i stedet for Shellhuseti nærheden. På et øjeblik blev Den Franske Skole forvandlet til et bombekrater

Erik Petersen

21. marts 2012

Sidst på formiddagen 21. marts 1945 bredte en voldsom brummen sig i luften over København. De britiske bombefly fløj lavt. Hen over Vesterbro har larmen fra de tungtlastede tomotorede propelfly til sidst været øredøvende. Første angrebsbølge nåede helt til Søerne, før luftalarmen lød. Det var kulminationen på et planlægningssamarbejde mellem Royal Air Force og den danske modstandsbevægelse. Målet var Gestapos hovedkvarter. Ved hjælp af et luftfoto fra en gammel reklamefilm, vidste piloterne præcis hvor Shellhuset lå – lige ned til Skt. Jørgens sø, og de vidste at de skulle sigte efter husets nederste etager. Oppe under taget sad danske modstandsfolk til fange og fungerede som levende bombeværn.

Men det blæste kraftigt den dag. Og med ét slag viste den nøje planlægning sin utilstrækkelighed. Et fly ramte en lysmast og måtte slippe sine bomber over Sønder Boulevard, inden det styrtede ned et sted på Frederiksberg. Piloterne i flyene, der fulgte i næste bølge, så røgen stige op og troede, at målet var nået, så de lod bomberne falde. Men målet var ikke nået. Dér midt på Frederiksberg Allé lå Jeanne d’Arc Skolen. I folkemunde kaldet Den Franske Skole. Den dag befandt der sig 529 personer på skolen. 482 var børn. 86 af dem døde, da deres skole blev ramt af de britiske bombefly. Også 18 voksne mistede livet – mange af dem var nonner. På et øjeblik blev den katolske skole forvandlet til et bombekrater, og da støvet havde lagt sig, lød der skrig og jamren.

Nonner løb desperate rundt og forsøgte at få overlevende børn i sikkerhed, tililende mennesker begyndte at grave og lede efter livstegn i bjerget af murbrokker og hurtigt formede der sig en rand af mennesker omkring den sønderbombede bygning. Forældre, børn og nonner græd af fortvivlelse, mens små livløse kroppe blev båret ud af ruinerne. Scenen var kaotisk og ubærlig.

Enestående optagelser

Alt det ved vi, fordi der er billeder af det. Gode billeder. Det fortæller Lars-Martin Sørensen ph.d. i filmhistorie, der netop nu forsker i besættelsestidens filmhistorie. Han har gennemgået kilometervis af film og ikke mindst 24 kilometer fraklip fra de mange dokumentarfilm, der blev produceret under og umiddelbart efter besættelsen.

»Minerva Film havde hurtigt kamerafolk på stedet for at dokumentere katastrofen. Det var blandt andre fotografen Ib Dam, der fik nogle utroligt bevægende billeder,« siger Lars-Martin Sørensen.

Men selv om Minerva Film havde billederne, endte de på gulvet i klipperummet, da Minerva Films instruktør Theodor Christensen lavede først Det gælder din frihed fra 1946 og siden den sandsynligvis mest sete dokumentarfilm i Danmarkshistorien: De Fem Aar. Og det er opsigtsvækkende, fortæller Lars- Martin Sørensen.

»Det er ret enestående optagelser, som var til rådighed fra Den Franske Skole, og når man ser de færdige film og det, der er klippet fra, så er det tydeligt, at filmene ellers er lavet af folk, der er gået efter de gode billeder. De har også brugt de gode billeder på nogle forkerte steder for at opnå maksimal effekt. Så det skriger til himlen, at Theodor Christensen ikke har brugt optagelserne fra Den Franske Skole.«

Historieforfalskning

Historien om tilblivelsen af De Fem Aar er historien om et statsapparat, der i den højspændte tid efter befrielsen gik med helt ind i klipperummet for at sikre, at dokumentaristerne fortalte den mest politisk gunstige version af besættelsen. Det er historien om dansk statspropaganda.

»Historieforfalskning.« så kontant er dommen fra Lars-Martin Sørensen. Han kalder fraklippene fra Den Franske Skole ’en grov undladelsessynd’.

Kort efter krigen begyndte man at klippe dokumentarfilm to forskellige steder i København. Hos Dansk Film Co. arbejdede man på filmen Danmark i lænker stort set uden ministeriel indblanding. Men det var under andre betingelser, der blev klippet film hos Minerva, hvor Det gælder din frihed blev til.

Theodor Christensen havde et tæt samarbejde med embedsmanden, Mogens Skot-Hansen. Skot-Hansen havde siden 1934 været ansat i forskellige ministerier og fra 1941-44 stod han til rådighed for beskæftigelsesministeriet som leder af kortfilmproduktionen og fra 1944-46 var han leder af ministeriernes filmudvalg, der sorterede under justitsministeriet. Mange opgaver var gennem årene tilfaldet Minerva Film og modstandsmanden Theodor Christensen.

»Theodor Christensen og Mogens Skot-Hansen er tætte samarbejdspartnere. De er på fornavn med hinanden, ved jeg fra deres korrespondance, og Mogens Skot-Hansen følger tilblivelsen af Det gælder din frihed meget meget tæt.

Theodor Christensen havde været aktiv modstandsmand og Skot-Hansen er bestemt anti-tysk, men mens Theodor Christensen er overordentlig kritisk overfor samarbejdspolitikken, så er Skot-Hansen systemets mand,« siger Lars-Martin Sørensen.

Det var da også Mogens Skot-Hansen, der via ministerielle kontakter fik nys om og skaffede nogle unikke billeder til Theodor Christensens film. Optagelserne blev første gang brugt i Det gælder din frihed. Det viste sig, at Royal Air Force den forårsdag i 1945, hvor angrebet på Gestapos hovedkvarter i Danmark blev gennemført, havde sendt to ekstra Mosquito-fly med – udelukkende for at billeddokumentere ’Mission Karthago’ ved hjælp af smalfilmkameraer monteret på vingerne. Det skabte en meget imponerende billedside til den filmiske beretning om den succesrige bombning af Shellhuset.

I De Fem Aar ser man den britiske eskadrille fra luften og følger dem over marker, mens de nærmer sig København. Inde over byen lyder luftalarmen, og flyene kaster skygger på tagene. Henover de dramatiske klip taler Bendix Madsen: »På Shellhusets øverste etager sidder danske fanger som gidsler. Tyskerne tror, at det kan sikre dem mod angreb. The british lader de første bomber kaste mod de nederste etager, så de fleste danske fanger har kunnet redde sig ud af Gestapos hovedkvarter. Tyskerne foretager øjeblikkeligt razzia for at indfange dem, men for sent. De er for længst i sikkerhed. Planen for det store angreb mod den danske modstandsbevægelse kan ikke gennemføres. Arkiver, kartoteker og dokumenter er brændt. For en tid fremover er Gestapos virksomhed lammet.«

Ikke et ord om eller glimt af det mareridt som næsten 500 skolebørn gennemlevede i de selvsamme minutter. Eller om de civile tab på Søndre Boulevard. Eller for den sags skyld om de otte ud af 26 danske fanger, der ikke reddede sig ud af Shellhuset.

»Det var jo på mange måder en forkludret bombning, men sådan bliver det ikke fremstillet. Det er ikke den historie, man ønsker at fortælle. Jeg ser denne historie som en tidlig version af den, vi oplevede under Irak-krigen. Man ønsker at skabe en forestilling om, at man kan gennemføre veltilrettelagte luftangreb med en så klinisk præcision, at man kun rammer dét, der skal rammes. Men det er noget vrøvl. Det ser vi i særdeleshed med Den Franske Skole, men jo også ved selve Shellhuset. Man ofrede jo faktisk otte af de fanger, der sad på de øverste etager. Dertil kommer at to britiske fly blev skudt ned, og at der også var civile tab på Søndre Boulevard,« siger Lars-Martin Sørensen.

Ministeriel ordrer

Ordren om at fordreje sandheden kom fra allerhøjeste sted. Fra ministeriel side ønsker man at englændernes angreb på Gestapo fremstilles som en succes. Det viser flere dokumenter som Lars-Martin Sørensen har fundet frem til.

Blandt andet et referat fra Ministeriernes Filmudvalg fra juni 1945. Af referatet fremgår det, at man diskuterede flere forskellige film, der var undervejs. Den meget magtfulde kontorchef Boas, der var justitsministeriets øverstbefalende på filmområdet og én af statens filmcensorer, deltog i mødet og orienterede om nogle drøftelser, der var foretaget med Theodor Christensen om Det Gælder Din Frihed, der var under udarbejdelse på Minerva Film. Boas meddelte, at drøftelser omkring filmen havde sikret, at »Fuldmægtig Skot-Hansen havde stadig Føling med deres arbejde«.

Ministeriet kiggede altså med over skulderen, mens Theodor Christensen arbejdede.

Af referatet på det Ministerielle Filmudvalgs møde fremgår det også, at man har modtaget henvendelse om en optagelse af en film om Shellhus-angrebet:

»Kontorchefen (Boas red.) ytrede Betænkelighed ved Filmen paa Grund af de mange civile Ofre. Kontorchef Dich og Direktør Hjejle mente heller ikke, det vilde være heldigt at vise Katastrofen paa Den Franske Skole. Der var Enighed om, at man, under Hensyn til, at der havde fundet en Drøftelse Sted med Englænderne om Filmen, i Stedet kunde tænke paa at vise en Film om Angrebet paa Aarhus Universitet«

Bombningen af Gestapos århusianske hovedkvarter på Aarhus Universitet fandt sted i oktober 1944 og var en udpræget succes. Hvad de nævnte drøftelser med englænderne gik ud på, bliver man klogere på i en skriftlig orientering til Udenrigsministeriet fra Ministeriernes Filmudvalg dateret den 27. juli 1945 om arbejdet på filmen om angrebet på Aarhus Universitet. Udvalget beder om udenrigsministeriets assistance i forhold til at få englænderne til at støtte planens gennemførsel. Og udvalget skriver, at filmen har betydning »ved at give den danske Befolkning et indtryk af det omhyggelige Planlægningsarbejde, der ligger til Grund for Operationen og af den Omhu, der blev udvist for at undgaa unødige Tab af Menneskeliv for den danske Civilbefolkning«

Lars-Martin Sørensen mener, at udeladelsen af bombningen af Den Franske Skole skal ses i lyset af den oprustningstankegang, der præger den tidlige efterkrigstid.

»Fra ministeriel side arbejder man på at gøde jorden for, at Danmark skal have det stærke forsvar, som man ikke havde, da tyskerne kom,« siger han.

Mistanken om, at brugen af de enestående optagelser fra Royal Air Force blev brugt propagandistisk, understøttes også af, hvad Ministeriets Filmudvalg skriver til Udenrigsministeriet om filmen om angrebet i Aarhus:

»Man fremhæver endvidere Betydningen af, at Offentligheden i et Land, der selv er i Færd med at opbygge et moderne Luftvaaben, bibringes en Forstaaelse af de tekniske Krav, der stilles, og det betydelige Apparat der udkræves for at gennemføre en Operation af dette beskedne Omfang.«

Ministeriet har altså et helt tydeligt formål med at støtte produktionen af film om englændernes hjælpende hånd til den danske modstandsbevægelse.

»Allerede i juni 1945 har de valgt de optagelser fra, der stammer fra København, fordi der var mange civile ofre. Og allerede her starter det arbejde, der får ofrene ved Den Franske Skole skrevet ud af historien,« siger Lars-Martin Sørensen.

Positivt billede

Lars-Martin Sørensen kan ikke dokumentere, at Theodor Christensen er blevet beordret til at undlade brugen af billederne fra Den Franske Skole, men han er ikke i tvivl om, at det er resultatet af en studehandel mellem Theodor Christensen og Mogens Skot-Hansen.

»Det er jo påfaldende, at den film, som bliver til stort set uden ministeriel indblanding faktisk bruger optagelser fra Den Franske Skole. Danmark i lænker svælger ligefrem i dem. De har ikke luftfotos, for dem har Skot-Hansen jo kun givet Minerva Film, men Danmark i lænker viser faktisk et mere retvisende billede af bombningen af Shellhuset.«

De Fem Aar er en videreudvikling af Det gælder din frihed, men Theodor Christensen fik også mulighed for at bruge klip fra Danmark i lænker. Og det gjorde han.

Men ikke optagelserne fra Den Franske Skole. De Fem Aars status er ganske enestående i dansk dokumentarfilms historie. I 1960 forkortes den, så den kan anvendes til undervisning i folkeskolen. Helt indtil Statens Filmcentral nedlægges i midten af 1990’erne ligger De Fem Aar på listen over de mest udlejede film. Statens Filmcentral havde monopol på at udleje film til folkeskolen. Filmen har altså været med til at forme flere generationer af danskeres kendskab til besættelsen.

»Der har været forskellige motiver for at udelade historien om Den Franske Skole. Theodor Christensen ønskede at tegne et positivt billede af modstandsbevægelsens arbejde, Skot-Hansen var systemets mand og havde motiver derefter. Men ligegyldigt hvad, så var konsekvensen at flere generationer af danskere måske har den opfattelse i dag, at bombningen af Shellhuset var en succesrig præcisionsbombning, der kun ramte det, den skulle. Men det var ikke tilfældet, og det er det jo også sjældent i dag, men hvor skal vores evne til at stille spørgsmål ved det, komme fra?« siger Lars-Martin Sørensen.

Lørdag den 5. maj arrangerer Information og DFI filmforevisning og foredraget SANDHEDEN OM KRIGEN - da den danske besættelseshistorie blev pletrenset v/ filmhistoriker Lars-Martin Sørensen. Læs mere og køb billet på ishop.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Ørsted-Jensen

Der er bare ikke Sune i min erfaring nogen begivenhed af betydning som ikke også har vigtige på forskellligvis båndlagte kilder. Det er ikke kun de offentlige, det kan ogsp mvære folks private levninger der ikke dukker op får mange år senere og hvor vigtige sammenhæng afsløres. Det er derfor at der nu i en del år har været så mange nye bøger om besættelsestiden. Der skulle gå ove 50 årt før du fik adgang til det det, der likke endog private arkiver i arkivere med båndlæggelse på mere end 100 år. Arkivalier og levninger er afgørende for al historieskrivning og ingen ny smart paragdigme ændrer på det. Den slags handler oftest kun om fortolkningsrsammer men hvis alle kilder ikke r tilstede vil der altid være begrænsninger. Under og lige efter besættelsen mente enkalte samtidshistorikere også at der næppe var meget de ikke vidste, tiden har vist at de togfejl, hvad de bedste selvsagt godt vidfste ville være tilfældet. Men du kan ikke nævne nogen begivenhed af betydning, og da slet ikke nogen der omhandler krig og politik, hvor en samtidshistorisk fremstilling ikke vil skulle skrives radikalt om efter et halvt til et helt århundrede er gået. Og så sker det endog ofte at uddannede historikere på Universiteter svigter fordi de er for optaget af den seneste craze (re paragdigmer og relaterede teorier) til at gå the hard mile med at reeksaminere arkivalier og levninger. Det seneste ekselmpel er den nye viden vi nu har om 1864 krigen som følge af en enkelt persons stædige ihærdighed hvad angår reeksaminere og grave nye kilder frem (her ikke mindst det faktum at han fik adgang til kongehusets korrespundance som ingen tidligere havde set, hvorved vi nu ved at vi kunne have været en del af stortyskland allerede 70 år før april 1940 havde det ikke været for Bismark's afvisning)

Robert Ørsted-Jensen

Mine spørgsmål var defror yderst saglige. Uanset hvad er måtte komme af smarte nye paradigmer og teorier så kan historieskriviningen stadig ikke blive bedre end de tilrådighedstående kilder og adgengen til dem er altid stærkt begrænsede i de første år tier, ud over det faktum at man ikke kan spå om fremtiden hvorfor ingen kan viide hvordan en samtidig begivenhed ser ud efter et par årtier, for ikke at sige 100 år.

Heinrich R. Jørgensen

Nogle arkiver kan være båndlagt endog 250 år.

Der er ikke megen ræson i, at et påstået demokratisk sindet regime, hvor folkets siges at have indflydelse, skal omgærde de statslige arkiver med stor nidkærhed. De vigtigtste hensyn at tage, gælder næppe statsforvaltningen eller centrale aktører i historiens gang. Det må være langt vigtige, at bestræbe sig på at befolkningen har mulighed for at være velorientede.

Ja, brevvekslingen med Bismarck var nogen af en øjenåbner. Både direkte, men også indirekte. Det blevlangt mere tydeligt hvor overfladisk og lemfældig perioden var blevet overlevet eftertiden som fortælling.

Michael Kongstad Nielsen

Kære Information, denne artikel er for tynd. Alle danskere kender historien om bombningen af den franske skole. Den er blevet fortalt og genfortalt i generationer. Hvorfor bringer I sådan en kioskbasker? Tror I, at de helt nye ikke kender historien? Måske gør de ikke, men de hjælpes ikke af fejlagtigt at få at vide, at tragedien blev fortrængt i folkemunde. For det blev den ikke.

Robert Ørsted-Jensen

Ja jeg er var meget moderat når jeg sagde at historien ikke kan skrives før 50 år er gået, der går ofte meget længere tid, og paradigmer og nye smarte teorier er stadiggvæk ikke vigtigere end adgangen til kildematerialet.

Robert Ørsted-Jensen

Samtidshistore og god samtidig journalistik er er begge uhyre vigtige, det handler ikke mindst om at samle materiale medens vigtige personer stadig lever. Men konklusionerne drages først mange år senere nå alt kildematerile er tilgængeligt og afstanden til begivenhederne kan medvirke til at sikre overblik og kølig distance.

her en mail fra en pilot som var med i Shell House raid :
......................can't read Dane but could get the jist of the story. Too bad, We have butcher Harris, not Bomber, we shouldn't have dropped the atomic bomb, firebombed Dresden all kinds of revisionist stories. All I can say to them is " Were you there". We call them Monday morning quarterbacks in the States, 20-20 hindsght.
Talked to Ted Sismore last winter and amongst many things asked him when they were aware of Kleboe's crash. "Not until we were back at Fersfield and got a count on who had returned ". The only fault in the planning , I feel, was the demand for radio silence, and perhaps more aircraft than were required.
Time heals all wounds but that doesn't seem to deter the second guessers.
Regards,
Bob K

PS
han og mange andrer RAF pilots gave deres liv for at hjælpe Danmark

Robert Ørsted-Jensen

But Peel, one ought to be able to acknowledge that pilots were at time ordered to participate (they gave their life alright, but they were rarely volunteers, they were under orders and they did not always know what exactly they were doing) and it does not go that the actions they were ordered to participate in were then always justifiable. Although this is what many of them would later argue. Not even people who were 'there at the time' would have found the firebombing of the own family justifiable, so why then should it always be justifiable when it is the other? I for one do not think Dresden was justifiable. I do not blame the pilots, but I certainly do blame the high command. This is also one reason why we need time and distance - people who 'were there at the time' tend to defend any and all actions out of honour and unwillingness to accept that serious mistakes and even crimes were at times committed by use of their labour. It is only natural, it is not easy to face the fact that innocent people were at times not just mistakenly killed (as in the case in Copenhagen), but at time deliberately targeted for the purpose of indiscriminate mass killing.

hang on here !
the pilots were 80% volonteers as Kirkpatrick here, plus also my father. and many others
remember : the high command were serveral times asked by Danish Resistance incl. Svend Truelsen to carry out this very late raid, Embry and Sismore reluctantly said ''yes'',to save lives of resistance people.
the main fault of RAF RNZAF and RAAF was the demand for radio silence, and perhaps using more aircraft than were required

if some Danes feel otherwise i can prove this easily .......
OK? agree ?
yrs
Robert Peel

Robert Ørsted-Jensen

And, then realise that - 'I was the one that pulled the trigger'. Revisionist history is a nonsensical term, historians are all revisionist by trade, and we should, will not, and must never, allow people who were 'there at the time' the right to determine what is the 'truth of the matter'. That indeed is what historical research and writing is all about - not allowing the actual participants the last word on the matter. It is related to the saying about not being able to see the forest for trees!

That is also one reason why I argue above that at least 50 year needs to pass before we can actually begin to write something which is reasonably truthful.

Robert Ørsted-Jensen

Robert I was not talking about the raid in Copenhagen but the bombing raids over Germany, I am quite willing to accept that most pilots in Copenhagen case were volunteers. Yet even if you were volunteering you cannot naturally know what this was all about, you superior may have made criminal decisions.

sorry, i give up from now on
i always thought that many Danes have the same way of thinking as many British.............many Danes seem to prefer the ''easy way out'', as usual with quite a few so called semi-neutral countries
all the best
yrs
R

Robert Ørsted-Jensen

Stiil I do not question the raid over Copenhagen, I think it was the right decision at the time, even if it shoudl later be substantially demonstrated that it was not the right desicion in hintsight, I still think it was acceptable and I would be proud had any of my family been in thoise airplanes. We make decisions and if they are made on the bast possible intelligence and the bats of intentions, one should not and cannot be blamed even if it mighjt be demonstrated in hindsight that a decision was not perhaps the wisest. This is also why war is unpleasant business for everyone. None of you nguys could predict the bombing of a school full of children, we danes knew that and we did not blame you, we just viewed it as a terrible tragedy.

Robert Ørsted-Jensen

and mind you - we were as sad for those pilots as we were for those teachers and children killed. We buried all with tears in our eyes, and memorialised every one of them as innocent victims to a terrible accident no one intended.

Robert Ørsted-Jensen

My family, by the way, was not neutral. My grandfather volunteered in April 1990 and was killed in June 1942 fighting on the British side, so don't give me that nonsense.

Heinrich R. Jørgensen

Dear Robert,

no-one doubt the integrity, commitment and stoic resilience of the aviators. There is not resentment against RAF actions over/in Denmark.

The issue at stake, has very little to do with RAF. It's not the events and actions, that are being discussed. It's the conceilment of the reasons for the persistent requests by (some) Danes to go ahead with such a risky operation, and especially very shortly before the Germanys collapse. The topic has all to do with the memories that has been preserved;; or rather, the bias of the selective memories and the tale that has been spun.

As Napoleon Bonaparte stated, history is the lies agreed upon.

En del her i tråden forklarer, at vi jo alle kender til denne historie. Det er korrekt - men artiklen handler meget konkret om redigering af film kort efter besættelsen, ikke bredt om denne bombning. Mange andre emner blev tidligere undgået af historikere og medier, fx de tyske krigsfangers dødelige minerydninger og underligt nok russernes besættelse af Bornholm.

Nu er jeg jo lidt af en flueknepper, og syntes også at huske billeder af skole-ruinen i filmen fra en fjern fortid. Takket være internettet kunne jeg nemt og hurtigt kikke med i filmoptagelserne - eller ihvertfald noget, der præsenteres som klip fra filmen "De fem år" fra 1955. Der bliver i artiklen rodet lidt rundt hvilken version, som problemet skulle ligge i, men Informations faktabox skriver at filmen uanset udgave kun "bruger bombeflyoptagelserne fra Shellhuset og nævner ikke Den Franske Skole med hverken ord eller billeder".

Dette stemmer slet ikke overens med klippet. I artiklen citeres omhyggeligt speakerteksten frem til "For en tid fremover er Gestapos virksomhed lammet" - og konkluderer så: "Ikke et ord om eller glimt af det mareridt som næsten 500 skolebørn gennemlevede i de selvsamme minutter".

Men i filmklippet fortsætter speakeren: "Angrebet medfører en frygtelig ulykke", da en af maskinerne styrter ned ved Den Franske Skole. "Over hundrede mennesker blev dræbt, de fleste børn". Denne speak bliver fulgt op af de ellers "manglende autentiske billeder" af skolen, med nonner og murbrokker!

Der er ingen tvivl om, at det er den samme film, som filmhistorikeren omtaler i artiklen. Hvis hans citater er korrekt udskrevne, roder både han og journalisten rundt i den nedklippede skoleversion fra 1960, men konkluderer udelukkende ud fra 1955-udgaven. Har de mon fået en forkert version hentet hjem fra Blockbuster?

Robert Ørsted-Jensen

It does seem to me Peel that your remark above reveal that you may have some some problems with the colours and nuances in between black and white. It does not go that because one is fighting the right cause that everything one does in the process is necessary good and no mistakes may not happen. War is dirty business, and there will be people allowed to make decisions who were carried away with emotions in manner which caused them to commit crimes.Again I am not here refering to the Shell-hus raid, but some of the bombing in Germany were no more justifiable in my eyes than was Hitler's bombing raid on Guernica in Catalonia and the Bombing of civilians in London

Heinrich R. Jørgensen

It's a sign of sanity, for anyone having taking part in wars, to reflect on past events.

One aspect is about justifying one owns actions. I killed some, but they were all bad. I killed some, but by doing so, saved the lives of many more. I were obliged to participate. I risked my own life, put myself in harms way, in a very cruel bloodsport where points do matter. Etc.

Another aspect is about the events leading up to the conflict, and the decision made during the conflict. The sanity of those need to be questioned. Having been a participant can make such questions quite tough to deal with. Especially if you have bought into the idea of having joined the good and victorious forces in a just war.

We're all being manipulated. There's no harm or ill intent in wanting to understand and reconsider past events. Certainly there's no desire to insult anyone in doing so. On the contrary.

Lars-Martin Sørensen dokumenterer fint, at der blev gjort meget for at kontrollere det billede af Besættelsen, som eftertiden helst skulle danne sig - og det er en vigtig og god historie at fortælle. I Informations artikel er meget åbenbart gået galt, da vinklingen bliver for bombastisk med påstanden om en total mørkelægning, som der ikke er dækning for i den udpegede film.

I Cinematekets præsentation, står mere konkret, at der var tilgængelige live-optagelser af "de rædselsscener, der udspillede sig ved Den Franske Skole på Frederiksberg, efter at britiske fly havde fejlbombet skolen". Og sådanne scener indgår ganske rigtigt ikke i filmen, men kun meget rolige klip.

Selv disse dokumenteret ubrugte rædselsbilleder støtter ikke nødvendigvis vinklen om, at de er udelukket af storpolitiske årsager. Heller ikke de ramte tyske soldater vises der billeder af. Fiktionsfilm, dokumentarer og selv illegale film fra 40erne var bevidst holdt i tidens meget roligere fortælleform. Selv sabotørernes sprængninger blev vist uden de meget nærgående billeder af død og ulykke, som der garanteret blev optaget masser af.

Naturligvis var der generelt en stor ulyst til at vise grusomheder - og der skulle slet ikke trampes i dem, når de var begået af vennerne. Men på den tids film sagde pistoler nærmest et blødt pop, og folk faldt langsomt om uden blod. Forhåbentlig har filmhistorikeren i sin storpolitiske vurdering sammenlignet bredt med hvilke muligheder der overhovedet var for at få mere skræmmende billeder ud til et større publikum - og skolebørn. Den helt almindelige danske filmcensur forbød visse amerikanske kriminalfilm som "forrående"...

Robert Ørsted-Jensen

Det er netop pointen Paamand - hvis Lars-Martin Sørensen påstår at filmen ikke nævner den fanske skole så er han ude hvor han ikke kan bunde. Men det er rigtigt at man ikke viste detaljerede billder af døde børn, men kan det med rette karakteriseres som et forsøg på historieforfalskning? Det synes jeg ikke det kan!

Robert Ørsted-Jensen

Rigtigt Paaman, det hører jo med til billedet at man i en vis forstand var meget mere påpasselige med at censurere og ikke at vise rædselsscener og lig og den slags. Men også det må en histioriker tage med ind i sine overvejelser. Jeg håpber så sandelig ikke at den her artikel er repræsentativ for Lars-Martins arbejde, for så er der problemer i den PhD.

Robert Ørsted-Jensen

Dear Robert Peel
As much as I appreciate some of you comments and you angle to this, which seemingly is one of wishing to be the advocate of the British Mosquito pilots (including your late dad). It still seems to me that you have strangely cornered yourself in a manner that makes it impossible for you to see anything but enemies around you, whereas I see none.

Your cause seems to have turned you entirely blind and incapable of reading what is actually said to you. You rather come across as seeing yourself besieged by outrageous Danes (almost as the good monks at Lindisfarne by our Viking forefathers in 793) all bend on making accusations against your poor dad and his mates regarding the Shell-House bombing.

You seemingly miss out entirely that hardly any of us have written anything that justifies your perception that you are surrounded by angry accusers. Indeed no one, as far as I have noted, has expressed any thing to justify this.

Moreover, quite a few of us has expressed our sincere gratitude to those very pilots. I do not even see any accusations made against the British pilots in the article, so excuse me from asking - but where they hell do you see those outrageous accusations?

It is though true that we are not all of us ready to embrace your mates idea that really one should have nuked Dresden or Berlin, nor do we believe that Bomber Harris was anything like Jesus Christ or even just a simple genious, but (this may come as a surprise to you) few in you own country think so either. So, yes, some of us think that some of the bombings raids in Germany were both unjustifiable and seriously unwise.

But hey – what on earth does that have to do with the Shell House bombing? Well, the answer is – it got nothing to do with it!

I think most of us, if not all of us entirely fail to see that British bombers deliberately intended to harm us and our parents or grandparents in any unjustifiable way during WWII. Indeed, I believe we are all even happy forget Nelsons attack on Copenhagen 150 years earlier, that is, if you will do us a favour and forgive our forefathers little indiscretion at Lindisfarne.

Vibeke Svenningsen

Tom:

Endelig en, der formåede at undersøge det, artiklen handlede om. Jeg gjorde ikke, og har aldrig så vidt jeg husker set filmen. Så tak for at gå til kilden, og se det ved selvsyn.

Bliver det omtalt på lydsporet i filmen?

Vibeke Svenningsen

Og samtidig skal man jo gennemgå de kilder, han har brugt til den ministerielle side af sagen vedr, odformningen af filmen - jeg kan sgutte se den franske skole i klippet ej høre den omtalte. Gad vide, hvor stor omtale samarbejdspolitiken får i filmen - hurtig gennemspoling viste at modstandsbevægelsn fyldte rigtig meget.

Heinrich R. Jørgensen

Filmen " Det gælder din frihed" var propaganda, selvglorificering og en fortælling der har domineret efteridens erindring. Måsket navnligt fordi filmen "genbruges" til skole-brug.

Man er blind hvis man ikke kan se dét ;-)

Robert Ørsted-Jensen

Ok denneher udgaver er ikke fra 1955 men fra 1960, om det så gør en forskel ved jeg ikke.

Men det er en kendsgerning at vi der synes at huske at den Franske skole var nævnt i filmen tog fejl, det var ikke nævnt!

Filmen er meget propagandistisk, den skildrer en enighed som er tvivlsom og den har til hensigt at give et indtryk af at der aldrig var de store skår noget sted, men at et enigt folk stod sammen.

Som historieskrivning er den derfor elendig og problematisk.

Alligevel står jeg stadig ved hvad jeg har skrevet ovenfor.

At den franske skole ikke nævnes er ikke i mine øjne nogen stor forsyndelse, vi der voksede op i perioden mellem 50 og 60 vidste alt om den skole, det blev videregivet som en frygtelig ulykke, og der var ingen – jeg gentager – ingen der bebrejdede englænderne. Der var enkelte der mente, husker jeg, at danskerne var for tossekloge på tidspunktet at de ikke gik i beskyttelsesrum alle som en når der blæstes luftalarm.

Men det forhold at den franske skole ikke er nævnt er derfor ikke nogen alvorlig forsyndelse. Det er ganske enkelt ikke noget som har afgørende politisk betydning overhovedet. Der er masser af andre ting som er virkelige forsyndelser mod historisk sandhed (hvis sådan noget kan siges at eksistere). Lad mig nævne et par stykker:

- at man gør modstanden større end den reelt var og at men minimere Frikorps Danmark, der med sine 6,000–12,000 mand reelt var meget større på tidspunktet end hvad modstandsgrupperne kunne diske op med hører til blandt de virkelige forsyndelser.

- en historisk korrekt og afbalanceret film burde man have vist også at der var mange og stærke kræfter på den politiske højrefløj som sympatiserede stærkt med hitler og hans allierede og drømte hede drømme om demokratiets endeligt og den stærke mand, samt

- at der tilsvarende var stærke kræfter der hyldede sovjet ukritisk og nærede tilsvarende drømme om at smadre demokratiet og indføre etpartistyre,

- at stalinpagten havde en i begyndelsen lammende indflydelse på den kommunistiske modstandsvilje

Dette bare for at tage noget af det som er virkelig alvorlige forsyndelser mod vor historie. Det er alle ting som burde nævnes hvis man vil give et bare rimeligt afbalanceret billede af fortiden.

Lidt erkendelse af at modstandskampen ikke altid ramte de rigtige kunne have været med problematisere krig som sådan, og i den sammenhæng kunne man så have nævnt den Franske skole også. Men modstandskampens likvidering af uskyldige mennesker var sgu mere påtrængende. Alligevel finder jeg det forståeligt at ingen af de to ting nævnes i filmen her, Det var endnu for smertefuldt og tæt på.

Men den Franske skole er ganske enkelt ikke et afsnit i den historie som det var specielt vigtigt eller noget som indeholder et budskab ud over det at krig ofte rammer uskyldige, og at ulykker sker. Der er ikke en begivenhed som indeholde vigtige politiske eller historiske budskaber, eller et budskab som burde få os til at genoverveje vores forhold til nogen eller noget – det er ud over krig som sådan. Og det er bestemt ikke noget som burde få os til at kritisere eller lægge afstand til briterne på tidspunktet eller efterfølgende.

jens peter hansen

Skulle man ikke lade den tragiske ulykke ligge og konstatere at:
Alle kendte til den franske skoles skæbne
Film er blevet klippet
Det gør film altid.
Ophavssituationen var lidt anderledes i årene efter besættelsen.

Jeg synes forargelsen her mange år senere er skudt langt over målet.

Vibeke Svenningsen

"host" siger jeg bare. Den hverken nævnes eller vises, mens man ser Shell-huset flere gange, og der tales om præcision. Hvor fanden får I det fra? I ville ikke engang kunne bestå en førsteårsopgave med den der omgang med kilder. Det er jo helt ude i hampen, det her. Slut herfra. Det her har ansolut intet med faghistorie at gøre - intet!

Dog min egen fejl, at jeg ikke kiggede filmen igår, som jeg selv var inde på. Og nej, det hverken vises eller nævnes! Alt andet er vås og sniksnak!

Vibeke Svenningsen

Og jeg må desvære tilbagetrække min anbefaling af Toms indlæg, som ellers har nogle gode vinkler og pointer. Men det nævnes og vises altså bare ikke, og så er den jo ikke så meget længere. Det er hvad, kilden vises - Tekst, der efterfølgende er skrevet, er jo ikke kilden. Vi aner ikke, hvornår den tekst er skrevet.

Vibeke Svenningsen

Jens Peter:

Se det viser, du ikke har fattet en meter. Det handler som så slet ikke direkte om bombning af den franske skole, men om hvorledes besættelsestiden formidles herunder i denne film. Og det handler ikke om at lade noget lægge. Jeg går så sandelig ud fra Lars-Martin Sørensen har kilder, der underbygger hans vinkel med den officiel indblanding fra ministeriel side.

Jeg kan blot konstatere, at nogle ikke har fattet kernen i, hvad historisk forskning går ud på - Hvad skal vi ellers mere lade lægge, da det i dag forekommer ret langt borte, og samtidig sidde her og svine en mands forskning på et grundlag ingen har belæg for, som jeg kan læse i kommentarerne, da ingen og jeg mener ingen har gjort deres fodarbejde til at være i en position til at have noget substantielt til at bygge en faglig kritik op på udover en masse - jamen, jeg husker at være blevet fortalt om den franske skole ergo er det ikke korrekt, at det har haft en betydning i efterkrigstiden, hvorledes det formidles, og man har fra officiel side forsøgt at påvirke formidling af det historiske materiale, og dermed vinkling af det.

Og interesserer man sig ikke for den historisk vinkel i verden - ja, så er det helt frivilligt at læse om den, men vil man kritisere, så ha' da for pokker noget med noget kød på. Det er klædeligt.

jens peter hansen

Jeg tror nu nok jeg har forstået en meter, men jeg synes I nogle stykker der trækker den ud til en kilometer.

Robert Ørsted-Jensen

Det var en smertefuld men ikke nogen afgørende historisk begivenhed som nødvendigvis skulle være med eller være omtalt.

Vibeke - jeg vedlagde omhyggeligt dette link til de to minutter fra 1955-versionen med lige præcis de omtalte scener. Her fortsætter den citerede speak fra artiklen over i at "Over hundrede mennesker blev dræbt" ved Den Franske Skole etc. Det er lige dette punkt, hvad jeg også nævner, som skoleversionen fra 1960 udelader - men som artiklen påstår bevidst blev udeladt også i 1955. Kik dog på linket!

Robert Ørsted-Jensen

Ok så svigtede hukommelsen alligevel ikke, Mange tak Paamand,

Men hvis vi beskriver filmen her generelt så er der tale om en beskrivelse af de politiske konsekvenser man bør - eller rettere som filmskaberen mener - at seeren bør drage af de fem år.

På den baggrund er der som jeg anførte overnfor meget betydelige mangler - men denne del hører ikke til bandt dem. Der er ganske enkelt ikke nogen oplagte politiske konsekvenser af denne ulykke.

Fem minutter inde i denne britiske film her, er der også billeder fra operationen og et interview med en af piloterne, den nævner heller ikke ulykken ved skolen

http://www.youtube.com/watch?v=0ZsCb2ymhaA

Anskuet fra den vinkel så er denne del ikke af betydning.

Robert Ørsted-Jensen

Men nhvis nogen her kan forklare mig hvad det er der gør at denne ulykke er politisk betydningsfuld ,- så lytter jeg gerne.

Men hvis jeg som historiker besluttede mig til at skrive en bog om de politiske konsekvenser og den lære man i mine øjne bør drage af besættelsesårende, så ville denne begivenhed næppe indgå som andet end end randbemærkning under en generel beskrivelse af de mange fejltagelser der blev begået og de uskyldige ofre der faldt, men her ville hovedvægten være stikkerlikvideringer.

Robert Ørsted-Jensen

Men når man ser klippet fra 1955 så er der ikke andet at sige end at der er fult ud dækkende. Havede man gået videre end det ville det have været usmageligt. Gunner Nu talter i øvrigt om 'over hundrede omkomne, hovedsaglig børn' (der blive ikke lagt fingrende imellem her) Men det var da vidst lige under hundrede døde var det ikke?

Robert Ørsted-Jensen

men nu har vi så alle mulighed for at se klippet og kan med selvsyn konstere at men ikke i 1955 fortiede denne begivenhed og dem af os der mener at have set det, havde altså ret. Den eneste politiske konsekvens man kunne drage af den Franske skole er at man aldrig må gøre brug af våben og bomber, for det kan ramme uskyldige mennesker. Det er imidlertid ikke en konskvens jeg accepterer eller vil deltage i, hvis man mener det sviner man i øvrigt også modstandsbevægelsen og kampen mod facismen til.

Robert Ørsted-Jensen

meget interessandt at sammenligne de to film. Det er uhyre let at lokalisere hvor indslaget blev klippet ud, og det blev det så først i 1960 udgaven, vel vel, så er hukommelsen stadig indtakt :).

Robert O. Jensen:

"Der er bare ikke Sune i min erfaring nogen begivenhed af betydning som ikke også har vigtige på forskellligvis båndlagte kilder."

Se, det er netop hvad jeg taler om. Din historieopfattelse er ret entydig, baseret på at historie er forskningen i begivenheder (her indforstået politiske begivenheder). Dvs at man skal have fat i politikere, militærpersoner, kongelige og andre folk på toppen for at kunne skrive historie. Men det er netop min pointe at dette kun er en del af det historiske fag, og sådan har det været i ca. 100 år når det gælder faghistorie.

Det var det jeg bed mærke i da du kategorisk afviste at "faghistorikere" beskæftigede sig med samtidshistorie. Men man kan faktisk lave interessante og relevante historiske undersøgelser også om den nyere tid, hvad med f.eks. en begrebshistorisk undersøgelse af anvendelsen af ordet "udkantsdanmark" (der som bekendt er et ret nyt begreb)? Eller synet på indvandringen belyst gennem avisartikler og læserbreve de sidste 30 år? osv osv

"Men konklusionerne drages først mange år senere nå alt kildematerile er tilgængeligt og afstanden til begivenhederne kan medvirke til at sikre overblik og kølig distance."

Der er da ikke nogen tvivl om at man i mange tilfælde kun kan drage nytte af bagklogskabens klare lys, og det vil det være når man har en længere periode at se på, men som nævnt ovenfor, så kommer det voldsomt an på hvilket historisk spørgsmål du stiller. Din bemærkning viser endnu engang at det er en meget snæver opfattelse af historie som du arbejder med.

Robert Ørsted-Jensen

Det er vrøvl Sune, politik er defineret af begivenheder og de er sjældent styret af enbkelte personer i toppen, sådanne kan oftest kun forsøge at manurere sådanne. Ledende militærpersoner, konger og politikere er derfor ikke målet for politisk historieskrivning. Og nej jkeg afviste ikke på noget tidspunkt - og slet ikke kategorisk - at faghistorikere skulle beskæftige sig med samtiden, tværtimod jeg understregedejeg at samtidshistorie er en vigtig opgave. Det jeg sagde var at det altid vil være en ufuldstændig historie.

Heinrich R. Jørgensen

Robert O Jensen:
"Men den Franske skole er ganske enkelt ikke et afsnit i den historie som det var specielt vigtigt eller noget som indeholder et budskab ud over det at krig ofte rammer uskyldige, og at ulykker sker. Der er ikke en begivenhed som indeholde vigtige politiske eller historiske budskaber, eller et budskab som burde få os til at genoverveje vores forhold til nogen eller noget – det er ud over krig som sådan."

Her er vi så ganske uenige. Det var åbenbart yderst vigtigt for nogle, at Shell Husets nedre etager skulle bombes. Så vigtigt, at meget store risici bevidst og med overlæg blev taget. På trods af advarsler og vægring mod forehavendet, blev der presset på, for at få det gennemført.

De argumenter, der blev anvendt, matcher nødvendigvis ikke motiverne bag den massive insisteren. Deri ligger en væsentligt opgave for historikere og muligvis andre...

Det handlede muligvis om arkiver, der ønskedes destrueret. Om arkiver, der oplyste om samarbejdspolitikken, om det dansk-tyske samarbejder, om personer og grupper der måske havde samarbejdet lidt vel rigeligt med de tyske efterretningstjenester, til at det ville fremstå i et godt lys når de samme kredse halvanden måned senere ville spille rollen som de sidste dages hellige og nationens frelsere. Om Gestapos arbejde, der ønskedes forstyrret eller afbrudt.

Det handlede måske om den planlagte erobring af den politiske magt, der blev rullet ud straks de tyske tropper havde overgivet sig. Der er mangt og meget der kan undre. At kommunisterne der havde indledt modstandskampen, blev holdt på behørig afstand af efterretningstjenester, militær, forvaltning og andet.

På mange måder falder "historien" bedre i hak, hvis perioden før den tyske militær tilstedeværelse blev indledt i 1940, ses i sammenhæng med den danske politik og adfærd frem til både 1943 og videre indtil 1945, og i perioden efter den såkaldte "befrielse".

Hvem blev vi befriet for? Næppe de danske politiske partier, de danske politikere, de erhvervsgrupper m.v. der stod bag de politiske aktører, centrale dele af forvaltningen (f.eks. Justitsministeriet) og andre.

Det handler ikke om, hvilket variant af eufemisk duftevand der blev spredt over de civile døde og lidelserne der fulgte. Det handler om de spørgsmål, der aldrig blev stillet, og de svar der aldrig er blevet givet.

Robert O Jensen:

"Det er vrøvl Sune, politik er defineret af begivenheder og de er sjældent styret af enbkelte personer i toppen, sådanne kan oftest kun forsøge at manurere sådanne. Ledende militærpersoner, konger og politikere er derfor ikke målet for politisk historieskrivning."

Robert du læser jo slet ikke hvad jeg skriver. Min anke er simpelthen at dit syn på politik tilsyneladende udelukkende drejer sig om det politiske. Om det er enkeltpersoner, begivenheder (på trods af at du gentagne gange har anvendt dette ord som synonymt med historie i ovenstående debat) eller andet er forsåvidt ligegyldigt. Pointen er at historie er mere end studiet af politik.

Robert: "Og nej jkeg afviste ikke på noget tidspunkt - og slet ikke kategorisk - at faghistorikere skulle beskæftige sig med samtiden, tværtimod jeg understregedejeg at samtidshistorie er en vigtig opgave. Det jeg sagde var at det altid vil være en ufuldstændig historie."

Lad mig citere dig selv (fra denne debats side 2): "Sune som jeg skrev tidliger regner faghistorikere med at der skal ngå mindstv 50 år efter en begivenhed bfør det er muligt at skive historien, 50 var som bekendt i 1995 og vi har da også fået kildeadgang og der er foretaget talrige korrektioner de sidste 15 år, ogd er er stadig adskillige der mangler.".

Faghistorikere, efter dit udsagn, regner altså med at der skal gå mindst 50 år "før det er muligt at skrive historien". Det er en ret kategorisk afvisning. Og at du på noget tidspunkt i det indlæg har givet udtryk for at samtidshistorie var en vigtig opgave kan jeg ikke umiddelbart se.

rettelse:

"Robert du læser jo slet ikke hvad jeg skriver. Min anke er simpelthen at dit syn på HISTORIE tilsyneladende udelukkende drejer sig om det politiske."

Sider