Læsetid: 9 min.

Bombningen af Den Franske Skole blev redigeret ud af erindringen

En af Danmarkshistoriens største tragedier blev bevidst udeladt, da besættelsestidens historie skulle formidles på film - og det skete efter pres fra ministerielt niveau, afslører historiker. Filmen ’De Fem Aar’ har formet generationer af folkeskoleelevers forståelse af Anden Verdenskrig. Den katastrofale fejlbombning af Den Franske Skole er ikke nævnt med ét ord
Den 21. marts 1945 befandt der sig 529 personer på Den Franske Skole på Frederiksberg. 482 var børn. 86 af dem døde, da britiske bombefly ved en fejl ramte skolen i stedet for Shellhuseti nærheden. På et øjeblik blev Den Franske Skole forvandlet til et bombekrater

Den 21. marts 1945 befandt der sig 529 personer på Den Franske Skole på Frederiksberg. 482 var børn. 86 af dem døde, da britiske bombefly ved en fejl ramte skolen i stedet for Shellhuseti nærheden. På et øjeblik blev Den Franske Skole forvandlet til et bombekrater

Erik Petersen

21. marts 2012

Sidst på formiddagen 21. marts 1945 bredte en voldsom brummen sig i luften over København. De britiske bombefly fløj lavt. Hen over Vesterbro har larmen fra de tungtlastede tomotorede propelfly til sidst været øredøvende. Første angrebsbølge nåede helt til Søerne, før luftalarmen lød. Det var kulminationen på et planlægningssamarbejde mellem Royal Air Force og den danske modstandsbevægelse. Målet var Gestapos hovedkvarter. Ved hjælp af et luftfoto fra en gammel reklamefilm, vidste piloterne præcis hvor Shellhuset lå – lige ned til Skt. Jørgens sø, og de vidste at de skulle sigte efter husets nederste etager. Oppe under taget sad danske modstandsfolk til fange og fungerede som levende bombeværn.

Men det blæste kraftigt den dag. Og med ét slag viste den nøje planlægning sin utilstrækkelighed. Et fly ramte en lysmast og måtte slippe sine bomber over Sønder Boulevard, inden det styrtede ned et sted på Frederiksberg. Piloterne i flyene, der fulgte i næste bølge, så røgen stige op og troede, at målet var nået, så de lod bomberne falde. Men målet var ikke nået. Dér midt på Frederiksberg Allé lå Jeanne d’Arc Skolen. I folkemunde kaldet Den Franske Skole. Den dag befandt der sig 529 personer på skolen. 482 var børn. 86 af dem døde, da deres skole blev ramt af de britiske bombefly. Også 18 voksne mistede livet – mange af dem var nonner. På et øjeblik blev den katolske skole forvandlet til et bombekrater, og da støvet havde lagt sig, lød der skrig og jamren.

Nonner løb desperate rundt og forsøgte at få overlevende børn i sikkerhed, tililende mennesker begyndte at grave og lede efter livstegn i bjerget af murbrokker og hurtigt formede der sig en rand af mennesker omkring den sønderbombede bygning. Forældre, børn og nonner græd af fortvivlelse, mens små livløse kroppe blev båret ud af ruinerne. Scenen var kaotisk og ubærlig.

Enestående optagelser

Alt det ved vi, fordi der er billeder af det. Gode billeder. Det fortæller Lars-Martin Sørensen ph.d. i filmhistorie, der netop nu forsker i besættelsestidens filmhistorie. Han har gennemgået kilometervis af film og ikke mindst 24 kilometer fraklip fra de mange dokumentarfilm, der blev produceret under og umiddelbart efter besættelsen.

»Minerva Film havde hurtigt kamerafolk på stedet for at dokumentere katastrofen. Det var blandt andre fotografen Ib Dam, der fik nogle utroligt bevægende billeder,« siger Lars-Martin Sørensen.

Men selv om Minerva Film havde billederne, endte de på gulvet i klipperummet, da Minerva Films instruktør Theodor Christensen lavede først Det gælder din frihed fra 1946 og siden den sandsynligvis mest sete dokumentarfilm i Danmarkshistorien: De Fem Aar. Og det er opsigtsvækkende, fortæller Lars- Martin Sørensen.

»Det er ret enestående optagelser, som var til rådighed fra Den Franske Skole, og når man ser de færdige film og det, der er klippet fra, så er det tydeligt, at filmene ellers er lavet af folk, der er gået efter de gode billeder. De har også brugt de gode billeder på nogle forkerte steder for at opnå maksimal effekt. Så det skriger til himlen, at Theodor Christensen ikke har brugt optagelserne fra Den Franske Skole.«

Historieforfalskning

Historien om tilblivelsen af De Fem Aar er historien om et statsapparat, der i den højspændte tid efter befrielsen gik med helt ind i klipperummet for at sikre, at dokumentaristerne fortalte den mest politisk gunstige version af besættelsen. Det er historien om dansk statspropaganda.

»Historieforfalskning.« så kontant er dommen fra Lars-Martin Sørensen. Han kalder fraklippene fra Den Franske Skole ’en grov undladelsessynd’.

Kort efter krigen begyndte man at klippe dokumentarfilm to forskellige steder i København. Hos Dansk Film Co. arbejdede man på filmen Danmark i lænker stort set uden ministeriel indblanding. Men det var under andre betingelser, der blev klippet film hos Minerva, hvor Det gælder din frihed blev til.

Theodor Christensen havde et tæt samarbejde med embedsmanden, Mogens Skot-Hansen. Skot-Hansen havde siden 1934 været ansat i forskellige ministerier og fra 1941-44 stod han til rådighed for beskæftigelsesministeriet som leder af kortfilmproduktionen og fra 1944-46 var han leder af ministeriernes filmudvalg, der sorterede under justitsministeriet. Mange opgaver var gennem årene tilfaldet Minerva Film og modstandsmanden Theodor Christensen.

»Theodor Christensen og Mogens Skot-Hansen er tætte samarbejdspartnere. De er på fornavn med hinanden, ved jeg fra deres korrespondance, og Mogens Skot-Hansen følger tilblivelsen af Det gælder din frihed meget meget tæt.

Theodor Christensen havde været aktiv modstandsmand og Skot-Hansen er bestemt anti-tysk, men mens Theodor Christensen er overordentlig kritisk overfor samarbejdspolitikken, så er Skot-Hansen systemets mand,« siger Lars-Martin Sørensen.

Det var da også Mogens Skot-Hansen, der via ministerielle kontakter fik nys om og skaffede nogle unikke billeder til Theodor Christensens film. Optagelserne blev første gang brugt i Det gælder din frihed. Det viste sig, at Royal Air Force den forårsdag i 1945, hvor angrebet på Gestapos hovedkvarter i Danmark blev gennemført, havde sendt to ekstra Mosquito-fly med – udelukkende for at billeddokumentere ’Mission Karthago’ ved hjælp af smalfilmkameraer monteret på vingerne. Det skabte en meget imponerende billedside til den filmiske beretning om den succesrige bombning af Shellhuset.

I De Fem Aar ser man den britiske eskadrille fra luften og følger dem over marker, mens de nærmer sig København. Inde over byen lyder luftalarmen, og flyene kaster skygger på tagene. Henover de dramatiske klip taler Bendix Madsen: »På Shellhusets øverste etager sidder danske fanger som gidsler. Tyskerne tror, at det kan sikre dem mod angreb. The british lader de første bomber kaste mod de nederste etager, så de fleste danske fanger har kunnet redde sig ud af Gestapos hovedkvarter. Tyskerne foretager øjeblikkeligt razzia for at indfange dem, men for sent. De er for længst i sikkerhed. Planen for det store angreb mod den danske modstandsbevægelse kan ikke gennemføres. Arkiver, kartoteker og dokumenter er brændt. For en tid fremover er Gestapos virksomhed lammet.«

Ikke et ord om eller glimt af det mareridt som næsten 500 skolebørn gennemlevede i de selvsamme minutter. Eller om de civile tab på Søndre Boulevard. Eller for den sags skyld om de otte ud af 26 danske fanger, der ikke reddede sig ud af Shellhuset.

»Det var jo på mange måder en forkludret bombning, men sådan bliver det ikke fremstillet. Det er ikke den historie, man ønsker at fortælle. Jeg ser denne historie som en tidlig version af den, vi oplevede under Irak-krigen. Man ønsker at skabe en forestilling om, at man kan gennemføre veltilrettelagte luftangreb med en så klinisk præcision, at man kun rammer dét, der skal rammes. Men det er noget vrøvl. Det ser vi i særdeleshed med Den Franske Skole, men jo også ved selve Shellhuset. Man ofrede jo faktisk otte af de fanger, der sad på de øverste etager. Dertil kommer at to britiske fly blev skudt ned, og at der også var civile tab på Søndre Boulevard,« siger Lars-Martin Sørensen.

Ministeriel ordrer

Ordren om at fordreje sandheden kom fra allerhøjeste sted. Fra ministeriel side ønsker man at englændernes angreb på Gestapo fremstilles som en succes. Det viser flere dokumenter som Lars-Martin Sørensen har fundet frem til.

Blandt andet et referat fra Ministeriernes Filmudvalg fra juni 1945. Af referatet fremgår det, at man diskuterede flere forskellige film, der var undervejs. Den meget magtfulde kontorchef Boas, der var justitsministeriets øverstbefalende på filmområdet og én af statens filmcensorer, deltog i mødet og orienterede om nogle drøftelser, der var foretaget med Theodor Christensen om Det Gælder Din Frihed, der var under udarbejdelse på Minerva Film. Boas meddelte, at drøftelser omkring filmen havde sikret, at »Fuldmægtig Skot-Hansen havde stadig Føling med deres arbejde«.

Ministeriet kiggede altså med over skulderen, mens Theodor Christensen arbejdede.

Af referatet på det Ministerielle Filmudvalgs møde fremgår det også, at man har modtaget henvendelse om en optagelse af en film om Shellhus-angrebet:

»Kontorchefen (Boas red.) ytrede Betænkelighed ved Filmen paa Grund af de mange civile Ofre. Kontorchef Dich og Direktør Hjejle mente heller ikke, det vilde være heldigt at vise Katastrofen paa Den Franske Skole. Der var Enighed om, at man, under Hensyn til, at der havde fundet en Drøftelse Sted med Englænderne om Filmen, i Stedet kunde tænke paa at vise en Film om Angrebet paa Aarhus Universitet«

Bombningen af Gestapos århusianske hovedkvarter på Aarhus Universitet fandt sted i oktober 1944 og var en udpræget succes. Hvad de nævnte drøftelser med englænderne gik ud på, bliver man klogere på i en skriftlig orientering til Udenrigsministeriet fra Ministeriernes Filmudvalg dateret den 27. juli 1945 om arbejdet på filmen om angrebet på Aarhus Universitet. Udvalget beder om udenrigsministeriets assistance i forhold til at få englænderne til at støtte planens gennemførsel. Og udvalget skriver, at filmen har betydning »ved at give den danske Befolkning et indtryk af det omhyggelige Planlægningsarbejde, der ligger til Grund for Operationen og af den Omhu, der blev udvist for at undgaa unødige Tab af Menneskeliv for den danske Civilbefolkning«

Lars-Martin Sørensen mener, at udeladelsen af bombningen af Den Franske Skole skal ses i lyset af den oprustningstankegang, der præger den tidlige efterkrigstid.

»Fra ministeriel side arbejder man på at gøde jorden for, at Danmark skal have det stærke forsvar, som man ikke havde, da tyskerne kom,« siger han.

Mistanken om, at brugen af de enestående optagelser fra Royal Air Force blev brugt propagandistisk, understøttes også af, hvad Ministeriets Filmudvalg skriver til Udenrigsministeriet om filmen om angrebet i Aarhus:

»Man fremhæver endvidere Betydningen af, at Offentligheden i et Land, der selv er i Færd med at opbygge et moderne Luftvaaben, bibringes en Forstaaelse af de tekniske Krav, der stilles, og det betydelige Apparat der udkræves for at gennemføre en Operation af dette beskedne Omfang.«

Ministeriet har altså et helt tydeligt formål med at støtte produktionen af film om englændernes hjælpende hånd til den danske modstandsbevægelse.

»Allerede i juni 1945 har de valgt de optagelser fra, der stammer fra København, fordi der var mange civile ofre. Og allerede her starter det arbejde, der får ofrene ved Den Franske Skole skrevet ud af historien,« siger Lars-Martin Sørensen.

Positivt billede

Lars-Martin Sørensen kan ikke dokumentere, at Theodor Christensen er blevet beordret til at undlade brugen af billederne fra Den Franske Skole, men han er ikke i tvivl om, at det er resultatet af en studehandel mellem Theodor Christensen og Mogens Skot-Hansen.

»Det er jo påfaldende, at den film, som bliver til stort set uden ministeriel indblanding faktisk bruger optagelser fra Den Franske Skole. Danmark i lænker svælger ligefrem i dem. De har ikke luftfotos, for dem har Skot-Hansen jo kun givet Minerva Film, men Danmark i lænker viser faktisk et mere retvisende billede af bombningen af Shellhuset.«

De Fem Aar er en videreudvikling af Det gælder din frihed, men Theodor Christensen fik også mulighed for at bruge klip fra Danmark i lænker. Og det gjorde han.

Men ikke optagelserne fra Den Franske Skole. De Fem Aars status er ganske enestående i dansk dokumentarfilms historie. I 1960 forkortes den, så den kan anvendes til undervisning i folkeskolen. Helt indtil Statens Filmcentral nedlægges i midten af 1990’erne ligger De Fem Aar på listen over de mest udlejede film. Statens Filmcentral havde monopol på at udleje film til folkeskolen. Filmen har altså været med til at forme flere generationer af danskeres kendskab til besættelsen.

»Der har været forskellige motiver for at udelade historien om Den Franske Skole. Theodor Christensen ønskede at tegne et positivt billede af modstandsbevægelsens arbejde, Skot-Hansen var systemets mand og havde motiver derefter. Men ligegyldigt hvad, så var konsekvensen at flere generationer af danskere måske har den opfattelse i dag, at bombningen af Shellhuset var en succesrig præcisionsbombning, der kun ramte det, den skulle. Men det var ikke tilfældet, og det er det jo også sjældent i dag, men hvor skal vores evne til at stille spørgsmål ved det, komme fra?« siger Lars-Martin Sørensen.

Lørdag den 5. maj arrangerer Information og DFI filmforevisning og foredraget SANDHEDEN OM KRIGEN - da den danske besættelseshistorie blev pletrenset v/ filmhistoriker Lars-Martin Sørensen. Læs mere og køb billet på ishop.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Ørsted-Jensen

Ok Heinrich, detb du kommer med er en konspirationsteori, de er da vigtige, ikke i film dog men som hypoteser for en gennemhegling af kilderne. Nu var samarbejhdspolitikken forlængst brudt sammen, og jeg mener ikke at der er grund til at tro at bombningen handlede om andet end det den officielle forklaring angive, at en raccia var på vej og at man ville knuse Gestapo. Modstandffoklene var i tiltagende grad de reelle magthavere i 1945, og de fleste var ikke interessweret i at støtte samarbejdspolitikken. Det er en hypotese du har, men jeg tvivller på at den holder for et nærmere stydie, det ville have været billigere og nemmere af besætte huset ved krigens afslutning og brænde evet kompromitterende materiale, hvis nogen mente at det var nødvendigt, mog det var der ghivet mange der mente, men det var næppe samarbejdpolitiukken der var årsagen til det

Heinrich R. Jørgensen

Det væsentlige ved historieskrivning, er ikke selve begivenhederne. Det er selvfølgelig begivenhederne (herunder beslutningsprocesserne der førte til disse) der rent faktuelt må gøres til genstand for den historiske empiriske metoder, men kildekritisk metoder m.v.

Det essentielle, hvis fortiden skal forstås, handler om hvilke forestillinger man gjorde sig. Om perception. Om visioner. Om ambitioner. Om midlerne der blev valgt i forsøgene på at nå målene. Om bedrag, svig, løgne, fup, vrangforestillinger, myter, tabuer, iscenesættelser, fortielser og alt det andet, der har anekdotisk karakter.

Der er så her, faghistorikerne næppe altid er de bedst egnede til at levendegørende fortiden. Antropologer, arkæologer, filosoffer, digtere, fabulanter, idehistorikere, magthistorikere og mange andre kan have langt mere at sige...

Robert:

Sikke en gang sofisteri. Vi diskuterer om hvorvidt historie er politik fordi du selv har påpeget at de vigtigste historiske begivenheder for dig kræver arkivalier som er båndlagt under arkivloven. Jeg svarer dig at historie er netop ikke udelukkende er at finde i båndlagte arkivalier. Nu siger du så at alt er poltik, men dermed modsiger du dit tidligere argument om at man kun kan skrive vigtig historie med båndlagte arkivalier.

Jeg kan i øvrigt anbefale Troels Lunds forsvar for kulturhistorien overfor en prøjsisk historikers nedladende udsagn om at Troels Lunds værk ("Dagligliv i Norden") ikke var rigtig historie, fordi han beskæftigede sig med så mondæne ting som bønders levevilkår og sæder og skikke istedet for vigtige diplomatiske aftaler osv:

http://runeberg.org/dagligt/1/0012.html

Skrevet i 1908 men tilsyneladende stadig ret relevant at dømme efter denne debat.

Heinrich R. Jørgensen

Robert O Jensen:
"Ok Heinrich, detb du kommer med er en konspirationsteori"

At jeg har en veludviklet lygte-sans, der kan fornemme stanken af fisk og fusk hinsides tid og rum, skal vel ikke bruges til at tillægge mig slette motiver? At have en veludviklet fantasi, diskvalificerer vel næppe nogen fra at praktisere videnskabelige metode og i det hele taget forholde sig lødigt og ansvarligt ifht. hvad der er virkeligt?

Konspirationer foregår konstant. Det er vist almindeligvis forstået og anerkendt af de fleste ;-)

Teori-dannelse er grundlaget for al videnskabelig metode. Jeg gør opmærksom på, at noget ikke er blevet undersøgt (så vidt jeg ved). Jeg giver eksempler på, hvad der muligvis kunne ligge bag (motiverne). Det er intet odiøst ved strøtankerne -- fra mange ældre begivenheder, er der ligeså mulighed for at erkende, at erobring af erindringen, af sproget, osv., er noget af det centrale.

Bag konstrueringen af de luftige antydninger af nogle arbejdsteser, ligger en velafprøvet videnskabelig arbejdsmetode, når man gerne vil forsøge at forstå nogle begivenheder. At overveje hvem det gavnede...

Vibeke Svenningsen

Tom:

Jeg kan af uvisse årsager ikke se klippet i dit link, og er det taget fra 1955 versionen, har du ret i artiklen ikke er retvisende. Jeg ved det ikke. Jeg har nu skrevet en mail til Lars-Martin Sørensen og adspurgt, hvorledes det forholder sig.

Kære Lars-Martin Sørensen

Jeg sidder i en debat på Information ang. omtalen af dit Ph.d. projekt ang. filmen 'De fem aar' og udeladelsen af omtalen af Den franske Skole. Der er blevet fundet et klip fra 1955-versionen, hvor det åbenbart både vises og omtales på 2 min. Kan det passe? Jeg kan ikke selv åbne klippet, men udfra artiklen skulle du tages til indtægt for, at den franske skole hverken vises eller omtales i hverken 1955 eller den forkortede 1960 version. Hvad er op og ned på dette? Jeg beklager, jeg ikke selv kan åbne det klip, der angiveligt linkes til i kommentarsporet, men nu er jeg blevet nysgerrig på, hvad der er op og ned på det.

Jeg har da umådeligt svært ved at forestille mig, du som filmhistoriker skulle gå ud med et postulat om, at det ikke omtales i nogen af versionerne, hvis det ikke er tilfældet.

Men venlig hilsen

Vibeke Svenningsen

Dunk mig venligst i maven lige når jeg har spist :(. Jeg har skrevet Undskyld til journalisten, for at jeg slog lidt hårdt i nat - det var i bar forundring over at finde den omtalte sekvens på hvad der lignede en autoritativ kilde, nemlig
http://www.befrielsen1945.dk/kildeoversigt/film.html
der omhyggeligt beskriver sekvensen som værende fra De Fem Aar (1955). "Websitet er udviklet på initiativ af 5. Maj-Komiteen, som er nedsat med statsministeren som protektor og under ledelse af formanden for Frihedskampens Veteraner."

Og sådan kan man nå at dumme sig grundigt - i natten slog min kildekritik dumt fra, da den nåede runde to. Atter en lektie om at trippletjekke sine oplysninger :(. Beklager, venner!

Til gengæld holder jeg fast i mine øvrige betragtninger om skoleversionen. Jeg kan underligt nok godt forstå grunden til at udelade sekvensen om skoleangebet her. Hvis filmen skal bruges som en generel "orientering" om Besættelsen, vil lige disse scener drukne al øvrig snak. Alt vil blive fokuseret på lige dette, som ungerne så stærkt kan indleve sig i, så læreren ville ikke kunne ikke bruge filmen som generelt oplæg.

En film vinklet på skoleangrebet og krigens øvrige dilemmaer ville til gengæld åbne for nogle meget mere interessante diskussioner blandt eleverne - men det var jo ikke formålet.

Robert Ørsted-Jensen

Men besættelsens tiden og dens fortolkning, og det er det filmen her handler om - er rendyrket politik - det er ikke andet end politik. Det er politisk historie!

Heinrich R. Jørgensen

Robert O Jensen:
"der er ikke noget der for mig ikke er politik"

Ordet "politik" dækker over mange betydninger.

Det kan handle om ideerne om et formelt fællesskabs indretning, det kan handle om forvaltning, det kan handler om manipulation, det kan handler om at gennemtrumfe ens vilje, blot for at nævne nogle eksempler på hvilke betydninger ordet møntes på...

Vibeke Svenningsen

Hvordan man end vender og drejer det, så er det betænkeligt og noget en faghistoriker skal kigge ind i, hvis episoden med bombningen af Shell-huset omtales og vises, og man ikke lige nævner Den franske skole. Det er for mig helt evident og tydeligt - klokkeklart, at man må hoppe lidt i sædet og tænke, hvad pokker er der lige i spil her.

Robert Ørsted-Jensen

ja det er korrekt Heinrich, men jeg er lidt gammel i skole og mener at politik styres fundamental af økonomi.

Robert Ørsted-Jensen

vibeke hvis du bruger Windows eksplorer kan du åbne det link ubesværet, det er et microsoft link, jeg havde det samme problem da jeg ikke bruger eksplorer, men den ligge i reserve.Ellers kan jeg sige krot at det viser børn, forældre og lærereer foran skulen og Gunnar Nu fortæller so om ulykken der kostede over 100 mennesker livet, hovedsagligt børn.

Vibeke Svenningsen

Robert:

Det er vel ret ligegyldigt nu - klippet stammer åbenbart ikke fra 55-versionen, og derfor var min tvivl helt korrekt - min næse om, at det kunne sgu da ikke passe.

Robert Ørsted-Jensen

Politics (from Greek πολιτικός, politikos "of, for, or relating to citizens") is the process by which coercive power is legitimately applied. The term is generally applied to the art or science of running governmental or state affairs, including behavior within civil governments, but also applies to institutions, fields, and special interest groups such as the corporate, academic, and religious segments of society. It consists of "social relations involving authority or power"[1] and refers to the regulation of public affairs within a political unit,[2] and to the methods and tactics used to formulate and apply policy.[3]

Robert Ørsted-Jensen

stammer klippet fra 55 versionen eller stammer det ikke fra samme? Det er ikke klart for mig, men jeg ser at Paamand har nogle kvappelser, men hvis mig hvorfor det ikke stammer herfra, det er tydeligt at det var en del af den oprindelig film, måske klippet ud, men det er Gunnar Nu der taler og det er samme spor

Robert Ørsted-Jensen

på trailern står der klart og tydeæligt at klippet stammer fra 55 versionen og vi har et vidne der husker at have set det på filmlærredet og læb skrigende væk, da hun havde været og oplevet det, plus os andre som husker at ghave set det klip.

Robert Ørsted-Jensen

der står
'Den 21. marts 1945 bliver Shellhuset i København bombet af englænderne. Shellhuset fungerer som Gestapos hovedkvarter og midlertidigt fængsel for danske modstandsfolk. Under angrebet bliver den Franske Skole på Frederiksberg ved en fejltagelse også ramt. Klippet stammer fra filmen "De fem år" fra 1955.'

Heinrich R. Jørgensen

Robert O Jensen:
"jeg er lidt gammel i skole og mener at politik styres fundamental af økonomi."

Ordet economy kendes vist ikke fra tekster før 1530. Da har det rod i det græske oikonomos, altså hus forvaltning. Ordet betydning ændrer sig afgørende siden, om i 1600-tallet opstår ideen om politisk økonomi som et begreb, dvs. en iscenesættelse af politik som forvaltningsskik.

Selve ideen om statsforvaltning er ældre. Ældre end de klassiske græske tænkere (som jeg værdsætter og gerne læser), nemlig til perserne.

Nomos betyder i øvrigt det samme som regler, også kaldet "love" i nutiden, hvor lovbegrebet forstås i juridisk forstand. Ældre tider opererede ikke med samme forståelse af "lov" som i nutiden. Nomos var regler, fysis var love. Nomos var bestemt af mennesker, og kunne ændres. Fysis var uforanderlige love. Naturlige love, naturens love.

Ord som marked findes næppe før 1300-tallet, og udtrykker en offentlig sted for vareudbud o.lign. Det ord ændrer betydning gennem tiden. Udtryk for market economy opstår først med John Locke sidst i 1600-tallet, og først med Adam Smith (1776) bliver myten om de evige og naturlige byttemarkeders lanceret, og troet. Der er intet historisk, antropologisk, filosofisk eller andet belæg for en sådan tese, eller påvisning af konkrete fænomener der begrunder det.

Økonomi blev en selvstændig empirisk videnskab, på grundlag af en myte om at bytteudveksling og conceptuelle penge altid har været en del af menneskelig tankegang, og social orden.

Det begreb for politik du henviser til, er det klassiske, og den betydning kan jeg tilslutte mig.

Den moderne betydning har dog oftere snarere at gøre med "the power to decept" og genstandsfeltet er vist mest "of the citizens" hvis ikke ligefrem "upon the citizens".

Du er tydeligvis velbevandret i engelsk. En pub, en public school og andet, er netop offentlige fordi de ikke er private (eksklusive, ekskluderende).

Sproget og forestillingerne er det der dikterer hvordan "det virkelige" bliver til nogen persons bevidsthed. Det er midlerne hvorved noget sandt og meningsfuldt kan formidles (i heldigste fald). Det er også samme midler der anvendes til iscenesættelse af bedrag, løgne og meget andet.

Det er derfor Napoleon Bonaparte havde ganske ret, i hvad jeg tidligere tillagde ham. Historien er den løgn, man (nogen) er blevet enige om. Hvis historikere nøjes med at skrive krøniker, er der ikke meget af lære deraf. Der skal mere og andet til...

Alice Maud Guldbrandsen

Nu lyder det som om, der for alvor er gået 'helt ged' i det med filmversionerne!
Den version, jeg som sagt selv så som 10-årig, er jo netop den med Gunnar Nu-Hansens kommentarer - og billeder fra bombardementet af DFS. Den anden var åbenbart den, der i 1960 er redigeret egnet som 'skolefilm' - uden det samme klip - og mest sandsynligt af hensyn til skoleeleverne, som en anden kommentator her på tråden - også mener.
Og, Tom P. - jeg gennemså både dine store og små links i morges og blev faktisk rigtig glad for, at du 'i de små nattetimer' led af såkaldt 'flueknepperi ... ! Forstår bare ikke helt, hvad du nu beklager?
Som jeg så dem er alt soleklart. Men Informations' forsidetekst fokuserede uheldigvis kun på skolefilmen - og det blev derfor endnu 'en fatal fejltagelse ...! Men tilsyneladende ikke en, der skabtes dyb 'tavshed' om ...!
Det, artiklen egentlig drejer sig om, kan vi jo alle - se, tage stilling til og ytre os om, når - og hvis vi ønsker det.
Og Robert, er der mon også politik i den form for konklusion?
Og Vibeke Svenningensen - håber, at du har fået tjek på computerproblemet og nu har set filmene. Er da også lidt spændt på, hvad Lars-Martin Sørensen mon svarer dig ...

Robert Ørsted-Jensen

Alice
Når jeg siger at jeg mner at alt er politik så handler det i dette tilfælde om magten over fortolkjningen af besættelsestidens historie. Denne film krænger med sine udelaelser og fortolkning en bestemt opfattelse af besættelsen ned over sine seere. En bestemt ide om hvor dan man/pefolkningen bør se de fem år.
Vibeke
Nej 55 filmen havde det indsalg med, redigereingen der tales om er den der efterfølgende blev lavet.

Vibeke Svenningsen

Alice:

Dig vender jeg tilbage til med et svar, når Robert har stået på mål for sin udsagn, og svaret ja eller nej.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg er professionel, når man tager fejl erkender man det, som jeg gjorde ovenfor, men jeg har ikke set noget endnu der ændre på dette, og vio har et godt vidne, Alice, som næppe husker fejl i netop denne sammenhæng. Jeg ville kunne huske fejl, for jeg oplevede ikke bombningen på min egen krop, men et mennekse der oplevede det husker sjældent fejl. Det er det der med at spørge, hvor var du den dag - 9/11 - alle ved hvor de var! Eller hvor var du da JFK blev skudt. Jeg prøvede den på mig selv og konstaterede at jeg ikke tog fejl. Alice så den udgave med skolen og løb skrigende ud af biografen (de fleste havde ikke TV i 55-58) da de kom til netop denne scne. Det gjorde hun af gode grunde. Det gjorde hun for di teksten ovenfor er rigtig. Det er den ubeskårne 1955 film

Vibeke Svenningsen

Vil du æde en stråhat, hvis den franske skole hverken nævnes ellers vises i 55 versionen? Jeg anser dig ikke som professionel, sorry - men mere som en ævler.

Svar bare ja eller nej, og efterfølgende kunne du så overveje om du skyldte nogen en undskyldning for din udokumenterede postulater i denne kommentartråd, der bla har faglige beklikninger ind over.

Jeg venter - ja eller nej?

Vibeke Svenningsen

Du laver da ellers caberet med al det udokumenterede, du løber med, og samtidig tillader dig at kalde dig faglig, og beklikke Lars-Martin Sørensens faglige integritet.

Der er hverken lyd- eller billedsekvenser fra Den franske skole i 55 eller skoleversionen. Sekvensen Tom fandt er ikke medtaget i nogen af versionerne af "De fem aar". Det er ikke korrekt, hvad der står i Toms link, hvilket han så også selv blev bekendt med, og derfor beklagede. Det er jo noget af det, der ikke kom med. Man kan finde rigtig meget sludder og ikke korrekt på nettet, hvorfor man i den grad skal tjekke autenciteten og rigtigheden af også det skrevne.

Robert, du blrv bare ved at fastholde det som sandt, og hoppede endda på at kunne huske det.

Alice:

Ja, jeg har fået svar i går, og jeg er sikker på, du husker forkert ang., at denne sekvens var med i filmen - det var den ikke. Måske satte det bare noget i gang, da du hørte Gunnar Nu's indtaling nu osv. Hvis du stadig har tvivl, kunne du da enten kontakte Lars-Martin Sørensen, eller deltage i arrangmentet vedr. dette emne, som Information holder i maj, mener jeg.

Så for at tage et syv-tommer søm - den franske skole er ikke medtaget i nogen af versionerne. Artiklens og Lars-Martin Sørensens udsagn er helt korrekte!

Robert Ørsted-Jensen

Det er muligt, men det ændrer stadig vil ikke ved det faktum at det - i en film der forsøger at skildre hvordan Danmarks befolkning bør anskue besættelsesårende - er en ret ligegyldig parantes.

Det er en ulykke som ikke peger i nogen bestemt poltisk retning og so er ganske uden betydning for vores forlokning af besættelsesårene.

Måske hvis man vrider begivenheden til ukendelighed, at man ville kunne argumentere for at der er et budskab om at militær er noget skidt og at vi alle bør være pacifister. Men selv på det plan er den ikke noget godt eksempel. Desuden var det næppe mange der var af den overbevisning man kunne have overvundet Hitlers nazisme uden brug af våben. Jeg mener at kunne huske at have set kolonner af jødiske civile, romaer og Jehovas vidner etc etc som i milliontal demonstrere så tydeligt som det kunne gøres - at ikkevold ikke kunne redde dem.

Men det er den enste sammenhøng man kan sige at den ulykke har et budskab af en aller anden art. Og kendsgerningen er at begivenhgeden ikke var hverken hemmelig eller forsøgt skrevet ud af historien

Vibeke Svenningsen

Jeg kan blot konstatere, du ikke har fattet noget som helst, og ævler videre. Jeg tror ikke et sekund på, du har læst historie. Det er det rene skrønetilgang ala Jørn Riel iht til den historiske forskning baseret på kilder, artiklen præsenterer, og derfor ret ligegyldig for mig at gå videre med. Måske nogle andre gider måske det der ævleri! Jeg gider ikke, når du end ikke formår at forholde dig til din egen totale fejlslutning ang. hvad kilden kunne fortælle os iht emnet - formidlingen af besættelsestiden i eftertiden, og hvilken rolle og motiver staten kunne have haft ift en vinkling, og underbygge dette med kilder. Se, det er det historiske håndværk!

Vibeke Svenningsen

Her er i øvrigt en del Lars-Martin Sørensens svar ang. kildematerialet. For hvem der interesserer sig, hvad kilderne rent faktisk med redelige kan siges at indeholde, og tillægger det betydning.

Det, jeg har sagt, og det, der står skrevet i Information, er baseret på gennemsyn af de originale cellouid-film, som har ligget opbevaret i DFI's arkiv.

Der er tale om nogle af den mest kannibaliserede film i filmhistorien, klip fra disse film er indgået i utallige tv-udsendelser siden produktionen. Og klippet sammen i lige så mange konstellationer.

Jeg forholder mig til det materiale, der er absolut tættest på det klippebord, hvor tingene oprindelig blev lavet. Og i disse film indgår scenerne fra den franske skole ikke.

Så nej, jeg går ikke ud og postulerer noget som helst uden at have tjekket og dobbelttjekket.

Alice Maud Guldbrandsen

Tak Robert. Jeg er helt enig med dig i det med 'hvad vi alle husker' - og, Vibeke, jeg har derfor ingen kommentarer til 'måske at blive mindet om ..!! Heller ikke 'at høre fra' ...
For det forekommer mig, at emnet på denne tråd desværre har fået en så usmagelig tone - at jeg ikke har lyst til at være på den mere.
Men inden jeg hopper af - vil jeg da lige orientere om, at der eksisterer ret så mange nyere dokumentarfilm om bombardementet af Den Franske Skole. De er alle fyldt med billeder og ord fra dengang - inkluderet nogle af dem, jeg taler om at have set i 1955-udgaven. Fra hvilke film eller gamle arkiver disse dokumentariske klip er kommet fra, ved jeg naturligvis intet om. Men jeg genså og genkendte i hvert fald flere af dem på Tom's ene link!
Fra min videosamling kan jeg bl.a. nævne følgende dokumentarfilm: 'Kartago bør ødelægges' - 'Tyskerne kommer - Livet under besættelsen' fra videoserien, 'Danskernes egen historie' 2005 - og 'Sangbogen og de røde sko - om bombningen af Den Franske Skole' fra 2010.
Sidstnævnte er bl.a. inspireret af min bog 'Tavshed blev min sang' 2005 - jeg var indspilningsleder for bl.a. den del af filmen, der indeholder udsagn fra 5 medvirkende i bogen, inkl. mig selv - og filmen blev genudsendt på DR2 ved jule-nytårstid - 2011-12.
Undrer mig over, at ingen har kastet blikket på nogle af disse - eller andre af slagsen - i denne alenlange tråd om dette emne ... !
Men indtil videre - er jeg glad og godt tilfreds med nævnte dækninger af det, jeg bl.a. selv oplevede i 1945 - og efterfølgende har erfaret og reflekteret over.

Alice Maud Guldbrandsen

Undskyld, jeg glemte desværre noget vigtigt:

Kære Helle Degnbol,

Mange tak for dine varme ord 'Dagen derpå' ... de glædede mig rigtig meget. Jo, jeg har bestemt også lagt mærke til stor forståelse, indsigt og holdninger i mange andre gode ord og meninger på tråden. Alt det var rart at opleve. Men som sagt tonen her på det sidste huede mig ikke ....

Vibeke Svenningsen

Alice:

Det kan jeg såmænd godt forstå, men du må også forstå, at der er noget, der hedder fagligheden indenfor historieforskningen, og når den knægtes ved, at man underkender, hvad der er i en kilde og endda postulerer, selvom det er blevet tilkendegivet, at det ikke forholder sig således, at det ikke er korrekt og nærmest er ligegyldigt, så må der siges fra.

Ligesom man må sige fra, når en forsker rent faktisk går ud og sætter sin forskning i spil udenfor de tykke mure, og så skal beklikkes på, at han ikke skulle have tjek på noget så fundamentalt som sine primære kilder - det holder bare ikke. Og det må der siger fra overfor, og hvis det så forekommer usmageligt, så er der ikke noget at gøre ved det. I min verden er det mere usmageligt at beklikke en forskers redelighed og ikke beklage og undskylde det, når man bliver bekendt med, at det ikke forholder sig således - og så endda samtidig dækker sig ind under egen faglighed. Det kan være det virker som at skyde fugle med kanoner - men hvis man skal stå vagt om, at historisk forskning hviler på nogle redelige principper, så skal man sige fra, når man støder på det - og så kan jeg godt leve med, at nogle finder mig grov - hellere det en at redeligt forskningsarbejde skal svines på et ukorrekt grundlag.

Robert Ørsted-Jensen

Ja Alice der er ting der vigtige og så er der ting man bør ignorere, jeg takker for og skal ved lejlighed finde og læse din bog, vi hørte jo vidt og bredt om det dengang

Alice Maud Guldbrandsen

Ja, Robert - lige præcis ...!
Og tak, det har dog været specielt spændende at følge din historiske ekspertise. Ikke mindst din holdning til fakta om, at ingen vist er i tvivl om hvem, der gav os hjælpen, da vi bad om det, at der ikke eksisterer nag - og at krig desværre koster menneskeliv - børn som voksne, før og nu.
Det glæder mig, at du vil læse min bog, hvis indhold du jo historisk set kender til fulde. Her gælder det mest de menneskelige sider af samme sag. Men god læselyst ...

Robert Ørsted-Jensen

Jeg kan fortælle dig fandt og købte din bog antikvarisk over nettet for ikke mange minutters siden og at jeg ser frem til at læse den. Tak

Alice Maud Guldbrandsen

Det må jeg nok sige, Robert, det var da heller ikke 'tomme ord' - du kom med her! Det havde jeg nu heller ikke regnet med. Måske mere 'en historisk kommentar ' ...,.engang :-)
Tak for interessen.

hi alle
efter at have fulgt med i denne gamle sag og de utrolig mange svar og diskutioner kan jeg godt forstå at Danmark dengang og nu kaldes for en ''børnehave'' !!!
det er faktisk utroligt at voksne folk i Danmark kan bruge så megen tid og kræfter til dette emne.

som man siger i RAF kredse, fra folk som stadig er i live : The Allies were asked many times by leading Danes to bomb Shell House, the GB & NZ and AU came, did the job, destroyed the Gestapo files. All knew the actual risk and cost of life so the Danes should now appreciate this and stop all the theoretical critics. In this world you cannot change history anyway. enig ?

Heinrich R. Jørgensen

Robert,

well, Danes do often spend an awful amount of effort and time on lost causes and what is truly irrelevant. A truly remarkable phenomenon, in misplaced focus.

However, some things a worth a fight any day of the week. Perception and facts about past and present. The language, and how it's used. The ideas the shape who we are, and how we perceive everything. Books and other records that are published.

Those are some of the issues many brits are occupied with, and rightfully so. That is by far what I admire the most about British spirit at its best. The determination not to allow corruption and deception in thought, records or established facts.

I don't care about your criticism of how Danes think (or not). You certainly are not entirely wrong -- far from it -- but in all fairness, I think there are people with greater insight into the phenomenon that should be raising the issues, in hope of improvement.

I do care much more about your display of disrespect and lack of appreciation of the aspects that I find so very admirable in the british peoples, their heritage and values. I fail to comprehend why you seem not to share the same reverence for some of the core values I perceive to very core to british mentality.

I could elaborate on this, and present it tas venomous rhetoric. But what the point of adding insults? Whether you wish to reflect upon this or not, is entirely up to yourself.

There are definately reasons why Danes ought to ponder long and hard about the events of WW2, and the roles of Denmark and Danes at the time. There are valid and important reasons for a public conversation between Danes about our muffled and distorted memories and myths of our (and our ancestors) past.

i agree with HRJ at 90%
but, let us make an end to this discussion as the 6 x surviving RAF RNZAF and RAAF Shell House crews are rather fed up with this ''aftermath'' discussion, let us give them some respect by closing the issue of who was to blame , did whatever or wanted whatever

OK ? can we agree here ...all of us ?

thanks
yrs...R

PS
my old man Richard PEEL RNZAF487 would be getting out of his grave asnd sit on Informations doorstep if he could hear all this clever interlectual Danish bullshit !....sorry .....

Heinrich R. Jørgensen

Robert,

obviously there can be no concensus of being quiet on topics, that deserve attention for valid reasons.

As has been stated repeatedly: There's not grudge, no blame, no hostility, whatsover aimed at the people of the airforces who carried out the operation. None what so ever.

Speaking on behalf of myself only, feel free to extend my best and friendliest greetings to all who were involved. Without doubt, they were all courageous and extremely unselfish. It's sad that not all who took part in the operation, made it home to base. It's sad the the operation did not go quite as well as everyone had hoped for. Thank you to all for your commitment and effort. Please stop tormenting or blaming yourself (in case any do). You did well. You did what was decided had to be done. Thank You. Over and Out.

Tom W. Petersen

Jeg har i min historieundervisning en del gange brugt Børge Høsts 1960-version af "De fem Aar". Først og fremmest for at vise, hvordan man på det tidspunkt ved tilsnigelser, fortielser og fordrejninger af fakta, og dog uden RIGTIG at lyve (DET er netop fidusen!) fremstillede det, som om stort set hele den danske befolkning deltog i modstandsbevægelsen fra og med 9. april 1945.
Man ønskede brændende at se det sådan.
Derfor har de gamle meget ondt ved at tro, hvad senere historieforskning har fundet ud af. De yngre historikere får at blandt andet at vide , at de ikke RIGTIG ved noget, da de ikke selv oplevede det. (Et synspunkt, der gør AL historieforskning umulig!)
I den omtalte version af filmen omtales fejlbobmningen ikke; aktionen mod Shell-huset fremstilles som en ren og vellykket præcisionsbombning.

Mr. Robert Peel,

"Never in the field of human conflict has so much been owed by so many to so few".

I fully agree with Mr. Churchill.

My father served in the British Army and he had great admiration for England and the English people.

Robert Ørsted-Jensen

Kære Alice Maud Guldbrandsen
Jeg takker for læsningen af din bog. De mange der her fortæller om deres oplevelse, ikke mindst tiden og den måde i vær i sær håndterede oplevelserne var på et personligt plan meget nyttig læsning for mig. Det satte ting på plads. Jeg voksede op med en mor som var mentalt skadet af tilsvarende oplevelser i som barn i Tyskland (Hamburg). Hele livet måtte hun og familien bære på tilsvarende oplevelser og tavsdheden forstærkedes af en kollektiv skyld. Den individuelle oplevelse er jo den samme også selvom man i alene over to nætter i Hamborg talte mere end 50 tusind civile omkomne, kældre var også her oftest rene dødsfælder. Tiden er jo også den samme, hvorfor man også her mente at tavshed og glemsel var det bedste. Hvad det givet også er for nogen men ikke for andre, og i længden er det vigtigt at tale, skrive og udveksle oplevelser tror jeg, men der er nok ingen gylden medicin på sådan noget.

Jeg takker og vil i samme ånd anbefale andre, ikke mindst Anita Brask R og Lars-Martin Sørensen, at læse bogen.

Guldbrandsen, Alice Maud: ’Tavsheden blev min sag’, 168 sider Kbh 2005.

Det er tale om et værdifuldt indlæg hvordan alt dette oplevedes af de overlevende børn og også hvordan de levede med det senere hen. Den vil også være gavnlig læsning for Robert Peel som med selvsyn kan se at5 ingen danske går rund og bebrekder bde britiske flyvere, en af dem bidrager og han har en mere rimelig attitude end den Peel her lægger for dagen. Beskrivelsen går i benet på flere sider af artiklen her, ved at beskrive hvordan denne begivenhed omtaltes og bearbejdes i årene efter, altså i perioden 1950-80.

Må jeg så lige anføre at det er meget tydeligt at ingen af de implicerede bebrejdede de engelske flyvere, eller på nogen måde så dette som andet end den frygtelige ulykke det var. Det er ligeledes tydeligt at man ikke oplevede at noget var søgt redigeret ud af den kollektive hukommelse af politiske grunde, men at samtiden mente at det var nødvendigt at beskytte de overlevende børn mod at blive mindet om denne oplevelse. 'Det er bedst for dem at glemme', er tydeligvis den eneste 'medicin' man havde og troede på på tidspunktet.

Der er derfor en masse andre grunde - end de der politiske der nævnes af vores historiker og dig Anita - til at netop denne episode redigeredes ud. Anderledes forholder det sig så med de mange andre ting man redigerede ud med skoleudgaven fra 1960, her skete klart en masse historie forvanskning.

Men denb franske skole var et forbandet dårligt valg som eksempel på politisk motiveret redigering og historieforfalskning. Der var ikke lige netop her tale om noget oplagt eksempel på¨politisk motiveret redigering. At der så var det på en hel række andre punklter er der ikke skygge af tvivl om. Men hvad angår den franske skole var artiklen her ikke tilstrækkelig gennemtænkt. Der var en masse andre grunde til at man dengang mente at man burde redigere disse scener her ud af skoleudgaven, ikke mindst hensynes til de overlevende vejede givet tungt. Isoleret set er fejlbombningen af skolen som sagt næsten blottet for enhver politisk værdi

Sider