Læsetid: 4 min.

Fantasien stopper ved hudfarven

Science fiction-filmen ’The Hunger Games’ er en historisk kommerciel succes. Alligevel er mange stærkt utilfredse. Det viser sig nemlig, at flere af de personer, som læsere af Suzanne Collins’ romanoplæg har lært at holde af, ikke er så blege, som man mener, de burde være
Forkert? Uskyldig og værd at føle sympati for? Ikke ifølge en række fans, der raser over, at flere af skuespillerne i filmen ’The Hunger Games’ er sorte.

Forkert? Uskyldig og værd at føle sympati for? Ikke ifølge en række fans, der raser over, at flere af skuespillerne i filmen ’The Hunger Games’ er sorte.

29. marts 2012

155 millioner dollar på en weekend. Det er, hvad The Hunger Games har indtjent i USA. Filmen er i den sammenhæng kun overgået af store seriefortsættelser som Harry Potter og Batman. Med til historien hører også, at filmen kom i biografen uden for de store helligdage, hvor folk typisk går i biografen. I den sammenhæng ligger man klart på førstepladsen mht. indtjening – små 39 millioner dollar foran Tim Burtons Alice i Eventyrland fra 2010. Alligevel er der ikke kun smil at spore blandt publikum. For en lang række fans af bogen har på Twitter givet udtryk for deres frustration over hudfarven på flere af filmens karakterer. Her skriver folk blandt andet, at filmen »er blevet ødelagt«, fordi en central figur – i form af den 12-årige pige Rue – i filmen er sort. Tonen i de mange tweets går fra ren forundring over, at figurer, man har regnet med var hvide, i virkeligheden er sorte, til mere rendyrket racisme, som når f.eks. Jasper Paras skriver:

»Kald mig racist, men da jeg fandt ud af, at Rue var sort, gjorde det hendes død mindre sørgelig.«

Et andet ’argument’ for uoverensstemmelse mellem Rues karakter og hendes hudfarve, er ifølge flere tweets, at hun i bogen beskrives som uskyldig. Et karaktertræk som flere finder uforligneligt med en sort pige. Reaktionerne sker på trods af, at Rue i bogen beskrives med mørk brun hud og brune øjne, dog uden, at Suzanne Collins direkte skriver, at hun er sort. Det sagde hun til gengæld i et interview med Entertainment Weekly sidste år. Der er altså ikke tale om, at man har skævvredet forfatterens værk, man har tværtimod været tro mod Collins oplæg. Collins er til og med medproducer på filmen. Helen Hajjaj, der er journalist og fra 1. april vært på Radio24syvs internationale magasin Globus, har fulgt debatten på Twitter. Hun mener da heller ikke, at det handler om, at man fra filmens side har tvunget sorte figurer nede i hvide roller, men at Collins slet og ret udfordrer vores opfattelse af det normale som værende hvid. Noget hun kender fra sit eget liv, hvor hun på trods af sin mørke hudfarve og træk – qua sin libanesiske far – som lille pige også adopterede de hvide normalforestillinger.

»Jeg tror, vi alle sammen, lige meget, hvordan vi ser ud, finder de samme ’normal’-forestillinger. Da jeg var lille og drømte, så var jeg altid lyshåret og havde blå øjne. Det ligger helt nede i underbevidstheden, hvordan vi ser ud, når vi er ’rigtige’,« siger Helen Hajjaj.

Lille lyse Sambo

En pointe, der er blevet bevist flere gange. Nok mest kendt i den såkaldte dukketest, som den amerikanske psykolog Dr. Kenneth Clark udviklede i 1940’erne. Her satte man en hvid og en sort dukke over for både hvide og sorte børn og bad dem vælge den, de syntes var pænest, og som de helst ville lege med. Både hvide og sorte valgte altovervejende den hvide dukke. Helen Hajjaj har også lavet sin egen version af testen, da hun for en samling arabiske børn læste op af Lille sorte Sambo uden at nævne, at han var sort. Hun bad samtidig børnene tegne historien om den lille drengs trængsler i junglen.

»De havde alle sammen tegnet ham som lyshåret med en lyshåret mor,« siger Helen Hajjaj.

Ifølge Ib Bondebjerg, der er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, kan det måske virke mærkeligt, at vi nu ser en diskussion om skuespilleres race. Mærkeligt fordi den officielle diskurs omkring race i USA er meget politisk korrekt. En del af forklaringen kan dog findes i, at Twitter er en mere direkte kommunikationsform end de traditionelle medier, der næppe ville lade så kontroversielle udtalelser slippe igennem. En anden er, at selv om vi godt nok i tv-serier som f.eks. 24 timer og The West Wing samt i flere actionkomedier har set sorte i ledende roller, så er sorte mærkeligt fraværende i film rettet mod de helt unge.

Det piller vi ikke ved

»Jeg tror, at en større repræsentation af sorte er på vej, men der er stadig meget langt igen, for det er næsten umuligt at pege på sorte stjerner på linje med de hvide. Slet ikke når vi taler sci-fi-ungdomsfilm. Ser vi på True Blood eller Twilight Zone, så er der nok sorte med, men de er ikke stjerner. Det er stadig de hvide,« siger Ib Bondebjerg.

Han bakkes op af Rikke Andreassen, lektor i kommunikation ved Roskilde Universitet med speciale i interkulturel kommunikation samt medier og kommunikation i forhold til race og etnicitet. Hun påpeger, at normaliteten stadig i 2012 er den hvide mand. Vi er simpelthen ikke vant til, at det er anderledes. Hvis ’stilladsarbejderen’ er kvinde eller etnisk, så skal det utvetydigt pointeres.

»Så det rykker rundt på folks opfattelse, når det går op for folk, at en figur faktisk er sort. Simpelthen fordi vi rent sprogligt er vant til hele tiden at få at vide, hvad vi taler om i forhold til race og køn,« siger Rikke Andreassen.

– Så filmen udfordrer simpelthen vores normalforestillinger?

»Ja. Selv om vi altså er i fantasigenren, hvor der ikke er nogle faktuelle regler for, hvor-dan tingene er, så skal det racemæssige hierarki ifølge de her twittere fastholdes. Det er i virkeligheden meget ambivalent. Vi vil gerne have fantasy, men kun på visse parametre. Race skal der ikke pilles ved,« siger Rikke Andreassen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

gud hvor har de godt af at deres helte har en anden farve end de regnede med... fedest... jeg blev så glad da Obama blev valgt i USA, så er der da håb om global unity in the end...!
Så bland jer alle der har lyst og gerne så hurtigt som muligt, så vi ender op i en menneskeflok..... men lur mig om det så ikke bliver andre detaljer man segregerer sig ud fra... krøller eller ej.... buskede Breshnev øjenbryn eller pitabrøds-bryster og maskuline love-handles .... ;-(

Fra artiklen: "Jasper Paras skriver:

»Kald mig racist, men da jeg fandt ud af, at Rue var sort, gjorde det hendes død mindre sørgelig.«"

Okay: Racist.

Hovedpersonen, troldmanden Gæt, i Ursula LeGuins romanserie om "Jordhavet" bliver adskillige steder i bøgerne beskrevet som mørkhudet og sorthåret, men samtlige omslagsillustratorer tegner ham som hvid.

Nåh ja, nogle kalder jo også Obama for den første sorte præsident, selvom han jo ikke er mere end højest mulat og ikke engang særlig mørk i det, hvis vi endelig skal ud i race- og hudfarvespasseri?!

Havde det været en f.eks kinesisk bog, ville man nok ikke umiddelbart forestille sig personerne som lignende Emil fra Lönneberg heller?

Mads Kjærgård

"jeg blev så glad da Obama blev valgt i USA, så er der da håb om global unity in the end…!"

Ja Obama er en hædersmand, er der ikke noget om, at han lige har fået vedtaget nogle betydelige stramninger i terrorloven i USA, der bevirker at militæret kan proppe borgerne et sted hen hvor lyset aldrig skinner, uden at de behøver ret meget bevis hvis noget overhovedet, Der er vist ingen grund til at råbe alt for meget hurra!

Med alle de sociale medier, der er tilgængelige i dag skriver folk en masse lort fordi de kan.
Det betyder ikke at det skal ophøjes til nyheder.
Denne artikel er så ligegyldig som noget kan være.
Ægte pseudo journalistik!