Nyhed
Læsetid: 2 min.

Filminstruktørernes sidetjans

Darren Aronofskys har lavet en tøjreklame med Jennifer Lopez, der kaldes ’undervældende’ af kritikere, og som lokker til et kig på filminstruktørers sidetjans i reklamefilmhistorien
Kultur
15. marts 2012

Jennifer Lopez »har musikken i sig«, synger hun i en nedlagt fabrik, mens filmtricks forvandler hendes outfits fra det ene til det andet af mærket Kohl, og dansere groover til 70’er-hit af Kiki Dee Bands. Efter 30 sekunder konkluderer J-Lo med et træk på skulderen: »Der er ingen problemer i MIT liv.«

Det er en dårlig reklame, synes filmmagasinet Indiewires Kevin Jagernauth. Han kalder den »undervældende« – ikke mindst fordi det er den ekstremt stilbevidste stjerneinstruktør Darren Aronofsky, der står bag. Efter sigende har han brugt samme teknik til J-Los tøjskift, som han brugte på Natalie Portmans vilde forvandlinger i Black Swan (2010), men i den flade dansereklame falder det fra hinanden. Det får Aranofskys fans til at rynke brynene. Men kan stjernefilminstruktører overhovedet andet end at sælge ud, når de laver reklamefilm?

Bedst

For svenske Roy Andersson er reklamefilm blevet en slags forlængelse af (og økonomisk nødvendighed for) hans oeuvre, David Lynchs Play Station 2-reklamer demonstrerede hans sans for alternativ virkelighed, David Fincher og Adidas sparkede røv sammen, og filmsitet The Shiznit har nu listet deres bud på reklamehistoriens bedste instruktørpræstationer. Øverst ligger Being John Malkovich-instruktør Spike Jonzes Pardon our dust, skabt for tøjkæden GAP i 2005: I en GAP-butik vælter en midaldrende kvinde spontant en mannequindukke omkuld. Og snart smadrer alle kedelige kunder og ekspedienter alt i butikken. En forbipasserende bilist ser faren gennem sin forrude. Smiler. Og trykker så speederen i bund og totalsmadrer indgangspartiet. »Beklager støvet,« siger en tekst så. »En helt ny GAP er på vej.« Reklamen var for vovet og antikonventionel for tøjkæden, der kortvarigt viste den i udvalgte stater, men i 2006 blev Jonze af det amerikanske instruktørlav nomineret for en Outstanding Achievement in Commercials, som siden haft et kæmpe viralt efterliv.

Værst

Verdens værste reklame derimod, og også verdens dyreste, er ifølge Shiznit, Moulin Rouge-instruktør Baz Luhrmanns Chanel-reklame, No. 5: The Film, fra 2004. 18 millioner dollar kostede den at lave med et forvirrende, pompøst multiklimaktisk plot: Nicole Kidman som verdensstjerne, der flygter fra spotlyset, forelsker sig i en fremmed og så render tilbage til den røde løber igen. »Ligesom parfumen stinker den,« skriver Shiznit. Andre film ændrede nærmest verden, ikke mindst Blade Runner-instruktør Ridley Scotts dystopiske Apple Mac-reklame fra 1983: I et gråt, fascistisk fremtidsscenarie bryder en firserfarverig atletkvinde gennem hoben af bænkede slavemennesker og slynger en hammer mod en skærm med en kommanderende diktator. Med det samme fryses alt til is. »Den 24. januar vil Apple Computer introducere Macintosch. Og du vil forstå hvorfor 1984 ikke kommer til at blive som – 1984,« står der så. Reklamen, og produktet, blev en gigantisk succes, siden beskrevet i Steve Jobs bestsellerbiografi. For Scotts integritet var der altså – ingen problemer.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her