Baggrund
Læsetid: 7 min.

Hånden er hjernens seismograf

I et hus i Ballerup sidder en 81-årig dame, der ved alt om håndskrifter. I årevis har Anny Bennike rådgivet myndigheder og advokater om forfalskede testamenter og anonyme breve. Hun har afsløret både Rasmus Trads og Stein Bagger – og så hævder hun, at vores krogede kragetæer kan sige noget om, hvem vi er. Hvis bare vi lærer at tyde dem
Anny Bennike bliver ved med at analysere håndskrift, så længe hun har øjne til at se med, som hun siger.

Anny Bennike bliver ved med at analysere håndskrift, så længe hun har øjne til at se med, som hun siger.

Tine Sletting

Kultur
14. marts 2012

Anny Bennike har set utallige håndskrifter i sit liv. Men det var først som 46-årig, hun begyndte at lægge mærke til dem. Det var en tirsdag eftermiddag i 1976, husker hun.

Som skolesekretær på Lindeskolen i Ballerup sad hun og førte elevernes karakterer ind i eksamensprotokollerne – en ren rutineopgave – men hele tiden søgte hendes øjne væk fra de snorlige kolonner og ned mod bunden af siden, hvor lærere og censorer havde skrevet under: Et mylder af forskellige underskrifter med hvert deres særpræg; fyldige og ranke, smalle og skæve; nogle med bløde buer og sirlige sammenbindinger, andre med kantede bogstaver og hårde overgange.

Anny Bennike lagde kuglepennen fra sig og stirrede på de mange navne: Sæt enhver underskrift også var en afskrift, tænkte hun; en seismografisk gengivelse af hjernens impulser, af vores inderste følelser og sindstilstande, af vores selvtillid og selvforståelse; sæt det hele trådte frem som et vandmærke i vores personlige signatur, så alle med de rette egenskaber kunne se, hvem vi var, alene ved at læse vores skrift.

Dengang var det bare en tanke. Men i dag, 36 år senere, er Anny Bennike ikke længere i tvivl:

»Håndskriften er hjernens skrift,« siger hun. »Det er ikke mere rigtigt at skrive langsomt og pyntet end hurtigt og usammenhængende. Men det betyder noget, om vi gør det ene eller det andet.« Hun står i døren til sit hus i Ballerup i en strikket rød nederdel og en stribet skjorte med guldknapper.

Hun er blevet 81 år. Hun er blevet pensionist. Hun er blevet dårligt gående. På rollatoren, som hun skubber foran sig, er monteret et invalideskilt. Men hovedet fejler ingenting.

»Jeg vil gerne forstå mennesker. Det rager mig en høstblomst, hvem folk stemmer på, og hvad de laver i sengen, jeg er ikke nyfigen, men jeg vil gerne vide noget om den menneskelige psyke, og dét kan grafologien hjælpe med – for det, der foregår oppe i hjernen, kommer ud gennem fingrene,« siger Anny Bennike.

Anny Graae Bennike

  • F. 14. april 1930 i København.
  • Kontorelev fra hun var 16.
  • Ansat i Statsministeriet som stenograf i 1950. (’Erik Eriksen og jeg skrev grundloven sammen i 1953. Jeg skrev den ren, fra ord til andet’.)
  • Hjemmegående i 18 år fra 1953, inden hun blev skolesekretær på Lindeskolen i Ballerup i 1971. Her var hun i 22 år.
  • Har arbejdet som grafolog siden 1983. Har tre børn.

Du er, hvad du skriver

På hendes kontor er en lyslup monteret på kanten af skrivebordet; på væggen hænger hendes grafologiske eksamensbevis fra 1983; og i reolen står bøger med titler som Handwriting: A key to personality af Klara G. Roman, Du bist, wie du schreibst af Alfons Lüke og Vad avslöjar handstilen? af Bruno Strandberg.

Selv om Anny Bennike er gået på pension, bliver arbejdet ved med at hobe sig op på kontoret. Det er især erhvervslivet, der efterspørger hendes ekspertise.

»Jeg har over årene hjulpet mange virksomheder med karakteranalyser og personlighedsprofiler. De siger selv, at hvis de er i tvivl om, hvem de skal ansætte, så er det den grafologiske analyse, de tyer til. Jeg kan se, om der bag den skriftprøve, jeg modtager, gemmer sig en sælger eller en bogholder.« Grafologi kommer af det græske gráphein, som betyder at skrive, og logia som betyder lære. Grafologi er altså læren om skrift og mere præcist om de karaktertræk, som håndskriften hævdes at være et spejl af.

Tine Sletting

Helt grundlæggende mener grafologer, at de på baggrund af analyser af skriftprøver kan udlede personlige egenskaber hos den analyserede – om han for eksempel er målrettet, ambitiøs og fyldt med selvtillid, eller om han er veg og søgende og uden tro på sig selv.

»Jeg plejer at bruge det her skema,« siger Anny Bennike og trækker et papir ud af en mappe på bordet.

»Når man analyserer, må man gå alle skriftens kendetegn systematisk igennem. Er den hurtig eller langsom? Er den lige eller skrå? Er den sammenhængende eller usammenhængende? Ét kendetegn kan ikke stå alene. Man må vurdere mindst 20-25 forskellige karakteristika og rangere hver af dem på en skala.« 

Hvilke kendetegn, der svarer til hvilke karaktertræk, beror på en tolkning, som kræver lige dele grafologisk og psykologisk indsigt. Selv sværger Anny Bennike til den tyske skole og psykoanalytikeren C.G. Jungs typologi.

»Det centrale er, om man er indadvendt eller udadvendt. Og man er en tænketype eller føletype. Realtype eller intuitionstype,« siger hun.

Lang tradition

Allerede de gamle kinesere gjorde sig forestillinger om sammenhængen mellem håndskrift og personlighed. Filosoffen Kuo Juso skrev, at ’håndskriften ufejlbarligt viser, om vi har at gøre med et ædelt eller lavsindet menneske’.

De første kendte arbejder om grafologi daterer sig til 1662, da lægen Camillo Baldos udgav bogen ’Hvordan man af et brev lærer den skrivendes karakteregenskaber at kende’.

I slutningen af 1700-tallet skrev præsten og psykologen Johann Caspar Lavater et værk om menneskekundskab, som – ansporet af hans gode ven Goethe, der var meget interesseret i håndskrift – også indeholder et kapitel om grafologi.

Det første gennemarbejdede grafologiske system udkom i 1875 og er skrevet af franskmanden Jean Michon, som regnes for den videnskabelige grafologis grundlægger. Op igennem 1900-tallet allierede grafologien sig med psykoanalytiske teoretikere som Freud, Jung og Adler.

I udlandet (f.eks. Tyskland og USA) forelæses der jævnligt i grafologi ved større universiteter, men i Danmark er grafologi ikke et universitetsfag. Grafologiens gyldighed som akademisk metode er et stridspunkt blandt psykologer. Grafologer bruges i dag ved personlig rådgivning, som supplement ved personaleudvælgelse og som eksperter i retssager.

Thorsen og Trads

Man skelner typisk mellem grafologer og skrifteksperter, selv om Anny Bennike er begge dele. Mens grafologer er interesserede i den skrivendes psykologi, er skrifteksperter udelukkende optagede af at sammenligne forskellige skrifter – og som regel med det formål at kunne afsløre dokumentfalsk og bedrageri.

I netop dén disciplin er Anny Bennike en af landets bedste. Når advokater, medier og myndigheder kaster sig over sager om uklare testamenter, anonyme breve og forfalskede underskrifter, er Anny Bennikes skøn ofte tungen på vægtskålen.

Tag nu for eksempel Stein Bagger-sagen, hvor TV-Avisen bad den aldrende skriftekspert om at vurdere ægtheden af Asger Jensbys underskrifter. Eller tag PFA-sagen, en af danmarkshistoriens største finansskandaler fra slutningen af 1990’erne, hvor Anny Bennike spillede en helt afgørende rolle i anklagerens bevisførelse. Hun husker stadig tydeligt, hvordan hun en tidlig formiddag blev ringet op af en advokat fra et af de større advokatbureauer i København.

»Vi har en hastesag, kan du tage dig af den?,« lød det i den anden ende af røret.

Anny Bennike svarede bekræftende, og kort efter var advokaten på vej i bil fra Østerbro til Balleup for at aflevere en mappe med fortrolige papirer. Det var, skulle det vise sig, dokumenter, som alle bar adm. direktør i PFA André Lublins underskrift – men var de alle ægte, og hvem stod i givet fald bag de forfalskede?

Anny Bennike gik ind i stuen, satte et par ekstra plader i stuebordet og bredte de mange papirer ud foran sig. Én efter én gennemgik hun underskrifterne og sammenlignede dem med originale forlæg.»Det kunne ikke være dén, det kunne heller ikke være dén og heller ikke dén. Hele tiden vendte mine øjne tilbage til én bestemt skrift, som skilte sig ud fra alle de andre.«

Anny Bennike strøg ind til skrivemaskinen og udfærdigede i al hast et notat, som hun kunne faxe tilbage til advokaten.

»Det gik forholdsvist hurtigt, og allerede i pressens radioavis klokken halv et hørte jeg, at Rasmus Trads var blevet arresteret. Det første, jeg tænkte, var: Nej, det er frygteligt, det er min skyld. Men det viste sig, at han rent faktisk selv havde tilstået, og jeg så bare kunne levere dokumentationen.«

Sort kat på skulderen

Mens skriftekspertise er et alment anerkendt fag, er ikke alle lige overbeviste om grafologiens styrker. Lige siden den italienske læge Camillo Baldos i 1662 udgav den første systematiske behandling af emnet i bogen Hvordan man af et brev lærer den skrivendes karakteregenskaber at kende, er grafologien blevet kritiseret for at mangle videnskabeligt belæg.

I Danmark anerkender den etablerede akademiske psykologi ikke grafologien, ligesom psykologistuderende ved danske universiteter heller ikke undervises i faget. Men i udlandet forelæses der jævnligt i grafologi ved flere af de større universiteter.

»I Tyskland er det for eksempel et obligatorisk universitetsfag, hvis man vil være psykolog. Men herhjemme har vi altid været lidt bagstræberiske og ’nej, det tror vi ikke på, det er overtro’. Som en af mine venner sagde, da jeg havde bestået min eksamen: ’Nu mangler du bare den sorte kat på skulderen’.«

Nedtur

De seneste år har været hårde ved grafologien, der har måttet kæmpe med svigtende tilgang og naturlig afgang – som Anny Bennike siger:

»Jeg har læst hos Tove Scherer, som er død. Hos Hanna Jarvø, som er død. Hos Hanne Bøje, som er død. Og hos Elna Kornerup, som er død. Jeg blev eksamineret af Irmgard Wassard, som er død. Og hos Vera Slæbo, som rent faktisk stadig lever, men som er gammel og har skruet ned for sin praksis.«

Også Grafologisk Selskab, som oprindeligt stod for uddannelsen, er afgået ved døden med det resultat, at man ikke længere kan uddanne sig til grafolog i Danmark. Spørger man Anny Bennike er fagets nedtur nært beslægtet med håndskriftens gradvise uddøen.

»Man skriver ikke så meget i hånden, som man gjorde engang, og derfor er der heller ikke så meget brug for at analysere håndskrift som tidligere,« forklarer hun. Men så ringer det på døren.

»Det må være posten,« siger hun og griber ud efter sin rollator. Det er det. Og han har en pakke med, endnu en stak papirer, endnu en opgave til den aldrende grafolog, som bliver ved med at tage imod, til hun ikke længere kan.

»Så længe jeg har øjne til at se med og omløb i hovedet,« som hun selv siger:

»Det er jo noget, der giver mit liv indhold.«

Serie

Håndskriften på retur

Engang var håndskriften en naturlig del af ethvert dannet menneske. I dag er den ved at forsvinde ud af vores kultur. Computere og smartphones har fortrængt den personlige skrift, og efterhånden bruger vi den kun, når vi skriver dosmersedler og postkort. Men skal vi sørge over tabet? Eller skal vi glæde os over de teknologiske erstatninger? Information sætter fokus på en klassisk færdighed, der så småt er ved at glide os af hænde.

Seneste artikler

  • Født med blyanten forrest

    16. marts 2012
    Kirsten Hammanns seneste roman er den første, hun har skrevet på computer. Indtil for få år siden forfattede hun alle sine bøger i hånden på stenogramblokke, som hun opbevarede i brandsikre bankbokse. Det var et håbløst system. Men det førte en særlig skrivestil med sig
  • Danmarkshistorien forsvinder ud i cyberspace

    12. marts 2012
    I Håndskriftafdelingen på Det Kongelige Bibliotek forbereder man sig teknisk på den dag, hvor håndskriften definitivt er et dødt håndværk. For hvordan sikrer man de afgørende skriftlige kilder til historieskrivningen, når alt foregår på en skærm?
  • Skolen bør satse på computere frem for blyanter

    6. marts 2012
    Folkeskolen bruger for meget tid på at lære eleverne at skrive pænt og for lidt tid på at udvikle deres digitale færdigheder. Forskere, politikere og erhvervsliv efterlyser øget fokus på den digitale pædagogik i undervisningen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sejt :O)

Jonas Nielsen

"Når man analyserer, må man gå alle skriftens kendetegn systematisk igennem. Er den hurtig eller langsom? Er den lige eller skrå? Er den sammenhængende eller usammenhængende? Ét kendetegn kan ikke stå alene. Man må vurdere mindst 20-25 forskellige karakteristika og rangere hver af dem på en skala"

Beklager men den tankegang køber jeg ikke. At tolke menneskers psyke og personlighed ud fra håndskrift er et tillært tankesæt og ej en sandhed.

Det minder mere om subjektiv indlært opfattelse end objektiv videnskab.

Men sådan er det med så megen såkaldt psykologi...

lars rosholm tørresø

Jonas@ det er nok noget med at være ÅBEN, ÆRLIG OG OPRIGTIG

Marianne Rasmussen

Grafologien er et virkelig godt redskab. Jeg har selv benyttet det i mange år.

Et eksempel til tvivlerne: Hvis man har en enten klart højre- eller venstrehældende håndskrift, så prøv hvor længe I kan klare at skrive med modsat hældning. En person med lodret håndskrift kan forsøge at skrive stærkt højre- eller venstrehældende.

Efter et kort øjeblik vil I mærke, hvordan jeres naturlige tilbøjelighed stritter imod.

nogle socialister påpeger at logisk positivisme og kritisk rationalisme er
både ikke-konservativ og ikke-socialistisk,

hvis det er af sidstnævnte grund så mange
"venstreorienterede" "new agere" ofte modsiger de videnskabsteorier, må man synes at de snarere virker som hinandens påskud,
ja tydeligt er "gud"s gave til de videnskabsteorier.

Sören Tolsgaard

@Jonas Nielsen:

Sådan er jo det meste såkaldte videnskab. Meget beror på tolkning af de forhåndenværende "facts" (som også i sidste ende er alment gyldige tolkninger af verden). Specielt indenfor humaniora, men også indenfor biologien generelt. Vi kan som anført gå alle "kendetegn (facts) systematisk igennem", men konklusionen (diagnosen) indeholder en overordnet tolkning, som beror på erfaring og intuition.

Vi kan jo ikke blot lægge en række videnskabsområder til side, fordi vi endnu ikke kan fremføre de endegyldige "facts" vedrørende alle områdets detaljer. Forskning kan forøge vores viden, men vi er endnu langt fra der, hvor vi kan påstå at kende de endegyldige svar på alle spørgsmål.

Vi anvender så de metoder, som erfaringsmæssigt giver de bedste resultater, hvilket i sig selv er en slags videnskab om erfaringerne, omend vi ikke altid er helt enige om, hvilke resultater, der er de bedste.

Maj-Britt Kent Hansen

Grafologi er den eneste af de "alternative videnskaber", som stadig forekommer relevant.

Bemærk også, hvad Anny Bennike siger: Håndskriften er hjernens skrift!

Det er DET, der er interessant og anvendeligt - i modsætning til astrologi og tilsvarende tydningslærer.

heldigvis vinder kommunisterne og kommunismen jo nok snart;

men så længe alternative, fortsat forsøger at give indtryk af at det er s.k. new age som er alternativET til de borgerlige,
så bekræfter de alternative jo indirekte:

at der så ikke kan være og aldrig kan komme noget virkeligt alternativ til de borgerlige.

Miguel Tuells

Interessant artikel og interessant dame.

"Man skelner typisk mellem grafologer og skrifteksperter" siges det. Som advokat har jeg flere gange maatet bede om en skriftseksperts analyse af dokumenter, og det er forbavsende at laese deres rapporter og maaden de argumenterer deres afgoerelser. Derimod er jeg lidt mistroisk til grafologi eller tanken om at menneskets personlighedstraek kan fastlaegges fra en fortolkning af skriften, heller ikke fra ansigstraekkene (som Cesare Lombroso paastod i XIXe aarhundrede), og ikke engang fra en DNA-analyse.

Henrik Darlie

"Hun har afsløret både Rasmus Trads og Stein Bagger" - Fnis.

»Jeg har læst hos Tove Scherer, som er død. Hos Hanna Jarvø, som er død. Hos Hanne Bøje, som er død. Og hos Elna Kornerup, som er død. Jeg blev eksamineret af Irmgard Wassard, som er død. Og hos Vera Slæbo, som rent faktisk stadig lever, men som er gammel og har skruet ned for sin praksis.«

Personligt mener jeg at menneskers ordvalg fortæller langt mere om dem end deres kragetæer.

Henrik Darlie

"’Erik Eriksen og jeg skrev grundloven sammen i 1953. Jeg skrev den ren, fra ord til andet’" - Fnis.

" ... har set utallige håndskrifter ... "

Øhme, utallige ?

Kære Rasmus Bo Sørensen, Mon ikke du mener "mange" ? Selv utællelige, ville få mig op af stolen.

Vh, en amatørmatematiker

Maj-Britt Kent Hansen

@ Per

Hvad er problemet med "utallige"?

@ Maj-Britt Kent Hansen

Jeg er sikkert bare lidt plattet, men "utallige håndskrifter", fik mig til at overvej, om forfatteren forestiller sig, at der findes "uendeligt mange" håndskrifter ... det gør der ikke.

Der findes mange, rigtig mange eller lignende.

Men nu du spørger, må jeg indrømme, at jeg ikke er sikker på, hvad ordet "utallige" betyder.

... pjattet ... please.

Maj-Britt Kent Hansen

OK - tak, Per. I denne sammenhæng vil jeg mene, at utallige betyder så mange, at der ikke er ikke tal på dem.

Maj-Britt Kent Hansen

Hov - et "ikke" for meget!

Jørn Andersen

Tænk så mange smålige nedladende bemærkninger , som siger mere om deres ophavsmænds psyke end om grafologien.
Det er et fantastisk livsbekræftende interview med en person der virkelig har fundet sit kald.