Læsetid: 6 min.

Kan de ældre biografgængere redde filmbranchen?

En stille revolution er i gang: Seniorer strømmer i biograferne, men det er ikke ’special effects’, der lokker det modne publikum: De higer efter at se store karakterskuespillere, voksne dramaer og fortællinger om sent blomstrende kærlighed, og nu sadler filmbranchen om for at imødekomme fremtidens målgruppe
En stille revolution er i gang: Seniorer strømmer i biograferne, men det er ikke ’special effects’, der lokker det modne publikum: De higer efter at se store karakterskuespillere, voksne dramaer og fortællinger om sent blomstrende kærlighed, og nu sadler filmbranchen om for at imødekomme fremtidens målgruppe
20. marts 2012

Indtil for nylig blev biografer i vidt omfang set som en adgang forbudt for ældre mennesker. Støjende, popcornsgnaskende colaspildende teenagere, der sms’ede under forestillingen, dominerede biografsalene, hvor lærrederne fyldes af vampyrer, rumvæsener, superhelte, barnlige fantasier, vulgære komedier komedie eller absurde special effects.

Alt det ovenstående findes selvfølgelig stadig, men nu sætter en anden tendens sig igennem med stigende styrke. I film som Best Exotic Marigold Hotel kæmper en rollebesætning af aldrende stjerneskuespillere med få styr på den fremskrednealders prøvelser. Og voksne dramaer såsom Jernladyen, The Descendants, Ides of March/Kamæleonen, Dame, konge, es, spion, Kongens store tale, og The Artist er blevet tidens væsentlige premierefilm.

At sådanne film kan produceres i dag og blive modtaget med så stor succes, afspejler en temmelig overset revolution: De ældre mennesker strømmer tilbage til det store lærred. De søger noget andet, og nu forsøger filmbranchen at komme dem i møde

Typisk for tendensen er en film som Salmon Fishing in Yemen, hvor en aldrende forsker oplever en »sent-blomstrende kærlighed« på sin færd rundt i støvede arabiske flodlejer.

Dustin Hoffman instruktørdebut, filmen The Quartet, handler om en gruppe operasangere, der bor på et plejehjem. Det anslås, at omkring en tredjedel af de kommende Hollywood-produktioner vil blive produceret med et ældre publikum for øje.

Et stort skift i film

Der er tale om et regulært og historisk paradigmeskift. Filmbranchens fokus på de unge begyndte i 1970’erne. Dens engang så store arbejderklassepublikum var hoppet af til tv, og det var blevet svært at skabe de store kassesuccesser.

Løsningen blev at satse på de teenagere, som blev født i efterkrigstidens babyboom – et publikum, der havde rigeligt med lommepenge og bredere horisonter. Snart vandt de betrængte filmstudier netop denne gruppes gunst med enkle, spændende og spektakulære film såsom Dødens gab og Star Wars.

Dette blev begyndelsen på multibiograf-æraen, hvor de unge ikke bare strømmede til nye biografkomplekser, men også købte ivrigt løs af popcorn, sodavand, filmafledt merchandise og spil. Billetsalget steg atter kraftigt – i Storbritannien fra 54 millioner solgte biografbilletter i 1984 til 176 millioner i 2002.

Men ak! Biografernes satsning på de unge skulle vise sig at have begrænset holdbarhed. Ganske som deres egne forældre hoppede de store årgange af til tv, da de blev ældre, fordi tv tilbød mere modne dramaer end det store lærred.

I et stykke tid kunne filmbranchen holde begejstringen ved at satse på næste generation, men efterhånden begyndte også den at falde fra. Sociale netværkstjenester, internettet, smartphones, spil og andre elektroniske konkurrenter distraherede de unge biografgængere.

Mange opdagede også, at ville de se film, kunne de bare stjæle dem selv på fildelings-websteder. I USA faldt antallet af biografgængere i aldersgruppen 18 til 24 med 12 procent alene i 2010.

Et skred i bifadfærd

Filmbranchen har forsøgt at afværge truslen med film, der er endnu mere spektakulære og i stigende grad også i 3D. Problemet er, at dette gør filmene langt mere bekostelige at lave, hvilket betyder højere billetpriser, der skræmmer de unge væk. En destruktiv dynamik syntes sat i værk, men nu ankommer kavaleriet så fra uventet kant.

Det viser sig, at antallet af over-50-årige amerikanere, der jævnligt gik i biografen, steg med 68 procent fra 1994 til 2010! Og i Storbritannien steg andelen af over de over 45-årige blandt regelmæssige biografgængere fra 14 procent i 1997 til 30 procent i 2008. Disse tal afspejler et decideret adfærdsskred.

Når de store årganges børn flyver fra reden, nægter de at sygne hen i sofaen som deres forældre gjorde. Frigjort fra børnepasningsbehov går de hellere ud og hygger sig, og her lokker biograferne mere end restauranter og teatre, ikke mindst fordi de husker deres ungdommelige glæde over filmmediet.

Andre brancher har for længst indset, at der kan spindes guld på de gråhårede, men for filmindustrien er det kommet som en sen erkendelse. Hollywood var kommet til at tænke på de ældre som et ’én gang om året publikum’, og filmstudierne gad ikke længere invitere de over 50-årige med som prøvepublikum. Men ældre mennesker er nu den hurtigst voksende aldersgruppe i den vestlige verden. Og da det endnu kun er et mindretal af dem, der er blevet hyppige biografgængere, er der masser af potentiale at bygge på. Unge mennesker bliver derimod forholdsmæssigt færre og er i forvejen hyppige biografgængere, så det giver ikke megen plads til markedsvækst.

Nu er filmproducenterne omsider begyndt at reagere på de ændrede realiteter. Som Bill Mechanic, direktør for Hollywood-selskabet Pandemonium Films, udtrykker det i branchemagasinet Variety: »Publikums alder har ændret sig dramatisk, men det har filmene ikke.«

Ældre mennesker har som oftest en ganske anden smag end de unge: Effekttunge, spektakulære publikumssucceser siger dem sjældent ret meget.

I 2010 var de mest sete film i Storbritannien Toy Story 3, Harry Potter og Dødsregalierne: Del 1 og Alice i Eventyrland. Men de film, der tiltrak den største andel af over 55-årige, var The Ghost, Burke and Hare og Det stærke køn.

Noget om fortiden

Statistikker som denne viser – som det måske kunne forventes – at ældre mennesker især nyder film om modenhed og fortiden. De er også langt mere interesserede i virkelighedsbaseret materiale såsom dokumentarfilm og biografier. Frem for alt foretrækker de hjertevarme, gode historier med afrundede karakterer.

Tidlige forsøg på at imødekomme disse krav blev af nogle anset for lovlig plumpe. Space Cowboys fra 2000 blev af kritikerne omdøbt til ’Gnavne gamle mænd i rummet’. Alligevel fandt filmen et taknemmeligt publikum. For nylig har Red og The Expendables, som begge handler om aldrende agenter og actionmænd – og kvinder, indspillet over 500 millioner dollar til sammen. Førstnævntes titel spillede på en forkortelse for Retired (agents but) Extremely Dangerous. Sidstnævnte blev lanceret under mottoet: Still armed, still dangerous, still got it. De grånende biografgængere insisterer imidlertid ikke på at se aldersfokuserede film. Så forskellige film som Mamma Mia!, The Queen, Det’ indviklet, Spis, Bed og elsk, Up in the Air, The Fighter, Black Swan og Kongens store tale har alle vist sig populære blandt de ældre biografgængere.

Kvalitetskrævende

»Hvad vi har set i de seneste år, er et stærkt forøget fokus på at lave kvalitetsfilm,« siger Andrew Myers, administrerende direktør for Everyman Cinemas.

»For der er ingen tvivl, om at det modne publikum anerkender kvalitet, når de ser det. Og at de ældre omvendt kan se lige igennem de film, der ikke er så godt lavet.«

Det er ikke kun filmstudierne, der har måttet sadle om. Også biografierne må omstille sig. Deres status som eksklusive premierekatedraler er under angreb fra online-streaming og internetdownload – platforme, som de ældre filmelskere til gengæld er mindre interesserede i.

Følgelig er stadig flere biografer begyndt at bejle til denne målgruppe. Komfortable barer og lounger har gjort mange biografer mere indbydende. Samtidig har ny digital projektionsteknologi gjort repertoiret mere fleksibelt.

»Vi ser i stigende grad, at biograferne bliver i stand til at udbyde en bredere vifte af film,« siger Phil Clapp, administrerende direktør for de britiske biografers brancheforening. Esoteriske nye udgivelser bliver mere bredt tilgængelige, mens nye, restaurerede kopier af elskede klassikere som Chariots of Fire også lokker mange til.

De karakterbaserede dramaer, som ældre mennesker foretrækker, er langt billigere at producere og behøver derfor at indspille mindre. Kongens store tale kostede 10 mio. pund (86 mio. kr.), og var den floppet, havde det ikke været nogen stor katastrofe.

Nu har den imidlertid indspillet over 260 millioner pund på verdensplan. Store publikumsucceser kan selvfølgelig tjene langt mere end det, men da de er væsentligt dyrere at producere, vil de aldrig kunne levere et så stort afkast i forhold til så beskeden en investering.

De lavere omkostninger betyder, at der kan produceres flere film og mere risikofyldte satsninger, hvilket igen kan åbne op for helt nye kreative muligheder.

Selv Hollywood-studierne viser mere interesse for produktioner under 30 millioner pund. Fremtiden tegner dermed lysere ud de eksperimenterende og uafhængige instruktører. Så måske får vi ikke blot flere film for ældre mennesker, mens ligefrem bedre film for alle.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

"Filmbranchens fokus på de unge begyndte i 1970’erne. ..."

Og det er jo bare den generation, der nu er ved at blive lidt aftenlands-nostalgiske.

Såre enkelt.

/O

Mikkel Mortensen

Tillykke til filmbranchen. Man kan håbe at de så snart er færdige med at tude.

PS: Er der nogen fra Information der lige gider læse korrektur på denne ((lidt for) hurtigt oversatte) artikel?

Bjarne Bisgaard Jensen

Filmbranchens store problem er, at der spildes oceaner af penge på at producere film af ekstrem dårlig kvlitet og leflen for den laveste fællesnævner til børn og unge og "nyvoksne"

Niklas Monrad

@ Bjarne,

Det er ikke kun filmbranchen som har det kvalitetsproblem og som lefler for laveste fællesnævner. Det finder du i områder lige fra fødevareindustrien, over tøjindustrien, musikindutrien og stort set alle andre industrier. Det skyldes ganske enkelt, at flertallet af forbrugere ikke gør sig mange overvejser i al almindelighed.

Lars Peter Simonsen

I det lange løb betaler det sig måske at satse på kvalitetsindhold frem for jagten på de hurtige penge, også i filmbranchen. Det udstiller jo markedets fatale svaghed, at være så profitorienteret at alt andet må vige...

Søren Kristensen

Forleden var jeg alene i biffen for første gang i tyve år (jeg er 57) for at se Enhjørningens hemmelighed, med Tin Tin i hovedrollen. Jeg elsker den knægt. Filmen var desværre lidt for lang på midten og jeg var derfor ikke helt vågen til det afsluttende klimaks, men dog nok til at jeg registrerede at der ikke var sparet på effekterne. Det var der derimod i den lille smalle sal som filmen blev vist i og hvor døren ud til dagslyset blev åbnet hele tre gange under fremvisningen.

Gad vide om det også er på tide at erobre de store sale tilbage? Jeg mener hvis biograflærredet ikke er større end en stor fladskærm, hvorfor så gå i biografen? (Ved godt at der kan være et socialt element i det også).

PS. Hvor var reklameblokken og de indledende trailere dog blevet en ulidelig lang affære (eller er det bare mig der har mistet modet). Det værste er at man ikke bare kan zappe væk eller spole frem til begyndelsen.

Alt i alt bliver det en for langtrukken affære for mit gamle korpus, at gå i biografen, med det lange pensum man skal igennem, hvilket bringer mig til en idé og fremtidens seniorbio: Hvad med at indlægge en pause mellem reklame/trailerblokken og filmen, gerne med et glas sherry inkluderet i billetprisen?

Bjarne Bisgaard Jensen

En god biograf er naturligvis en stor sal med magelige stole og rigtig god benplads. Abstraher fra reklamerne og glæd dig til det du kom efter. En smal korridor er ikke en biograf

"Mange opdagede også, at ville de se film, kunne de bare stjæle dem selv på fildelings-websteder. "

Løgn. Flere undersøgelser har vist at dem der downloader mest film/musik er også dem der lægger flest penge i biograferne og til koncerter osv.

Desuden er fildeling ikke det samme som at 'stjæle'. Det er højest en krænkelse af ophavsretten.

@Søren Kristensen:

Hvis du er i Kbh. så undgå Palads og andre sådanne 'biografer' med en masse små sale, de er for børn.
Vær bevidst om hvilken biograf du vælger, f.eks. har Imperial en kæmpe sal.

Selv, kunne jeg godt tænke mig en god størrelse biograf der spille voksen-film, med behagelige lænestole med et lille bord mellem dem med en (meget) dæmpet lampe på, til at stille whiskeyen, kaffen osv. Der må også gerne være en kort pause i midten af de fleste film.