Læsetid: 5 min.

Kulturkamp i Kinas biografer

Inspiration. Den kinesiske regering lader til at være på vej til at tabe den kulturkamp i biograferne, som den selv har blæst i gang. De mest populære film i Kina er Hollywood-produktioner, og i et forsøg på at gøre kinesiske film mere attraktive for et udenlandsk publikum tilpasser filmmagere sig vestlig smag
Kopiering. Kineserne lader sig i høj grad inspirere, når der skal laves filmplakater og sælges biografbilletter til det kinesiske publikum. Hollywood er hot, men styret fordømmer den vestlige indflydelse.

Kopiering. Kineserne lader sig i høj grad inspirere, når der skal laves filmplakater og sælges biografbilletter til det kinesiske publikum. Hollywood er hot, men styret fordømmer den vestlige indflydelse.

22. marts 2012

BEIJING – Hvis filmplakater er en målestok for, hvordan den kinesiske regering har været i stand til at opfylde sit eget mål om at beskytte sin befolkning mod kulturel indflydelse fra specielt USA, så har den tydeligvis mislykkedes. For en stor del af kinesiske filmplakater er ikke blot inspireret af amerikanske, men er direkte kopier.

Tag for eksempel plakaten til Jingtian dongdi, eller Da jord og himmel rystede, en katastrofefilm om kæmpejordskælvet i Sichuan i 2008. På plakaten holdes et blafrende kinesisk flag oppe af en klynge heroisk kæmpende uniformerede soldater. Hele opstillingen er tyvstjålet fra plakaten til Clint Eastwoods film Flags of Our Fathers fra 2006, der viser en dramatisering af det ikonografiske motiv af fem marinesoldater, der rejser Stars and Stripes efter det blodige slag ved Iwo Jima under Anden Verdenskrig.

Det kinesiske filmselskab – ejet af intet mindre end Folkets Befrielseshær – har ikke engang besværet sig med at skabe sig eget billede af den dramatiske og stormfyldte mørke himmel, der danner baggrund for soldaternes bestræbelser; det har simpelthen snuppet billedet fra den amerikanske plakat, men har dog i det mindste gjort sig den anstrengelse at spejlvende det. Og har tilsat to lynstråler.

Udenlandsk smag

Det er langt fra det eneste eksempel på, at kinesiske filmproducenter tilsyneladende ikke pumper mange penge ind i den kreative proces, når det kommer til filmplakater. Og selv om plakaternes design vel nok er et overfladisk parameter for amerikansk kulturs indtog på den kinesiske biografscene, så underbygger de, at en tur i biografen formentlig vil være en nedslående oplevelse for Kinas præsident Hu Jintao, der i starten af i år blæste til kamp mod vestlig kulturs indflydelse og infiltration af den kinesiske befolknings tanker – også på biograflærredet.

Ved billetskranken vil den kinesiske leder blive konfronteret med et stadig større udbud af udenlandske produktioner, især amerikanske – og samtidig kinesiske film, som ifølge Huang Shixian, professor fra Beijing Filmakademi, i stigende grad tilpasser sig vestlig smag, og dermed præsenterer et indhold, som i styrets øjne ikke er sundt for et kinesisk publikum.

»For at tiltrække sig et udenlandsk publikum er kinesiske instruktører begyndt at portrættere de mørke sider af vores samfund, og det inkluderer usædelighed og kærlighedsaffærer. Disse emner bydes velkommen af udenlandske filmopkøbere,« siger Huang Shixian. »Dette skal dog ikke ses som et tegn på succes, men på at vi kontrolleres af vestlig kultur og vestlige værdistandarder.«

I kommunistpartiets tankegang er amerikanske film per definition korrumperende på grund af deres vestlige ophav. Og landets ledere har længe klaget over, at vestlig populærkultur har overskygget den kinesiske.

»Vi skal indse, at de internationale fjendtlige kræfter optrapper deres strategiske forsøg på at indføre vestlig kultur i Kina, og de fokuserer på de ideologiske og kulturelle områder for deres langsigtede infiltrering,« skrev Hu Jintao i kommunistpartiets blad Qiushi tidligere i år. Han skrev videre, at Kina skal »indføre stærke foranstaltninger« for at modstå udenlandsk kultur – ifølge præsidenten inkluderer det bl.a., at landet skal udvikle kulturprodukter, der kan tiltrække sig kinesernes interesse og imødekomme »folkets voksende åndelige og kulturelle krav.”«¨

Hollywood-succes

Men til partiets store bekymring opfyldes de krav i stadig større grad af Hollywood-film. Det går ellers storslået for billetsalget i Kinas biografer, som sidste år indtjente 11,6 mia. kr., en stigning på 30 procent i forhold til året før. Det gør Kina til verdens hurtigst voksende filmmarked, og for tiden øges antallet af biograflærreder i landet årligt med 1.400.

Men kinesiske film stod blot for 54 procent af indtjeningen sidste år, og seks ud af de 10 mest populære film var fra Hollywood. Blandt top fem var der blot én enkelt kinesisk produktion: The Flowers of War – og den havde oven i købet en Hollywood-stjerne, Christian Bale, som hovedperson. I top tre over de fem største publikumssucceser i Kina nogensinde er tre også fra USA: Avatar, Transformers og Kung Fu Panda. (I danske biografer bestod top 10 sidste år af seks amerikanske film, fire danske og én britisk – men der var ingen film fra USA i top tre.)

Kulturel invasion

Men mens de amerikanske film er populære, så støder de også på modstand og opfordringer til boykot. Det var specielt tilfældet for Kung Fu Panda, den amerikanske tegnefilm, der er fortalt som et kinesisk eventyr. Enkelte kinesiske kunstnere og akademikere sagde sidste år, da Kung Fu Panda 2 kom på gaden, at filmen fordrejede kinesisk kultur, og har som mål at ’kidnappe’ kinesernes sind.

Og at Kung Fu Panda 2 solgte billetter for 541 mio. kr. i Kina vidner om, at det kinesiske publikum ikke lod sig mærke af kritikken. At kineserne også i stort antal gik ind for at se science fiction-filmen Avatar huede dog heller ikke myndighederne, som gik ind og stærkt begrænsede antallet af fremvisninger af James Camerons filmhit. Tilsyneladende anså regeringen filmes budskab for at være stærkt underminerende: Kina er stærkt plaget af illegal ekspropriering af jord iværksat af lokale partichefer, og mange almindelige kinesere ligestillede deres egen kamp for retfærdighed med filmens fiktive Navi-folk på månen Pandora, som i sidste ende organiserer sig og kæmper mod de indtrængende fjender.

Der er dog lagt op til, at amerikanske film vil få stadig større spilletid i kinesiske biografer. I februar gik Kina med til at hæve kvoten for film, som landet tillader at importere fra USA, fra 20 til 34 om året.

Det kan være at specielt én person er glad for den nyhed, nemlig manden, der selv indgik aftalen med amerikanerne under sit besøg i Washington: Kinas kommende præsident Xi Jinping, som i en samtale i 2007 med den daværende amerikanske ambassadør angiveligt sagde, ifølge amerikanske diplomatiske telegrammer lækket af Wikileaks, at han er stor fan af Hollywood-film, og at mange kinesiske film »ikke er særlig meget værd«.

»Nogle kinesiske filmmagere forsømmer de værdier, som de burde promovere,« skulle han have sagt: »USA er en magtfuld nation indenfor kultur, fordi amerikanere siger, hvad de bør sige.«

Samtidig erklærede han, at han glædede sig til at få tid til at se netop Clint Eastwoods film Flags of Our Fathers. Måske er han ikke lige så bekymret som sine partifæller for en kulturel invasion.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kineserne stjæler stjæler amerikanske billedmotiver og kinesifiserer dem ligesom amerikanerne stjæler brudstykker fra europæisk og japansk kulturhistorie og amerikaniserer den ...

Niklas Monrad

Det er vel knap så interessant, Bill, at kunstnere låner fra hinanden, det har de jo altid gjort.

Kernen i ovenstående artikel er, at mennesker ikke bevidstløst lader sig tvangsfodre med statslig kulturpropaganda, men træffer deres egne forbrugsvalg så snart de har mulighed for det.

Det må være utroligt frustrerende for kommunistpartiet gang på gang at måtte erkende, at det i virkeligheden kun er i stand til at styre folket, fordi det konstant holder en geværmunding peget mod det.

Niklas Monrad, som jeg læser ovenstående så er kinesiske biografgængere - ligesom resten af verden - imponerede af amerikanernes teknik og virkemidler, men næppe af budskabet - for så var Avatar ganske givet ikke blevet en succes. At verdenskapitalismen styrer deres samfund ved at opkøbe jord og ejendom for værdiløs dollarsedler og lade befolkningerne glide ud i arbejdsløshed, samtidig med at de rige lukker sig inde i sikrede boligområde er en sag som den kinesiske kulturelite bør beskrive - med mindre altså Kina er på vej ind i samme inhumane samfundsudvikling.

...men det tror jeg ikke kineserne er, Martin Gøttskes evindeligt overfladiske og fortænkte anti-kinesiske propaganda taget ad notem.

Bjarne Bisgaard Jensen

Vi har endnu ikke set en befolkning der kan stå imod når Coca-Cola, McDonald og Hollywood i kombination med reklame- og musikindustrien slippes løs

Amerikanerne anført af Hollywood er propagandaens mestre.

Den globale værdikamp er vundet, amerikanske film-karteller styrer hver en biograf i verden, og alle vil være som dem.

Illusioner og uvidenhed er meget bedre end tvang.

Kineserne er ved at forstå.