Læsetid: 5 min.

Må man redigere i virkeligheden?

Hvad er forskellen på at mørklægge et par sko og en radiator i efterbehandlingen af et pressefoto og at dreje kameraet, så de ikke optræder på billedet? Her på 100-års-dagen for Årets Pressefoto raser en debat blandt danske pressefotografer om, hvor grænsen går for billedredigering
Thomas Nielsens billede fra Mændenes Hjem har splittet fotografstanden – men de fleste er enige om, at det er sundt at debattere hvor meget, man må redigere et billede.

Thomas Nielsens billede fra Mændenes Hjem har splittet fotografstanden – men de fleste er enige om, at det er sundt at debattere hvor meget, man må redigere et billede.

Thomas Nielsen

2. marts 2012

Et lille paprør og en photo-shoppet mørklægning af kanter og baggrund i et pressefotografi er blevet genstand for en af de mest principielle debatter om fotojournalistik i Danmark i flere år.

Freelancefotograf Thomas Nielsen monterede det hjemmelavede paprør med gaffatape på sin blitz, da han sidste år lavede en fotoreportage fra Mændenes Hjem i København. På den måde fokuserede han lyset i billedet på sit motiv og photoshoppede efterfølgende hjørnerne og baggrunden helt sort.

Det betød, at han undlod at vise, at der i billedets mørke felter gemte sig et par sko, en radiator og en skraldespand. Men det måtte han ikke, mente i hvert fald Pressefotografforbundets bestyrelse, der for første gang nogensinde valgte at udelukke blandt andre Thomas Nielsens billeder fra Årets Pressefoto på grund af for megen efterredigering.

Begrundelsen var forbundets nye kurs over for ’overdreven billedbehandling’.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er vel kun pressefotografer, der tror folk stoler blindt på et pressefoto - vi henter vores meningsdannende informationer fra et utal af kilder...

...blandt andet fornemmelsen af være stillet overfor et manipuleret foto.

Da jeg som barn hjalp min far i hans mørkekammer med at fremkalde billeder, både sort/hvide og farve-fotografier, lærte han mig, at alle billeder altid er manipulerede udtryk for virkeligheden og at fremkaldte billeder altid kan manipuleres.

Det sidste kan ske ved at fotografen, efter billedet er fremkaldt ganske enkelt beskærer billedet, så ting ikke ikke kommer med, så den ting eller det menneske, fotografen vil have i fokus kommer i fokus. Og mon ikke man også dengang kunne gøre billedets kanter mørkere, hvis man ville?

I dag beskærer man altså billeder digitalt, så fotografen her har vel bare beskåret billedet og klippet det fra som tog fokus fra det han gerne ville fortælle....
Mht. pap-rører, tjah, i gamle dage havde fotografer forskellige linser, de kunne sætte på deres kameraer, f.eks. en linse til optagelser langt væk, en vidvinkel-linse og sikkert også en sådan linse som den pågældende fotograf har lavet med sit paprør. Men det moderne fotografer måske glemt? siden de allesammen nu åbenbart fotograferer med digital-kameraer? De har måske glemt at det at fotografere er en kunst-art og at fotografen med sit blik udvælger det udsnit af virkeligheden som han mener passer til den historie han vil fortælle med billedet.

Og her kommer vil til det første, min far lærte mig:
Selv i fotografens blik, i hans eller hendes udvælgelse af det udsnit af virkeligheden, han vil fortælle om ligger der en manipulation af virkeligheden. Fotografen som subjekt bestemmer nemlig altid hvordan virkeligheden skal fortolkes - alene ved udelukkende og kun at fotografere et bestemt udsnit af den.