Et manifest for psykopater

Ayn Rands forskruede ultraliberalistiske ideer er blevet det nye ortodokse højres modstykke til marxismen
Vi skylder ikke andre mennesker noget, insisterer Rand – end ikke medlemmer af vores egen familie. Hun kalder fattige og svage individer for ’affald’ og ’parasitter’, og nedsabler enhver, der ønsker at hjælpe dem.

Vi skylder ikke andre mennesker noget, insisterer Rand – end ikke medlemmer af vores egen familie. Hun kalder fattige og svage individer for ’affald’ og ’parasitter’, og nedsabler enhver, der ønsker at hjælpe dem.

AP
16. marts 2012
Delt 4603 gange

Denne filosofi må være favoritkandidat til en status som den grimmeste, verden har set siden Anden Verdenskrig. Selviskhed, lyder dens bærende tese, er godt, hvorimod altruisme ondt, og empati og medfølelse er irrationelt og destruktivt. De, som ikke kan forsørge sig selv, fortjener at gå til grunde, mens de rige fortjener uindskrænket magt.

Filosofien er forlængst afprøvet i praksis og med spektakulært katastrofale resultater. Men paradokset er, at dens trossystem, blev udviklet af Ayn Rand – 6. marts var det 30 år det siden, hun døde – aldrig har været mere populært eller indflydelsesrigt.

Rand stammede fra en russisk velhaverfamilie, der emigrerede til USA. I sine romaner (f.eks. Og verden skælvede) og teoretiske skrifter (f.eks. Selviskhedens dyd) fremlagde hun en filosofi, som hun kaldte for ’objektivisme’. Dens moralske maksime er intet andet end den pureste egoisme: Vi skylder ikke andre mennesker noget, insisterer Rand – end ikke medlemmer af vores egen familie. Hun kalder fattige og svage individer for ’affald’ og ’parasitter’, og nedsabler enhver, der ønsker at hjælpe dem.

Ud over at stå for politi, militær og retsvæsen har statsmagten ingen legitime roller, dvs. at der skal ikke være nogen social sikring, ingen offentlig sundhedspleje, intet skole- og uddannelsesvæsen, ingen offentlig infrastruktur og transport, intet brandvæsen, ingen regler, ingen indkomstskat.

Psykopatisk misantropi

Og verden skælvede, der udkom i 1957 skildrer et USA, der er som lammet af statslige indgreb, og hvor heroiske millionærer må kæmpe en eksistentiel kamp imod en nation af snyltere. Millionærerne, som hun fremstiller som guden Atlas, der holder hele verden oppe, indstiller deres produktive bedrifter med det resultat, at nationen bryder sammen. Men så reddes den i kraft af ureguleret grådighed og egoisme, takket være en af de heroiske plutokrater, John Galt.

De fattige dør som fluer som følge af Galts programmer, der åbenbarer deres egen dovenskab og initiativløshed. De, som forsøger at hjælpe dem, bliver gasset: I en berygtet passage pointerer hun, at alle de omkomne passagerer i et tog fyldt med giftige dampe fortjente deres skæbne. En af disse var f.eks. en lærer, der underviste børn i at være holdspillere, en anden en hjemmegående husmor, »der mente, at hun havde ret til at vælge politikere, om hvem hun intet vidste.«

Læs også: Individet er alt

Rands filosofi er således en psykopats misantropiske fantasi om grusomhed, hævn og grådighed. Men som den amerikanske forfatter Gary Weiss påviser i sin nye bog Ayn Rand Nation, er hun blevet for det nye højre, hvad Karl Marx engang var for en bestemt del af venstrefløjen: en halvgud i spidsen for en tusindårsrige-kult. Næsten en tredjedel af amerikanerne har angiveligt læst Og verden skælvede, der kommer i nye oplag på hundredtusindvis af eksemplarer hvert år.

Blandt dem, der har taget Rand til sig, er Tea Party-bevægelsen (der dog har valgt at ignorere hendes evangeliske ateisme). Ingen af dens massemøder er komplette uden bannere med tekster som »Hvem er John Galt?« Og »Rand havde ret«. Ayn Rand, hævder Weiss, leverer den samlende ideologi, der kan »forlene vag, indebrændt vrede og forurettelse med en følelse af målsrettethed«.

Hun bliver energisk promoveret af højrerabiate radio- og tv værter som Glenn Beck, Rush Limbaugh og Rick Santelli, og fremstår i stigende grad som den åndelige ledestjerne for den republikansk dominerede Kongres.

Dobbeltmoral

Det er ikke svært at se, hvorfor Rand appellerer til milliardærer. Hun tilbyder noget, der er afgørende for enhver succesfuld politisk bevægelse: en følelse af at være offer. Hun fortæller dem, at de bliver snyltet på af utaknemmelige fattige og undertrykt af påtrængende, kontrollerende regeringer.

Sværere at begribe er hendes appel til de almindelige teabaggers, der vil komme til at lide frygteligt under en afvikling af staten. Men så stærk er den misinformation, som gennemsyrer den bevægelse, og så udbredt i USA er ’Willy Loman-syndromet’ (kløften mellem virkelighed og forventninger, red.), at millioner gladeligt byder sig til som dørmåtter for millionærer.

Jeg spekulerer på, hvor mange der ville fremture i deres tilbedelse af Ayn Rand-kulten, hvis de vidste, at hun få år før sin død selv meldte sig som modtager af ydelser fra både Medicare og Social Security, selv om hun havde raset imod begge disse velfærdsprogrammer som indbegrebet af alt, hvad hun foragtede ved den indgribende stat. Da det kom til stykket, lod hendes trossystem sig altså uden videre vælte over ende af fremskreden alder og dårligt helbred.

Grådighed

Men de har en endnu stærkere grund til at afvise hendes filosofi: Et af de mest hengivne medlemmer af hendes inderkreds var ingen ringere end Alan Greenspan, den tidligere amerikanske centralbankdirektør. Sammen med Rand udgav han bogen Capitalism: Unknown Ideal, hvis ligefremme budskab er, at der ikke er behov for den mindste regulering af erhvervslivet – end ikke for bygherrer eller medicinalindustrien. Thi – hævder han –»forretningsmandens grådighed« (læs profitsøgerens grådighed) – vil sikre uovertruffen forbrugerbeskyttelse. Ganske som bankfolk for at bevare deres kunders tillid vil udvise anstændighed og integritet. Ureguleret kapitalisme, docerer han, »er alle andre moralsystemer overlegen.«

Ikke så snart var han centralbankdirektør, før Greenspan gik i gang med at virkeliggøre sin gurus filosofi til punkt og prikke. Han agiterede således ihærdigt for at sænke skatterne for de rige og ophæve de love, der regulerede bankvirksomhed, herunder satte grænser for den aggressive långivning og handel med derivater, der i sidste ende bragte systemet til fald. Weiss påviser i sin bog, hvordan Greenspan haft held til at bortretouchere hele denne historie.

Fattige går til grunde

For trods de mange år, han samarbejdede med hende, og trods sin tidligere indrømmelse af, at det var Rand, som fik ham til at indse, at »kapitalisme er ikke kun effektiv og praktisk, men også moralsk«, så nævner han hende blot forbigående i sine erindringer og antyder endda, at der var tale om en »en ungdommelig forvildelse«. Dette er nu blevet den officielle version, men Weiss fremlægger stærke indicier for, at Greenspan den dag i dag – selv efter den tale, han holdt i den amerikanske kongres, hvor han vedkendte sig et medansvar for finanskrisen – er hendes trofaste discipel.

Indsyltet i hendes filosofi beflitter en ny højrefløj sig på begge sider af Atlanten sig på at kræve tilbagerulning af staten, selv om vraggodset fra netop denne politik flyder rundt til offentlig beskuelse: De fattige går til grunde, mens de ultrarige overlever og stortrives. Ayn Rand ville have nikket anerkendende.

 

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Også i Danmark har Ayn Rand hengivne fans: I 2003 fik de to administrerende direktører for Saxo Bank, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, genoptrykt ’Og verden skælvede’ med eget omslag og forord i 10.000 eksemplarer. Bogen sendte de ud til ministre, borgmestre og amtsborgmestre, og lederne af Danmarks to tusind største virksomheder. Ayn Rand er endvidere blandt de portrætterede i bogen ’13 frihedstænkere’, som den borgerligt-liberale tænketank CEPOS udsendte i 2009

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Kim Gram

og fra nogle modsætninger:

bl.a.a
det såkaldte fraktalmatematik hævdes vist ofte for:
især hippiers matematik og især socialisters matematik,
og for at illustrere, udtrykke
meget og væsentligt af især deres værdisæt,
men de hævdelser er nok lidt overdrevne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Christensen

Er jeg den eneste, der synesn Ayn Rand ligner Blixa Bargeld?

Bortset fra det så skal det med, at der findes store grupper liberalister/libertarianere, som er groft uenige med Ayn Rand og objektivisterne. Og som til en hver tid vil pege på Mises, Rothbard m.fl., hvis der skal udnævnes "bibler".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Ayn Rand er blevet beskrevet som en ny Friedrich Nietzsche. Der tænkes formodentligt på når sidstnævnte var mest fordømmende og doktrinær i sine kategoriske og mest bombastiske skrifter.

Det er på sin vis sandt. Begges skrifter er fyldt med usande og modbydelige udsagn. Årsagerne er forskellige.

Friedrich Nietzsche var skarp og skrap, og en ærlig humanist. Han havde en søster, der var åndsforkrøblet og nedrig, og en bedragerisk antihumanist, der desværre blev hans teksters forvalter og redaktør (navnligt posthumt). Som den kælling dog kunne klippe/klistre udsagn sammen til rablerier, der intellektuelt var usammenhængende... Hendes konstruktioner kun dog nok bruges af politiske aktører...

En ukøn forvalter af en nobel tænkers arv til menneskene.

Ayn Rands såkaldte filosofiske værker er fæle og bedrageriske udsagn, der er dybt gennemkorrumperede og inhumane. Hendes tænkning er konsekvent fejlbehæftet, men hendes persongalleri lader hun komme til orde med pompøse udsagn, der nok kan besnære langt de fleste. Hun må have vidst hvad hun gjorde. Det er ikke svært at finde udsagn fra hendes persongalleri, der bryder adskillige logiske regler i samme replik. Hun var usigeligt meget mere begavet end Nietzsches søster, Elisabeth, der var en elendig tænker (faktisk slet ikke).

Ayn Rands forrykte tekster er en slags pendant til den kanoniserede Bibel den romerske kirke konstruerede i årene før år 400. Gennemkorrumperet i tanke og hensigt. En vanvittigt afstumpet tankesæt, der finder tilhængere i kredse der lader sig besnære af de tilsyneladende logiske udsagn.

Brugerbillede for Kim Gram

med forbeholde for at det måske er lidt for skematisk udtrykt:

liberalisme: ( især mht. økonomi, husholdning ) havde vist højest en plads i fortiderne,
og ofte end næppe der,
for både i natur"tilstanden"
og senere ( agrarsocialisme ) var og er mennesker også meget sociale, og socialistiske,
for fælledskab og fællesskab.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Ayn Rand satirisk?

Navnligt relativt kort efter WWII's afslutning er der grund til at formode, at både skribenter og forlæggere ville være yderst varsomme med temaer, der pirker voldsomt til temaer der involverer udryddelse af "uegnede" og tilsvarende. Morbid humor kan være helt på sin plads (a la A Modest Proposal) hvis sarkasmen er tilstrækkeligt tyk.

Hvis Ayn Rand var satiriker, burde hun have været ganske meget påpasselig med at stille for vanskelige udfordringer til læserne om, at kunne indse hvorfor og hvordan karakterernes logik er forkvaklet. Det er langt fra indlysende. Risiciene for at blot én person vil tage retorikken for pålydende, ville få enhver opvakt og ansvarlig person til at revurdere formen.

Hvis Ayn Rand var satiriker, må satiren vel have være rettet mod finanskapitalisme, det 20. århundredes mange pøbelvælder på begge sider af det europæiske jerntæppe, menneskers svage åndsevner, menneskets enorme kapacitet for afstumpethed, menneskers uansvarlige omgang med betændt retorik, o.lign.?

De tre sidste ville i så fald være tre grunde til at opgive formen. Tre grunde forfatteren ville indse bedre end langt de fleste.

Jeg kan se formildende træk ved f.eks. Milton Friedman (dog ikke som humorist), men det kniber at se morskaben ved Ayn Rand.

Brugerbillede for John Christian Mogensen

Liberal Alliance bygger som bekendt på Ayn Rands forestillinger. Morsomt nok bygger partiet også på "Det nye testamente". Anders Samuelsen blev i "Spørgsmål fra læserne" (Information) spurgt om hvilke politiske bøger, han har haft mest nytte af, og han nævnte først i rækken "Det nye testamente". Hvilket åndeligt vingefang, det spænder lige fra de fattiges evangelium, evangeliet om altruisme, til de riges glade evangelium om egoisme som vejen til det gode liv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

John Mogensen:
"Hvilket åndeligt vingefang, det spænder lige fra de fattiges evangelium, evangeliet om altruisme,"

Det er et lille studie værd at sammenligne Lukas med Matthæus tekster.

Når altruister bag Lukas-teksten skriver om "de fattige", kan man være sikker på, at man i Matthæus teksten finder den samme betragtning, men i omskrevet form. Det bliver f.eks. til "de fattige i ånden". Alt der handler om fattige, gæld, penge, "arbejdsgivere", bliver systematisk omkalfatret til at få nye betydninger.

At Anders Samuelsen sværger til både Ayn Rand og det anti-kapitalistiske kampskrift med små 2000 år på bagen, er bizart.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christian Mogensen

Heinrich Jørgensen

Jeg går ud fra at Maya Nielsen anbefalede specielt din kommentar, fordi du gør opmærksom på forskellen på Lukas og Matthæus. Men også hos Matthæus hedder det, at evangeliet forkyndes for de fattige, ligesom der også hos Matthæus står skrevet, at man ikke kan tjene både Gud og mammon. Derfor tror jeg også udråbet "Salige er de fattige i ånden", skal forstås i forlængelse heraf. For det er jo ikke just åndelig fattigdom, Jesus normalt anbefaler. Den der modtager helligånden må vel kaldes åndeligt rig, ligesom den der elsker Gud og sin næste som sig selv. At man er "fattig i ånden", betyder formentlig at man ikke bilder sig ind at ens gods og jordiske skatte er ens ejendom, som man gør ret i at beholde for sig selv. Det kan selvfølgelig også betyde a la Socrates, at man ikke bilder sig ind, at man har viden, at det man tror er noget man ved. At være fattig i ånden betyder at være ydmyg både med hensyn til viden og materiel ejendom. Det er visdom og ikke åndelig fattigdom.

.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

John,

Matthæus-teksten er et mesterværk. Et mesterværk i bedrag. Et imponerende snedigt og underfundigt måde at forhindre en meningsfuld læsning af andre tekster, ved at anvende de samme begreber, fortællinger, udsagn og meget andet, på anderledes vis, for derved at give begreberne og andet et ændret indhold. Det er yderst komplekst og avanceret, den måde det er gennemført på, og det der fordrejes, er ikke blot nogle få aspekter, men meget store dele af teksterne.

Det tjener næppe det store formål at argumentere for, hvordan jeg er kommet til den meget entydige konklusion. Men det har at gøre med at rette fokus på anomalier og variantioner i teksterne, på tværs af mange kilder. Det har at gøre med at søge at observere konsekvente mønstre i de doktrinære forskelle i de forskellige bøger. Det har et gøre med at krydstjekke vha. adskillige referenceværker. Det har at gøre med læsning at andre gamle tekster, og mange forskellige typer værker. Ofte flere udgaver af samme værker, f.eks. for at observere hvilke ændringer der til forskellige tider er blevet forsøgt begået. Det handlede navnligt om at forsøge at finde tekster, der var selvmodsigende på måder, hvor det var hinsides al rimelig tvivl at der var tale om intentionelle bestræbelser på vildledning.

Det tog ca. 1000 timer at få vredet puslespillet så meget, at jeg var sikker på at kunne konkludere en forekomst af ét intentionelt bedrag. Ét eksempel på et bevidst og villet bedrag, i ét vers. Herefter er brikkerne faldet i hak i et stigende tempo, både mht. at påvise bedrag, og med at indse hvad der mentes med teksterne.

Jeg kan ikke tage noget for troligt, hvis det står i Matt. evangeliet, Apg. G. og Romerbrevet. De empiriske data ud fra egne obserservationer og erfaringer, taler et meget tydeligt sprog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christian Mogensen

Heinrich

Jeg interesserede jeg mig ikke så meget for om evangelierne er trolige, men for det paradox at notoriske mammondyrkere hævder dem som deres åndelige grundlag.
Bortset fra det lyder det interessant, at Matthæus skulle være en bedrager. Hvad skulle hans motiv dog være? Vel ikke det samme som når det i Lukas hedder at mængden får givet Guds riges hemmeligheder i lignelser for at de skal se, men intet se, og høre men intet fatte. For så ville Lukas og Matthæus jo alligevel være på linie med hinanden. Du finder heller ikke Apostlenes Gerninger troværdig, selvom det er skrevet af Lukas. Så er altså hverken Lukas eller Matthæus troværdige. Så er der evangelisterne Markus og Johannes tilbage. Men også hos Markus hedder det: Sælg alt hvad du har, og giv pengene til de fattige. Og hos Johannes er der samme foragt for materiel velstand: Arbejd ikke for den mad der forgår, men kun for den der består til evigt liv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Maya Nielsen:
"det er sværere for en rig at komme ind i Guds rige en for en kamel at komme igennem et nåleøje, så hvad de rige vil med biblen er en by i Rusland"

Når det hævdes det er svært for de rige at nå destinationen, må man formode at der andet steds kan findes argumenter, synspunkter og betragtninger, der understøttet udsagnet. Tjek.

Des rigere, des vanskelige må man formode. Måske oligarker ligefrem kunne have en interesse i at de fattige ikke skulle få gode idéer? Tjek.

Hvad er det for et rige, der snakkes om? Et sted hvor oligarker ikke hersker? Et slags slaraffenland, hvor man kan drive hele dagen og gøre hvad man har lyst (måske lige på nær noget med frugt fra et bestemt træ)? Det lyder simpelt for dumt og naivt, så det kan næppe passe, at det er det der menes. Tjek.

Hvad er guds rige? Hvor er det? At det var der allerede, men ikke kunne ses.Hvad kan være virkeligt, uden at kunne ses? Magnetisme? Varm luft? Gas? Nåh ja, også bevidsthed, tanker og den slags. Kan det være guds rige er i folk? Tjek.

Underligt navn med det guds rige. Står der virkeligt rige? Menes der stat, republik, bystat eller? Såmænd ikke. Betydninger er lederskab, i en venlig udgave. På engelsk er ordet nok tættest på stewardship, som vist ikke har en dansk pendant. Et lederskab, som en vejleder eller mentor ville stå for. Agrar-mindede ville måske værdsætte en allegorisk fårehyrde, som billedet på en omsorgsfuld guide og leder. Tjek igen.

Hvis guds lederskab har en allegorisk fårehyrde som leder, hvem eller hvad er da denne allegorisk "gud"? Kan det være den allegoriske fåreflok? Fællesskabet? Er det så simpelt? Tjek.

Kamel gennem et nåleøje? Det blive nok mere end vanskeligt? Man skulle tro, at det var en talemåde for noget der var helt umuligt, grænsende til det aburde.. Det kan vel næppe betyde noget andet?

Jo da, det kunne jo være en reference til en port i Jerusalem, kaldet Nåleøjet. Kameler er jo kendt for at lige at portfobi, og sådan en kamel kan opføre sig som et æsel i sådan en port. Det er meget, meget svært at trække en kamel gennem en smal port. Det ved da alle. Heureka for den (næsten) kanoniceredesandhed om det udtryk, der er en helt igennem logiske forkklaring. To milliarder troende kan vel næppe tage fejl? Ganske vist er enhver seriøs historiker o.a. enige om, at en sådan port ikke fandtes dengang, men skidt pyt. Nogle siger, at en sådan port blev bygget i 600-tallet, og ham gutten der er citeret, var jo en stor profet, så han ku' vel se fremtiden. Det øger jo kun storheden i udsagnet, at det er anakronistisk. Det er ganske vist, siges det. Andre siger en sådan port aldrig har eksisteret, men så kommer den givetvis engang? Storheden i profetien voksen. Profetien er stor, gud er større, og porten bliver meget smal.

Det gode vel det med porten er, at det jo ikke er umuligt eller absurd længere. Det er blot lidt svært. Det er måske fordi de rige er fede, at det er lidt svært?

En helt skør idé ville være, at man overvejede at det virkeligt kun passe, der skulle stå "kamel"? Bogen er godt nok ufejlbarlig på enhver måde, men de hundredetusinde af varianter man kender til, er jo heller ikke at regne for noget. En kamel hedder på græsk "kamēlos", eller som de skrev κάμηλος. Ikke at forveksle med "kamilos", skrevet καμιλος, der betyder kabel eller reb. Det ville da være for mærkeligt, hvis nogen anvendte en talemåde om at noget er lige så vanskelige som at tråde et nåleøje med et reb eller et kabel? Er det muligt, på trods af massiv koncensus og mange århundredes kristelige lærdes diskussioner? Tjek.

Maya Nielsen:
"måske er de egentligt også mere optagede af om der egentligt er et liv før døden"

Yup, det fede liv er at være et overvægtigt får, uden hyrde. Så kan man æde al græsset, rulle ned ad bakkerne og te sig som man vil. At være en stor egoist, der er befriet for fællesskab med andre og har flere ressourcer end man kan bruge -- dét er livet? At skulle nøjes med hvad man har brug for, og skulle indgå i et fredeligt fællesskab med ligeværdige -- det ville være døden. Kan det passe? Anti-tjek.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

John Mogensen:
"Du finder heller ikke Apostlenes Gerninger troværdig, selvom det er skrevet af Lukas."

Hvordan er det du, man ved det?

Det er fordi Lukas skulle skrive en rapport til en mand der hed Teofile, Θεόφιλε. Tilmed højtærede Teofile. Det må have været en rig mand, når der skrives så høfligt. Det var nok hans mæcen, hans ejer og en fyrste. Ja, man skal jo leve, ikk'?

Senere skrev Lukas en ny rapport. Det ved man, for den er er skrevet til samme person, og er rapport nr. 2. Den indledes:
"I min første bog fortalte jeg dig, Theofilus, om alt det [...]"

Der bliver man virkeligt styrket i sin tro. Den samme person er nævnt. Og denne kan man se, at det er en person, for det er jo stilet til "dig".

Der findes næppe stærkere bevisførelser end det. Godt nok er der ingen kilder der antyder, at vedkommende der skrev nogen af tekstener hed Lukas. Ingen. Man har ingen anelse om hvem denne Teofile var. Der er ingen kilder noget steds om vedkommende. Men Bibelen er ufejlbarlig, og præsteskabet ligeså, så den må være god nok.

I øvrigt ved alle, at Lukas og Teofile er, og var, helt almindelige personnavne dengang. Jesus, Lukas, Teofile og Brian, og måske et par stykker til?

Grunden til at så mange hed Teofile dengang, var fordi de var så glade for deres gud, som godt nok ikke hed Theo, men jobtitlen som "gud" hed jo "teo". At de var glade for Teo er klart, for file betyder "kan lide" eller "fællesskab".

Det er en umulighed at det første tekst til "højtærede teofile" var henvendt til "gudsvenner" eller noget i den stil. Den anden tekst, der har en helt anden ordlyd og fortæller højt og tydeligt, at der kun er én modtager.

Det er et af de bedste beviser på, at Apostlenes Gernininger ikke kan være forfalsket. Ja, for ham Lukas (hvem han end var) ville da ikke skrive noget vrøvl?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

John Mogensen:
"Jeg interesserede jeg mig ikke så meget for om evangelierne er trolige, men for det paradox at notoriske mammondyrkere hævder dem som deres åndelige grundlag."

Ayn Rands tekster er jo også bedragerisk og fælt fra ende til anden.

Nogen kan jo lide både zombie-film og splatter-film.

Det kan jo også bare være, at Anders Samuelsen der så inspireret af guds eget land, at han ved at skal man blive præsident, skal man snakke rigtigt mig om gud osv.

;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

John Mogensen:
"Bortset fra det lyder det interessant, at Matthæus skulle være en bedrager. Hvad skulle hans motiv dog være?"

Du kender måske ham Matthæus der skrev teksten, og ved at han aldrig løj?

Man aner intet om hvem der skrev teksten. Det er rent spekulation, om nogen Mattei, der siges at have været levit, skrev en sådan tekst. I fald det skete, er det mærkeligt, at det skete på græsk, og ikke aramæisk, da alle i vedkommendes omgangskreds var aramæisk talende.

Bogen kunne for så vidt være skrevet i 380'erne. Måske med udgangspunkt i en tidligere tekst, der blev rettet til.

Men lad os antage at levitten, den lærde, Mattei skrev teksten, på koinegræsk...

Hvordan kan det være, at denne lærde person roder rundt i områdets geografi? Manden burde kende området, gennem et langt liv. Når andre tekster beskriver en rute, f.eks. rundt om søen og op på bjerget, så har Matthæus altid en anden rute. Op på bjeger, så rundt om søen, eller noget lignende? Man kan slet ikke meningsfuldt følge ruterne. Det er dybt obskurt.

Hvordan kan den lærde mand, med et dybt kendskab til den lokale kultur, tage eklatant fejl på nogle områder, som man næppe ville formode at nogen med lokalkendskab ville begå?

Den Matthæus-tekst alle kender til, er ikke den eneste udgave. Jeg har mange udgaver (kopier) af netop denne tekst, i forskellige udgaver, inklusive nogle ret usædvanlige og sjældne. Da et par af disse dukkede op, og én af den røg i en trykpresse, var den romerske kirkes respons et omgående forbud mod bogtrykning. Det var fortæller i omløb, om at nogle "jøder" mente at kunne afsløre Bibelen som falsum, og de fik deres bøger konfiskeret temmeligt spektakulært. Måske galdt det noget andet; hvem ved?

Den kanoniserede tekstt er -- bortset fra fejl og mangler vedr. kendskab til lokal geografi og kultur-- perfekt. Den er formuleret så sublimt og snildt, at den definerer et meget stort begreber anvendt i andre tekster. Jeg har set andre snedige sproglige fiksfakserier i andre sammenhænge, men jeg har aldrig oplevet noget der når samme højder som Matthæus-teksten. Teksten smyger sig elegant af tekster i andre bægers vers, og ændrer den betydning man ellers ville have tillagt det, hvis det ikke var fordi Matthæus, Ap. G og Romerbrevet med ensartede doktriner iscenesatte andre betydninger. Jeg er dybt imponeret over hvor snedigt det er gennemført, med udgangspunkt i en meget sen endelig komposition tæt før år 400. At forestille sig Matthæus-teksten skrevet før bl.a. Lukas-teksten blev kendt, løftet niveauet for at være imponeret til et stade der savner ord og begrebet. En bogstavtro accpept af hele det masoretiske Gamle Testamente, forekommer mig mere plausibel end det Matthæus-teksten blev skrevet før Lukas og Markus-teksterne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

John,

du vil finde meget stor overensstemmelse med Markus, Lukas og Johannes, hvis du ser bort fra Matthæus, Ap.G og Romerbrevet.

Eller rettere -- hvis du kunne ser bort fra dem. Den mentale øvelse er svær, for det er ikke ligetil at fjerne alle ens opfattelser, der i vid udstrækning er formet af bl.a. de tre signifikante værker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@hrj, skrev

...det anti-kapitalistiske kampskrift med små 2000 år på bagen, er bizart.

-----------------

øh,
( bortset fra evt. smugkommunisme også i noget astrologi ) så er astrologi da næppe imod kapitalisme, er snarere ligefrem for kapitalisme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@niklas monrad

uelegant?
tjae stilen herfra er jo, rent tænkeligt,
bevidst tilsigtet,
også den stil måtte prøves,
fordi kun nye stile, nu,
kan være noget nyt bidrag i kritik
mod capiltalistlakajer eller capitalister,

fordi rigelig mange kommunister
har elegantere, og så rigeligt,
korrigeret samtlig "tankegods" i samtlige capitalistlakajer"s", eller capitalister"s",
hidtidige argumenter;

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Ayn Rand kaldes for en forskruet psykopat og fantast. Ikke destomindre er hendes dystopiske tanker udtryk for en krystalklar indsigt i hvad et monolitisk ureguleret kapitalistisk system helt automatisk fører til...

...og aldrig i verdenshistorien har monolitisk kapitalisme været mere total.

...i øvrigt var hendes snylten på sundhedssystemet da helt i overensstemmelse med hendes filosofi om selvisk objektivisme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Kim,

de inkarnationer af astrologi der er blevet institutionaliseret, er på mange måder temmeligt unaturlige...

Når læring er blevet erstattet med formaliseret indoktrinering, når hieroarki har mistet sin betydning, når broderskabelig orden er myretueagtig velordnethed, når hakkeorden er orden, når pligt overfor fysis'ke love forveksles med ikke-relaterede-pligter, når fårs vækst ikke fører til nye højder men alene anprises for det uld det skal skæres væk, når får må forstå at en god leder er det samme som en god hund, peger alle tegn i sol og måne på, at løven er domestikeret, bukkene skraber, tyren er taget ved hornene, andre er ført ved ørerne, at guldvægte vejer skidt og at tangenten er parallel med accidenten.

Måske er astrosofi trods alt en værdigt projekt, hvis udøverne valgte at være selvstændige, frem for at være i andres lommer? Medlemskab af en dyr forening bør enhver kunne indse, må betinge, at der skal tjenes penge. Bryder man sig ikke om lugten i klerikratiet, er det måske på tide med et bedre horoskopi?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Garp

Det er ikke et modstykke til marxismen, som Saxo bank, , LA, Tea-party og andre liberalistiske åndsfæller dyrker, som GM hævder, men derimod en pendant til højrefløjen selv som en åndelig forlængelse af den liberalistiske psykopatis historiske resultat i form af Nazismen og Fascismen - ligeså forskruet og syg i sin stupide tankegang og følelsesmæssige afstumpethed som en anden Breivik!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Ayn Rand ligner ikke Blixa Bargeld ;) heller ikke som person, hahah, men sjov tanke.

Iøvrigt mener jeg slet ikke at Ayn Rand og hendes psycopat bande er objektivister.

De bruger kun andres tanker, andres ord, ideer, andres traditioner, opfindelser, penge, osv. Som alle andre bygger de deres liv på skuldrene af alle der gik forud. Og så spiser de jo også mad, som er det mest direkte udtryk for at behovet for andre ikke er til at komme uden om.

Ayn Rand ved ikke hvad hun nakker om. Hendes philosofi er ikke engang philosofi, det psycopatetisk og løgn agtig ynk, i bedste fald lyrik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen

I min liberale ungdom blev jeg anbefalet at læse Ayn. Jeg havde ikke en gang læst én side, i et kompendium, da det slog mig at den stakkels kvinde ikke besad tre aktive hjerneceller og at der kunne skrives adskillige meget store bøger om alle de helt simple ting som hun havde misforstået grundlæggende.
Jeg er naturligvis stadig liberal, det er alle nogenlunde sunde mennesker
Og vi liberale elsker Ayn, Cepos og Co. For de illustrerer uden skyggen tvivl, og med et retorisk overskud det kræver enorme skyklapper at opnå, hvorledes økonomisk liberalisme undergraver enhver forestilling om reel menneskelig frihed, bæredygtighed og ansvar.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Ud fra det i artiklen beskrevne mente Rand åbenbart, at det var hendes egen fortjeneste, at hun blev født ind i en milliardærfamilie. Meget godt gået, må vi få opskriften?

Hvis man virkelig skal acceptere den stærkestes uindskrænkede ret, så må det vel også være tilladt os andre "svage" at arbejde på at blive "stærke" i kraft af sammenhold, empati, retssikkerhed, insisteren på sociale sikkerhedsforanstaltninger osv.? Er der ikke også en form for styrke i fællesskabet, som er til gavn for arten, og hvorfor skulle den være mindre værd end Rands kynisme og egoisme?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik H. Hansen

Nej, Ayn Rand er ikke elev af Nietzsche. Sidstnævnte ville skabe en filosofi uden ressentiment. Rands "filosofi" er en skoletekst i ressentiment, ikke mindst båret frem af hendes glødende antikommunisme, som igen var næret af kommunisternes beslaglæggelse af familiens forretninger.
Og som John Oliver/Last Week Tonight siger: Why is Ayn Rand still a thing: https://www.youtube.com/watch?v=_8m8cQI4DgM

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

At kalde folk psykopater fordi man er uenige i deres teorier og konklusioner er måske mere sigende om afsenderen end modtageren!
Personligt er jeg uenig i hendes model og teori, men jeg er også uenig med den østrigske skole såvel som keynesianismen. (Jeg er nok bare på tværs...)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

@Morten
Det kan aldrig blive mere end en fejlslutning. (ad hominem) Og bidrager intet til debatten.
Hvis alle personer vi er uenige med skal have en eller anden form for diagnose, så fjerner vi fokus fra det vigtige... (læs: indholdet.)

anbefalede denne kommentar

Sider