Læsetid: 2 min.

Oscar som thinspiration

De kvindelige filmfolk vinder ikke priser. Til gengæld leverer de kjolebrandede skuespillerinder på den røde løber usund ’thinspiration’, lyder kritikken efter årets Oscar-show
8. marts 2012

Da Kathryn Bigelow for to år siden som første kvindelige instruktør vandt en Oscar for The Hurt Locker, håbede mange på en ’Bigelow-effekt’. Der er imidlertid stadig langt mellem de kvindelige nominerede, og tallene i årets rapport om ’The Celluloid Ceiling’ i amerikansk film taler sit tydelige sprog for branchen som helhed. Som Melissa Silverstein pointerede på sin blog womenandhollywood.com, var der i år ingen kvinder blandt de nominerede instruktører. Men som Martha M. Lauzens rapport over kønsfordelingen blandt filmfolk på de 250 bedst indtjenende film i Hollywood sidste år dokumenterer, er der heller ikke så mange at vælge imellem. Fem procent af instruktørerne var kvinder. I 1998 var tallet 9 procent, sidste og forrige år syv. Visse tal er dog i stigning. Kvindelige filmfotografer udgør således nu 4 procent (!), mens 14 procent af manuskriptforfatterne og 25 procent af producerne er kvinder.

Tiden omkring Oscar-uddelingen har også været præget af debatter om køn. Ifølge Los Angeles Times er der blandt de 5.765 medlemmer med stemmeret 94 procent hvide, 77 procent mænd, og gennemsnitsalderen er 62 år.

Thinspiration

Efter Oscar-showet har kritiske røster nu anlagt et andet kønsperspektiv på uddelingen. I et blog-indlæg med titlen ’Branding the Oscar Body’ kritiserede psykologen Emily Fox-Kales fra Harvard Medical School i fredags det billede af kvindekroppen, som de fremmødte kvinder er med til at skabe med deres designerkjoler og fremtoning på den røde løber.

Emily Fox-Kales beskriver Oscar-uddelingen som kvindernes Superbowl-tv-begivenhed. 39,3 millioner amerikanske seere så ifølge hende med i år. Det er under halvt så mange som den, der følger den legendariske sportsbegivenhed, men det er stadig mange eyeballs, som efter Fox-Kales’ mening overvejende møder kvinder som mannequiner for kendte designere og får en usund omgang ’thinspiration’ af kroppene i søgelyset. Som forsker er hun aktuel med bogen Body Shots: Hollywood and the Culture of Eating Disorders, og hun er bestemt ikke glad for Oscar-uddelingen som det, hun beskriver som en apoteose af tingsliggørelsen af kvindekroppen.

Cannes og Curie

Mon ikke kvindernes kampdag leverer nye indlæg på Melissa Silversteins blog, hvor hun allerede lader op til at tage fat i Cannes Film Festivalen, som i sin 65. udgave i år har Marilyn Monroe på plakaten, men ikke just er kendt for at have mange kvinder i programmet.

Herhjemme kunne hun sikkert have fået stof til en kommentar om Cinematekets markering af kvindernes internationale kampdag i aften. Her præsenterer tidligere kulturminister Jytte Hilden Merwin LeRoys romantiske drama Madame Curie fra 1943 for at stille skarpt på den forsker, der som den første kvinde fik Nobels fysikpris i 1903 og siden kemiprisen i 1911. Jytte Hilden beskriver i sit oplæg til filmen Marie Curie som nysgerrig, flittig og inspirerende og giver én lyst til at se den. Lidt ærgerligt at de første ord i beskrivelsen af filmen, som jeg ikke har set, fremhæver Curie som ung og smuk, men forhåbentlig kommer filmen bag facaden og leverer noget thinkspiration frem for thinspiration.

Womenandhollywood.com

Madame Curie vises med introduktion af Jytte Hilden i aften kl. 19.00 i Cinemateket i Gothersgade

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu