Egentlig drejer det sig om 197.721 kroner. Så meget skylder Thomas Skade-Rasmussen Strøbech Danske Bank. Banken ønsker en dom for deres tilgodehavende. Thomas vil have byretten til at anerkende, at han ikke længere er Thomas Skade-Rasmussen Strøbech og derfor ikke er rette sagsøgte. Og så vil han gerne lades i fred.
I den lille retssal 3 i byretten er en håndfuld tilhørere mødt op for at overvære hovedforhandlingerne i sagen. Danske Bank er repræsenteret ved advokat Saeed D. Khanlo. Han er klædt i jakkesæt og sidder med sagsbilagene sirligt ordnet i plasticchartekker foran sig. Thomas Skade-Rasmussen Strøbech kommer et par minutter for sent – uden en advokat – og skynder sig at lægge sit arsenal af bilag frem: bunker af udskrifter, avisartikler og romaner af Das Beckwerk og Dostojevskij. Og et kamera.
»Før vi går i gang med retsmødet, vil jeg lige spørge dig: Filmer du med det kamera? Det er nemlig ikke tilladt,« påpeger dommer Stine Andersen.
Der skal ikke spindes mere virkelighedsbaseret fiktion på sagen om Thomas Skade-Rasmussen Strøbech.
’Sagsøgte hedder Thomas’
Det hele begyndte, da Das Beckwerk i 2008 udgav romanen Suverænen, der indeholdt billeder og detaljerede oplysninger om Thomas Skade-Rasmussen Strøbech – uden hans samtykke. Thomas Skade-Rasmussen Strøbech hev derfor Das Beckwerk, som nu gik under navnet Helge Bille Nielsen, og hans forlag Gyldendal i retten. Thomas Skade-Rasmussen Strøbech tabte sagen, og de store sagsomkostninger har været med til at bringe ham i alvorlige økonomiske problemer.
Danske Banks advokat indleder sin sagsfremstilling med det ene faktum, som de to parter ser ens på: »Vi er enige om, at sagsøgte hedder Thomas. Men derefter er det lidt uklart, hvad sagsøgte egentlig påstår.«
Advokaten henviser til mailkorrespondancer og rådgivningssamtaler mellem sagsøgte og hans bankrådgiver, og han bruger sagsøgtes legitimation for at påvise, at ’sagsøgte er rette person’.
Thomas bruger en anden form for argumentation. Han henviser til, at landsretten vurderede, at Suverænen var et fiktivt værk.
»Ophavsretten til Thomas Skade-Rasmussen Strøbech tilhører nu Gyldendal A/S og Helge Bille Nielsen. Det er ikke bare min absurde påstand, det er fastslået af Østre Landsret. Derfor kan jeg ikke svare for Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs handlinger.«
Men denne konsekvensdragning af landsrettens ord kan advokaten ikke følge.
»Det er selvfølgelig en kedelig sag, at sagsøgte føler, at han er blevet berøvet sin identitet. Men jeg må understrege, at Østre Landsret aldrig har sagt, at Thomas Skade-Rasmussen Strøbech ikke længere eksisterer som fysisk person,« lyder det fra advokaten, som retter et spørgsmål til Thomas:
»Nu vil jeg gerne høre dig, om du kan huske noget fra før dommen i Østre Landsret sidste marts? Kan du huske, at du har brugt de penge?«
»Det, jeg forsøger at anskueliggøre, er, at jeg ikke kan tale for Thomas Skade-Rasmussen Strøbech,« svarer han fortvivlet.
Bartleby
»Jeg er i dag mennesket uden egenskaber og siger som Herman Melvilles Bartleby: ’I prefer not to’. Og jeg foretrækker i denne sammenhæng ikke at skulle stilles til ansvar for et andet menneskes gerninger,« slutter Thomas og henviser til Helge Bille Nielsen og Gyldendal A/S som de rette sagsøgte.
Efter retsmødet fortæller Thomas om en erfaring, han har fået med sig oven på de to retssager.
»Det, som man først oplever, når man står i sådan en situation, er, at individet er så radikalt alene med sin ret,« siger han.
Dagens retsmøde var et sammenstød mellem kulturer.
»Jeg vidste ikke, om jeg skulle tage Bartleby med i mit påstandsdokument. Tror du, at dommeren ved, hvem Bartleby er?« spørger han Informations udsendte. »Nå, nu har hun det på skrift, så kan hun jo google det …«
- Hvad forventer du dig af dommen den 27. april?
»Jeg formoder, at retfærdigheden vil ske fyldest,« svarer Thomas og uddyber:
»Dette er et problem, som retten har skabt, og det er et problem, retten må løse.«
- Kunne du finde på at lave kunst ud af denne sag?
»Det er da kunst det hele … Jeg bruger ikke rigtig de opdelinger af kunst og liv.«
