Læsetid: 3 min.

Vi vil se store mænd, der falder

De plagede. ’Dirch’, kommende film om Frederik IX og tv-serier som ’Mad Men’ og ’The Kennedys’ er alle eksempler på en stigende interesse for det 20. århundreds store mænd. Fælles for filmatiseringerne er fokus på figurernes menneskelige svagheder og mørke sider
Patriark. Den stigende interesse for det 20. århundreds plagede mandetype, som den er skildret i ’Dirch’ knytter sig til længslen efter en tid, hvor manden var den naturlige autoritet i både familie og samfund.

Patriark. Den stigende interesse for det 20. århundreds plagede mandetype, som den er skildret i ’Dirch’ knytter sig til længslen efter en tid, hvor manden var den naturlige autoritet i både familie og samfund.

8. marts 2012

Hvert afsnit af tv-serien Mad Men indledes med en sekvens, hvor en mand falder fra et højhus. Motivet sammenfatter seriens centrale tema: den stærke, autoritære mandefigurs fald. Men det er ikke bare den populære amerikanske tv-serie, som skildrer den faldende mandefigur. Også herhjemme er både teater- og filmproducenter optaget af det 20. århundreds karismatiske, men også plagede mænd.

Sidste år storhittede filmen Dirch, som netop fokuserede på komikerens formørkede sind. Folkene bag succesen arbejder nu på en film om Frederik IX, som også skal kaste lys over sømandskongens styrker og svagheder. Filminstruktøren Christoffer Boe arbejder på en film om makkerparret Simon Spies og Mogens Glistrup, og i næste måned har Folketeatret premiere på stykket Krag, som går bag myten om en anden af efterkrigstidens store danskere.

Interessen for de klassiske mandekarakterers skyggesider hænger ikke mindst sammen med, at underholdningsindustrien i stigende grad har fået øjnene op for, at svaghed sælger.

»Vi gider ikke en helt, der altid vinder 100-0. Præcis ligesom reklamer, hvor produktet altid vinder 100-0, er røvkedelige. Det perfekte er uinteressant. Det er fejlen, indrømmelsen, svagheden, der sælger,« siger reklamemanden Frederik Preisler, som er direktør i bureauet Mensch.

I virkeligheden er der ifølge reklamemanden slet ikke tale om nogen ny tendens, men derimod om en grundfortælling, som er godt og vel 2000 år gammel. Siden er den blevet fortalt igen og igen i et utal af varianter. Hele den vestlige civilisation er så at sige grundlagt på myten om en mand, som stiller sin svaghed til skue og falder. Kristusfiguren kan genfindes i en lang række af fortællinger op gennem kulturhistorien. Fra Moby Dick til Harry Potter. Det nye er ifølge Frederik Preisler, at den moderne medievirkeligheds mange aktører er blevet langt mere professionelle med hensyn til at skabe effektive kristusmyter.

Kristusmyter

En af de yngre filmskabere, som har kastet sig over de martrede mandefigurer fra forrige århundrede er producenten Mikael Rieks. Efter succesen med Dirch har han nu kastet sig over Frederik IX. For ham skyldes interessen for lige netop den tids mænd, at de stod med et ben i den gamle verdensorden og et i den nye. På den måde er de med til at fortælle den moderne mands tilblivelse, samtidig med at de giver et indblik i en tid og en manderolle, som nu endegyldigt er passé.

»Det er ikke så meget kongen, som interesserer mig, men snarere, hvordan han på trods af ældgamle traditioner træder i karakter som moderne mand og dermed også ændrer kongehuset som institution,« siger Mikael Rieks.

Nøjagtig som det var tilfældet i skildringen af Dirch Passer, har Rieks også i den kommende film fokus på hovedpersonens svagheder og mørke side.

»Filmen kommer bl.a. til at fokusere på, hvorfor Frederik IX bliver sømand. Hvorfor bliver han ved med at henvende sig til havet? Måske er der tale om en flugt, måske er der andre psykologiske mekanismer på spil. Men det er helt klart dér, nøglen til karakteren ligger,« påpeger Mikael Rieks.

Autoritetslængsel

Et andet aspekt ved den stigende interesse for det 20. århundreds mandetype knytter sig til længslen efter en tid, hvor manden var den naturlige autoritet i både familie og samfund. En længsel og nostalgi, som tv-serien Mad Men i høj grad også spiller på, og som blandt andet følger af, at vi i dag lever i en tid uden autoriteter. Det hævder universitetslektor Henrik Jensen, som har beskrevet mandens autoritetstab i bogen Det faderløse samfund.

»Folk som flest er godt tilfredse med, at den gammeldags fadertype er væk. Men selvom ingen ønsker ham tilbage, så var det på den anden side også en figur, man kunne hæfte noget kærlighed på. Den autoritære fader var en tiltrækkende figur, hvis accept og anerkendelse var attraktiv,« siger Henrik Jensen.

Han påpeger samtidig, at det er karakteristisk for den aktuelle fremstilling af den autoritære mandetype, at man netop forsøger at dekonstruere autoriteten ved at fokusere på den enkelte mands psykologiske traumer og svagheder. I den forstand hænger den nostalgiske dyrkelse af den autoritære mand ifølge Henrik Jensen i virkeligheden sammen med nutidens udbredte autoritetsløshed og individ-dyrkelse.

»Vi er utroligt optaget af, hvordan den enkelte håndterer sit liv. Hvilket blandt andet giver sig udslag i, at der findes en bestsellerliste alene for biografier. Så den endeløse række af bøger og film om det 20. århundreds mænd handler også om et udbredt behov for at spejle sig i deres svagheder,« siger Henrik Jensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu er problemet med den moderne mand vist i høj grad, at han virker som en tilbagevenden til det, der passerer for at være en mand af en anden tid. Frigørelse og ophævelse af hierarkiske strukturer, som vi i en 25-årig periode kunne glæde os ved, er i uhyggelig grad blevet rullet tilbage. Det var måske snarere noget, man burde se på.

Maj-Britt Kent Hansen

Det er egentlig spøjst, at man kan læse ovenstående artikel i dag, netop nu se en dokumentarfilm om John Cassavetes og hans mandevenner på DRK, i disse dage følge Jes Stein Petersens natte-tv-interviews med og om mænd. Og forleden viste tv Scorseses "Mean Streets", som nærmest udelukkende handler om mænd.

Og så kigge i kalenderen og se, at det sørme er 8. marts. Noget siger mig, at mænd stadig er ganske meget på banen, og at de ikke alle falder!

Michael Kongstad Nielsen

Måske ser du for meget tv om mænd - Maj-Britt, ikke at det nødvendigvis er en last. Men hvis nu mand/kvinde - problematiken skal gøres gældende, så vil jeg gerne vide, hvem der er ansvarlige for programlægningen, - måske er det kvinder, der vil have disse programmer om mænd?

Maj-Britt Kent Hansen

Interessant spørgsmål, Michael, om hvem der er de ansvarlige for programlægningen. Det lyder ikke så tosset, at det faktisk overvejende kan være kvinder, der planlægger og ligeledes ser programmerne om mænd.

Carl Nielsen Ejendomsmægler

Det er bestemt interessant ! Jeg tror faktisk at rigtig mange syntes det er super spændende at få en indsigt i store menneskers hverdag. Det syntes jeg i hvert fald selv. Det er jo bare super spændende at se, hører og læse om store menneskers liv, og den nysgerrighed man måske har haft igennem mange år, kan man så få tilfredsstillet på det store lærred.

Mon ikke det er en af de mest væsentlige grunde til de films popularitet.