Læsetid: 11 min.

Selvmordets svære kunst

Det er muligvis umenneskeligt, men ikke desto mindre menneskeligt muligt på én gang at være så fortvivlet, så sortsynet, så udvejsløs, at man nødvendigvis må begå selvmord, og samtidig være sig fuldt bevidst, hvad det er, man gør, og oven i købet iscenesætte det, som var det et værk
Selvmord. En kunstners selvmord er altid en del af hans eller hendes værk. Et meget spektakulært og effektivt værk oven i købet.

Selvmord. En kunstners selvmord er altid en del af hans eller hendes værk. Et meget spektakulært og effektivt værk oven i købet.

Jakob Dall

16. marts 2012

Ugen inden havde jeg i et interview til avisen Politiken sagt, at jeg havde brugt det sidste år på at lede efter Hemingways gevær, at når værket var afsluttet, var der ingen grund til at leve videre, at jeg risikerede at skade mit afsluttede oeuvre, hvis jeg i de kommende år stadig gik omkring blandt menneskene og måske, som Hemingway, lavede en masse middelmådigt.

Få dage efter sad jeg her i mit kammer, da jeg modtog et nyhedsbrev fra den norske avis Morgenbladet. Jeg åbnede det tankeløst og lod blikket løbe ned over overskrifterne og forstenede.

»Minneord over Stig Sæterbakken«.

Jeg stirrede på ordene i flere minutter. Min dag, min verden, mit liv gik i stå. Hvorfor? Kendte jeg den norske forfatter Stig Sæterbakken? Vidste jeg overhovedet, hvem han var?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

Fabelagtig artikel. For et menneske som undertegnede, der hver eneste dag føler lede ved at skulle deltage i denne aggressive eksistensform - den biologiske eksistensform - er artiklens blotte eksistens, dens tanker, det lærred, den sætter op, balsam for min sjæl. Derfor et ydmygt tak for den.

Bjarne Bisgaard Jensen

Tror sgu denne artikel flyttet en tøddel for de mennesker der på det sidste dagligt har kastet sig foran en forsvarløs lokofører

jeg deler ikke dennne forherligelse af enhver gerning alene fordi man kalder sig kunstner...bull-shit for at sige det på dansk...

Enhver med lidt kendskab til psyken ved jo at det der netop kendtegner forskellen på depression , er en psyke der skaber forestillingen, frem for i den omvendte rækkefølge hvor forestillingen/viden og tolkning kan sætte følelserne ind i et realistisk lys....
således er man rent faktisk ved en depression offer for sine følelsers virkelighedsskabende kraft som i denne tilstand er sat ud af proportionel virklighedsregulerende regulering og tolkning...

en mere konstuktiv tilgang til selvmord, må være ALDRIG at give efter for denne impuls FØR man har søgt hjælp hos specialister og andre med mentalt og psykisk overskud og gode evner for analyser af situationen/problemstillingen.

Jojo der kan være sygdomme og psykiske sygdomme , man på sigt ikke magter at leve med og i, da helvedet og smerten bliver for stor... og så kan der være gode grunde til at slippe ud af denne verden, om man ingen positive fremtidsudsigter heller kan stilles i udsigt fra omverdenen omfattende også eksperters vurderinger... for man skyder jo heste , gør man ikke ?

John Fredsted

Tilføjelse til min forrige kommentar: Det fabelagtige ved artiklen for mig er ikke tanken om at iscenesætte sit eventuelle selvmord, for det forekommer mig egentlig yderst selvoptaget. Nej, det er først og fremmest det, at selvmordet får medieplads i en kultur skræmt af døden, i en kultur, der som følge af dens forsøg på at benægte/uddrive alle livets fundamentale tragedier, for det meste af tiden fremstår som pinefuldt inautentisk.

Lennart Kampmann

Kunstnerens narcisisme foranlediger tro på vigtighed. I stedet for bør kunstneren genskabe evnen til at gøre noget for andre.

Selvmord af desperation er trist.
Selvmord af principfasthed er noget andet og behøver ikke begrundelse.
Selvmord som værk er blot forfængelighed.

Med venlig hilsen
Lennart

Det er jo meget højromantisk det hele, men hvis du var lykkelig i blot et splitsekund, ville du trykke på aftrækkeren uden nogen anden hensigt end at møde din egen undergang med et smil på læben. Så.. /klik/ - /klik/ ...Du er det tomme hylster i geværet.

Brian Pietersen

selvmord, eller ligge og dø et offentligt sted som gammel, i et samfund som udelukkende ser en som en udgift, der er selvmord mere værdigt for mig.