Læsetid: 4 min.

Skolen bør satse på computere frem for blyanter

Folkeskolen bruger for meget tid på at lære eleverne at skrive pænt og for lidt tid på at udvikle deres digitale færdigheder. Forskere, politikere og erhvervsliv efterlyser øget fokus på den digitale pædagogik i undervisningen
I stedet for at øve en pæn håndskrift bør folkeskoleelever hellere lære at skrive på tastatur meget tidligere i skoleforløbet.

I stedet for at øve en pæn håndskrift bør folkeskoleelever hellere lære at skrive på tastatur meget tidligere i skoleforløbet.

Jakob Dall

6. marts 2012

Fortiden var analog og tilhørte penalhusene. Fremtiden er digital og tilhører computerne. Så i stedet for at øve en pæn håndskrift bør folkeskoleelever hellere lære at skrive på tastatur. Sådan lyder det fra en bred kreds af eksperter, politikere og erhvervsorganisationer, som opfordrer lærerne i folkeskolen til at bruge mere tid på at investere i elevernes digitale færdigheder end på at udvikle deres håndholdte skønskrift.

»Eleverne skal stadig have en læselig håndskrift, men der er måske ikke behov for at bruge så lang tid på at øve den, som man før har gjort. I dag bruger vi jo alligevel mest computeren og andre elektroniske apparater, når vi skriver til hinanden,« siger Dansk Industris chefkonsulent for forskning og uddannelse Sarah Gade Hansen.

Hun mener, eleverne bør introduceres til et tastatur langt tidligere i deres skoleforløb.

»Det er jo både fjollet og dyrt for samfundet, at så mange af os i dag ikke kan finde ud af tifingersystemet – og det skyldes blandt andet, at folkeskolen ikke for alvor har taget de elektroniske medier til sig,« siger hun.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

" ... den digitale pædagogik ..." - det rene nonsens, findes ikke ...

Eleverne, og især drengene, skal nok af sig selv finde ud af, at tage de moderne værktøjer i brug i tidens fylde, men denne brug skal bare styres, så det hele ikke kun ender i tidsspilde med at møffe rundt i de sociale medier, emails og surf på nettet.

De skal lære, hvad datamaterne ( som det hedder på dansk ) er bedst til og faktisk kan, og ikke kun fokusere på spil og andet tant og fjas. Men det er altid dér det ender - med teknologisk misbrug - fordi der ingen autoriteter er til at styre udviklingen og brugen af værktøjerne i timerne. Skrive- og regneprogrammer er ikke det, som optager eleverne mest, hvis de selv skal vælge.

Færdigheder i at bruge datamaskinerne til skrivning og alt det andet, de oprindeligt var beregnet til, får eleverne også sjældent i tilstrækkelig grad indøvet, fordi mange af lærerkræfterne heller ikke er klædt på, men alt for ofte lider af tastatur- og teknologiskræk fra deres analoge fortid, som alt for mange ikke har sluppet endnu - og så ved de oftest mindre end drengene ...

Maj-Britt Kent Hansen

Nu har jeg ikke børn i skolealderen, og kan derfor være ude af takt med tiden, men det forekommer mig at være et pseudo-problem, der er under behandling i denne artikelserie.

Håndskrift eller digitalisering! Det kan da aldrig være alternativer.

Så lidt som det at kunne stave, at kunne grammatik, at kunne spotte sine egne fejl kan erstattes af digitalisering. Hvis det virkelig kunne lade sig gøre, så man ikke alle de uhyrligheder, der formidles efter omgang med tastaturer. Og rask væk "kopieres", fordi tankevirksomhed er yt, den kritiske sans lagt på hylden og korrekturen sparet væk.

" Det er jo både fjollet og dyrt for samfundet, at så mange af os i dag ikke kan finde ud af tifingersystemet ...", siger Dansk Industris chefkonsulent for forskning og uddannelse Sarah Gade Hansen.

Det er fjollet, at ting absolut skal gøres op i penge ... og nå ja forresten, hvad mener Gade Hansen så, at vores fjollerier ved tastaturet koster samfundet ? Har hun mon et bud, eller er det bare fis i en hornlygte ?

Jeg mener, det er jo ikke ligesom om, der er mangel på arbejdskraft, vel ?

Michael Kongstad Nielsen

Tastaturet er alt. Børn kan ikke få det tidligt nok. Jeg synes, de skal have det i dåbsgave. Det første der møder dem. Det der med hånden, tegne, male, skrive, have motorisk kontakt med følelser og krop, nej tak, vor herre bevares, må vi så bede om noget tastatur. Universet bliver digitalt, siger de, nå, gør det det? Mig bekendt er månen endnu ikke blevet digital, de blomstende krokus heller ikke.

For nogle år siden underviste jeg nogle 10. klasser i matematik. Kommunalbestyrelsen i byen fulgte med tidens mantra – hver elev sin PC-er – og så var den hellige grav velforvaret, og den digitale tidsalder indledt - troede de.

Da jeg kom ind på, hvad et regneark ( Excel ) kunne bruges til, blev de noget paf, de brugte da kun programmet som skriveprogram, det havde læreren nemlig vist dem, hvordan man gjorde.

Ingen havde åbenbart fortalt dem, at der fandtes dedikerede skriveprogrammer ( Word ) og en masse andre applikationer til tegning, design, etc.

De lærte altså hverken at udnytte mange af faciliteterne i Excel eller at opsætte et dokument i Word med dets utallige muligheder, men fjolle rundt i cyberspace – tjah, det kunne de. Jeg holdt så nogle, i øvrigt velbesøgte, ekstra undervisningstimer på skolen.

Når man så betænker, at eleverne, selv i dagens folkeskole, ville komme meget langt meget hurtigt bare med papir, blyant og lommeregner, og ville kunne løse stort set alle eksamensopgaver, i hvert fald i matematik, burde flere kunne indse, at denne bevidstløse investering i moderne isenkram som oftest bare er det samme som at smide gode penge efter dårlige.

At komme til at bruge en PC-er professionelt er at sammenligne med det at lære at cykle, stå på ski eller svømme – det kommer oftest helt af sig selv - med en masse øvelse og en smule professionel vejledning …

Morten Lustrup

IT-undervisningen, eller mangel på samme er ikke et udtryk for problemer med brugen af IT-udstyr blandt elever, men som Jan Weis skriver, en bevidstløs investering i moderne isenkram.

Investeringen skal først og fremmest ske i bedre undervisning. Hermed mener jeg IKKE undervisning i 10-fingersystemet. Ved at påstå undervisning i det system overhovedet er nødvendigt, vidner om en tankegang hos konsulenten, der slet ikke er "IT-alderen" værdig.

Jeg er selv 26 og har selv oplevet utallige undervisere der udsatte brugen af IT til sidste øjeblik, fordi de selv forstod tæt på intet af det. Jeg oplever det stadig nu hvor jeg er ved at dygtiggøre mig efter krav fra universitetet, fordi jeg er ventet for længe fra min udmærkede studentereksamen til nu, hvor jeg har fundet den rigtige hylde. Og jeg er overbevist om at jeg også støder på lignende 'problemer' på universitetet.

De små poder i den danske folkeskole skal sikres en ordentlig basis IT-undervisning, blandt andet i brugen af hele Microsoft Office (tekstbehandling, databaser, regneark og lignende).

At skrive en læselig håndskrift, ligge to tal sammen uden brug af lommeregner og andet i den retning er langt videre for eleven/studenten, end det er at lære at skrive hurtigt.

Søren Blaabjerg

Håndskriuften skal ikke ud, men it-færdigheder meget mere ind i undervisningen overalt. Lærere, der er bag efter på dette felt (og dem er der desværre stadigt mange af) bør enten fyres eller efteruddannes i fornødent omfang. Ipads eller ligende bør være obligatorisk læringsværktøj for alle i den skolepligtige alder (ja gerne før).

Til gengæld er der meget, der uden skade kan nedgraderes. F.eks. er (efter mit indtryk), undervisning i moderne lyrikforståelse helt og holdent tidsspilde, Noget lignende gælder utvivlsomt en masse undervisning i nyttesløs paratviden på forskellige områder. Det vigtige er, at man har et overblik og derefter er i stand til selv at opsøge præcis og dagsaktuel viden samt at have et kritisk filter på over for alle informationskilder.

Et vigtigt punkt er derimod evnen til at kunne udtrykke sig og tænke logisk - både verbalt og skriftligt, samt at kunne argumentere fornuftsmæssigt og selv forstå en fornuftsmæssig forklaring og et fornuftigt argument

I Fysik, kemi og matematik mener jeg bestemt at blyant, papir, tavler og kridt er et must.

Grafregnere og algebraiske systemer (CAS) er kun til check og trivialiteter.

Søren Blaabjerg

@Torben Skov
Faktisk kan man godt bruge en PC (eller tablet-computer) til både at skrive og regne med og på en langt flottere og nemmere måde end at bruge en blyant. Resultaterne kan ovenikøbet skrives ud på en printer i vilkårlig mange eksemplarer. Det er også langt lettere at genbruge allerede udviklet materiale, når dette foreligger elektronisk, samt at slette og rette i det. "mener jeg" tæller ikke som et fornuftsargument forresten. Dit indlæg er - undervisningsmæssigt set - med et ord du selv bruger - trivielt og misvisende så det basker.

Martin Sørensen

JA fandeme ja,

jeg fik som ordblind først en rigtigt skrift sprog da jeg gik online, og fik alle de hjælpe midler som it giver os, ærligt talt, er blyant og pen ikke lidt som en mejsel og hammer i forehold til IT idag, verden er gået vidre udviklingen har skabt den nye verden, ja naturlig vis skal vi stadigt lære og skrive i hånden, men spørgsmålet er om for folk som jeg der ja ærligt talt ikke har en læselig håndskrift om det er resurse fremmede at bruge kræfterne og nedelag for børn som jeg var til at tvinge os til at lære at skrive i hånden, virker det ? lære vi ordblinde at skrive ?

hvis i ærligt kan sige ja her mener jeg ÆRLIGT sige ja

Så forsæt endeligt som nu !!!!

Men jeg og mange andre ordblinde vi begrænses af vores måde og tænke på helt enkelt så har jeg meget kortere vej fra tastatur til ord end fra pennen til ord, og jeg ved at mange ordblinde har det ligesådan. hovedårsagen til at ordblinde IKKE for en uddannelse er primært vores diktatur hvor man skal lære at skrive i hånden, overfor ordblinde ja der virker det ikke. sandheden for mig var enkel som 22 årige der hade jeg ikke et læseligt skrift sprog nåde og gode lære fik mig i igennem min uddannelse, men selve skriftsproget det fik jeg først i da jeg fik en computer som ca 27 årige, idag er jeg 43 år gammel, og lære stadigt at stave ord rigtigt men at gennemføre den process med pen og papir det er naivt og umuligt.

Se her har jeg lyst til at råbe et højt HURRA, og invitere samtlige kommentarister på slåskamp. Danmark har i den grad haltet bagefter. IKKE mindst pga at man ikke har lært børnene ti-fingersystemet. Og værst af alt skal man høre en 26 årig @morten lustrup foreslå Microsoft Office som redning. Microsoft har sat sig på over 90% af det offentlige Danmark, og gjort livet svært for os undervisere stenalderafhængige af firmaets konsulenter. Han har t.g. ret i at der bliver investeret relativt blindt. Men prøv at hør: Det sker netop fordi vi mangler helt basale IT-politik på området. Bare det at en lokal kommunal folkeskole bliver styret af den samme IT-afdeling, der skal sørge for kommunal administration. Åhhhh, vi har lang vej at gå. Nej jeg føler glæde ved at høre ordet ti-fingersystemet. Børn lærer utroligt lidt praktisk og det tager kun et år at lære det. Det er overkommeligt.

Og lad mig tilføje. Brug de praktisk-musiske fag i skolens hverdag sammen med denne optimering på IT-området. Og lad os så kalde det netværksundervisning. For børnene hænger det sammen. For debattørerne herude er det som at tale ind i en Microsoft-baseret dyne. Jeg er lige ved at ønske ytringsforbud for visse af debattørerne. De opfører sig somom man kunne diskutere hvorvidt der skulle køre el-biler på motorvejen. Computeren er ikke til diskussion, kære venner. Det er en skandale at høre jer tale om det her emne, som om det var tilfældet

Bjarne Bisgaard Jensen

Det er naturligvis helt meningsløst at sende et brev til en man har kær eller et postkort til tante Agathe fra den græske ferieø hvor man sidder med sin Ipad

Hvorfor taler man ikke om et både-og? Børn skal både lære it.- tifingersystem – og håndskrift.
Selv tilhører jeg en generation der er oplært i formskrift i skolen i 70´erne. Det er en gave at kunne skrive i hånden, it. kulturen er der alligevel, og selvfølgelig er børn og unge både dygtigere og hurtigere ved computeren end både forældre og lærere. Heldigvis.

Men håndskriften er en gave at mestre. Ligesom den kan tilegnes af de fleste, er det dog en vanvittig skam at mange har fået den tidlige opfattelse, at de ”skriver som en havelåge i vinden”. Hvis man hele tiden bliver hånet i sine frembringelser, det er gældende faktum indenfor alle kunstarter, så bliver man ikke bedre i stand til at forme sit liv.

Tænk engang på den historiske kinesiske kalligrafi, den håndskrevne. Eller de arabiske tegn. Der går i lige linje over i kultur og kunst, det er fantastisk smukt. Kineserne betragter deres kalligrafi som en direkte linje til deres sværdfægtningstraditioner, at kunne beherske sin krop og sit sind, det bliver klart og tydeligt at se hvem et menneske er, ved at læse deres håndskrift.

Jeg muntrer mig nu og da ved at læse afbildninger af gamle forfatteres håndskrifter og synes det er dybt inspirerende at se det flow der må have flydt fra deres fjerpenne. Gåsefjerspennene. Det er der da vingesus over.

Og så det blærede: Min håndskrift minder om H.C. Andersens. Sådan noget er jo spøjst.

Karen von Sydow

Gud, hvor har vi langt igen efter at have læst en del af ovenstående kommentarer.

Deprimerende.

Jeg tror dog det primært handler om en generationskløft. Heldigvis.

Håndskriften er et kortvarigt fænomen som alm. dannelse, men den fylder meget i vores bevidsthed. Og det er netop den kollektive bevidsthed, der står i vejen for reformer i skolesystemet. Vi forventer at kunne genkende vores børns skole fra vores egen erindring. Så hvis ikke en progressiv minister ikke går ud over vores ”bevidstheds demokrati”, altså en demokratisk beslutningsproces baseret på vores kollektive bevidsthed, vil skolen først blive mere digitalt orienteret, når samfundets fælles bevidsthed klar, og det er, når de seneste generationer bliver ledende i samfundet. Til den tid vil der sikkert være behov for noget helt andet i skolen.

Michael Rasmussen

Det er fraværende i både artiklen og efterfølgende kommentarer, hvad det egentlig er skolen har glemt i forhold til IT - ligesom dokumentationen af antallet af skrivetimer blæser i vinden.

Kunne vi i stedet få en debat om indholdet af undervisningen og det deraf følgende krav til hardware!

Kasper Hansen

Som dansklærer er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at de elever der finder håndskrift fortrinligt nok skal finde stimuli i skolen til dette. De elever der synes at IT-løsningen er bedst, skal have lov til at vælge den og de skal få al den støtte jeg kan mestre.
Men hvad går debatten ud på?
Ender det ikke bare med flere krav og restriktioner om hvordan vi skal bruge tiden i folkeskolen? Med en kæmpe generation af nyuddannede lærere, med fine IT-kompetencer, som ikke kan få job på grund af nedskæringer, så tror jeg at problemet er løst om 10-15 år, vi skal blot have de IT-forskrækkede lærere pensioneret.

Karen von Sydow

Bjarne,
langt igen til det nødvendige og presserende opgør med den 'sorte' skole og konventionelle opfattelser af hvad, der er dannelse og pensum i grundskolen anno 2012.

I stedet for at lære vores små poder at skrive 'pænt' i danskstil og give ordenskaraktér i blækregning, skulle man måske istedet fokusere på at lære dem ti-fingersystem og at kunne håndtere et regneprogram - gerne inden for Open Office-familien.

Derudover er det ikke længere en nødvendighed at have pen og papir for at kunne skrive og give form.

jens peter hansen

Indslagene tyder ikke på at ret mange befinder sig i den virkelige verden.
På min gamle skole har ingen elever over 4. klasse i over 10 år afleveret opgaver, der ikke var skrevet på computer. De sidste mange år er mange opgaver afleveret elektronisk.
Nogle af mine bekendte læser matematik på Københavns Universitet. Her arbejder man med tavlen og papir og blyant.
Ikke alle opgaver er sådan lige til at presse ned på et regneark, men det indgår jo i elevernes pensum.

I øvrigt er det ikke rigtigt at nyuddannede lærere har fine kompetancer i it. De klager over at de ikke har lært det på læreruddannelsen.

Det bekymrer mig, at man vil skrotte skriveundervisningen i folkeskolen til fordel for computeren, al den stund at det snart er det eneste »håndværk«, eleverne har mulighed for at stifte bekendtskab med i deres opvækst. Jeg har selv undervist i dansk i de små klasser og på et tidligt tidspunkt underviste jeg eleverne i at skrive skråskrift. Mange af de elever, der havde svært ved det boglige blev meget hurtigt dygtige til at skrive, her havde de noget, de var gode til.

@Kasper Hansen. Det lyder helt rigtigt. Om 10-15 år er det her ikke noget problem. Flere folkeskolelærere på banen. Også gerne nogle af de unge. Hvad mener i?

@Jens Peter Hansen. Det er jo skræmmende. Er det rigtigt. Så må @Michael Rasmussens kommentar være helt på sin plads. Det er bare helt inde i maskinrummet, på selve læreruddannelsen, at indhold og platforme skal præsenteres. Jeg arbejder med TSP - teknologistøttet platform - med mine musikelever. Ikke som det centrale, men netop som - ja, et klaver kan være med til at frembringe skønne toner. Det er skræmmende hvis de kommende lærere ikke støder ind i hvordan de opererer på netværksplatforme i deres daglige undervisning. Måske skulle revolutionen starte på professionshøjskolerne. Knæk kridtet og pil tavlen ned. Sælg Rank Xerox maskinen. Lav trådløst netværk. Måske ville det give tid til at tegne, male og spille musik. Det tror jeg.

Henrik Jensen

Bente - jeg har nu oplevet det modsatte. En af mine unger KÆMPEDE med skriften i mange, mange år.

Efter - endnu en - samtale med hans lærerinde, spurgte jeg hende: Skal jeg ikke prøve at give ham en laptop med i skole?

Sådan blev det., forsøgsvis Og så gik det ellers stærkt. Han karakterer steg med to-tre punkter, hans opgaver blev lange og sammenhængende.

Skolens insisteren på brugen af håndskrift havde fastholdt en dreng med en IQ på over 130 i en slags locked-in status.

Så ja - det bør være en MULIGHED.

Men når det er sagt, så skal vi altså også passe på med denne her blinde focus på teknologi i skolen.

I Arizona (det er i Amerikkka) besluttede bårådet i Kyrene at gå high-tech og investeerede rundt 200 millioner kroner i teknologi til skolerne.

Fedt. Flyvende farver. Broen til det 21.århundrede....osv osv.

DET HJALP BARE IKKE:

Jeg kan ikke anbefale denne artikel fra New York Times højt nok -

http://www.nytimes.com/2011/09/04/technology/technology-in-schools-faces...

Lise Lotte Rahbek

Er det da anbefalelsesværdigt at skrive hurtigt med et 10fingersystem på tasterne - hvis man ikke helt basalt har gjort sig bekendt med og forstår, HVAD man skriver?

For mig at se kan det aldrig blive et enten-eller, men et både-og.

jens peter hansen

Der arbejdes med it-teknologi i folkeskolen hver dag og det har man gjort i årevis. Problemet er at der hele tiden kommer ny teknologi, som så både skal købes og implementeres. Da jeg begyndte på Københavns Universitet for 2 år siden var papir og blyant stadig ved magt og gennemslag visse steder stadig regelen.
Der knaldes derud af i folkeskolen, men at komme til landets højeste uddannelsesinstitution var som at gå lysår tilbage. Det er blevet lidt bedre nu.
Alle skal kunne skrive, men det er årevis siden at håndskriften har betydet en dyt. Ordenskarakteren gives for den computerredigerede opgave.
Stop nu al den jamren.

Anne Marie Pedersen

Børn i dag skal lære ti-finger tastning af en hel masse grunde. Og det skal absolut ikke være pga. et eller andet effektiviseringsparadigme og erhvervslivets krav.

Børn skal præcenteres for en systematisk fingersætning og håndstilling - på samme måde, som hvis de spillede et instrument. Det er godt for håndled og velvære, at kende til gode arbejdsvaner (ligesom børn i øvrigt lærer rigtig håndstilling med en blyant).

For mange børn, vil der åbne sig en verden, når man "bare" kan skrive derudaf uden at skulle lede efter bogstaver eller uden at skulle se frem og tilbage på taster, skærm, bog osv. (Og især de børn, som i dag kæmper mod kragetær, vil få et alternativ, der kan vende op og ned på deres lyst til skrivning.)

Enhver som har spillet et instrument kender jo også fornemmelsen af, at fingrerne nogen gange synes at vide en hel masse uden om hovedet. Og her er måske også den logiske sammenhæng med det musiske. Instaler nogle programmer, der kan spille melodier, når man rammer de rigtige toner osv. Gør undervisningen til en leg. Uddan lærerne i det.

Selvfølgelig handler alting om ressourcer, men at dømme maskinskrivning ude fordi folkeskolen er udsultet og mangler ressourcer, det giver altså ingen mening. Det er to forskellige problematikker.

Og selvfølgelig vil der være nogen, der vil foretrække blyanten, men gør det så meget?

Dette er endnu en del af debatten om, hvad den sparsomme tid går med i folkeskolen. Den vanskelige prioritering.
Både og, siger mange. Men der er ikke mange der er opmærksom på årgangene og rækkefølgen.

Kan man tænke sig en fremtid uden håndskrivning ?
Hvis svaret er ja, så start i 1. med tasterne.
Nej vel.
Start derfor med blyanten og indfør gradvist tastaturet op gennem årgangene. Der bliver helt sikkert ikke vanskeligheder med tangenterne, men det kan der nemt blive med finmotorikken.

Forleden blev jeg lidt chokeret i et lignende spørgsmål.
Barnebarn 3.klasse, lektier, divisionsregnestykker.
Skal skrive resultatet uden mellemregning. Hun kan ikke klare det. Jeg spørger, hvordan regner du det, hvad er metoden, er det hovedregning, eller skal du skrive noget. - Ingen forklaring.
Jeg spørger søster 5.klasse. Meget i tvivl, men når frem til at det er hoverregning. Metoden kan hun forklare. Ikke som jeg gør. Mellemregninger ? Nej.
Men vi når sammen frem til en nedskrivning af metoden.
Hvad har I lige nu ? Regneark på computeren !

Jeg når frem til, at en eller meget kvik 5. klasse elev ikke er istand til at nedskrive og regne et flercifret tal divideret med et tocifret tal. Metoden mangler.

Så er det jeg spørger : Hvordan bruges tiden i folkeskolen.

Oleg Thomas Mose

Der ska¨l åbenbart hele tiden være debat om, hvad de stakkels skolebørn skal have banket ind i hjernen. Kunne man ikke lige standse op et øjeblik og tænke lidt mere over hvad vej udviklingen går. Og hvad vej VI så vælger at gå.
Jeg sidder lige nu og skriver på min computers tastatur med tifingersystem og alt muligt. Men er tifingersystemet overhovedet en nødvendighed i fremtiden?
Det tror jeg ikke. Min smartphone taler jeg til, godt nok på engelsk, men snart også på dansk. Den kan omforme tale til teksts, mon ikke denne teknologi, videreudviklingen af den og andre nye og endnu smartere teknikker kommer til.
Da jeg i nabolaget af 1980 sad i skolen og skulle lære skråskrift havde jeg følelsen af at spilde tiden, og pånær når jeg har skullet dechifrere gamle menneskers breve eller forsøge mig ud i kaligrafiske lykkeønskninger, har jeg ikke rigtigt skulle bruge skråskriften til noget. Almen dannelse måske, men ellers nej.
Så overvej lige engang mere, hvad det egentlig er, vores skolebørn skal svede over. Den bedste videner i mine øjne, den man kan bruge til noget.
Og til alle jer politikere og meningsdannere: Hold fingrene væk fra folkeskolen med jeres åndsvage kontroltyrani og ideologiseren og hvad ved jeg. Børn og dermed fremtidens voksne har brug for være vidende, kompetente og kreative, hvis de skal redde den verden vi efterlader til dem, og det bliver de ikke af flere eksamener eller tifingersystemer. Det bliver de snarere af at have inspirerende lærere og plads til fordybelse.

Henrik Jensen
Ja selvfølgelig kan man opleve det modsatte også. Heldigvis er livet mangefarvet og ikke sort/hvidt. Men ved at tilbyde det enkelte barn et system til at lære efter evne, er jeg sikker på, barnet kommer bedre rustet ud af folkeskolen.
Computeren er kommet for at blive, men hvor mange hjem uden computer har vi i Danmark? Og hvor mange forældre har mulighed for at kunne hjælpe deres poder? For IT-indlæring kan ikke kun foregå i skolen.

Søren Blaabjerg

Undskyld jeg siger det lige ud, men blæse være med tifinger-blindskrift. Det vigtigste er ikke, hvilket redskab man bruger til at udtrykke sig med, men at man overhovedet kan formulere sigfornuftigt, så det kan læses og forstås af andre. Man skal nok kunne grifle nogle notater ned med en kuglepen eller blyant, men det skal ikke nødvendigvius være skønskrift - når bare det er tydeligt, hvad der står. Computeren har imidlertid den fordel frem for håndskrift, at det aldrig bliver til kragetæer, når man skriver, og desuden er det nemt at mangfoldiggøre det skrevne særdeles pænt, genbruge visse dele af det for at spare tid osv.. Til de lærere, der ikke har fulgt med og nu beklager sig over, at der hele tiden kommer noget nyt er der kun at sige, at det er en misforståelse, at i kan klare jer i et moderne samfund - heller ikke som lærere - , hvis i ikke tager jer sammen og af egen fri vilje - ja sågar i "fritiden" gør jer umage for at være mindst fuldt på højde med de bedste af jeres elever på it-fronten.

For resten bør der målrettet undervises i, hvordan man håndterer e-mails, herunder overholdelse af en vis "netikette".

Martin Haastrup

I min optik tilhører folkeskolen efter den sociale tregrening det fri åndsliv - http://tregrening.org - http://tregrening.org/download/index.html

Se også artiklen og debatten under

"Man bliver ikke it-kompetent af at købe en ny computer" - http://www.information.dk/288011

'Regeringen har afsat 500 millioner kroner til at styrke it i folkeskolen. Men strategien fokuserer for meget på nye krav, tests og isenkram og for lidt på at ruste underviserne til at gøre nye teknologier til en aktiv del af deres pædagogik'

Lad skolen og dens lærere selv finde ud af det.
Skolen er fri ånds-institution og bør ikke domineres eller dikteres af det politiske eller økonomiske livs interesser, hvad dens undervisningsindhold skal være.

Børnene bør ikke gøres til lydige IT-marionetter, blot fordi visse kræfter ønsker det.

I min optik er der langt vigtigere ting af almendannende karakter som har større betydning for børnenes fremtid end at de lærer at skrive vhj af mikro-elektroniske gadgets.

Uanset bør de lære at skrive med hånden - og ånden først og fremmest. Om de så senere i livet vil vælge at udøve deres skriftlige evner via en eller anden mikro-elektronisk gadget må blive op til dem selv. IT fylder alt for meget i danskernes hverdag i forvejen.

Snarere forholder det sådan ,at hvis man virkelig vil bibringe børnene noget IT-kritisk sans, gør man skolerne til et FRISTED for IT.

Lad ikke FRYGTEN for IT-analfabetisme styre og dominere undervisningsindholdet i skolerne!

Artiklen og dens indhold minder om ren IT-propaganda og skjult IT-markedsføring og masse-manipulation.

Man underviser jo heller ikke børn i at bruge en mobil-telefon, vel?

Det er ren IT-markedsføring og propaganda.

Bland jer udenom lærernes tilrettelæggelse af undervisningsindholdet i skolerne og pas jeres egen IT-butik! Tak.

Martin Haastrup

Skolen bør ikke reduceres til en levende IT-manual og lærerne ikke reduceres til omvandrende IT-konsulenter for ungerne.

I min optik forholder virkeligheden sig således: Al denne ensidige frygtbaserede IT-propaganda, er skjult markedsføring for mere og mere IT og reducerer i virkelighedens praksis børn og mennesker til overintellektualiserede IT-nørder og sociale analfabeter.

IT fylder i forvejen alt for meget i vores hverdag idag.

Skolen bør satse på at være den frie åndsinstitution som den er og afholde sig fra at lade sig ideologisk stavnsbinde til det økonomiske og politiske livs frivillige IT-markedsførings-agenter.

Mennskedannelse før maskin-dannelse.

"Privatlivets fred findes ikke på internettet"

'Mobilapplikationer indsamler vores kontaktdata, browsere sporer vores webhistorik, super-markeder følger vores indkøbsvaner, og i går indførte Google en ny privatlivspolitik for samkøring af data – er det overhovedet muligt at standse datatyveriet?'

http://www.information.dk/295024 ...

"Den der blinker er bange for mobilen"

'Forestil dig en fremtid, hvor du helt uden at røre en finger kan styre din mobiltelefon bare ved at kigge på den. Ved hjælp af eye tracking-teknologi har et hold danske forskere gjort fremtiden mulig. Potentialet er enormt, men i øjenkrogen anes også etiske dilemmaer'

http://www.information.dk/290313 ...

“En smartphone er aldrig smartere end sin ejer.”

http://www.information.dk/288619?page=1

I er slaver og i elsker at være slaver. Og i betaler gladeligt i dyre domme for at lade IT gøre jer til hjælpeløse IT-kommunikationsslaver.

Det minder mig mest om alt om at folk mere og mere tror de IKKE kan kommunikere uden deres handicap-midler. Det har antaget fuldstændig groteske dimensioner. Det ødelægger og hæmmer al virkelig sund evne til medmenneskelig REAL kommunikation mennesker imellem.

Lær børnene at møde livet og virkelighedens mennesker ansigt til ansigt og ikke gennem et mikro-elektronisk filter. Det må være det vigtigeste ståsted og udgangspunkt. Resten finder de ud af selv. Lad skolen være et FRISTED fra al IT.

Skrot al det dyre billige plastic og silikone-isenkram! Det gør folk tossede oveni hovedet! Og lydige naive slaver af en IT-industri som får os til at ønske at være hinandens frivillige overvågnings-agenter i et IT-overvågningssamfund.

Vågn op. Lad skolerne selv finde ud af det.

Pas jeres egen gesjæft og bland jer uden om hvad skolen og lærerne gør. Tak.

Grrr... 8-)

I artiklen nævnes der Arne Tragetorn som har skrevet en fremragende bog 'at skrive sig til læsning', hvor man i 1.klasse i Norge lavede et forsøg, et eksperiment, med at ungerne i 1.klasse selv skulle skrive tekster om hvad de har lavet og lave billeder mm. til. Og så siden læse dem højt for hinanden.

I 3.klasse begyndte så på at lære at skrive i hånden. Og det gik fint, og især drengene fik en langt bedre og mere sammenhængende flydende skrift, da deres motorik er langt bedre udviklet end den er 1. klasse.

Så i Norge og andre steder har man altså ikke opgivet at lære børnene at skrive i hånden, blot udsat det i et par år.

Henrik Darlie

Et kinesisk firma har netop vundet udbuddet om 900.000 tablet-pc'ere til alle elever i 'første' klasse i thailand. Men det får dem nok ikke til at opgive at lære børnene at skrive.

jens peter hansen

Da jeg startede som klasselærer i 1. klasse i 1975 lavede vi vores tekster selv. LTG hed den metode som nogle, der ville have den ideologiseret kaldte den, herunder jeg bl.a. brugte. Det blev naturligvis meget lettere i begyndelsen af 90'erne da cumputerne tog over og vi kunne knalde løs på dem og skrive løs.

Eleverne skal imidlertid også lære at skrive i hånden. Men de skal naturligvis ikke være skrivere.

Martin Haastrup

Hvorfor i øvrigt så travlt??! - Med at ville lære børnene at skrive på de der åndssvage mikro-elektroniske gadgets??! Og hvorfor er det så vigtigt at de skal lære at skrive HURTIGT??!

Hvad er det der haster sådan??! Hvad er det for en FRYGT??! Hvor kommer den fra??! Og ikke mindst: Hvor fører den hen!

Jeg har lige lavet en videnskabelig undersøgelse af min indlærings-kvotient i folkeskolen... 8-) - som bekræfter de gamle husgeråd: "Festina lente" = Skynd dig langsomt. - "Hastværk er lastværk"

Jeg er ked af at sige det, men det virker på mig som om, skolerne og deres lærere mere og mere føler sig tvunget til og gør sig til lydige nikkerdukker for medie- IT-industriens krav om, at vi alle skal kunne være eller blive inter-aktive frivillige salgs og IT-marekdsførings-agenter, hinandens overvågnings og konkurrence-agenter, jo hurtigere du kan skrive jo bedre - for IT-medieindustriens reducering af al medmenneskelig kommunikation til et IT-mode-reality-show.

Kvantitet fremfor kvalitet. Jo værre jo bedre.

Enten-eller. Den ensidige sort-hvid tænkning.

Stakkels unger. Pæcet frem. Skolen og skrive-læse-undervisningen reduceret til et IT-mode-salgsagent-reality-socialt-medie-underholdnings-show.

Tag det roligt. De basale almennyttige kundskaber som at kunne skrive læseligt for sig selv og andre, vhja de klassiske mindst avancerede skriveredskaber som blyanter med kulstift, som bare skal spidses af og til, er i min optik det vigtigeste. - Man behøver ikke tænde for dem. De kræver ingen miljøforurenende batterier. Og hvis de crasher kan man spidse dem igen.

Endnu mere i min optik fremmer det fornemmelsen for at skrivning er en af menneskets ældste og tidligeste kunstformer, som, hvis eleverne ønsker det senere i livet, bekræfter dem i at de her er i kontakt med åndens billeddannelse som også foregår på ægte (måske endda hjemmelavet) papir/lærred o. lign - grafitti - stenaldermalerier osv.

Og i disse tider med ACTA og al den virak, så er fordelen ved at (lære at) skrive og tegne på papir at det ikke så nemt lader sig misbruge af fantasiløse kopister som kun tænker på penge ved at stjæle andres frit delte ideer til egne kommercielle formål.

Desuden er faren for at arbejdet mistes ved sletning, fejl på maskineriet, crashed HD osv. og behovet for backup ikke nærværende.

Hvorfor så travlt??! Hvad er det som haster så meget??! Ro på. Vi når det nok. Vi er der allerede.
Lad lærerne selv bestemme. Befri skolerne for de neoliberale ensidige sekteriske IT-spekulanteri.

Skolen er ikke et reality-show. Lærerne ikke IT-agenter. Og børnes barndom, evner og fremtid tilhører dem selv og ingen andre.

Fingrene væk fra børnenes fremtid.

Martin Haastrup

"»Det er ikke, fordi jeg vil forhindre børnene i at skrive i hånden. Men det er bedre at vente med den motorisk vanskelige håndskrivning og i stedet komme hurtigt i gang med at bruge tastaturet. Helst allerede fra børnehaven og senest i børnehaveklassen. For jo hurtigere vi lærer at skrive, jo hurtigere lærer vi også at læse,« siger han."

Det er jo noget selvimodsigende vrøvl og volapyk.
Det er bedre at vente med at (lære) den motoriske vanskelige håndskrivning - og (lære at) bruge tastaturet...for således lærer vi hurtigere børnene at skrive...ved ikke at lære børnene den motorisk vanskelige håndskrivning på papir med blyant, lærer vi hurtigere børnene at skrive, ved at bruge tastaturet istedet??!

HVordan kan man lære børnene at skrive overhovedet, ved ikke at lære dem at skrive vhja den motorisk vanskelige metode med blyant og papir, men ved hjælp af tastatur??!

I min optik blander man vist tingene sammen her.

At lære at skrive på et tastatur, er altså ikke at lære at skrive. Det er blot eller kun, at lære børnene at bruge et tastatur til at trykke bogstaver ind på en skærm. Læring af brug af tastatur, er ikke læring at skrivning. Det er bare læring af brug af tastatur.

Det er her kæden hopper af og IT-propaganda-markedsføringen afslører sig selv.

Jeg siger ikke der er noget i vejen med at lære at bruge tastatur til at trykke bogstaver ud på en skærm med. Jeg siger, at hvis man vil lære børnene at skrive, så må man netop fastholde at det er godt og sundt for børnene (når de er nået en vis alder/modenhed...se længere nede) at øve sig i denne 'motorisk vanskelige håndskrivning'. - Og selv det argument er også udhulet i min optik, den motorisk vanskelig håndskrivning'. IT-propagandistisk.

At det skulle være 'synd' for børnene, at man kræver af dem, at de skal lære den motorisk vanskelige håndskrivning - Hvorimod det skulle meget bedre, at lære dem, allerede fra børnehaveklassen, 'den motorisk vanskelige teknik' at bruge et tastatur??!

Det er synd for børnene, at de skal tvinges til at lære den motorisk vanskelige håndskrivning, men ikke synd, at de skal lære den påståede motorisk lettere trykknap-tastatur-brug??! = At de i virkeligheden bliver opdraget til, ikke at gide overhovedet at lære at skrive selv, når de fra børnhaveklassen er blevet vænnet til det, jeg hermed skitsemæssigt viser er udtryk for motorisk dovenskab.

Og det er sagen i en nøddeskal for mit vedkommende. Som Rudolf-steiner BH-pædagog ihvertfald.

For at plædere for, at nægte at stille krav til børnene om den motorisk vanskelige håndskrivning men istedet kræve allerede og meget tidligere end man lærer håndskrivning i det hele taget - fremmer en åndelig og motorisk dovenskab hos børnene som sløver deres sproglige evner i det hele taget.

Altså det modsatte af hvad artiklen påstår.

Det er den samme videnskab, som den som påviser, at mennesker som fødes og lever i mørke, ender med at blive blinde. Ikke at kunne tåle lyset.

Der er en nøjere sammenhæng mellem ånds-evnen til at kunne læse og forstå og tænke i det hele taget og den finmotoriske selvdiciplin det kræver at kunne forme bogstaver på papiret læseligt for enhver.

Og så er vi tilbage igen hvor vi begyndte. For i min optik skulle der ikke være noget i vejen at man kan lære den skrivning via en gadget.

Men spørgsmålet bliver så igen: Hvofor så travlt med at lære børnene at bruge et tastatur??! - Og kalde det, forveksle det med at virkelig lære at skrive??! Og hvorfor allerede fra børnehaven af??!

Det er her retorikken i min optik reducerer til en simpel neoliberal IT-markedsførings-propaganda
med børnene, lærerne og skolerne som gidsler.

Læg dertil at, i min optik er skrivning og læsning slet ikke noget børnehavebørn har godt af at beskæftige sig med overhovedet. De har tværtimod travlt med og behov for at IKKE lære disse ting før de er modne til det. At det netop IKKE går for hurtiget for dem.

Intellektualiseringen af barnet også, i min optik (Steiners waldorfpædagogik) er et skadeligt fænomen som istedet for at fremme børnenes individuelle udvilkling og selvstændige tænkning HÆMMER den. Fremmer den åndelige og motoriske dovenskab og gør dem til HOVEDMENNESKER - ('Nørder') fremfor HELE mennesker, som både forstår værdien og mestrer at kunne bruge såvel H-ÅND - som ÅND.

Martin Haastrup

Populært sagt: Børnene bliver måske gjort HURTIGERE til at skrive via et keyboard eller en eller anden gadgets skærm-applikationer - men de bliver i praksis DUMMERE. = Sløvere, åndeligt og (fin-) motorisk dovne. = Uselvstændige, ukritiske, uimodtagelige = hjernevaskede.

Det er lidt den samme retorik der anvendes i artiklen som den hvis man påstod at hvis man VILLE VIDE MERE OM HVORDAN MAN LEVER LIVET I PRAKSIS, så bude man som det første og vigtigeste sætte sig foran fjernsynet og LÆRE PROGRAMMERNE og alle trykknap-funktionerne og fjernbetjenings-programmerings-mulighederne osv. udenad.

Billedlig talt! 8-)

Igen kæden hopper af for de fleste IT-brugere, som et resultat af IT-markedsførings-propagandaen om at man skulle kunne blive intelligent overhovedet af at lære at bruge IT.

Der er kun en ting man lære alt overordnet ved at lære at bruge IT og det er selvfølgelig at lære at bruge IT. 8-)

Man har stirret sig blind på formen. Indholdet kan altid diskuteres. Den viden som er tilgængelig overhovedet for en når man lærer-at-bruge-IT. Den viden, påstår jeg yderligere er for langt det mestes vedkommende værdiløs og ubrugelig iøvrigt. Men det en diskussion kan vi tage senere andetsteds. Men den er klart relevant i denne sammenhæng også.

Pointen her er blot, at man altså IKKE lærer andet ved at bruge IT end at lære at bruge IT.

Ved at lære børnene at bruge tastatur og gadgets skærmapplikationer, måske endda allerede fra børnehaven af, lærer man ikke børnene andet end at bruge tastatur og gadgets skærmapplikationer.

Siden hvornår er det blevet comme il faut og den ypperligeste visionære tænkning at ville reducere børnehaven, skolen osv til et gadgets-applikations-tastur-/Skrivemaskinekursus??!

Jeg forstår det simpelthen ikke??!

Meget kort sagt vil jeg sige at det opleves som om folk tværtimod, fremfor at blive klogere af (at lære-at-anvende) al denne IT-teknologi er blevet dummere. I betydningen sløvere åndeligt set. Åndeligt dovne. Ukritiske. Ligeglade. Passificeredede. Trætte. Udhulede. Deprimerede. Triste. Indtørrede. Kyniske. Agressive. Fjendtlige. Rigide. Firkantede. Ensidige. Emsige. Forstyrrede. Frustrerede. Intolerante. Anti-sociale. Neurotiske. Narcissistiske. Selvoptagede. Snobbede.Egoister... - Jeg beklager men det er sådan jeg oplever det.

For mig at se er det altsammen udtryk for en kæmpestor IT-markedsførings-historie: LÆR at bruge IT - som gør at alle, stort se, er faldet pladask for illusionen om at man skulle BLVIE KLOGERE at at LÆRE at anvende IT. For mig at se forholder virkeligheden sig stikmodsat.

Der er ikke nogen beviser for at man bliver KLOGERE af at LÆRE at anvende IT. Tværtimod.
At IT-producenterne blive RIGERE, er der ingen tvivl om. At adgangen til den 'INFORMATION', skulle være udtryk for en virkelig viden og 'sociale netværk' udtryk for virkelig social omgang kan også diskuteres. - Fordi man får adgang til en ubegrænset mængde af INFORMATION er det jo ikke ensbetydende med at denne er udtryk for virkelig viden, og at man skulle blive klogere af at have adgang til den. Tværtimod vil jeg snarere påstå: Sandsynligheden for at man bliver totalt forvirret og skrupfrustreret over at skulle sidde ved den her tidsrøver og søge efter nogen oplysninger som man alligevel aldrig finder, er altoverskyggende.

Man bliver heller ikke klogere om man køber ti encykopædier på hver 500 sider vel? Eller bedre til at skrive og formulere sig og forstå sprog ved at eje 25 ordbøger eller leksika?

Igen (adgang til) kvantitet af information er altså ikke lig med kvalitet af viden.

Jeg kunne blive ved. Det er (livs-) vigtigt det her!

Folk har ladet sig totalt hjerneblæse af IT-markedsførings-propagandaen og konskvenserne er frygtelige i min optik.

'D:E:R financierer på afbedrag din PC med Microsoft Windows 95 sofware og ny 500 MB HD og CD-drev 52 Rps, printer, skærm og mus osv - THANK YOU D:E:R!! - kan nogen huske den reklame? => PC-revolutionen som skulle ændre vores liv til det fantastiske!

Hvor fantastisk er det lige??! OG i hvilken retning??! Jeg kan ikke se det. Jeg forstår det ikke. Jeg er ked af at se hvordan folk er blevet hjernedøde af det.

Tværtimod var jeg en af dem som glædede mig over IT-s fremkomst, PC'n, men da jeg opdagede hvilket markedsførings-stunt hele den her vidneskabelige udvikling blev gjort til, græd jeg mine salte tårer og gør endnu mere nu - og især for børnene vores fremtids skyld.

Og sluttelig, det viser sig med protesterne over ACTA nu, hvad formålet med denne naturvidenskabelige landvininding bliver reduceret til, af mere eller mindre skruppelløst grådige antisociale osv. til et nyt DR 3.0. - Monopolisering igen. Patenteringen igen. Penge penge penge.

Ak. - Og ØV!!

LTG er læsning på talens grund oger udviklet af en svensk læseforsker Ulrikka ? i Sverige selvfølgelig. Da den tager springet over til Danmark misforstår man, hvad metoden går ud på og instrumentaliserer den til kun at handle om at børnene skal skrive om sne og det der sker når der er sne hjemme og i skolen. Det r selvfølgelig også vigtigt, men i den svenske metode, ja der taler man forskellige former for sne, hvordan sne staves, hvordan der kan være mange forskellige former for sne mv...

Martin Haastrup

Summa summarum, fordi nogen ikke kan adskille ægte sund pædagogisk didaktik og IT-markedsføring, fordi nogen blander disse ting sammen og påstår det tåbelige, at skolen bør satse på computere fremfor blyanter, behøver skolenerne jo ikke tage det alvorligt.

Udtryk for hvor aggressiv, skadelig IT-markedsførings-propagandaen er, bevises derimod ved det faktum at politikere og andre opinionsdannere tåbeligheder om at understøtte denne markedsføringshistorie, forklædt som pædagogisk didaktik fortjener hyldest fremfor dadel.

Antorini ser dog ud til at kunne stå nogenlunde op imod. Respekt for det. Så er alt håb ikke ude. Endnu... 8-)

Dialogboksen Luk program. ADVARSEL : Hvis du trykker på CTRL+ALT+DELETE igen lukkes computeren og du mister alle data i åbne kørende programmer. Vælg JA. 8-)

Hele tiden dette enten eller! Skolen skal på forskellige tidspunkter bruge begge dele. Når børnene kan bruge en computer meningsfuldt til at finde oplysninger og materiale, er tiden inde til at inddrage computeren også; men før da giver det ingen mening. Alt, hvad man ikke lærer, er noget, man ikke kan.

Martin Ammentorp

Ud over alle de pædagogiske overvejelser vedr. computerbrug i skolen, bør vi huske, hvilke enorme udgifter der allerede bruges på it-udstyr, som alligevel hurtigt forældes.
Vil befolkningen betale for det? Jeg tvivler - især når mantraet i mange år har været, at vi betaler for meget i skat.
(er lærer i folkeskolen og ivrig computer-, tablet- og smartphonebruger)

jens peter hansen

artiklen nævnes der Arne Tragetorn som har skrevet en fremragende bog ‘at skrive sig til læsning’, hvor man i 1.klasse i Norge lavede et forsøg, et eksperiment, med at ungerne i 1.klasse selv skulle skrive tekster om hvad de har lavet og lave billeder mm. til. Og så siden læse dem højt for hinanden.

Skriver Karsten Aaen.
Hvad jeg forsigtigt forsøgte at skrive var, at det har jeg og tusindvis af andre praktiseret i over 35 år.
LTG-metoden var den "religiøse" udgave heraf.
Al læseforskning går ud på at have forskellige tilgange til læsning. Det har faktisk også givet pote. Danske elever i de små klasser læser meget bedre nu end de gjorde for 20 år siden. Desværre læser de lige så middelmådigt i 8. klasse nu som tidligere.

Egne skriftlige frembringelser er med computerne blevet et kæmpefremskridt. Dengang skulle vi slås med spritduplikatorer eller stencilbrændere.

Men alle skal altså også lære at skrive i hånden.

Lisbet Jørgensen

JA - sålænge de sørger for at det ikke er trådløst !!!

Forbyd mobiltelefoner, DECT-telefoner og wifi på skoler og i klasseværelser af hensyn til børnenes sundhed. Sådan lyder en anbefaling fra en komité under Europarådet, der har 47 lande som medlemmer, heriblandt Danmark.

Masser af forskning underbygger. Senest:
Russian researchers affiliated with the Russian Academy of Sciences yesterday published two studies in Radiation Biology. Radiation Ecology that describe the effects of mobile phone radiation exposure on children’s bodies, showing that children’s bodies are more sensitive than adults, and showing an increased number of phonemic perception disorders, abatement of efficiency, reduced indicators for the arbitrary and semantic memory, and increased fatigue. A steady decline of the parameters over 4 years from high values to bottom standards has been found.

Sider