Nyhed
Læsetid: 4 min.

Skolen bør satse på computere frem for blyanter

Folkeskolen bruger for meget tid på at lære eleverne at skrive pænt og for lidt tid på at udvikle deres digitale færdigheder. Forskere, politikere og erhvervsliv efterlyser øget fokus på den digitale pædagogik i undervisningen
I stedet for at øve en pæn håndskrift bør folkeskoleelever hellere lære at skrive på tastatur meget tidligere i skoleforløbet.

I stedet for at øve en pæn håndskrift bør folkeskoleelever hellere lære at skrive på tastatur meget tidligere i skoleforløbet.

Jakob Dall

Kultur
6. marts 2012

Fortiden var analog og tilhørte penalhusene. Fremtiden er digital og tilhører computerne. Så i stedet for at øve en pæn håndskrift bør folkeskoleelever hellere lære at skrive på tastatur. Sådan lyder det fra en bred kreds af eksperter, politikere og erhvervsorganisationer, som opfordrer lærerne i folkeskolen til at bruge mere tid på at investere i elevernes digitale færdigheder end på at udvikle deres håndholdte skønskrift.

»Eleverne skal stadig have en læselig håndskrift, men der er måske ikke behov for at bruge så lang tid på at øve den, som man før har gjort. I dag bruger vi jo alligevel mest computeren og andre elektroniske apparater, når vi skriver til hinanden,« siger Dansk Industris chefkonsulent for forskning og uddannelse Sarah Gade Hansen.

Hun mener, eleverne bør introduceres til et tastatur langt tidligere i deres skoleforløb.

»Det er jo både fjollet og dyrt for samfundet, at så mange af os i dag ikke kan finde ud af tifingersystemet – og det skyldes blandt andet, at folkeskolen ikke for alvor har taget de elektroniske medier til sig,« siger hun.

Ifølge de officielle Fælles Mål for undervisningen i Folkeskolen skal alle elever, når de går ud af 9. klasse, kunne »beherske en læselig, personlig, sammenbundet håndskrift«.

Stjæler tid og fokus

Men spørger man Jeppe Bundsgaard, lektor i danskfag, it og didaktik ved DPU, er dét en alt for ambitiøs målsætning, som stjæler tid og fokus fra andre, mere presserende dele af undervisningen.

»Når der nu er så mange andre vigtige ting, eleverne skal nå at lære, så var håndskrivning måske et af de områder, man kunne slække lidt på,« siger Jeppe Bundsgaard, der lige som Sarah Gade Hansen mener, at danske folkeskoleelever bliver præsenteret for computere alt for sent i deres læringskurve.

Han henviser blandt andet til den norske forsker Arne Trageton, som har haft stor succes med at bruge computere i læse- og skriveundervisningen allerede fra første klassetrin.

»Det er ikke, fordi jeg vil forhindre børnene i at skrive i hånden. Men det er bedre at vente med den motorisk vanskelige håndskrivning og i stedet komme hurtigt i gang med at bruge tastaturet. Helst allerede fra børnehaven og senest i børnehaveklassen. For jo hurtigere vi lærer at skrive, jo hurtigere lærer vi også at læse,« siger han.

Jeppe Bundsgaard er ikke fortaler for, at man helt skrotter håndskrivning som fag i folkeskolen. Men han mener, det er udtryk for »et kulturelt efterslæb«, at vi fortsat prioriterer håndskrivning helt frem til 9. klasse.

»Den tid, vi bruger på at lære eleverne at skrive pænt, var bedre brugt på at lære dem at søge hensigtsmæssigt på nettet, at være kritiske over for kilder, at blive bedre til at kommunikere ansigtsløst og at samarbejde om projekter på tværs af kulturelle og geografiske skel,« siger Jeppe Bundsgaard.

Mangler en strategi

Undervisningsordfører for Liberal Alliance (LA) Merete Riisager mener heller ikke, vi i dag får nok ud af de digitale muligheder i grundskolen – der mangler både en strategi og en ordentlig infrastruktur for hele it-området, mener hun.

»Vi skal have fundet ud af, hvordan vi kan gå til skrift i folkeskolen på en digital måde. Jeg mener stadig, børn skal lære at skrive i hånden, for det lærer dem både noget om bogstaver og formgivning – men de skal også lære tastaturet og iPad’en at kende, og dét skal skolen hjælpe dem med. Hvis du ser på sms-kulturen, er den befængt med forkortelser og grammatiske fejl, og dér skal skolen forstå at koble det digitale med fagligheden, så de digitale værktøjer kan være med til at løfte læringen,« siger Merete Riisager, der er uddannet cand.mag. i digital pædagogik.

En rapport fra KMD viste for nylig, at der er stor forskel på, hvor langt de danske folkeskoler er med digitalisering, ligesom der er betydelig spredning i lærernes evner og erfaringer med brug af it og digitale læremidler i undervisningen.

»Det er afgørende, at skolen får flyttet læringen over i de digitale rum, for det er dér, børnene allerede er. Børn i dag tilegner sig allerede selv læring digitalt – det er ofte de voksne og skolen, som ikke kan følge med,« siger Merete Riisager.

– Og hvad så med håndskriften – hvor er den i alt det her?

»Det er klart, at når man inddrager nye områder, er der noget andet, man må bruge mindre tid på. Håndskrift har stadig en betydning i forhold til at forstå bogstaver og arbejde med formgivning. Men i takt med at læringsuniverset bliver stadig mere digitalt, ville det være naturligt, hvis vi brugte mindre tid på håndskriften,« siger hun.

Løber åbne døre ind

Men ifølge undervisningsminister Christine Antorini (S) er der ingen grund til at gøre håndskrivning og digitalisering til et enten/eller-spørgsmål.

»Eleverne skal selvfølgelig have udviklet deres digitale færdigheder, men det er vigtigt, at vi samtidig holder fast i håndskriften, for det er en kompetence, vi alle skal kunne beherske,« siger hun.

Hun mener desuden, Merete Riisager løber åbne døre ind, når hun efterlyser mere digital pædagogik. Regeringen har allerede afsat en halv milliard kr. til et it-løft af folkeskolen og stillet krav til kommunerne om, at de senest i 2014 skal have opgraderet hele den digitale infrastruktur.

»Vi skal opgradere it-kompetencerne i folkeskolen, og det skal integreres i alle fag, så vi hele vejen rundt får et løft. Men det ændrer ikke ved, at vi stadig har brug for håndskriftlighed. Og det er med dét udgangspunkt, diskussionen skal tages. Folkeskolen skal kunne begge dele,« siger Christine Antorini.

Serie

Håndskriften på retur

Engang var håndskriften en naturlig del af ethvert dannet menneske. I dag er den ved at forsvinde ud af vores kultur. Computere og smartphones har fortrængt den personlige skrift, og efterhånden bruger vi den kun, når vi skriver dosmersedler og postkort. Men skal vi sørge over tabet? Eller skal vi glæde os over de teknologiske erstatninger? Information sætter fokus på en klassisk færdighed, der så småt er ved at glide os af hænde.

Seneste artikler

  • Født med blyanten forrest

    16. marts 2012
    Kirsten Hammanns seneste roman er den første, hun har skrevet på computer. Indtil for få år siden forfattede hun alle sine bøger i hånden på stenogramblokke, som hun opbevarede i brandsikre bankbokse. Det var et håbløst system. Men det førte en særlig skrivestil med sig
  • Hånden er hjernens seismograf

    14. marts 2012
    I årevis har Anny Bennike rådgivet myndigheder og advokater om forfalskede testamenter og anonyme breve. Hun har afsløret både Rasmus Trads og Stein Bagger – og så hævder hun, at vores krogede kragetæer kan sige noget om, hvem vi er. Hvis bare vi lærer at tyde dem
  • Danmarkshistorien forsvinder ud i cyberspace

    12. marts 2012
    I Håndskriftafdelingen på Det Kongelige Bibliotek forbereder man sig teknisk på den dag, hvor håndskriften definitivt er et dødt håndværk. For hvordan sikrer man de afgørende skriftlige kilder til historieskrivningen, når alt foregår på en skærm?
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

@Steen Jensen

Spild af tid, skriver du.
Det er jo så din mening.

Personligt mener jeg, at det er en fordel - for mange børn - at lære nogle helt basale færdigheder i at forme bogstaver, før de begynder at taste.
Lidt i retningen af at kunne krybe før man kan gå, hvis du kender den talemåde.

Der er en forskel på helt praktisk at have SKABT bogstaver på et stykke papir, som man kan vifte med og sige "Det har jeg skrevet!".
Hvis det foregår på en skærm, så kan det slettes hurtigere end du kan sige "tidsspilde".

Jeg kan ikke følge din tanke om at børn spilder tiden med at lære at skrive på et stykke papir. Tvært imod fatter jeg ikke, hvad det er, der skal gå så stærkt. De skal jo også lære at læse og ikke mindst at forstå, hvad der står i teksten.
Giv dog tid.
De når det nok.

(hastværk er lastværk)

Men den første tekst skrevet på en pcer kan sende til mor/far/bedsteforældre - se hvad jeg kan eller ændres til tusindvis af pæne skrifter/sættes ind i nye ssammenhænge f.eks billeder osv osv - det tror jeg ikke er spild af tid.

Lad dem dog lave skønskrift i formning - enig med dig i at det giver noget st skrive bogstaverne selv. Det tvangsmæssige element skal bare fjernes.

Men hvorfor skal drengene, generalisering, straffes med skønskrift.

Som aktiv deltager i den teknologiske udvikling siden 1980'erne er mit standpunkt klart.

Man skal kunne tænke og fungere UDEN strøm.

Computere hører kun hjemme i folkeskolen som et supplement ikke som et hovedværktøj.

Det er i forvejen en så stor opgave at lære at læse og skrive og regne at de færreste kommer ud af folkeskolen med disse færdigheder i top.
Men de er strengt nødvendige hvis man vil udvikle en selvstændig tankegang. Eller bliver man henvist til at leve livet på overskriftniveau.

Børn er nogle gode "aber", det som uvidende journalister kalder gode computeregenskaber er ofte blot "efteraberi" uden nogen form for grundlæggende viden bag. De ved hvad der sker når man trykker på en tast - et ikon m.m. Men de ved ikke hvorfor og hvordan. De er "blot" brugere.
Vi underviser vel ikke i brug af hammere i folkeskolen?

Men har du de grundlæggende færdigheder på plads kommer alt det andet helt af sig selv,
Computeren og computerbetjening må ikke være målet men kan indgå som et af mange midler.

Jamen det kan jeg jo slå op på internettet.
Ja hvis du ved hvad du skal søge efter og er i stand til kildekritik.

Men uden grundlæggende viden i selve hovedet opstår nye og gamle tanker ikke. Så er det som i Orwells 1984, kan begrebet ikke udtrykkes i sproget - opstår tanken slet ikke. Det kan vi desværre allerede se resultatet af i vores dybt populistiske samfund. En så rå og forsimplet debat vi har oplevet i det seneste årti ville slet ikke være muligt i et samfund hvor deltagere har kritisk sans og selvstændig tankegang.

Men de fleste børn bruger jo en computer helt naturligt inden de kommer i skole - hvorfor skal de så til at skrive med en blyant ?
Nutidens børn har ikke brug for at lære at bruge computeren - de bruger den allerede som et værktøj - ligesom vi brugte en blyant.

" Jens Nielsen:
De ved hvad der sker når man trykker på en tast - et ikon m.m. Men de ved ikke hvorfor og hvordan. De er “blot” brugere.

Har du kørekort ?
Hvis ja, ved du så hvordan en bil fungerer ?

Kan du se den bagvendte argumentation du bruger ?

@ Steen Jensen,

Nej jeg har ikke kørekort - men jeg ved hvordan en bil virker helt ned i detaljen - så¨jeg kender bilen både som værktøj med fordele og ulemper og jeg kender også bilens rolle i samfundsudviklingen, som kulturobjekt osv.
På baggrund af denne viden har jeg så selvstændigt udviklet holdninger til alle disse forhold.

Min pointe var blot at computeren har fået en aura af magi over sig. Som et mirakelmiddel der får alle andre faktorer omkring indlæring til at blive betydningsløse. Jeg ønsker blot at vore børn ikke blot bliver overfladiske "brugere". At de er kunstneren der kender sit materiale og formår og forstår at få det bedste ud af dem og sig selv. I stedet for kunstneren der "kun" prøver sig frem.

Jeg ønsker jo også, at vi skaber selvstændige og reflekterende børn i folkeskolen.
Kan bare ikke se, at det kun kan ske ved at terpe bogstaver/skønskrift i skolen og ved at bandlyse computeren.

Computeren er et fantastisk hjælpeværktøj - der specielt støtter de svage elever i at kunne lære at læse og regne uden svære motoriske øvelser samtidigt, der stjæler focus og energi. Så de har en chance for at nå dertil hvor reflektionen starter.

Martin Haastrup

Hvis man kender lidt til Dr. Rudolf Steiners Waldorf-pædagogik, i feks Steiner-skoler, Steiner-børnehaqver o.lign er erfaringen den, at med denne pædagogik, når man utrolig langt med såkaldt svage elever, ved tålmodigt og indfølende at støtte dem i at lære at læse og skrive.

Når indlæringen i stedet for tvang og at henvende sig til hovedet og den rent intellektuelle forståelse, henvender sig til det viljesmæssige i barnet/den unge.

Det bemærkelsesværdige består i, at disse unge mennesker, som også indbefatter monogolide (Down Syndrom), autister, spastiske osv - som af den etablerede skole og undervisningssystem er opgivet, som 'dumme', 'uden indlæringsevner', 'lav i IQ' osv – v.hj.a. af kunstneriske didaktiske metoder (Rytmisk undervisning, gentagelse, ’lemme-undervisning’ = hvor man benytter sig af viden om sammenhængen mellem (fin-)motorik og udvikling af sprogfærdigheder - det viljesmæssige element oa) - opnår man forbløffende resultater med disse unge mennesker.

På bla. Marjatta-hjemmet, http://www.marjatta.dk/ har man opnået forbløffende resultater med elevers musiske færdigheder, som igen indirekte fremmer sprogudviklingen hos hæmmede.

Alt dette understøtter og bekræfter, hvor vigtigt det er for børnene og de unge at modtage en undervisning, som er præget af omsorg og tålmodighed og kunstnerisk/viljesmæssig indfaldsvinkel til det at lære at skrive og læse. Noget de aldrig ville kunne opnå ved hjælp af en computer/gadget.

Det er faktisk ikke så længe siden, at man i den konventionelle skole benyttede sig af disse kreative måder, at indføre børnene i disse ting på. Da man feks. startede med at lade børnene tegne sole, solopgange, solnedgange, for tilsidst i metamorfiseringen at ende op med bogstavetet O.

Den kunstneriske/kreative måde, at langsomt, tålmodigt, omsorgsfuldt, kærligt, med rugevarme at indføre børnene i bogstavernes verden er truet af al denne rigide vilje til at pæce og intellektualisere børnene før de overhovedet er parat til det.

Det gør børnene usikre senere i livet, viljessvage, hæmmede i deres viljes-liv, i deres følelsesliv, fantasiløse, udhulede, tomme, trætte, at pæce dem frem på det intellektuelle niveau i skolerne, udenadslæren.

Hvorimod erfaringen klart viser, at hvis man lægger denne kreative eller kunstnerisk prægede, viljes-bund, lader dem gå i cirkler, 'O', lader dem hoppe i ’A’ med benene og lave 'A' med armene, lave 'O', lave 'I' med kroppen, o.lign. - styrker man barnets viljeskræfter og således indirekte dets intellektuelle/mentale/åndelige/sproglige evner.

De bliver åndeligt vakte af det. Selvstændigt tænkende, selvstændigt formulerende, opnår en nuanceret og langt mere avanceret sprog-og formuleringssans end de som ’kun’ modtager den intellektuelle tvangs-skrive-undervisning om at fylde stilehæfter med skønskrift.

På den måde kan man i min optik sige, mht det sidste, at kritikerne har en pointe. Den gammeldags rigide stokkemetode udi skønskrift-undervisningen. - Problemet er imidlertid blot i min optik, at man ikke har forstået årsagen bag, hvorfor man egentlig startede med denne skønskrift-undervisning.

Man har mistet grundlaget. Glemt det. Denne viden om sammenhængen mellem finmotoriske øvelser, som gerne bør være af kunstnerisk art, som anført ovenfor, og barnets sprogudvikling – sammenhængen mellem formsansen og sprogsansen og dets viljesudvikling, (fin-) motorikken – denne viden og forståelse er gået tabt for skolerne i dag.

Mig bekendt er det kun i Steiner- og lign alternative skoler at denne viden søges bevaret og fortsat udviklet.

At ville reducere skrive og læseundervisning til et computer/gadget-bruger-kursus, måske allerede fra børnehaven af, lammer børnenes vilje og vil få de mest fatale følger når de vokser op.

Den er selv det ultimative tvangs-skrive-kursus. Her bliver børnene allerede fra børnehaven af gjort til mekaniske keyboard-bogstav-trykker-mannequinner.

- Få følger af usikkerhed, som så ikke nødvendigvis viser sig som usikkerhed, men drimod et forsvar mod den: Rigiditet, tomhedsfølelse, ensrettethed, viljessvaghed (forstået som manglende vilje til at tænke selv, føle selv, ville selv, danne selvstændige holdninger oa) – fjendtlighed, asocial adfærd, kategorisk pedantisk tænkning o.lign. => 2.

Martin Haastrup

2.
Min påstand er, at vi allerede længst befinder os i denne skæbnesvangre udvikling, nedadgående udvikling, hvor den åndelige og viljesmæssige dovenskab, viser sig i debatter og lign. Især har vist sig under VKO. En bevidst fremme af kategorisk og ensidig tænkning.

Nuanceringen, evnen til at nuancere, er ved at gå tabt. Kun de mest larmende og kategoriske argumenter får opmærksomhed. Finfølingen er yt. Denne råhed vil blive værre og værre hvis man, som artiklen plæderer for, giver op overfor børnene og svigter dem, med hensyn til at lære dem at udvikle disse krævende finmotoriske øvelser.

– De kan bare lære at trykke bogstaverne ind på en skærm vhja et tastatur. Det går meget hurtigere.

Sikkert, men den hurtighed sker på bekostning af en sund og rolig udvikling af det hele menneske.

Ganske vist kan man få en masse robotter, ensrettede mere eller mindre, uselvstændige, uanuancerede osv på den måde. Men er det den fremtid vi ønsker os?

I øvrigt er der slet ikke tale om noget enten eller.

Personlig hilser jeg IT-udviklingen velkommen.
Men jeg stejler mod misbruget af den. Jeg stejler mod ’religiøsificeringen’ af den.

Det som det drejer sig om, er at udvikle forståelse for, hvornår børnene/de unge er klar til/modne nok til at begynde at bruge disse som redskaber. Når de har fået et solidt fundament at stå på.

Jeg bygger selv mine egne computere fra grunden af. Vedligeholder og programmerer dem. Men jeg ser dem netop ikke af den grund som svaret på alle mine opgaver her i livet. Kun en del. Jeg erkender og accepterer deres muligheder. Og, ikke mindst, begrænsninger.

Man bruger jo heller ikke en hammer til at slå søm i. Vel? Computere er kun gode til nogen få ting.
Og stadig vil jeg påstå at IT-udvklingen er meget primitiv og præget af en slags kommerciel religiøsitet, som i stedet for at virkelig at få folk til at lære hvilke værktøjspotentiale de kan være, så fremmer man en ’bruger-dumhed’.

Folk skal bare gøres afhængige, fordi nogen enøjede spekulerer i profit. Tænk på de mange småprogrammer, spil osv, ’shareware’ som dannede optakten til PC-'revolutionen' og min optik i praksis demonstrerede en en slags ny-anti-tvangs-kommerciel-holdning.

- At nu stod den mulighed for døren, at endnu flere kunne få FRI ADGANG TIL ALVERDENS VIDEN osv – Dette er, med især protesterne over ACTA – igen beviseligt blevet forpurret fordi penge- og patent-interesser igen vil dominere.

Så i stedet for OPLYSNING, fremmer man igen IDIOTI. Det minder om munkene og visse religiøse bevægelser i middelalderen som blev skriftkloge
og ville bevare al viden og visdom for sig selv. For magtens skyld. Se feks filmen "Rosens Navn" af Umberto Eco. - På samme måde idag, vil snævre penge-og patent-interesser hæmme udviklingen af et FRIT INTERNET FOR ALLE.

Det er meget meget trist synes jeg. Og derfor er man desværre nødt til at være på vagt overfor sådanne sammenblandninger, som ganske givet ikke er bevidst, og det er netop dét, som er problemet her, som jeg har beskrevet det ovenfor, råheden, den kategoriske ufølsomhed, unuancerethed, den bliver mere og mere normen,

Man er sig ikke bevidst om den, den bliver mere og mere almindelig, gængs – altså sammenblandningen, når man ikke længere kan og nægter at (gen-)lære, at skelne sin egen (ubevidste)markeds-føring af IT overfor skolerne fra alm. sund pædagogisk didaktik.

- Når pædagogisk didaktik bliver reduceret til IT-marekdsførings-retorik...

Eller når pædagogisk diadaktik bliver religion.
Det er lige skidt.
Dem der alene kender sandheden er de farligste.

Martin Haastrup

Steen Nielsen : "Men de fleste børn bruger jo en computer helt naturligt inden de kommer i skole - hvorfor skal de så til at skrive med en blyant ?
Nutidens børn har ikke brug for at lære at bruge computeren - de bruger den allerede som et værktøj - ligesom vi brugte en blyant."

Steen, det er jo ikke noget argument. Man kunne ligesåvel spørge: Når de fleste børn bruger en PC helt naturligt inden de kommer i skole, hvorfor skal de så IKKE til at skrive med en blyant? Eller hvorfor skal de så OGSÅ bruge den i skolen?

Og endnu mindre er dit andet bidrag et sagligt argument, hvor du faktisk modsiger dig selv: Nutidens børn har ikke brug for at lære at bruge computeren, de bruger den allerede som værktøj. - Ja. = De får rigeligt af computer derhjemme, så skolen behøver ikke at bruge ressourcer på at gøre sig selv til PC-eller keyboard eller andre applikations-kursist-undervisere - men kan istedet bruge tiden på at lære børnene noget som de IKKE kan, nemlig læse og skrive UDEN brug af computer.

Tilsidst må jeg sige her, at jeg finder at al retorik i den grad, for sagen om at skolen bør satse på computere fremfor blyanter - atter og atter understreger i min optik, hvor meget der er brug for at skolerne bliver mere eller mindre fristed for IT.

Folk er fuldstændig hjerneblæste og hjælpeløse når de bliver konfronteret med alm. helt grundlæggende læse og skrive-færdigheder, argumentationsfærdigheder, tænkning, saglighed, forståelse - HVORFOR SKALVI have al det besvær? Skriger man i kor. Nu var livet lige blevet så dejligt uforpligtende og automatisk - klik klik - zap zap - vi GIDER ikke LÆRE noget, som kræver nogen særlige motoriske ressourcer = dovenskaben og bekvemmeligheden som følger med når man vænnes til at kun bruge computer til og som skrive-læse-værktøjer.

UNDERHOLDNING.

Den åndelige bekvemmelighed, den åndelige dovenskab, som på sigt fører til at al virkelig indlæring erstattes af udenadslære og hukommelsesundervisning.

UNDERHOLDNING.

Det mest mærkelige i min optik er, at man ikke selv kan se det - at man modsiger sig selv - man vil tilsyneladende et opgør med forne tiders tvang om skønskrift - men samtidig har man ingen skrupler med SELV at ville tvinge børnene til at bruge tablet-computere eller hvad man nu kalder det allerede fra børnehaven.

Tvang om skønskrift erstattes med tvang om brug af tablet-computere. Og allerede helst i børnhavealderen.

Hvad er forskellen på tvang? …

Og som jeg har anført en til flere gange, det er denne søvngænger-agtige zombie-mentalitet, som i min optik, beviser den skadelige indflydelse af for megen og forket brug/administration af brug af computere osv. har på mennesker.

De falder i søvn. Ligesom man falder i søvn foran fjernsynet. Bevidstløshed. Man bliver slave. En robot. Som en narkoman. Og ja, jeg er ked af de tilsyneladende hårde ord. Men det er altså sådan det forholder sig.

Man bliver ikke klogere af alt man kan eje i denne her sammenhæng.

Man bliver klogere af at kunne sætte ting i relation til hinanden. Lære at mærke forskellen, den kvalitative forskel der er på at skrive i hånden, med ånden om jeg så med sige – og så skrive hurtigt på et keyb. og lign.

Det er det som det handler om. At kunne mærke forskellen i sig. Jeg taler ikke om at bandlyse nogen computere. Jeg taler om at mærke forskellen. At lære sig det helt grundlæggende først. Senere kan eleverne jo gøre hvad de vil som de vil. Det gør de jo alligevel.

De fræser hjem til deres computere og skærmer sig bag skærmene, bipper med sine kammarater over mobilen, og leger med deres gadgets.

UNDRHOLDNING.

Og når tanken går på stilen, som skal afleveres i morgen, så går tanken på, at bare man dog kunne finde en stil at kopiere og printe ud og aflevere, så man slap for at skulle tænke selv og gøre sig besværet.

Der er ingen nyheder hvad det angår. Selvdicplin er ikke noget man fødes med. Det er noget man opdrages til, hvis man er heldig. I værste fald må man gå den lange trange vej og lære sig selv det igennem livet, hvis man altså vil videre i livet. For helt grundlæggende må vi dog her kunne blive enige om at ligesom med mad og drikke - uden selvdiciplin duer helten heller ikke.

Og det er denne bekvemme og magelige, behagelige bevidstløshed, som er så vanskelig at sætte op i mod, for de som er blevet ofre for den, kan ikke se den, som også resultatet af en tvangsmæssig brug af PC, for de oplever den jo som frihed, som en bekvem behagelighed.

Dejlig fri for al den besværlige selvdiciplin. Al den krævende motoriske indsats.Fy føj. Hvorfor skal vi overhovedet bevæge os ud i verden og lære noget? Vi kan so snart sagt bippe og klikke os til det hele. Ligge og klikke...

Hvorfor får vi ikke snart et rullende fortov, når man kan lave rulletrapper, så kan man vel også lave rulle-fortove. - Så er det godt at man kan rulle på fortovet i stedet… 8-) For selvom vi er blevet mere dovne, skal det jo gå hurtigere! 8-))

Og det er disse farer, bekvemmeligheden, som vi er nødt til at gøre op med og lære eleverne, som kan følge med for meget og for forkert brug, misbrug af IT. Og at de, som lever af sælge IT-isenkrammet NETOP i sagens natur har som interesse at du bliver misbruger. Nogen skiltning som med alkohol: 'Bør nydes med omtanke' - skal vi nok vente længe på at se, når det drejer sig om markedsføring af IT... 8-)

At du hænger online i døgndrift. - At du klikker op på deres hjemmeside. - At du gør dig afhængig, helst slave (med det siger de selvfølgelig ikke højt, endu mindre indrømmer) - af deres produkter og tilllægsprodukter, at du lader dig overbevise om at du har brug for al deres gejl. At du ikke behøver at lære at læse og skrive mere, når du har dit trådløse key! At du faktisk ikke behøver at lette røven mere overhovedet. Du kan have det hele i hovedet og bippe, klikke og zappe dig til resten!

Bare du husker at betale!!!

At nu er det er meget hurtigere og lettere at klikke med musen på et ikon, 'læg i indkøbskurv', i stedet for at sætte sig på cyklen, køre gennem trafikken og finde butikken, som har de varer, som du har brug for. - Gå på grønttorvet og lugte til grøntsagerne, er de friske osv. Det kan man ikke på nettet. Der er det hele reduceret til en stor klik-knaps skærm-applikation.

TV-SHOP! Ver. 5.0.

Hold da op.

Steen Jensen siger: Hvor tit bruger bloggens kommentatorer papir og blyant ?
Hvorfor skal børnene så spilde tid på at lære det ?

– Spilde tid… - på at lære…dét….

Information! Kan vi ikke snart få en rigtig papirs-blog!!? For pokker!!!

- Med gratis udlevering af blyanter! - Og en gratis spidse-slave, tak! 8-)

Håndskrift kontra tastatur? Jeg tror udfordringen ligger i kroppen. Det praktisk-musiske. Det er godt at bevæge sig, bruge sin krop. Herunder skrive og tegne. Men kroppen bliver ikke udfordret af at sidde ned og gøre noget. Uanset at det er en skrive- eller en tasteopgave.
Vi sidder måske og ti-fingrer den i dag. Om 25 år vil det måske være muligt at skrive med blyant her på bloggen. Men den fælleskulturelle forståelse, som går igen fra børnehave, over klub- og sfo-miljø, ind i folkeskolen (inkl. privatskoler) er at kroppen ikke er vigtig.
Hvis jeg nævnte dans som modsætning til det vi taler om her, hvad ville i så sige?

Og tak til Martin Haastrup, for både underholdende og velskrevne indlæg. Du har fat i en rigtig lang ende - bortset fra din konspirationsteori rammer for bredt - det er Microsoft der er skurken i den danske folkeskole. Over 90% af skolernes IT bliver afviklet på Windows. I 80'erne gik det galg. I mangel på en læringsstrategi (det der med computere, det er vel ikke så vigtigt SOM AT SKRIVE!!!) så satte man den kommunale IT-afdeling til at implementere et IT-læringsmiljø på skolerne. På den måde kom den kommunale administrations behov til at gælde for folkeskolen. Det var en pædagogisk katastrofe. Hvor skolen havde brug for frihed, åbenhed og muligheder fik den den et system baseret på lukkethed. Så, Martin Haastrup: I min optik er skurken meget konkret. Det er Windows-platformen. Det argument som nu og dengang lød fra det firma, der enerådende har lagt konditionerne for brug af IT i folkeskolen har været sikkerhed, sikkerhed og atter sikkerhed. Mere og mere for hver ny Windows-version. Det er den konkrete katastrofe, at vi ikke var klogere dengang det hele startede. For der er ikke noget der er sikkert. Slet ikke i folkeskolen. Og slet ikke på en Windows computer. Måske slet ikke nogensteder.
Så jeg kommer vel egentlig naturligt hjem igen til mit foregående indlæg. Dans. Krop. Måske er det udfordringen for det netværksbaserede samfund. I vores liv udenfor og indenfor børnehaver, sfo'er, klubber, folkeskoler og måske endda også videregående uddannelser. At vi skal have kroppen med.

Kort replik:

Børnene skal jo ikke lære at bruge computeren i skolen - de kan de jo - de skal bruge den som et værktøj - så de kan lære alt det andet du efterspørger nemlig "helt grundlæggende læse og skrive-færdigheder, argumentationsfærdigheder, tænkning, saglighed, forståelse"

Jeg tror du lader dine lidt fastlåste forestillinger om verdens indretning sætte begrænsninger op for hvordan undervisningen i folkeskolen kan sammensættes med et godt resultat.

Martin Haastrup

Kære Martin Gerup - Mange tak i lige måde. Så er mit arbejde ikke gjort forgæves. Jeg værdsætter dine ord. Tak igen.

Jeg er fuldstændig enig med dig i øvrigt. - Jeg har blot bevidst valgt at fokusere og fastholde min argumentation på det rent pædagogiske-faglige i denne debat.

Men du har fuldstændig ret. Og jeg nævner det jo også indimellem: Penge og patentinteresser er selvfølgelig (også) det underliggende spørgsmål.

Ja, jeg starter ud med at konstatere netop dette, at ifølge min optik og social tregrening - http://tregrening.org - http://tregrening.org/download/index.html - (burde) skolerne være frie selvstændige ånds-organisationer/kooperationer, som ikke, udtrykkelig ikke, domineredes af det politiske og økonomiske livs interesser.

Ergo når pædagogisk didaktik bliver reduceret til IT-markedsførings-retorik.

Tænk på, hvordan, hvergang menneskeheden tager et nyt skridt mod oplysning, så bliver det altid først søgt forpurret af interesser, som pga. af magtinteresser bevidst vælger holde udviklingen tilbage, hindre folk i at blive virkelig oplyste:

I middelalderen, da latin var det eneste sprog Biblens og Videnskabens ord blev skrevet på og det kun var munkene i munkeklosterne, som beherskede dette. Jeg henviser igen til Umberto Ecos film "Rosens Navn".

Nogen hundrede år senere var magten centreret i Rom. Martin Luther og hans Reformation, medførte at man omsider frigjorde sig fra Roms overherredømme og skrev sine egne oversættelser på sit national-sprog oa.

Oplysningstiden.

Og nu står vi igen i samme situation. ACTA-demonstrationerne...

Altid det samme tema: Nogen få tilraner sig patentet og fastholder bevidst folk i uvidenhed, ensrettethed, alene for penge og magten skyld.

Helt uden for denne tråds emne går også medicinal-industriens patent og ikke pat-i-ent - interesser. Som man kan læse mere om på: http://www.laleva.cc/dk/rath_042003dk.html

Så jeg er ukuelig optimist. Før eller siden vil det styrte sammen som et korthus, det er allerede i gang og skolerne vil frigøre sig fra det økonomiske livs kneblerier.

I en anden tråd om skønskrift læste jeg den arrogante udtalelse som også ofte præger Naturvidenskabens ensidighed, at skønskriften skulle være en parantes med comuternes fremkomst. Hvilken arrogance! Det er jo løgn mand. Det forholder sig stikmodsat: Det er computeren som stadig er blot en parantes.

Skriftsprog, form- og billeddannende udtryk med hånden, og ånden, strækker sig tilbage til hulemalerierne!

Vi svigter eleverne hvis vi lader dem i stikken og giver efter for den neoliberale markedsførings retoriks ensidighed og sammenblandning med og forråen af virkelig sund helhedsorienteret pædagogisk didaktik. Vi lader dem i stikken.

Den neoliberale IT-markedsførings-retorik taler til den dovne svinehund i mennesket. Under påskud at ville oplyse slavebinder den i stedet mennesker til at gøre sig til overintellektualiserede nørder, hovedmennesker, som får et dårligt og ja endog destruktivt (selvhad) syn på sin egen krop og viljes-arbejde, krop og bevægelse.

Der er ikke noget nyt under solen. Sådan var det også under industrialiseringen: Stridsomt manuelt arbejde, med hænderne, snavset beskidt arbejde, praktisk arbejde, blev set på som noget mindreværdigt, noget dadelværdigt – for de dumme.

Forestillingen om det rene, lette, ånds-arbejde, skriverkarlene, bankerne, forretnings-folkene, politikere, bureaukrater osv., forestillingen om denne type arbejde blev derimod idealiseret, spidsborgelighedsidealet - filisteriet.

Det er stadig problemet. Denne ensidige forestilling om at praktisk manuelt arbejde, kropsarbejde, praktisk sans, ikke kan kombineres med åndens arbejde. Igen den her enten-eller tænkning, sort-hvid tænkningen. Fanatisme.

Mens en større sandhed er, at netop, først det hele menneske, som behersker både hånd og ånd-s arbejde er virkelig fri. - Fra ånds-aristokrateri...filisteri...snobberi...'s tyranni. 8-)

Vi må tale meget mere om det her.

Haastrup har blandt mange andre ting intoduceret et interessant ord i denne debat: Åndskrift.

Henrik Darlie

Da jeg var ny i skolen fandt jeg det mere interessant at tegne andet end bogstaver, (det er da røvsygt) måske er det derfor jeg skriver så dårligt? Til gengæld kan jeg programmere, det lærte jeg mig selv, og jeg har altid fundet det sært at nogen tilbeder klieskrift, kridt, fjerpen, blyanter, kuglepenne eller hvad det nu måtte være, IT er andet og mere end at trykke på taster, jeg forstår ikke forskrækkelsen og ej heller bagstræberiet.

Sider