En sort film om lyserød modstand

Tysk dokumentarfilm leverer førstehåndsberetninger om de ydmygende omstændigheder for homoseksuelle, der forsøger at undgå værnepligt i Tyrkiet. Og kun en af hovedpersonerne tør vise sit ansigt, resten er anonyme
Identitet. De tyrkiske homoseksuelle mænd i en film om homoseksuelle værnepligtige i Tyrkiet filmes alle – på nær én – i ekstreme closeups, der kun viser deres mundparti og dermed forhindrer genkendelse.

Identitet. De tyrkiske homoseksuelle mænd i en film om homoseksuelle værnepligtige i Tyrkiet filmes alle – på nær én – i ekstreme closeups, der kun viser deres mundparti og dermed forhindrer genkendelse.

fra filmem ’Cürük’
22. marts 2012

 

 

I Istanbuls gader kan man blive tvunget til at springe for sit liv, når biler behængt med hujende mænd kommer drønende.

Man tror måske, at et lokalt fodboldhold har vundet. Men foregår det om foråret eller efteråret, så er der stor sandsynlighed for, at de larmende korteger fejrer endnu en ung mands værnepligt.

For aftjenes, det skal den 15 måneder lange værnepligt – af alle mænd i Tyrkiet. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, såsom sindssygdom eller homoseksualitet. Som så først skal stadfæstes under militærlægers ydmygende undersøgelser.

Det har man tidligere kunnet læse om her i avisen såvel som i akademiske afhandlinger og i en rapport fra Human Rights Watch. Men nu kan man møde førstehåndsvidner i tyske Ulrike Böhnischs dokumentarfilm The Pink Report – eller Cürük.

Juridiske konsekvenser

Eller møde og møde. De tyrkiske homoseksuelle mænd filmes alle – på nær én – i ekstreme closeups, der kun viser deres mundparti og dermed forhindrer genkendelse.

»At optræde som bøsse foran kameraet, skræmmer mig ikke,« fortæller en af dem.

»Men at være bøsse og tale om værnepligt kan have juridiske konsekvenser for mig.«

Artikel 301 i den tyrkiske straffelov gør det nemlig ulovligt at fornærme den tyrkiske nation og tyrkiske institutioner, og disse herrers fortællinger menes åbenbart at kunne støde det magtfulde tyrkiske militær.

Og det er da heller ikke lige frem billedet af et moderne tænkende eller humant indstillet militær, der præsenteres.

Bibliotekar eller tekniker

Tag bare filmens to titler. Cürük er tyrkisk for ’rådden’, men også nedsættende slang for ’bøsser’. Samtidig er det også øgenavnet for den personlige rapport, der fritager en mand for værnepligt, om han så er sindslidende eller homoseksuel. The Pink Report er så igen slang for selvsamme rapport, men kun med reference til bøsser.

Homoseksualitet er ikke ulovlig i Tyrkiet eller i det tyrkiske militær, men når man melder sig som homoseksuel for at undgå værnepligt, bliver man kasseret med henvisning til sundhedsregulativets artikel 17/4 – det afsnit, der har overskriften ’Psykoseksuelle sygdomme’.

Man bliver så sendt til den psykiatriske enhed for at blive undersøgt nærmere. En mand i The Pink Report fortæller, hvordan han stod på en rød cirkel på gulvet foran et lægepanel på minimum 10 mand, og hvordan de to andre undersøgelsesofre i rummet var sindslidende.

En anden fortæller, hvordan han udsættes for en gammel amerikansk test fra de tidligere 1970’ere og sættes til at tegne et hus og svare på spørgsmål som »vil du helst være bibliotekar eller tekniker?«

Og hvis ikke dét overbeviser lægerne om ens uegnethed og skadelige virkninger på tyrkisk militær, så må man lade sig underkaste en anal undersøgelse eller levere dokumentation via film eller billeder.

»Vi spiste en god middag og blev lidt fulde. Vi røg også nogle joints, og da vi var blevet en smule høje gik vi i gang. Det var selvfølgelig svært at finde en stilling, hvor mit ansigt, min røv og min pik var med i billedet på én gang. Det var kompliceret. Jeg kan joke med det nu, men det var hårdt (...) Det var som en voldtægt,« siger den eneste mand i The Pink Report, der tør stå frem foran kameraet. Hvilket givetvis skyldes, at han i dag bor i Berlin.

Maskulint miljø

Kravet om videoer eller fotos er angiveligt blevet stoppet, da det strider mod Menneskerettighedskonventionen. Men arkivet med de ydmygende billeder og film og rapporter består. Det findes på Ankaras militærhospital og bliver drilsk kaldt for det største statsejede bøssepornoarkiv i verden.

Men tag ikke fejl. Det tyrkiske militær vil skam gerne have homoseksuelle i deres rækker. De vil bare ikke have feminine bøsser, som de tilskriver en passiv, modtagende seksualitet. Det sker ud fra antagelsen, at rigtige mænd tager (hullet, som er et hul, som er et hul), og at det kun er dem, der modtager, der er egentlige bøsser.

Og den distinktion er vigtig for at opretholde et maskulint miljø i militæret, som igen er afgørende for dets position og selvforståelse som garant for en patriarkalsk maskulin nationalstat.

»Siden 1930’erne har militæret set sig selv som garant for hjemlig stabilitet og territorial integritet, vogteren af Atatürks ideologiske arv og den mystiske legemliggørelse af den tyrkiske nation,« skriver Gareth Jenkins i sin artikel Continuity and Change: Prospects for Civil-Military Relationships in Turkey fra 2007.

»Værnepligt er enhver tyrkers rettighed og pligt,« står der i artikel 72 i den tyrkiske forfatning. Og »enhver tyrker er født soldat«, lyder ordsproget. Ud fra den logik er militærnægtere eller uegnede homoseksuelle ikke borgere i det tyrkiske samfund. Og det eksemplificeres ved, at det kan være umuligt at få job i den offentlige sektor. Selv når man har en rådden – çürük – rapport under armen.

I kamp for krop og sjæl

The Pink Reports berlinske hovedperson fortæller om konklusionerne i hans psykologiske undersøgelse: »Den påpeger, at jeg er meget interesseret i mine omgivelser. Jeg tager mig af mit udseende (...) Jeg er selvsikker. Jeg er opmærksom. Jeg har en god hukommelse. Jeg er god til at udtrykke mine følelser. Jeg ser ikke nogen forstyrrelse her,« ler han.

Men det er også personlighedstræk, som man fra en konservativ synsvinkel vil kalde feminine.

Det er i disse vidneudsagn, at The Pink Report finder sin styrke. Filmisk lider den under, at kun én af hovedpersonerne træder frem – og ingen taler deres modersmål, men derimod engelsk eller tysk.

Men i deres forsvar for egne kroppe som andet end dræbende og penetrerende værktøjer for nationalstaten og i deres alternativ til den traditionelle maskulinitet giver filmen et blidt formuleret, men ikke mindre chokerende billede af udfordringerne for den anderledes mand i Tyrkiet.

Selv om The Pink Report blev vist på den største tyrkiske filmfestival, The !f Istanbul International Independent Film Festival, har den ikke fået meget medieomtale i Tyrkiet. Problematiske ytringer og afvigende røster har det med at blive tiet ihjel i massemedierne. Det er nemmere sådan.

Men i Istanbul er der i det mindste plads til afvigende seksualitet, i hvert fald i dele af byen. Denne signatur er for eksempel til officielt festivalparty med transseksuelle dj’s i den centrale bydel Beyoglu.

Men tidligere på ugen, inde i biografmørket får The Pink Reports mænd alligevel ikke fred for militant maskulinitet. I salen ved siden af buldrer den populære actionfilm Fetih 1453, om ottomanernes invasion af Istanbul. De voldsomme drøn fra kampscenerne dundrer gennem væggene, mens dokumentarfilmens hovedpersoner forsøger at få ørenlyd til at fortælle om deres kamp for egen seksualitet, krop og sjæl.

 

www.curuk-film.de

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Identitet. De tyrkiske homoseksuelle mænd i en film om homoseksuelle værnepligtige i Tyrkiet filmes alle – på nær én – i ekstreme closeups, der kun viser deres mundparti og dermed forhindrer genkendelse.

Foto: 
fra filmem ’Cürük’

Identitet. De tyrkiske homoseksuelle mænd i en film om homoseksuelle værnepligtige i Tyrkiet filmes alle – på nær én – i ekstreme closeups, der kun viser deres mundparti og dermed forhindrer genkendelse.

Foto: 
fra filmem ’Cürük’

Identitet. De tyrkiske homoseksuelle mænd i en film om homoseksuelle værnepligtige i Tyrkiet filmes alle – på nær én – i ekstreme closeups, der kun viser deres mundparti og dermed forhindrer genkendelse.

Foto: 
fra filmem ’Cürük’

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

Det er ikke gode forhold, der beskrives - Tyrkiet er middelalderligt i sit menneskesyn o m a..

Men ( for at være lidt politisk ukorrekt ?) er det ikke en diskrimination af de heteroseksuelle ? - der er givet en masse heteroseksuelle i Tyrkiet, der også gerne ville være fri for militærtjeneste ?? - hvordan bærer en heteroseksuel tyrk sig ad med at slippe for at skulle "i trøjen" ???

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Storgaard Knudsen

Det er da noget sludder at lukke ud.

Fravælgelsen er da ikke for at skåne bøsser, den er udfra devisen at bøsser garanteret er uduelige soldater, fordi de er så kvindagtige.

Du mener seriøst, at det er de heteroseksuelle mænd der er de virkelige undertrykte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ralf Christensen

@Robert+Mikkel: Mjah, altså det er forkert at kalde det diskriminering af heteroseksuelle. Men Robert har alligevel en point, for det er et enormt problem for – nogle – heteroseksuelle mænd at de har endnu færre muligheder for undgå værnepligt i Tyrkiet. Det var bare ikke denne artikels sigte at dække dén problematik.

anbefalede denne kommentar