Nyhed
Læsetid: 2 min.

Derfor er superheltefilm super!

Skuespilleren Tom Hiddleston, aktuel i ’The Avengers’, finder det uretfærdigt, at superheltefilm bliver set ned på – især fordi de i høj grad handler om helt almindelige menneskers liv
Kultur
26. april 2012

Da Christopher Reeve i slutningen af 1970’erne kastede sig ud i rollen som Superman, gavnede det bestemt ikke hans status blandt kollegerne på Broadway. Det fortalte en kollega tidligere på året den 31-årige britiske skuespiller Tom Hiddleston, der få måneder forinden havde afsluttet optagelserne til superheltefilmen Avengers.

I The Guardian har Hiddleston nu skrevet et om ikke helt upartisk så interessant indlæg om superheltefilm og deres dybere betydning. Og om det gode arbejde, hans kolleger har udført i diverse værker om kulørte skabninger med ekstraordinære evner.

»Det var Robert Downey Jr.’s på én gang rockstjerne-karismatiske og ydmyge Tony Stark i Iron Man, der fik et større publikum til at værdsætte hans enorme talent. Og Heath Ledgers præstation i The Dark Knight satte nye standarder, ikke bare i superheltefilm-sammenhæng, men for unge skuespillere overalt, mig selv inklusive. Det var en mørk, anarkistisk, svimlende og frygtindgydende præstation,« skriver Hiddleston om den afdøde australske skuespiller.

Fortjent frelse

Om de dybere tematiske lag i filmene skriver han: »I vores stadigt mere sekulære samfund, der samtidig rummer så mange forskellige guder og trosretninger, giver superheltefilm os en enestående baggrund, hvorpå vores fælles håb, drømme og apokalyptiske mareridt kan udspille sig.«

Hiddleston sammenligner vore dages superhelte med tidligere samfunds antropomorfe guder og de historier, de indgik i.

»Det var historier, der lærte os om faren ved hybris og om vigtigheden af ydmyghed. Hverdagsting i ethvert menneskes liv. Superhelte kan være ensomme, forfængelige, arrogante og overlegne. Ofte overkommer de disse menneskelige svagheder til fordel for det fælles bedste. Vores frelse er lige om hjørnet, men vi bliver nødt til at gøre os fortjent til den.«

Batman som Hamlet

I artiklen ser Hiddleston desuden nærmere på, hvilke superhelte der repræsenterer hvilke menneskelige sider:

»Hulk er en perfekt metafor for vores frygt for vrede, dens destruktive konsekvenser og fortærende ild. Der er ikke én person på denne planet, der ikke på et tidspunkt har ønsket at smadre noget på Hulk-manér. Når vreden så klinger af, sidder vi tilbage med skam og anger. Hulks ydmyge alter ego, Bruce Banner, er lige så forfærdet, som vi er.«

»Bruce Wayne/Batman er derimod superheltenes Hamlet, en rugende, ensom og misforstået sjæl, der er dømt til at bruge resten af livet på at hævne mordet på sine forældre. Peter Parker repræsenterer den evige teenagetilværelse, og hans alter ego, Edderkoppen, symboliserer hans bedst bevarede hemmelighed, nemlig hans selvstændige kløgt og magt.«

Som bonusargument anfører Hiddleston, at superheltefilm som ingen andre forløser levende billeders unikke potentiale – det, han kalder »den kreative motor«, som Lumiére-brødrene startede, da de i 1895 filmede et tog, der ankom til en station. »Togene kører bare meget hurtigere nu om stunder, ligesom alt det andet,« skriver han.

 

Hele Tom Hiddlestons indlæg kan læses på http://www.guardian.co.uk/film/filmblog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her