Forrige weekend ville jeg lave lørdagskylling og fik fat i en BornholmerHane fra Irma. Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til emballageteksten: »Kærlige hænder har fat i hanen lige fra den som kylling vokser op på Bornholm, køres gennem det smukke landskab til det lille slagteri i Hasle, og ender som Grand Crû-fjerkræ på spisebordet. Tre lokale landmænd sørger for, at Hanen vokser op i trygge salmonellafri omgivelser og fodrer den med foder, der er dyrket i det bornholmske solskin. Hanen vokser op sammen med sine søstre, men får lov at leve længere. (...) Nyd BornholmerHanen, som den er skabt: Med respekt og kærlig omsorg.«
Måske svigter min hukommelse, men det forekommer mig, at lørdagskyllingen har gennemgået en metamorfose, siden jeg var barn. Den er ikke længere en kylling, men et idealsamfund: Her er ingen anonyme relationer, ingen industri eller motorveje, ingen kommercielle interesser, ingen globalisering og intet unaturligt. BornholmerHanen er en billet ud af den moderne civilisation og det fordærv, dens konsumenter tilsyneladende forbinder hermed. I dét lys virkede det faktisk helt forkert at betale for kyllingen; det havde syntes mere passende at give kassedamen et bundt håndplukkede vilde urter – hvis så moderne et onde som lønarbejde ikke havde forhindret mig i at fremskaffe den slags naturalier. Så betale gjorde jeg. Faktisk en klækkelig sum – i hvert fald hvis man sammenligner med den kylling, man kan købe i Aldi. På dén står der intet udover »det gode fjerkræ« – til gengæld koster den kun en tredjedel af BornholmerHanen. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan prisen på en kylling stiger proportionalt med omfanget af emballagetekst, der direkte eller indirekte diskvalificerer det, vi forbinder med den moderne verden og moderne fødevareproduktion i særdeleshed.
Ligesom det er bemærkelsesværdigt, at det er Irmas og ikke Aldis kunder, der er villige til at betale for denne afsværgelse af moderniteten, der også går under navnet autenticitet. Men det skyldes naturligvis, at autenticitet er blevet elitens våben i kampen mod den økonomisk og kulturelt underprivilegerede del af befolkningen. ’Respekt’ og ’kærlig omsorg’ omfatter således ikke køberne af anonyme dybfrosne industrikyllinger. Ikke bare har de dårlig smag, de er også onde mennesker, der ikke bekymrer sig om Moder Jord og dyrene, men går mere op i at spare penge.
Det får man bl.a. at føle på Facebook, hvor Signe Wenneberg har lanceret kampagnen Burhønsenes Befrielsesfront – et frontalangreb på »billige skodkyllinger«, som de hedder i Wennebergs parlance. For nylig skrev Wenneberg: »Så er der klamme tilbud på mishandlede kyllinger i SuperBest igen (...). Kan de slet ikke høre, hvad vi hører, når de praler af at sælge billige kyllinger?«
Stort set alle, der ikke lever op til elitens standarder for autentisk livsførelse, ringeagtes moralsk og æstetisk. Herom vidner også den rituelle aversion mod Joe & the Juice, der florerer i kreative kredse. Som en mandlig kommunikationsrådgiver skrev på K-forum i august: »Det er oplagt at sammenligne Joe med Emmerys. Emmerys er økologi, urgamle meltyper og lyse farver. Joe & the Juice var HA-rockeren Brian Sandbergs yndlingssted, og alene det er nok til at gøre mig skeptisk«.
At mangle rent mel i posen er én ting; at melet ikke er urgammelt, er mindst ligeså slemt – og læser man mellem linjerne, kædes de to forbrydelser sammen.
Det paradoksale er imidlertid, at autenticitetskultens elitisme oftest optræder i folkelighedens og solidaritetens gevandter. Man skoser det industrielle landbrug, som man mener sætter vores sundhed og dyrenes velfærd over styr samt de store producenter, der ikke er drevet af andet end profit, anvender stråforkortere og pesticider og ødelægger mangfoldigheden. Der er ingen grænser for samfundssindet. Den aristokratiske længsel efter den præmoderne fortid negligerer imidlertid det faktum, at overalt hvor moderne mad er blevet tilgængelig, er mennesker blevet højere, stærkere og sundere. Jeg ved det, for jeg bor i Nyboder, hvor indgangene fra Christian IV’s tid er så lave som dværge, fordi befolkningen fik dårlig kost.
Tilsvarende er det den industrielle fødevareproduktions fortjeneste, at kvinder er blevet frigjort fra hjemmet. Idylliseringen af landet, hvor Unghanen bor, er derfor ligeså vildledende som Joe & the Juices Hangover Heaven.
Et surt opstød blottet for refleksion. Ideologisk ligger Holm her på linje med Rick Santorum. Mennesket er skabelsens endemål og dermed kan mennesket tillade sig et instrumentalt forhold til alt levende. Holm konstruerer en fortænkt enten-eller verden hvor de som er kritiske over for nogle af industrialiseringens konsekvenser er imod industrialisering slet og ret. Nuanceret analyse er åbenbart ikke hendes stærke side.
En bornholmernhane er simpelthen bedre økonomi (dog måske ikke til irma-priser): den har i kraft af hanens fysik langt mere kød at byde på. Opvækst betyder noget for kødkvalitet, ingen tvivl om det.
Jeg læser netop en reflektion over tingenes tilstand, hvor det er op til mig som læser at vurdere og bedømme situationen. Det er rigtig at jeg ser ikke nogen målerlarve statistik i artiklen. Enten eller ser jeg som overgivet til mig som læser at lægge i det, hvis det er det jeg har brug for.
I Danmark er eliten åbenbart defineret ud fra evnen til at købe kylling i Irma.
Jubi - jeg er elite.....
Elite- ordet giver bare ikke mening i dette land.
Med venlig hilsen
Lennart
God debat og Ulla Holm er god til ideologikritik men desværre ret dårlig til fødevarepolitik og sundhed hvor især Ulla Holms empiri er helt til hest. ("Dørene i Nyboder er meget lave" a hvad?). Det havde forbedret kvaliteten af hendes kritik væsentligt hvis hun havde forholdt sig til hvem der spiser godt/ikke-færdigproduceret mad og hvem der spiser dårligt/færdigproduceret mad og hvordan forskellen i sundhed ser ud for disse grupper.
Det er nemlig sådan at eliten/social gruppe 1 er en form for moderne sundheds aristokrati der i snit bliver 10-20 år ældre end social gruppe 5. Forskellen skyldes ikke så meget hårdt fysisk arbejde i social gruppe 5 men det skyldes at social gruppe 5 er overvægtige, får sukkersyge, flere hjerte/kar problemer etc fordi man ryger for meget, motionere for lidt og spiser for meget færdiglavet mad som er proppet med fedt og sukker.
Iøvrigt det samme problem man nu har i mange ulande hvor folk ikke længere dør af sult men til gengæld bruger den travle spirende middelklasse deres penge på Mac D og Cola og det betyder at man i mange lande fra Kina til Ghana til Bolivia har epidemier af overvægt og sukkersyge.
Hvilket jo er et ganske typisk træk ved udvikling og civilisation hvor hver nyt fremskridt vi foretager har nogle konsekvenser som er uheldige: Vi opfinder landbrug og opfinder derved også slaveri. Vi opfinder byer og opfinder derved også smitsomme sygdomme. Vi opfinder moderne fødevareproduktion og vi samtidig får vi fejlernærning, overvægt og sukkersyge osv.
Det er interessante her er ikke, at det stadig er meget bedre end i gamle dage som er Ulla Holms eneste konkrete argument. Men det interessante er hvad vi politisk bør gøre for at løse de nye problemer vi står over for.
Ulla Holm kan have gode grunde til at være uenig med fødevarebevægelsen men det ville være givtigt for debatten hvis hun forholdt sig ti flere udviklings fakta frem for at klynge sig til sin noget bedagede ideologikritik
Hun kan jo eventuelt tjekke Michael Pollans gennemgang at de forskellige strøminger inden for fødevarebevægelsen hvis hun gerne vil bidrage bedre til debatten:
http://www.nybooks.com/articles/archives/2010/jun/10/food-movement-risin...
Ok lidt for morgenfrisk: Det er så kun 2.5 år højt udannede lever længere end lavt uddannede.
Det eneste der for mig er det rigtige i dennne artikel er det forløjede omkring produktionen.
Borholmergrisen og ditto hanen har det ikke stort bedre end andre industrielt opdrættede dyr. Det er kun lovprisningen, der værenstligt udskiller sig fra de øvrige industridyr.
Hurigt opvækst, afklipning af diverse kropsdele, trange pladsforhold, ringe opfyldelse af blot minimale naturlige forhold og adspredelse,lang transporttid til fjernt slagteri.
Man skal være mere obs på lovprisningen og sammenholde den med fakta, så er der ikke meget forskel - kun på prisen.
Køb økologisk i stedet, der er mere dyrevelfærd.
Det mest sørgelige er, at reklamen er så forløjet, og at der ikke er nogen anbefaling fra Dyrenes Beskyttelse.
Kyllingerne sælges som Grand Crû fjerkræ, som er ”uden nogen som helst tilsætningsstoffer” og hvor produktionen ”ikke er større end at der kan tages hånd om hver enkelt Hane”.
Det er godt nok utroligt, eftersom det ganske vist er bornholmske marker det meste af foderet er dyrket på (ikke økologiske) og når de på en af gårdene spiser op til ”to tons hvede om dagen, hvortil kommer fem tons blandet færdigfoder fra Bornholms lokale grovvareselskab”. Hvor grovvareselskabet får varerne fra, og hvordan man kan tage hånd om hver enkelt af mange tusinde fjerkræ, melder historien ikke noget om.
På vej til slagteriet er der kun ”24 minutter gennem det smukke bornholmske landskab.” Mon kyllingerne ser det?
På hjemmesiden kan man se Troels holde en kylling frem i det skærende dagslys med marker som baggrund, som kyllingen vist aldrig ser:
”Troels Dam med en ti dage gammel Bornholmerhane i de smukke omgivelser ved Kjøllergård på det sydøstlige Bornholm.”
http://www.bornholmerhanen.dk/landmaend
Det er da muligt at danskerne er blevet højere, men hvem siger at det er sundt. Måske er det på grund af hormontilskud. Misdannede kønsorganer hos drengebørn kunne tyde på det, men det er en anden snak.
Nu har jeg en smule erfaring med Bornholmerhanen.
Det er godt nok nogle år siden jeg købte noget så ekstravagant, men jeg erindrer en mager kylling med gulligt kød (noget der kun opnås ved fodertilskud af den rette slags) og som absolut ikke var at prise som middagsmad til bare TO mennesker. Godt nok kyllingeelskende mennesker.
Nej tak... så hellere de kyllinger jeg husker fra da jeg var barn, og som jeg stadig har mulighed for at købe ved landmanden kun 900 meter væk.
Store, kødfulde kyllinger der har levet deres liv som en kylling skal. Nemlig UDENFOR, med adgang til græs og buske at gemme sig under. Uden kunstigt tilsatte foderstoffer, og med en kødkvalitet der ikke lader en godt mør entrecoté noget tilbage.
Irma er gode til markedsføring. Meget gode.
Så gode at de der handler der slet ikke opdager at bortset fra indpakningen så er det præcist de samme varer som de kan få i de andre COOP-butikker.
De koster bare lidt mere, man skal vel have reklamekronerne ind igen.
En majskylling er et udmærket kompromis.
Jeg læser for tiden "What technology wants" af Kevin Kelly og er inspireret af hans tanker. En af pointerne med teknologi er jo at den formodentlig altid vil skabe ligeså mange problemer som løsninger.
Da man opfandt industri og kulkraft og lavede en masse baggårde om til fabrikker var man tæt på at slå befolkningerne ihjel med kul-os og gift. Biler var livsfarlige for dyr og mennesker i byerne - indtil man opfandt færdselslov. Da man indførte gaslamper (stor teknologisk forbedring fra levende lys) fik man et pokkers svineri og nogle meget kedelige uheld.
Man mangler efter min mening indsigt i teknologi som drivkraft af både det sunde, gode, væksten - og det ringere, hårde, farlige, hvis man læser verden som Ulla Holm gør det her.
At ville forbedre og korrigere for teknologiens fejl er ikke længsel mod romantik eller tilbage-skuen - det er blot erkendelsen af at industrialiseringen af landbruget har en bagside, som vi bør forholde os til. Vi har brug for mere og bedre teknologi for konstant at forbedre den eksisterende.
Og som jeg læser Signe Wennebergs initiativ er fordømmelsen ikke rettet mod de der køber kyllingerne, men mod producenter og udbydere som tilsyneladende fastholder at teknologiens triste bagside bare er et grundvilkår. Men hvis de havde ret, hvis det vitterlig var tilfældet så var byer jo heller ikke mulige at opholde sig i pga kul-os, så var der ikke opfundet HFI-relæ, så var vi jo gået i stå ved "godt nok" for flere generationer siden?
Burhøns er ikke gode nok. Derfor må vi finde andre måder at opdrætte høns på - en af dem er økologi, en anden er høns i baghaven, en tredje er hønsekød som er vokset i laboratorier - der har sågar været forslag fremme om at producere høns uden hjerner (så de ikke kan mærke smerte): http://www.wired.com/underwire/2012/02/headless-chicken-solution/
Personligt synes jeg at det teknologisk er den helt forkerte vej at gå, men jeg kan sagtens se at det for industrien kan ses som den teknologiske fornuftige vej: "Kyllinger uden hjerner - produceret af mennesker uden hjerter". Teknologi er en serie af valg - og at nogle af valgene er moralske/etiske.
Fint lille provokatorisk wake up call fra Ulla Holm, som helt forventelig fik alle de rettroende op af stolene :o)
Hykleriet i forhold til fødevarene er enormt, og mange bilder sig stadig ind, at hvis blot man køber økologisk, så er den hellege grav velforvaret - life is not that simple.
PS Der findes da ikke Irma i Dublin og omegn vel :o) ?
Jeg er vild med det ny-designede Informations side 2.
Det går op for mig, at jeg har savnet den side. Et sted hvor højhellige køer må slagtes og skrivehøns løbe hovedløse rundt. Her er plads til arrogance, subjektivitet, ironi, elitær kritik af elitarisme.
Undskyld jeg bryder den søde bitre tone, der kløjs afsted i kommentarerne. Jeg bliver i meget bedre humør af side 2 end nogensinde.
Takket være de helt ude i skoven muligheder for dygtige og iagttagende skribenter som Ulla Holm og forleden Marie Bruvik Heinskou.
Det er dejligt, når verden ikke er perfekt. Det trænger den til. Den gamle skurk.
Jeg har på fornemmelsen at Ulla Holm, ligesom f.eks. Marie Bruvik Heinskou og Annegrethe Rasmussen er blevet sat til at dumme sig med provokerende og ”personlige” artikler ang. "danskhed" m.v. på så fremtrædende en plads som side 2. Bare det ikke er endnu et anslag, der skal bevise noget om kvinder. I så fald er det ikke pænt af redaktionen.
Tak, Martin Gerup! Det er altid med sommerfugle i maven når man afprøver sådan et nyt koncept (som s. 2-klummen(, så det er virkelig skønt at høre, når der er nogle af læserne der kan lide det.
VH Lotte FK
Helt ærligt så ved jeg ikke rigtigt hvad vi skal bruge sådan en artikel til - ud over at udstille skribentens mangel på viden om temmeligt meget. Ulla Holm brilelrer i hvertfald ganske godt med sin mangel på viden om både industrikyllinger og kvinders frigørelse.
Men hvis det bare er et spørgsmål om at smide en provokerende artikel på bordet er det da lykkedes meget godt.
Ulla Holms dissekering af senmoderne øko-idealistiske autenticitetsforestillinger er lige i øjet. Den er et velplaceret nyrespark til den fordummende drøm om det rene og præmoderne. Og så er den sjov.
At den (dissekeringen) er en torn i øjet på selvsamme senmoderne øko-idealister er i grunden forventeligt. Det er aldrig sjovt, når nogen piller ved fortællinger, man identificerer sig med.
Giv den gas på s.2, Information! Det klæder avisen at den bidrager med nuancer mellem sort og hvid.
Bag alle disse mange sjove, velmente, provokerende, m.m.m. ord (incl. Ulla Holms) ligger vel gemt den kendsgerning, at vi i en ikke alt for fjern fremtid vil blive nødsget til at forholde os langt mere reflekteret til vore krav til føde og forbrug i det hele taget. Eksempelvis må transportindholdet i produkterne drastisk nedskæres - bornholmerhaner kun til bornholmerne f.eks.
Havde kyllingen været økologisk havde ironiseringen nok ikke været mindre (og jeg havde sikkert været enig, for det er vist ikke stort bedre forhold for dem), og Ulla Holm havde nok købt den alligevel, når hun nu selv hører til dem der handler i Irma. Men når den nu var så uforskammet dyr, og der ikke står noget om f.eks. smagen, så er det da mærkeligt at hun alligevel faldt for indkøbet.
Ib har ret i sin betragtning omkring transporten af vores mad.
Det er uhyrligt som man fragter dyrene rundt mellem landsdele og lande. Uforsvarligt både for dyrene og for miljøet.
Jeg vil stadigt påstå, at man i den økologiske produktion får bedre mad også inden for fjerkræ. Det er af vital betydning, at man giver dem frisk luft og motion udover den gode fodersammensætning.
Hvis man ikke selv kan transportere sig hen til de gode madvarer hos små landbrug , findes der mange "klubber" og foreninger, hvortil man kan melde sig og få sunde madvarer nærmest til døren
Kender selv til en forening, der modtager madvarer fra landet - helt inde på Nørrebro i København.
Jeg synes da, det havde værey sjovere, hvis omdrejningspunktet havde været ulighed grundet fødevarer osv. At sætte mennesker i centrum fremfor at ville afsløre dem, gøre dem til grin osv. Det kræver ikke særlig meget refleksion i min verden - hele fortællingen om speltkusser er bare så yesterday. Gab min bare popo.
Jeg elsker at lave mad - og jeg kan forsikre , at bornholmerhanen ikke er hverken værre eller bedre end f eks haner fra Jylland.
Hvis vi går tilbage til år 0, så var den forventede levetid for levendefødte ca 28 år - et par år mere i de områder, .hvor der var mad nok hele tiden.
Og maden dengang var helt fri for pesticider,hormoner , tilsætningsstoffer, kunstige sødemidler osv - den var faktisk 100 % økologisk, men man døde alligevel hurtigere end i dagens "forurenede verden" , hvor vi i flere områder har forventede levetider på efterhånden over 80 år !!!
Hele moden med at skulle "fortælle en historie" om den enkelte fødevare ( f eks bornholmerhanen eller Ny Nordisk Mad) er blevet til en ren markedsføringsteknik for at få en højere pris ud af de forbrugere, der ikke tænker dybere over tingene og samtidig har penge nok at klatte væk.
Kære Robert
Jeg synes, du roder tingene sammen til en uforståelig grød. År nul, Bornholmerhaner, pesticider, markedsføring og Noma - der er bare en pærevælling af påstande, der for mig at se kun har et besynderligt had til økologi som fælles omdrejningspunkt.
Jeg forstår simpelthen ikke, at folk, der kalder sig liberale, samtidig bærer rundt på et ubændigt had til noget så perifert som økologi.
Jeg ville også meget gerne tro at økologisk drift er meget bedre, og det er det formentlig også rent dyreetisk set. Desværre er jeg blevet slemt skuffet over kvaliteten hos TO steder, hvor jeg købte for flere tusinde kroner hvert sted. Faktisk tror jeg at der bliver svindlet og drevet rovdrift på godtroende mennesker. Og det er jeg rigtig ked af.
Det ene sted fik jeg et uforskammet svar da jeg klagede over nogle varer (lammekoteletter) der helt uforståeligt var både seje og hårde på trods af rosastegt kød. Det andet sted har jeg bare opgivet efter at have fået helt uacceptable varer, både hvad angår smag og mørhed.
Hakket kød der indeholdt mærkelige halvbruskstykker og en hundedyr culottesteg af ”Limousinekvæg” som hverken levede op til forventningerne om smag eller mørhed, samt kyllingelår, der ganske vist var næsten dobbelt så store som supermarkedernes, men hvor skindet var tykt og sejt som læder og smagte forfærdeligt, er ikke noget jeg vil forsøge mig med igen.
Det er mig ubegribeligt, at ”Årets dyreven” kan levere økologiske koteletter, der ikke har nær samme smag som skaftkoteletter jeg køber i SuperBest, der ikke giver sig ud for at være økologiske.
Kære Lasse Glavind.
Jeg tror ikke, at nogen i Danmark "hader økologi" - der er derimod nok en del, der nærmest af princip "hader" traditionelt landbrug.
Og i øvrigt har jeg ikke nævnt NOMA,som er tro mod sine idealer, men Ny Nordisk Mad har som koncept udviklet sig til markedsføringsteknik uden troskab mod de oprindelige tanker, og misbruges af mange producenter til at markedsføre ringe varer ??
Men, Robert, hvordan får du dit forsvar for pesticider og industrilandbrug til at hænge sammen med gennemsnitslevealderen i år nul? Jeg fatter simpelthen bare ikke sammenhængen - jeg tror simpelthen ikke, der er nogen.
Og jo, når økologi og elite kædes sammen, som det sker i debatten også her på siden, så bliver hadet til 'eliten' også til et had til økologi i al almindelighed.
fritgående økologiske kyllinger over ved min nabo slår alt man kan købe, godt der er nogen der har tid til at have en stor have med høns og kyllinger.
Kære INger
Det bedrøver mig at læse om dine erfaringer med økologiske produkter.
Men der er brådne kar overalt også folk der skal score en gevinst uden at have orden i sagerne.
Måske du skulle melde dig ind i en indkøbsforening/leverandørforening, der kunne bringe varerne direkte ud til dig? Der bliver man mig bekendt aldrig snydt.
Kærlig hilsen
Mona
"Simple living" er skide dyrt.
Et velfortjent spark i røven til ”den kreative klasse” ”eliten” og hvad denne flok overflødige individer ellers kaldes. Livstil bruges til sociale afgrænsninger mellem, dem og os, igen tvivl om det. Derfor er det så befriende når denne kunstige grænsedragning gennemhulles – ÅH TAK. Og når jeg ser de kreatives reaktioner her på tråden så griner jeg min proletariske røv i laser!
PS: Og hvor i helvede er jeg træt af ”elitens” omnipotente selvforståelse, kun overgået at nazismens overmennesker!
Hvorfor i alverden behøver man være elitær for at have konsekvente idealer?
Desuden kan jeg ikke forstå hvorfor uvidenhed skulle være en slags karakterbrist, som nogle synes at mene - hvis man køber økologisk kød i den tro, at dyrene har haft det bedre, så er det vel ikke et udtryk for hykleri, hvis man ikke er klar over, at det ikke altid er så enkelt? Så længe man har et ideal - og tror sig sikker på at følge det - så er ganske konsekvent i mine øjne. At virkeligheden ikke altid stemmer overens med troen er en helt anden sag.
For øvrigt er jeg selv idealistisk, især hvad angår dyremishandling, derfor forbruger jeg ingen produkter fra dyr overhovedet. På den måde er man helt ude over problemet med at vælge mellem pris og dyrevelfærd. Hvis det gør mig elitær, er der et eller andet, jeg slet ikke har forstået - måske nogen kan forklare mig det?
Simple Living = Dyrk din egen mad. Simple as. Vil du have kylling, så fodrer og slagter du den selv.
Med det sagt, så har jeg heller ikke ret meget tilovers for økologi og hvad dertil følger ude i forretningerne. Det er et eller andet sted at bekymre sig om hvordan hønsene har det, imens mennesker sulter ihjel ude i verden. Så meget for den moralske storhed.
Dernæst er der hele markedsføringskonceptet med at fortælle en historie for at sælge produkterne dyrere. Det er da smart nok fundet på, som en anden kræmmer med 1 stk for 27,95 - 8 stk for 499,- kr! hvor det ikke er så åbenlyst.. men sådan er forbrugere. De går mere op i indpakningen end hvilken mad de får på bordet.
Skide være med om folk er elitære.
Det er de meget velkomne til at være.
Bare de husker at fordi de har suget nogle fakta til sig på universitetet så betyder det ikke at de er klogere eller mere rigtige end andre.
Bare de husker at fordi DE mener de har fundet "Livsstilen" så giver det dem ikke ret til at pådutte andre deres ideer.
Bare de husker at Politisk Korrekthed kun er korrekt indtil et nyt "ideal" bliver paraderet frem.
Så kan de for min skyld sidde og føle sig så elitære som de har lyst til.
Personligt gør jeg noget ved det.
Varmepumpe for at sænke mit CO2 udslip.
For så vidt muligt frugt og grønt dyrket så tæt på mit hjem som muligt.
Ingen tilsætningsstoffer.
Ingen eksotiske krydderier (de skal jo også transporteres hele vejen rundt om jorden)
Selv den ris jeg spiser er dyrket i Italien og ikke i Asien.
Tag den elite mens I sidder og klapper jer selv på skulderen mens I søbber jeres Chilenske rødvin og taler om hvor alvorlig den globale opvarmning er, og guffer jeres Kiwi-tærter mens I snakker om hvor skadelig min diesel-bil er.
Jeg kan nu ikke selv fodre og slagte en ko fordi jeg gerne vil have en bøf.
Man kan anstændigvis ikke hænge ”eliten” ud fordi den ser skævt til antibiotikalig i Aldi, når man også selv køber kræet i Irma til tredobbelt pris og så kæder de anpriste Aldi-kyllinger sammen med kvindernes frigørelse og større sundhed.
Men det var måske kun for sjov og spas, og slet ikke meningen at artiklen skulle tages alvorligt?
Inger:
Åh, hold nu op med det pjat. Hvor der er vilje, er der vej:-)
Som barn af det københavnske proletariat kan jeg kun kundgøre, at vi skam også spiser mad fra nærområdet, enten fremavlet selv eller købt hos de små andre landbrug. Altså i den forstand, at mane er flyttet ud på landet og dyrker selv en masse eller køber hos de andre. Hele mit nærområde er befolket med førtids-købenahvnere.
Og nu tjener kvinderne så ders penge ved at arbejde i den industrielle fødevareproduktion ved samlebånd og med akkord arbejde.
JO de er skam blevet fri men for hvad?
Jeg vil godt ha' opskriften på, hvorhenne man gerne må holde høns i en etageejendom, som jeg kan betale med dagpenge, i mit lokal-område, eller alternativt hvor henne jeg kan finde en gårdbutik med lokale varer, som jeg ikke skal bruge ½ dag på at cykle efter?
Vi beboere her i de halvstore provinsbyer har sgutte engang en Irma at være elitære i, men må nøjest med Kvickly's rævedyre økokyllinger, når vi vil promenere vores overflod. Det er lissom ikke helt det samme.
Og så kan jeg ikke engang finde ud af, hvad det har med kvindernes ligestilling at gøre - er det da deres opgave at fodre de høns, vi ikke har i lejlighederne??
Med rundforvirrede hilsner; en provinsbo med elitære aspirationer.
Dørhøjden og bordhøjden vidner om små mennesker og altså dårlig kost ... måske.
Gad vide om de om 3-400 år vil måle dørbredden på døre fra vores tid og konkludere, at vi så sandelig må have levet af den rene og skære "sundbarlighed" fra industri-fødevare-produktionen ?
vi er skam nået ud til king size mange steder allerede. Man ser det ske alle steder, hvor industrifødevarerne bliver overkommelige i pris.
@Lise Lotte Rahbek & Inger Sundsvald
Udkantsdanmark kalder! Lær at plukke en høne, før Aldi plukker jer! Etagebyggeri i landbruget! Andelsbevægelsen fra byerne! Tænk muligheder! Man skal ikke købe det af andre. Man skal selv dyrke det! Plant et æbletræ og få æblegrød uden skatter, moms, afgifter og skat på afgifterne og momsen!
(Jeg så lige mit snit til at lave lidt markedsføring for udkantsdanmark og give landmændene konkurrence fra byerne. Der må grines nu.)
Interessant er det, at Ulla Holm ikke længere pynter sig med sociologiske fjer, men nu bare er en kvinde der (igen) mener noget unuanceret om noget påstået provokerende.
Jeg er sikker på jeg ikke er den eneste der husker "NOMA er fascisme i avantgardistiske klæ´r", hvor hun, på samme vis, fortæller en vrøvlehistorie forklædt som ideologikritik, med anekdotisk empiri forklædt som almengyldighed.
Jeg skal ikke ødelægge pointen i artiklen, men kender faktisk den flinke hønseavler Torben og hans forældre Tove og Ole. De forkælede hanekyllinger nyder en behagelig økologisk tilværelse på Vellensbygård indtil happy-end i fjerkræslagteriet. Sammen med min hustru havde jeg glæden ved at bo et par år i et lille hyggeligt røgterhus i tilknytning til gården - og det var et rigtigt eventyr.
Økologi er et håbløst spild af produktionskapacitet når det drejer sig om fødevarer. Der dør et barn hvert minut af sult! Det drejer sig om at producere så mange fødevarer som muligt med så lidt spild som muligt. Jeg kan også huske en tid, da vi gik ind og samlede æg i hønsegården på den nærliggende gård og man kendte hver høne ved navn! (næsten)
Men skal verdens munde mættes, så går den desværre ikke!
Kærlig omsorg er ikke det samme som økologi, og der reklameres ikke med at kyllingerne er økologiske.
En økologisk kylling kan sagtens koste 180 kr. Det koster en bornholmsk kylling trods alt ikke.
Lotte Folke Kaarsholm,
Maa jeg foreslaa, at naar du naeste gang skal/vil skrive noget om ''eliten'' i vort land, at du saa beskriver netop disse individder selv?
Aarsagen til mit forslag er, at jeg - og sikkert en del andre - godt kunne taenke mig at vide helt praecist hvordan man genkender det du kalder ''eliten''......jeg har vaeret fra Rungsted, Amager, Roskilde, Slagelse via Odense, Vejle og Ringkoebing, Aarhus til Skagen+ mange andre steder, jeg har boet i landet stoerstedelen af mit liv og, kommer nu en sjaelden gang paa besoeg, men ''elite''..- jeg har endnu til gode at se noget, som blot tilnaermelsesvaerdigt minder om en saadan......og vil derfor gerne have disse tilsyneladende perfekte skabninger beskrevet...
Bornholmske kyllinger?? Hvad er det? Hvis ikke man kan faa dem i Dublin, har de ingen interesse...
Verdens munde skal ikke fyldes med giftig mad. Og vi vil have sunde dyr. Tak for artiklen, Ulla Holm , sikke megetskriveri den har sat gang i.
Jamen, Mads Kjærgård dog. Det er jo ikke mangel på fødevarer på denne jord, der gør, at nogen sulter - det er fordelingen af fødevarer, den er gal med. Ulla Holms ahistoriske vrøvl har skabt en aldeles rundforvirret gang begrebsforvirring og proletarsnobberi.
Nu, da vi ikke mere kan råbe "bøsserøve" af folk, der ikke er som os selv uden af afslørede vores egen uformåen og handlingslammede desperation, så kan vi nu råbe "elitære økofascister", mens vi selv sidder og synes, at den sande revolutionære proletar både ryger og spiser lørdagskyllinger. Berlingske Anna Sophia Hermann mener fx, at det er et slag for friheden, når hun (i sin egen selvforståelse om en de få) går på McDonalds med sin søn.
Hvad er ligheden imellem en neoliberal, en stalinist og en fodboldhoolligan? De hader folk, der spiser økologisk mad.
Jeg spiser Bornholmerhane fordi den smager bedre - den smager lidt lige som i gamle dage ... dengang da kylling også kun var til festlige lejligheder.
Den amerikanske drøm om kylling hver lørdag viste sig at smage som en kogt karklud.
Næste generation
vil gyse ved tanken om,
at Danmark i 2012,
var plastret til med
KZ-lejre for husdyr.
Det ændrer Ulla Holms smøre ikke en dyt ved!
Mvh Th
Sider