Nyhed
Læsetid: 3 min.

Filmfonde skaber arbejdspladser

Regionale filmfonde rundt om i Europa spiller en vigtig filmkunstnerisk rolle, fordi de støtter europæisk film. Samtidig er fondene en vækstmotor, som hjælper med at fastholde indbyggere i de regioner, hvor de holder til
Kultur
23. april 2012

1,2 milliarder kroner. Så meget bruger de 36 regionale filmfonde i Europa, der er tilknyttet netværket Cine-Regio, om året på at støtte film- og tv-produktioner. Det fortæller Charlotte Appelgren, Cine-Regios danske generalsekretær, der meget passende har kontor i Filmby Aarhus, hvor også Den Vestdanske Filmpulje holder til.

Charlotte Appelgren forklarer videre, at »de to filminvesteringskilder, der stiger i Europa, er skattebaseret finansiering (f.eks. skattefradrag for forbrug i et land, red.) og de regionale filmfonde. Samtidig er der en tendens til, på europæisk plan, at den nationale støtte bliver beskåret.«

Altså har de regionale filmfonde i Europa en vigtig filmkunstnerisk rolle, fordi de støtter europæisk film. De store, amerikanske filmproduktioner, som alle gerne vil have en bid af »shopper rundt alle steder«, som Charlotte Appelgren udtrykker det, og nyder primært godt af de skattefordele, som de enkelte lande og regioner kan tilbyde.

Samtidig skaber de europæiske regionale filmfonde, ved at støtte og stimulere filmbranchen økonomisk, vækst og arbejdspladser, som kommer deres egne regioner til gode, f.eks. i overgangen fra gamle industrier – kul, stål etc. – til nye, kreative erhverv.

»Det handler om en demokratisk fastholdelse af folk, når man taler om at bruge film som vækstmotor,« siger Charlotte Appelgren, »og man har fundet ud af, at en filmfond er et godt værktøj til det.«

Samtidig skaber filmfondene regional stolthed, fordi »film jo som regel har et positivt image,« og det øger kun folks lyst til at gå i biografen.

Stærke regioner

Information kunne i går fortælle, at der gennem mere end 10 år er blevet arbejdet på at etablere en regional filmfond i København – som supplement til Den Vestdanske Filmpulje og især FilmFyn, der gennem næsten 10 år har sat gang i det sydfynske område.

Men selv om Københavns Kommune, der leder arbejdet, lige nu er tættere målet end nogensinde før, mangler der stadig de sidste millioner for, at den københavnske filmfond kan blive en realitet og således både tiltrække udenlandske film- og tv-serier og fastholde danske produktioner, som ellers er nødt til at drage udenlands for at få støtte og økonomien til at hænge sammen.

Som så mange andre i den danske filmbranche – og blandt politikere og erhvervsfolk i hovedstadsområdet – ærgrer Charlotte Appelgren sig over, at den københavnske filmpulje endnu ikke eksisterer, og gennem årene har hun spurgt sig selv om, hvorfor det generelt går så langsomt med at få etableret og udvidet de regionale filmfonde i Danmark. Det er der dog en grund til, forklarer hun.

»Man skal kigge lidt på strukturen, og i Danmark har vi staten og kommunerne, der kan give penge til fonde. Regionerne er mere eller mindre administrationskontorer, som ikke har nogen indflydelse på det her med filmproduktion og filmfonde. Det er i kontrast til resten af Europa, hvor regionerne både er større og skatteudskrivende og derfor har deres eget budget til at investere og satse på i forhold til kultur og arbejdspladser osv.«

Både erhverv og kunst

En filmfond som Film i Väst, der ligger i Trollhättan ved Göteborg, er efterhånden en af Sveriges største filmproducenter. Fonden, der begyndte i det små for 20 år siden, har i dag et årligt budget på ca. 75 millioner kroner, der blandt andet går til at støtte en lang række danske film, ikke mindst Lars von Triers og Susanne Biers Oscarvinder, Hævnen. Fondens mange penge kommer for 90 procents vedkommende fra regionen, Västra Götaland, endda fra regionens kulturbudget, fortæller Charlotte Appelgren, og det adskiller Film i Väst fra den københavnske filmfond, der er tænkt som et erhvervsmæssigt initiativ løsrevet fra den kunstnerisk baserede, nationale filmstøtte, som Det Danske Filminstitut administrerer.

Andre steder i Europa, f.eks. i Vallonien i den fransktalende del af Belgien, er det penge fra det regionale erhvervsministeriums budget, der driver filmfonden Wallimage. Og i det hele taget giver de store regioner med egne penge flere og andre muligheder, end vi har i Danmark, siger Charlotte Appelgren. Hun understreger samtidig, at der er forskel på, hvad en regional filmfond og en cityfond – som f.eks. den københavnske filmfond – gerne vil opnå, men at det sjældent kun handler om økonomi for de regionale filmfonde rundt om i Europa.

»Det er en kombination af en kunstnerisk evaluering og publikumspotentiale for en film sammen med det økonomiske. Jeg vil hellere sige, at det er nogle kloge penge. Og det synes jeg, fondene selv beviser, fordi mange af de film, de støtter, bliver udtaget til konkurrencer på filmfestivalerne i Cannes og Berlin. Otte af filmene, der var i konkurrence i Berlin i år, var støttet af Cine-Regio-medlemmer, og det samme gjorde sig gældende i Cannes sidste år.«

Serie

Filmfonde

Gennem flere år har blandt andet Københavns Kommune arbejdet for at etablere en regional filmfond i København. Målet er at gøre hovedstadsområdet mere attraktivt at optage film og tv i og på den måde skabe omsætning og arbejdspladser og brande København som filmby og turistattraktion.
I den kommende tid diskuteres der regionale filmfonde ved både en konference i Cinemateket i København og en høring på Christianborg, og Information sætter fokus på emnet i en række artikler

Seneste artikler

  • Fyn er film

    24. april 2012
    På fem år ville den regionale filmfond FilmFyn skabe 400 arbejdspladser. Så kontant var ambitionen inden oprettelsen, men efter næsten 10 år med filmfond på Fyn må direktøren sande, at det ikke skete. Landets to regionale filmfonde skaber værdifulde sidegevinster for de involverede kommuner. Men de er svære at måle
  • ’Tættere på målet end nogensinde’

    20. april 2012
    Københavnsk borgmester klandrer to ministre for ikke at skyde småbeløb i filmfond
  • København går glip af filmmillioner

    20. april 2012
    Når anden sæson af den dansk-svenske krimiserie ’Broen’ til efteråret skal optages, er det stort set kun Sverige, der får glæde af de 80 millioner, den koster. Det skyldes, at København endnu ikke har en filmfond, der kan fastholde film- og tv-produktioner i nærområdet – og tiltrække udenlandske
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her