Læsetid: 7 min.

Fyn er film

På fem år ville den regionale filmfond FilmFyn skabe 400 arbejdspladser. Så kontant var ambitionen inden oprettelsen, men efter næsten 10 år med filmfond på Fyn må direktøren sande, at det ikke skete. Landets to regionale filmfonde skaber værdifulde sidegevinster for de involverede kommuner. Men de er svære at måle
Anders Thomas Jensens skæve komedie ’Adams æbler’ har modtaget støtte fra FilmFyn og er blandt andet optaget på Sydfyn. Nogle af filmens locations kan opleves på en guidet bustur rundt i området.

Anders Thomas Jensens skæve komedie ’Adams æbler’ har modtaget støtte fra FilmFyn og er blandt andet optaget på Sydfyn. Nogle af filmens locations kan opleves på en guidet bustur rundt i området.

Rolf Konow

24. april 2012

»Film og medier er trendy. Mange unge går ledige eller forlader regionen, og vi vil holde dem her. Ellers ender vi som et Provence, hvor kun pensionisterne slår sig ned.«

Sådan sagde Søren Stensbo-Smidt fra arbejdsgruppen bag den regionale filmfond FilmFyn, da Information i september 2002 besøgte Faaborg og optagelserne til det, der skulle have været FilmFyns første projekt, Anders Thomas Jensens skæve komedie De grønne slagtere (2003).

Af forskellige grunde blev etableringen af filmfonden forsinket nogle måneder, og de i regionen planlagte optagelser af De grønne slagtere blev flyttet. Men Faaborg Kommune, en af ni sydfynske kommuner bag FilmFyn, stillede så med et kontant beløb, hvorfor Anders Thomas Jensen og M&M Productions alligevel endte med at optage 14 dage i Faaborg og omegn.

»Vi har 20 mio. kroner over fire år til egentlige investeringer,« sagde Søren Stensbo-Smidt videre omkring FilmFyns økonomiske fundament, og han spåede, at FilmFyn på fem år ville skabe 400 nye, permanente arbejdspladser i regionen, ligesom uddannelsesområdet ville få et løft i form af filmarbejder-uddannelser og filmfaglige linjer på gymnasierne i Svendborg og Faaborg.

Erhverv og kultur

»400 arbejdspladser er der ikke kommet. Dertil må man sande, at det, vi kalder den kritiske masse omkring investeringsmidler, ikke er stor nok,« siger direktør for FilmFyn, Bo Damgaard, i dag. Med kritisk masse mener han, at det kræver flere penge end FilmFyns 11 mio. kroner om året for at kunne tiltrække og støtte produktioner nok til, at regionen kan understøtte et professionelt filmmiljø i stedet for at skulle importere mange filmhåndværkere fra København hver gang.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er sket noget på filmfronten i det sydfynske område siden 2002. FilmFyn er Danmarks største regionale filmfond og har støttet en lang række spille-, dokumentar, -kortfilm og tv-serier – ikke mindst Adams æbler, Anders Thomas Jensens efterfølger til De grønne slagtere, Susanne Biers Oscarvinder, Hævnen, og Bille Augusts kommende Marie Krøyer.

Det er resulteret i en lang række erhvervsmæssige og kulturelle aktiviteter i området, præcis som det var tanken fra begyndelsen, fortæller Bo Damgaard.

»FilmFyn skal finansiere film og stimulere vækst og udvikling i de områder, den hører hjemme i. Samtidig er der den sidegevinst, at den kan fremme filmkunsten og filmkulturen i de områder, som nu er vores donorområder.«

Der er blevet bygget filmstudier ved Faaborg, man kan leje kameraer og få lavet lyd lokalt, ligesom der bliver afholdt årlige filmdage og prisfest i Svendborg og arrangeret skolefilmfestival. På HF i Faaborg kan man tage et treårigt uddannelsesforløb med fokus på film og medier, og man har åbnet en alternativ filmuddannelse på Sydfyn, 18Frames, hvis elever er begyndt at få arbejde på film, der optages i området. Og så er FilmFyn begyndt at gøre sig i filmturisme, hvor man kan komme på en guidet rundtur til forskellige locations, der optræder i film som Adams æbler, Hævnen, Hjemve, Solkongen og Far til fire, eller via en smartphone-app finde locations og se trailere fra film, der er optaget der.

Unikt ejerskab

»Der er mange semikulturelle sidegevinster ved en regional filmfond, som kan være svære at måle,« siger Bo Damgaard, der har sat gang i en undersøgelse af både de direkte og mere afledte effekter af FilmFyns arbejde. En undersøgelse, som bliver offentliggjort i forbindelse med en høring om regionale filmfonde i ind- og udland på Christiansborg den 2. maj.

»Men der er ingen tvivl om, at FilmFyn har betydet et løft af selvtillid og filminteresse, når vi har været så heldige, at f.eks. Hævnen har vundet alle de priser, den har vundet. Det betyder meget for et område som Sydfyn.«

De ni kommuner, der i sin tid gik sammen om at etablere FilmFyn og gav hinanden håndslag på hver at betale 42 kroner pr. indbygger til fonden, har givet et unikt, sydfynsk, ejerskab til FilmFyn, mener Bo Damgaard.

»Og det har medført, at de filmproduktioner, som rent faktisk er blevet til her, er blevet båret på skjolde,« siger han.

»En filmproducent ringer til os eller kommunen eller politiet, og så går der halvanden time, og så er hele kvarteret spærret af og klar til optagelse. Der er en velvillighed og en stolthed over at være med. Selv halvanden mio. er mere end guld værd for en producent, som mangler likvid kapital. Vi deltager ikke med mere end et par mio. kroner i Hævnen, der havde et budget på 29-30 mio., men det har været nok til, at store dele af produktionen har fundet sted på Langeland og i Rudkøbing. Hvis man kigger på umiddelbart afledte effekter af produktioner som Far til fire, så giver en krone givet ud fra vores side to-tre kroner i omsætning, og det er alt fra B-klippere til catering, og hvad vi ellers har at byde på.«

Et hjørne i centrum

De ni kommuner, der tog initiativet til FilmFyn, er siden blevet til fire – pga. kommunesammenlægningerne – og Bo Damgaard så det gerne udvidet til at gælde hele Fyn, så filmfondens årlige investeringsbudget kan nå den kritiske masse.

»Ad den vej kan vi sikre større kontinuitet, og det bliver interessant for unge filmfolk at blive hængende og deltage i produktionerne,« siger han og sammenligner FilmFyn med Film i Väst i Trollhättan, der i dag er Sveriges største regionale filmfond og nødvendig filminvestor, også i danske film, men begyndte på samme niveau som FilmFyn for 20 år siden.

»I 2050 forudser man, at ni ud af 10 danskere bor i storbyerne, og dem er der kun fem af. Hvad skal vi andre lave på det tidspunkt? Jo, vi skal stille oplevelser til rådighed, blandt andet altså film. Vi arbejder på højtryk for at overbevise hele Fyn om, at dette er chancen for at være med på den oplevelsesøkonomiske vogn,« siger Bo Damgaard.

»Vi er med til at sætte et stort hjørne af Danmark i centrum, et hjørne, som man ellers glemmer. I sin tid havde jeg (som programchef for TV 2, red.) ansvaret for gennemførelsen af Strisser på Samsø. Det er 15 år siden, og det betød uendeligt meget, ikke kun for Samsø, det ramte noget mentalt i danskerne.«

Filmcenter Jylland

I Filmby Aarhus, der er hjemsted for en lang række filmrelaterede aktiviteter og Den Vestdanske Filmpulje, sidder Carsten Holst og gør sig nogle af de samme tanker – selv om der umiddelbart er stor forskel på de to filmfonde. Filmby Aarhus er blevet udnævnt til regionalt film- og mediecenter i Jylland, og Carsten Holst, der er tidligere producer hos Zentropa og nu chef for både filmby og filmpulje, har fået udarbejdet et mere end 50 sider langt og meget ambitiøst strategipapir for begge dele.

»Vi vil gerne være noget for film- og mediemiljøet generelt,« siger han.

»Det er lige meget, om det er interaktive medier, transmedielle produktioner, spil, tv-serier, dokumentarfilm, kortfilm, company profiles. De forskellige selskaber har forskellige incitamenter, og dem skal vi hjælpe.«

Det er vigtigt for Carsten Holst, at det aktive filmmiljø, der allerede eksisterer i byen, bevares og gøres bæredygtigt, så det ikke er afhængig af store produktioner fra København, der tilbringer nogle uger vestpå for så at rejse hjem igen og efterlade et tomrum.

»Vi er en kulturerhvervssatsning på en sådan måde, at vi tænker meget erhverv. Vi har et lokalt produktionsmiljø med flere forskellige produktionsselskaber. På den måde smører vi også et tyndere lag af pengene ud over landskabet,« siger Carsten Holst og fortæller, at Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje f.eks. har engageret sig fuldt og helt i en tv-serie produceret af Miso Film og baseret på Elsebeth Egholms kriminalromaner om journalisten Dicte Svendsen. Romanernes handling foregår i Aarhus, og her skal tv-serien også optages.»Vi har skaffet rigtig mange millioner ekstraordinært til den her satsning og bruger i alt fem mio. kroner inklusive nogle af vores lokaler, og det er for at vise, at det kan vi godt og samtidig sikre vores produktionsmiljø og vores freelance-filmarbejdere,« siger Carsten Holst.

Branding og meromsætning

Den Vestdanske Filmpulje, der har seks-syv mio. kroner at dele ud hvert år – de stammer blandt andet fra de penge, Filmby Aarhus får ved at leje sine kontor- og studiefaciliteter ud, hvorfor beløbet varierer – er andet og mere end Aarhus Kommune. I alt fem kommuner bidrager til puljen, Aarhus, Viborg, Frederikshavn, Hjørring og Holstebro, og de har forskellige grunde til at være med.

Aarhus og Viborg, der er langt de største bidragydere, har begge et produktionsmiljø, så det giver mening at satse på filmerhverv og talentudvikling, forklarer Carsten Holst. For de tre andre kommuner handler det – som kommunerne, der er med i FilmFyn – hovedsagelig om branding og meromsætning.

»Hvis vi støtter med en mio., kan vi garantere, at det giver en tre-fire mio. tilbage i den pågældende kommune,« siger Carsten Holst, der i sit strategipapir gerne ser filmpuljens budget stige til 15-18 mio. kroner årligt.

»Julekalenderen Ludvig og Julemanden, der blev optaget i Hjørring, har givet dem et fantastisk selvværd. Deres erhverv er vågnet op og kan se, at film og tv kan noget. Deres borgere har været med i serien og har set Børglum Kloster optræde for en mio. seere i hvert af de 24 afsnit. Den julekalender har løftet et område, der havde brug for det. Ekstra Bladet havde fået nogle oplevelsesøkonomer til at regne ud, at tv-serien var 98 mio. kroner værd i branding- og reklameeffekt og turisme.«

Eller som FilmFyns Bo Damgaard siger, så kan en regional filmfond blive et lille guldæg.

 

 

www.filmfyn.dk

www.filmbyaarhus.dk

Serie

Filmfonde

Gennem flere år har blandt andet Københavns Kommune arbejdet for at etablere en regional filmfond i København. Målet er at gøre hovedstadsområdet mere attraktivt at optage film og tv i og på den måde skabe omsætning og arbejdspladser og brande København som filmby og turistattraktion.
I den kommende tid diskuteres der regionale filmfonde ved både en konference i Cinemateket i København og en høring på Christianborg, og Information sætter fokus på emnet i en række artikler

Seneste artikler

  • Filmfonde skaber arbejdspladser

    23. april 2012
    Regionale filmfonde rundt om i Europa spiller en vigtig filmkunstnerisk rolle, fordi de støtter europæisk film. Samtidig er fondene en vækstmotor, som hjælper med at fastholde indbyggere i de regioner, hvor de holder til
  • ’Tættere på målet end nogensinde’

    20. april 2012
    Københavnsk borgmester klandrer to ministre for ikke at skyde småbeløb i filmfond
  • København går glip af filmmillioner

    20. april 2012
    Når anden sæson af den dansk-svenske krimiserie ’Broen’ til efteråret skal optages, er det stort set kun Sverige, der får glæde af de 80 millioner, den koster. Det skyldes, at København endnu ikke har en filmfond, der kan fastholde film- og tv-produktioner i nærområdet – og tiltrække udenlandske
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et lille guldæg..... bare så synd, at Odense Kommune stadig ikke vil være med i Film (syd-)Fyn. Håber den nye rapport kan overbevise Odense.

Christian Monggaard

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at det ikke er HF i Svendborg, men HF i Faaborg, der tilbyder treårigt fokus på film- og medier.

Det er nu rettet i artiklen, og jeg beklager.