Læsetid: 3 min.

Grass kalder Israel en trussel mod verdensfreden

Den tyske nobelpristager mener, at tyskerne ikke frit kan kritisere Israel, skønt landet truer med at udrydde ikke blot iranerne, men det meste af verden i et atomholocaust. Det officielle Tyskland tager stærkt afstand fra Grass
Nobelprismodtageren Günter Grass har bragt mange sind i kog med sit digt. Også forfatter Knud Romer melder sig nu blandt kritikerne.

Nobelprismodtageren Günter Grass har bragt mange sind i kog med sit digt. Også forfatter Knud Romer melder sig nu blandt kritikerne.

Sofie Amalie Klougart

7. april 2012

En påskestorm fejer hen over Tyskland, efter at Günter Grass, 84-årig forfatter og nobelprismodtager, i onsdags offentliggjorde digtet ’Hvad der må siges’ i den tyske avis Süddeutsche Zeitung, den spanske El Pais og den italienske La Repubblica.

Også Die Zeit og New York Times havde fået tilbuddet, men valgte at takke nej.

Digtet, der kan læses uddrag af her på siden, handler om, hvordan det atombevæbnede Israel er en trussel mod verdensfreden.

Det vender bevidst brodden mod den jødiske stat, der ifølge Grass truer Iran og verden med atomudslettelse. Grass skriver, at han ikke tidligere har vovet sige disse ting af frygt for at blive kaldt antisemit.

Vreden var så voldsom, at Grass, der først havde afvist at udtale sig, følte sig tvunget til at forsvare sit litterære produkt i en tv-udsendelse torsdag aften.

Grass gjorde sig med sit digt til det tavse flertals talsmand, da han i programmet sagde, at han oversvømmes af sympatitilkendegivelser på nettet, »men det kommer ikke ud til offentligheden«, som han sagde. Heri har Grass helt sikkert ret. Den seneste meningsmåling viser, at 52 procent af den tyske befolkning føler, at den ikke kan udtale sig frit om Israel og jøder.

Blandt dem, der jubler over Grass’ angivelige tabubrud, finder man Thomas Nehls fra det statslige tyske fjernsyn ARD.

I en officiel kommentar sagde Nehls, at man burde overveje også at give Grass Nobels Fredspris for dette digt.

Nehls forslag vil givetvis høste bifald i det iranske tv, der torsdag fortalte sine seere, at det var lykkedes Grass »at rette et dødeligt lyrisk slag mod Israel«.

Stærkt samlet modstand

Anderledes ser det ud i toneangivende dele af offentligheden, hvor Grass hverken høster ros eller sympati. Det samlede politiske spektrum fra CDU helt over til det ellers stærkt israelkritiske Venstreparti tager afstand fra Grass’ ’pamflet’.

Lige fra den konservative Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ) til den venstreorienterede tageszeitung og fra Springer-bladet Die Welt til den uafhængigt-liberale Süddeutsche Zeitung gør det samme sig gældende.

En række kommentatorer, herunder Frank Schirrmacher, der er udgiver og kulturchef på avisen FAZ, bedømmer digtet som litterært udtryk og hæfter sig bl.a. ved Grass’ brug af ordet herkomst.

»Grass siger ikke: ’min generation’, ’mit land’, ’vores historie’ eller ’min historie’, men benytter det genealogiske begreb ’herkomst’. Det har sin enkle grund. For på den måde deler han også denne stigmatisering med racismens virkelige ofre. Sandt nok, han siger ikke, at han af den grund bliver jaget og forfulgt. Men den pris, han mener at have betalt, er i det digteriske kosmos som en dødsdom: Herkomsten tvang ham til at lyve,« skriver Schirrmacher. FAZ-chefen fortsætter:

»Det er et modviljens makværk, det er et vidnesbyrd om ’en imaginær hævn’ fra en generation, der et helt liv har følt sig moralsk krænket. Han ser gerne, at det nu kan debatteres, om man som tysker må kritisere Israel. Men er det retfærdigt at gøre hele verden til Israels ofre, bare for at en 84-årig mand kan slutte fred med sin egen biografi?«

Det tyske socialdemokratis generalsekretær Andrea Nahles sagde i en officiel udtalelse, at hun, situationen i Mellemøsten taget i betragtning, opfatter digtet som ’irriterende og upassende’.

Grass i populismefælden

Formanden for partiet De Grønne Cem Özdemir, der er af tyrkisk oprindelse, havde følgende kommentar:

»Günter Grass falder i populismefælden, når han i strid med sandheden påstår, at det er et tabu at kritisere Israel for derefter meget højtlydt at bryde dette tabu. Det er perfidt at dække sig bag anklagen for antisemitisme.«

Özdemir mener, at Tyskland gør »klogt i ikke at lade nogen tvivl herske om, hvem der er aggressor«.

Ikke engang i Venstrepartiet, der ellers generelt holder en israelkritisk kurs, har man forståelse for Grass’ lyrik. »Grass forveksler årsag og virkning,« siger Jan Korte, der er medlem af Forbundsdagen for partiet.

Korte er også betænkelig ved digterens påstand om, at i Tyskland står israelkritik under mistanke for at være udtryk for antisemitisme:

»Det er mildest talt betænkeligt, at lige netop et tidligere medlem af Waffen-SS bryder et påstået tabu.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sandhedens udsagn: ”Israel er en trussel imod verdensfreden”

Alle knep bruges imod sandhedens udsagn/digt, ”Hvad der må siges”, af Günter Grass, idet Grass´ ”Waffen SS” kritik afvises, som ugyldig kritik af Israel. Jf. Formanden for partiet De Grønne Cem Özdemir, der er af tyrkisk oprindelse, havde følgende kommentar: »Det er mildest talt betænkeligt, at lige netop et tidligere medlem af Waffen-SS bryder et påstået tabu.«

Og mit, Troels Schmidt, lille ubetydelig jeg, totalt usammenlignelig med både Knud Romer og mesteren Grass, vover alligevel at sammenligne lille mig med en af de store:
Jeg, lille Troels, føler mig måske lige så skuffet over Knud Romer, som Romer er skuffet over sin mester Günter Grass. Det føler jeg, fordi jeg er overbevist om at Grass taler mere sandt end Romer.

Israel er en trussel imod verdensfreden. Det er ikke et spørgsmål om der bliver krig med Syrien og dernæst Iran, men om det bliver før eller efter det amerikanske præsidentvalg.

Bliver der først regions storkrig i denne del af verden vil ingen længere have kontrol over krigsudviklingen, inklusiv en 111. Verdens atomkrig. Pakistans atomvåben ville potentielt kunne inddrages i et sådant vanvid.

Se gerne mine to TV film herom:
”The Real & Propaganda War Against Iran Is On. Attacking Iran Is Starting World War lll with Nuclear Bombs” – klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=bXQ7TVA1Qk8

og

“Western War Mongers Run Amuck - Iran, From A Position of Strength, Develops Peaceful Nuclear Power” – klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=f80Zxd8WRJ4&feature=channel

Troels Schmidt, US Army Anti War Veteran, author & TV journalist

Homage für Günter Grass.
Israel har udviklet sig til et fasciststat:
Indpakket palististensisk Gasa helt lig en koncentrationslejer.
Bombet og ødelagt anlæg for 8-900 mill. i euro-tilskud fra EU til Vestbredden = Palæstina. Sidst en brønd for 60.000 euro til 80 landsbybeboere.
Spred klyngebomber i et 10.000 kvmeter stort område i det sydlige Libanon. Mange børn har mistet lemmer og vil gøre mange år fremover. Svarer til en etnisk udrydning a al den i Jugoslavien.
Forhindre at FN ved sit Wienerkontor kan kontrollere Israels atomvåben i ørkenområder tæt på Jordan og Ægypten. Selv såvel Iran som Nordkorea har tilladt nogen grad af kontrol.
- Den jødiske mafia i USA har hidtil kunne spille en afgørende rolle for valget af præsident. Rollen er aftagende i og med den latinamerikanske styrkelse i etnisk sammenhæng.

Niels-Holger Nielsen

Typisk Information. Her tør eller vil man ikke mene noget om Günther Grass' digt, hvorfor man velvilligt stiller sin mikrofon til rådighed for tågehornet Knud Romer. Herved får man det svar, som manipulatorerne på Information formodentlig er enig i, men som man af hensyn til væsentlige dele af læserne (og mikrofonholderens videre karriere inden for landets altovervejende blå presse) ikke tør udtrykke åbenlyst. Præcis den samme metode, som ligger bag en stor del af Informations brug af udenlandske (reaktionære) kommentatorer. Information er en blå krysteravis.

Bjarke Hansen

Hvor er jeg glad for at han tager bladet fra munden.
Jeg er ikke gammel nok til at have oplevet 2 verdenskrig eller have haft den tæt på mig, men hvad der er sket for 50 år siden kan på ingen måde retfærdiggøre en så inhuman politik som Israel står for. Hvis Israel ikke skifter kurs vil de med årene taber det hele på gulvet, da de yngre generationer ingen medfølelse har for deres kyniske opførsel. Som Pundik så fint beskriver det, så vil Israel hellere ende som militærmagt uden demokrati end at dele jorden med andre.

Israel har for længst opbrugt sin goodwill, selv fra tyskland skulle man mene. Fordi jøderne har været udsat for holocaust er det ikke lig med de selv må begynde på det.
Israel skal behandles på lige fod med Iran, med sanktioner og de skal åbne deres atomprogram for FN.

At Knud Romer tager afstand er dybt skuffende og at det er Informations eneste mening om dette, er endnu mere skuffende.

Skam dig information, man kunne nærmest blive enige med Niels-Holger i at det er en blå krysteravis