Læsetid: 3 min.

Gummi-Tarzan – nu uden Tarzan

Børnefortællingens mest kendte vatnisse må ikke længere kaldes ved sit øgenavn – Gummi-Tarzan. Navnet Tarzan er nemlig solgt til Disney, og derfor må Ivan Olsen nøjes med navnet Gummi T i ny dansk animationsfilm
Gummi-Tarzan (tv.) i sin oprindelige skikkelse fra Ole Lund Kirkegaards klassiker. Til højre i en opdateret og animeret udgave – nu med navnet Gummi T.

Gummi-Tarzan (tv.) i sin oprindelige skikkelse fra Ole Lund Kirkegaards klassiker. Til højre i en opdateret og animeret udgave – nu med navnet Gummi T.

SF Film.

28. april 2012

»Der kan du selv se,« sagde Ivan til sin far, mens han tørrede blod af sin næse. »Jeg duer ikke til at være Tarzan og den slags.«

»Øv,« råbte hans far og rev sig i håret. »Ingenting kan du. Du er … ja, du er en værre Gummi-Tarzan.«

»Nå,« mumlede Ivan og tørrede lidt mere blod af næsen. »Jeg troede ellers, at jeg var en vatnisse.«

»Det er du også,« råbte hans far. »Men mest af alt en Gummi-Tarzan.«

Og sådan fik Ivan Olsen øgenavnet Gummi-Tarzan i Ole Lund Kirkegaards børnebogsklassiker af samme navn. En historie om vatnisser og rigtige mandfolk, som de fleste kender, og hvis titel har givet et utal af fyre med tændstiktynde arme et øgenavn. Derfor kan man undre sig over, at der på plakaterne for en ny dansk animationsfilm af Ole Lund Kirkegaards evergreen står Gummi T.

Det er ikke dog et forsøg på at virke trendy, for faktisk har ingen igennem de sidste 10 år måttet reklamere med navnet Gummi-Tarzan på plakaten.

Nyt navn, samme historie

Da tegnefilmsmogulen Disney lavede filmen Tarzan i 1999 varemærkeregistrerede de navnet Tarzan og sikrede sig eneretten til det.

Ole Lund Kierkegaards arvinger blev derefter truet med et sagsanlæg, hvis de forsat lod forlag og producenter bruge navnet Gummi-Tarzan.

Men sagen endte aldrig i retten, for arvingerne havde ikke lyst til at være part i en omkostningsfuld sag, der kunne vare ved i årevis. Heller ikke selv om jurister spåede arvingerne en god chance for at vinde retssagen. Derfor indgik parterne et forlig om, at originalbogen godt må genudgives som Gummi-Tarzan, men i alt andet, der produceres, skal figuren hedde Gummi T.

Ifølge Nina Crone, som ejer Crone Film og er producent på animationsfilmen Gummi T, der har premiere d. 16. maj, kommer navneændringen dog ikke til at betyde noget for historien.

»Det er kun filmens titel, der er ændret. Gummi T er lavet over Ole Lund Kierkegaards Gummi-Tarzan, som vi har rettighederne til at animere fra Kierkegaards arvinger,« siger hun.

– Hvad kalder I så hovedpersonen i selve filmen?

»Vi kalder ham Ivan Olsen, som han hedder, men han bliver også kaldt Gummi-Tarzan. Aftalen med Kirkegaards arvinger betyder, at vi ikke må bruge navnet Tarzan i titlen, for det har de indgået et forlig med Disney om,« siger Nina Crone.

Spiller med musklerne

Det er ikke noget nyt fænomen, at store underholdningsvirksomheder varemærkeregistrerer deres tegne- og animationsfilmsfigurer og dermed sikrer sig eneretten på figurernes navne. Men der er heller ikke noget aftagende over tendensen, lyder det fra Thomas Riis, som er professor i immaterialret ved Københavns Universitet.

»Alle kendte udenlandske tegneserie- og filmfigurer er varemærkeregistreret, hvilket betyder, at deres navne er beskyttet. Lige så snart Disney opdager, at de har noget af værdi, sikrer de sig alle de rettigheder, de kan få,« siger Thomas Riis.

Måske har Disney været klar over, at de ikke ville vinde sagen, men alligevel vurderet, at de kunne presse rettighedshaverne ud i et forlig.

»Der er altid en risiko for, at store virksomheder bruger deres rettigheder og truer med sagsanlæg på en strategisk måde for at tilegne sig en beskyttelsesposition,« siger Thomas Riis. Han er enig med juristerne, der vurderede sagen tilbage i 2002, og mener ikke, at Disney kunne forhindre Gummi-Tarzan i også i fremtiden at hedde Gummi-Tarzan. Hverken på baggrund af ophavsretten eller varemærkebeskyttelsen.

»Men det viser jo, at Disney har musklerne til at skræmme rettighedshaverne til at indgå nogle forlig,« siger han.

En anden film, der også måtte ændre titel på grund af Disneys ret til navnet Tarzan, var Erik Clausens film Tarzan Mama-Mia fra 1989 om 11-årige Rikke, der vinder hesten Tarzan i et lotteri. Her blev titlen ændret til Mig og Mama-Mia efter krav fra Disney.

»Men navne, figurer og begreber fra kulturen bør være folkeeje i stedet for virksomhedseje,« siger Thomas Riis. Det gælder også Gummi-Tarzan, som til trods for sit amputerede navn Gummi T, nok altid vil være kendt i folkemunde som Gummi-Tarzan.

»Der bør være fri adgang til et navn som Gummi-Tarzan, da det er et ord, som de fleste danskere kender og har et forhold til. Gummi-Tarzan er en del af vores kulturarv, og den skal en virksomhed ikke have eneretten til,« siger Thomas Riis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hanne Gregersen

Man ryster stilfærdigt på hovedet og glædes over Ole Lund Kirkegaards fantastiske bøger.

"Så derfor fik Ivan Olsen selv en masse tæsk hver dag. Det lyder vældig skægt - det dér med, a tIvan Olsen fik en masse tæsk. Men det var det ikke. Ikke for Ivan Olsen i hvert fald.”

Steffen Gliese

Helt ærligt, Søren Lom, altså! Han må virkelig kalde sig noget andet (og nok lidt mere passende), f.eks. Mickey the Mouse, mon ikke han så er i in the clear med Disney, hva'ba'?!

Sagen viser, at man ikke på nogen måde bør lade multinationale selskaber få magt til at agere politi og domstol.

Det gør de dog desværre allerede.

Digital Millennium Copyright Act (DMCA) gør, at 'online service providers' er forpligtet til straks at fjerne filindhold, hvis et selskab påstår at det er ulovligt.

Et praktisk eksempel: Jeg uploadede i sin tid en fil til 12 forskellige fildelingstjenester.

Filen hed "oil-paste-_for-photoshop-cs5.zip"

Filen indeholdt nogle brush-presets jeg havde lavet til programmet Photoshop. De var lavet fra bunden. Copyrighten tilhørte med andre ord 100 % mig.

Men fordi at filnavnet indeholdt 'photoshop-cs5', anmeldte Adobe filen, og fik den slettet hos adskillige fildelere.

Nu har jeg uploadet filen igen og ændret linket på deviantart, men jeg overvejede i fuldt alvor om jeg skulle omdøbe filen for at undgå gentagelser.

Jeg skrev til en af de fildelingsservices der havde slettet filen (rapidshare). Her er deres svar:

Hello,

we apologize for the troubles we have caused.

Please note that we are bound by law to remove all files immediately which have been reported to us for violating our terms of use. This file has been brought to our attention, after which it has been checked, blocked and after 30 days irreversibly deleted. Unfortunately it is not possible to check every single file in detail. For this reason your file has been deleted by accident.

Unfortunately it is not possible to restore the file, but you can upload the file again.

Thank you for your understanding.

Altså: Da de ikke gidder bruger resourcer på at se om anklagen holder vand, og nok heller ikke har lyst til at lægge sig ud med et multinationalt selvskab, sletter de alt hvad de bliver bedt om at slette.

Det er det der er det farlige: At selskaberne kan vinde kampen fordi modparten på forhånd trækker sig. Som for eksempel arvingerne, der indgik forlig i artiklen ovenfor.

Men herhjemme kan vi trods alt fryde os over Micro Soft som fik lov at beholde sit navn, da de fik navnet registreret i 1979, altså før Microsoft kom på banen.

Steffen Gliese

Den slags beskyttelse bør simpelthen forbydes - for den er først og fremmest et aktivt forsøg på ikke blot at reservere et navn eller en titel, så det ikke misforståes, men aktivt arbejde imod divergerende synspunkter og associative forbindelser i den enkelte borger. Enhver kan i mødet med forskellige fremstillinger under samme udtryk forstå forskellen - og det er alene ved den kriminelle brug, der forsøger at udgive sig for at være den ægte vare med forbryderisk intention, problemet reelt findes, og det er jo i sig selv forbudt.

Søren Kristensen

Disneyland After Dark, uden Disneyland og Gummi-Tarzan uden Tarzan. Gummi After Dark er således hvad vi står tilbage med. Måske er vi bare ikke hurtige nok.

Hanne Gregersen

At man gerne vil beskytte sit navn og varemærke er ok (kan være en mere end velvoksen investering), men det må blot ikke blokere for almindelig suft fornuft....

Snehvide, Tarzan, Robin Hood, Pinnochio, Alice i Eventyrland og mange flere, er folkeeventyr kopieret og stjålet af Disney. Hvorfor lever vi en verden som accepterer at det er Disney's eje, når det er alles eje!

Rend mig i patenten! Mit navn er Gummi Tarzan i Disneyland!

Et meget lille tegneserieforlag har taget kampen op mod Disney. Deres Tarzan-genfortællinger lader til at være lige så gyselige som originalerne, men det er vist ikke et godt argument. Til gengæld er andet åbenbart sluppet gennem censuren...

For øvrigt husker jeg at Gummi-Tarzan var et almindeligt skældsord blandt os rødder, længe før Ole Lund Kirkegaard forsøgte at tage patent på det. Jeg anlægger omgående sag mod arvingerne.

Den første Tarzan-bog udkom for øvrigt i 1912. Tillykke med de 100 år! Men Tarzan-figuren burde retteligt være public domain efter så lang tid.

Flemming Adelskov

Fri os fra at være bundet af amerikanske love og glem alt om Disney produkter og film!!

Utroligt at et firma kan varemærker-registrere et 87 år gammelt navn og herefter med tilbagevirkende kraft forbyde andre at bruge navnet.

Firmaerne kører jo terror over for alle, og håber det ikke ender i retten. Husk for eksempel en fransk taskedesigner, som sælger sine kinesiske til overpriser, gjorde for at generer den dansk kunstner. De tabte i retten, men de har samtidig ruineret ofret.

Tom W. Petersen

Disneykoncernen har overhovedet ingen adkomst til at monopolisere en helts navn, bare fordi de laver en film om en helt, der har været allemands eje i utallige år før filmen.
Mon de også kan monopolisere Tusind og én nats og Oehlenschlägers Aladdin og Grimms Snehvide og Askepot og Carrolls Alice, etc., etc.?
Det er at monopolisere vor almene kultur, og det burde ikke kunne lade sig gøre.

En lidt anden vinkel på dette her:

I går var der på TV2 en interessant 20 minutters udsendelse om hvordan konservesdåsen blev til. Og her fik vide at den bleb opfundet af en franskmand omking 1810-1812 til Napoleons tropper. Denne franskmand fandt ud af at hvis maden blev gennemkogt og puttet i - wait for it - luft-tomme glas kunne den holde sig.

Omkring 40-50 år, måske kun 20 år?, efter franskmandens opfindelse, fandt en englænder på at bruge - wait for it - hvidblik (altså jern) til dåsen.

Tænk på, at hvis det var sket i dag, så ville alle råbe copyright infringemenet og patent rettigheder mv. og de ville kræve, at englænderen betalte en stor sum penge til franskmanden for at bruge hans opfindelse, hans intellectual property. Og dermed forhindre innovation og kreativitet.

I den konkrete sag skulle arvingerne have gået ind i den og kørt sagen - og vundet. Problemet er bare, at Disney koncernens advokater kan køre sagen i langdrag i flere år, og dermed ruinere Ole Lund Kierkegaards arvinger. Grunden til at Aqau turde tage sagen op var at de have et plade-selskab i ryggen - med en masse US dollars - og med lige så smarte - og slick lawyers - som Mattel. Og Aqua vandt.

Og bogen kan Disney ikke røre, siden den jo er er et selvstændigt værk. Men nogen burde virkelig gå op imod Disneys måde at stjæle vor almene kultur på, herunder den måde Disney tillader sig at tolke stort set alle de gamle europæiske folke-eventyr ind i et amerikansk univers.

Colin Bradley

" . .varemærkeregistrerede de navnet Tarzan og sikrede sig eneretten til det. . . "

Klassisk eksempel af det grænseløse stupiditet det kapitalistiske diktatur fører med sig. Ærgeligt at forfatteren ikke udbyggede hvad der egentlig menes med "varemærkeregistrerede" og "sikrer sig eneretten til" men det er nok ikke blevet gjort fordi det ikke kan gøres. At "varemærkeregistrere" og "sikrer sig eneretten til" et navn der har været i almindelig daglig brug i næsten et århundede er nemlig ganske meningsløse volapyk. En type volapyk som amerikanerne sandelig havde eneretten til i lang tid, og som alene de seriøst kunne finde på at fremføre som meningsfyldt element i et samfundsliv, men trist at sige er, i nyere tid også kommet til at påvirke, inficere og forkrøble de intellektuelle traditioner i mange andre lande.

Skulle jeg så købe en hund må jeg så ikke navngive den "Tarzan"? Måske, men jeg måtte sandsynligvis ikke vise den ved offentlig hund udstilling under dette navn. Men nu havde jeg en kat kaldt Tarzan i halvfemserne, inden Disney kaprede navnet, og skrev en digt om den, så jeg antager at navnet dengang var lige så meget min ejendel som alle andres. Disney har ikke givet mig fem flad øre for at give køb på navnet så jeg antager at jeg ejer den stadigvæk. Det interessant er derfor hvem så har fået pengene. Sandsynligvis ingen - heller ikke arvinger til Edgar Rice Burroughs, idet deres ophavsrettighed var udløbet. En eller anden dum lille bureau som har pustet sig op til at være en verdens autoritet om hvem må kalde sig ejer af hvad, og til en pris fabrikerer en certifikat til at gøre dig til officiel ejer af hvad som helst har nok været den eneste der blev rigere af Disneys manipulation. Kommer du først kan du ejer rettighederne til solen.

Denne verden trænger til nogle grundlæggende forandringer.