Læsetid: 2 min.

En kandidat til årets skakparti

Uafgjort match mellem Kramnik og Aronian
Kultur
30. april 2012
Uafgjort match mellem Kramnik og Aronian

Et par uger inden starten på VM-matchen mellem Anand og Gelfand – den begynder den 11. maj i Moskva – har to andre af tidens skakgiganter, stormestrene Vladimir Kramnik og Boris Gelfand, krydset klinger i en ’venskabsmatch’ i Zürich. Og selv om resultatet ret venskabeligt blev uafgjort 3-3, blev der undervejs vist en del fremragende kampskak. Aronian vandt det første parti med de sorte brikker, men Kramnik udlignede i det tredje som hvid i et opgør, der må kandidere alvorligt til titlen som ’årets skakparti’:

1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Sc3 Sf6 ...

Firspringerspil, der normalt anses som et temmelig harmløst våben for hvid, men tingene udvikler sig hurtigt i stil modsat retning.

4.d4 exd4 5.Sxd4 Lc5 6.Le3 Lb6 7.Dd2 0–0 8.0–0–0 Te8 9.f3 d5 10.exd5 Sxd5 11.Lg5 Sxc3!?

Indledningen til vilde komplikationer, og da ingen af spillerne havde brugt ret megen tid, må det have været noget, de havde med fra deres laboratorier.

12.Lxd8 Sxd1 13.Lxc7 Lxc7 14.Sxc6 Se3 15.Lb5! - ingen retræte, her - bxc6 16.Lxc6 Sc4 17.Dd4 Le6 18.Lxa8 Lb6 19.Dd3 Txa8 ...

Se diagrammet.

Efter den gængse vekselkurs er tre lette officerer rigelig erstatning for en dronning, men her forholder det sig anderledes, især hvis det kan lykkes Kramnik at få gang i sine merbønder på dronninfløjen.

20.Te1 Td8 21.De4 g5 22.c3 Lc5 23.Te2 h6 24.g3 a5 25.f4 a4 26.f5 Ld5 27.Dd3 Lb6 28.b3!

Den hvide bondemajoritet begynder at røre på sig. Kramniks spil i den afsluttende fase er virkelig imponerende.

28. - axb3 29.axb3 Sa5 30.Te8+ Txe8 31.Dxd5 Td8 32.Db5 Td6 33.Kc2 Kg7 34.b4 Sb7 35.c4 Tf6 36.g4 Sd8 37.c5 Lc7 38.Dd7 Sc6 39.b5 Sa7 40.Dxc7 Sxb5 41.De5!

Et andet vindende træk var 41.Dd7, men teksttrækket er alt rigeligt.

41. - Sa7 42.Kd3 ...

Her opgav sort. Hans konge og tårn er på grund af bindingen i diagonalen a1-h8 sat ud af spillet, og den hvide konge sætter sig i bevægelse og hjælper den resterende merbonde på vej.

Partier med skæv materialefordeling er som regel interessante, og det har var et mønstereksemplar af slagsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her