Læsetid: 4 min.

Knud Romer kritiserer sin litterære helt

Forfatteren Knud Romer har intet til overs for nobelpristageren Günter Grass’ omdiskuterede Israel-kritiske digt. Et ærgerligt punktum for en stor forfatter
Forfatteren Knud Romer har intet til overs for nobelpristageren Günter Grass’ omdiskuterede Israel-kritiske digt. Et ærgerligt punktum for en stor forfatter
7. april 2012

»Jeg græd og græd og græd,« fortalte Knud Romer til Information, da han i et interview for et par år siden huskede tilbage på en af sine største oplevelser som forfatter. Nemlig dengang mesteren selv, nobelpristageren Günter Grass, ringede Romer op og roste ham for debutromanen Den som blinker er bange for døden.

»Det var for mig forløsningen på et helt livs anspændelse. I det her øjeblik fik mit liv mening.«

Siden er Knud Romer som den første ikketysker nogensinde blevet inviteret indenfor i mesterens eget litterære forum, Lübeck 05, og det var således ikke verdens mest skeptiske Grass-læser, der forleden kunne læse nobelpristagerens seneste, og meget omdiskuterede, digt i den tyske avis Süddeutsche Zeitung.

Alligevel tøver Knud Romer ikke med at kalde Hvad der må siges for et patetisk og stærkt problematisk digt.

»Det første, der slår mig, er, hvor klichéfyldt og stereotyp en tekst, det her er,« siger Knud Romer. Den danske forfatter opfatter teksten, der de seneste dage har skabt heftig debat i både Tyskland og resten af verden, som både banal og misvisende.

»Han kunne have valgt at skrive en kronik – der er intet odiøst i en nobelpristager, der skriver, at han går ind for verdensfred. Og læser man ’kronikindholdet’ alene, er han sådan set på linje med eksempelvis Hillary Clinton, som jo også har sagt, at Israel skal styre sig, og som samtidig gør Iran opmærksom på, at man ikke under nogen omstændigheder vil acceptere dem som atomvåbenmagt. Det er en banalitet, når Grass opfordrer til verdensfred.«

Genren forarger

Romer mener, at den voldsomme debat, som digtet har medført – det banale budskab til trods – især skyldes genren og ordvalget.

»Når mange hidser sig op, er det ikke, fordi han kritiserer Israels politik – og det vil aldrig kunne betegnes som og blive angrebet for at være antisemitisk, som han påstår. Nej, man hidser sig op, fordi han benytter digtets form til et retorisk kneb, hvor han ender med at gøre Israel ansvarlig for en kommende holocaust, og han selv og tyskerne og alle andre med dem til ofrene: Han vender bordet på det historiske forhold mellem Tyskland og jøderne – med alt hvad det implicerer, inklusive skyldtilregning – og det er det, som er uhørt. For at gøre det må han netop forlade kronikkens form – og også forlade realitetsprincippet, hvor han ændrer på virkeligheden, så den passer i hans kram.«

Knud Romer har selv tyske aner og har siden sin barndom på Lolland med en tysk mor og en dansk far fulgt tysk litteratur og kultur tæt. Og ud over banaliteter mener Romer også, at Hvad der må siges bygger på en række decideret forkerte og virkelighedsfornægtende antagelser:

»Meget af det Grass skriver her, er simpelthen noget vrøvl. For det første er der jo overhovedet ikke tale om, at Israel står for at udføre ’et planmæssigt udslettelsesangreb’ med atomvåben mod Iran. Der er højest tale om en evt. strategisk konventionel bombning af nogle anlæg, hvis truslen er reel – og samtidigt nedspiller han den reelle trussel fra Iran som ’tom snak’,« siger Knud Romer, der mener, at Grass i digtet ændrer på virkeligheden for at få sit budskab til at passe.

»For det andet identificerer han staten Israel og dens politik med ’jøderne’ og annekterer derefter sproget fra holocaustoverleverne – ’de overlevende’, ’fodnoter i historiebøgerne’ – og lader det nu gælde for ham og tyskerne og alle os andre med dem. Han vender det historiske forhold om, hvor det nu er jøderne og Israel, som står for ’den planmæssige tilintetgørelse’ – og tyskerne og os andre som ’de sidsteoverlevende’: Og det er det, som er skandalen.«

Stambord

Som om det ikke var nok, påpeger Knud Romer også, at et af hans store litterære forbilleder og inspirationskilder denne gang benytter forsimplende og manipulerende værtshus-retoriske tricks, der ikke er mesteren værdig: »Stambordssnak, kalder man det i Tyskland, når man sidder over et par øl og snakker om indvandrere. Her starter man altid med en lang indledning og undskyldning, som munder ud i ’ej, når alt kommer til alt, så må man vel have lov til at sige’,« siger Romer og henviser til digtets titel.

»Og når man så har afleveret sin chauvinisme, slutter man af med noget i retning af: ’Jeg har altså mange venner, der er indvandrere’. Her understreger Grass så, at han skam er meget tæt forbundet med Israel. Det er indrammet af en benægtelsesstruktur, hvor man siger det, man ikke siger, og at man ikke er antisemitisk: Hvorfor så overhovedet nævne det?« siger Romer og fortsætter:

»Det smarte er grebet, fordi folk hidser sig op over hans udsagn og dermed beviser hans påstand: At man ikke kan kritisere Israel uden sociale repressalier – men det er ikke kritikken af Israels politik, som er problemet, for den er banal – det er aktualiseringen af Holocaust med jøderne som de skyldige og tyskerne som de overlevende, der er usmagelig.«

Knud Romer understreger, at han er enig i ønsket om verdensfred og uenig i retorikken. Han har ikke fået mindre respekt for Grass’ litterære mesterværker og fremhæver især debutromanen Bliktrommen, der har manifesteret sig som en af de vigtigste romaner om Anden Verdenskrig.

»Findes der nogen, som ikke er imponeret og inspireret af Bliktrommen? Han har spillet en enorm rolle for opgøret med Anden Verdenskrig, og også en stor rolle for mig. Hvis det her er et punktum for hans virke, synes jeg, det er meget, meget synd.«

 

Dette er et uddrag af Grass’ digt i en ikke autoriseret oversættelse ved Information. Læs det originale digt i fuld længde på tysk på sueddeutsche.de eller på engelsk på guardian.co.uk - se links i bunden af artiklen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mansour Heydari

Der findes altid kritikere, som på et eller tidspunkt taber bag den litterære vogn og bliver der, hvor de står.
I 1953, da Villy Sørensens Ufarlige historier udkom, anmeldte Hans Kirk bogen i Land og Folk, som ”ikke farlige” nok! Men tiden vidste klart hvor Villy Sørensen var på vej hen, og hvor Hans Kirk og hans værker havnede hen.
Denne Knud Romer med sin firkantede opfattelse af digt og politik ser også ud som en kritiker, som har mistet sin kontakt med virkeligheden og laver i erindring.
Ingen kan bestemme hvad poesi må indeholde og hvordan en digter kan forholde sig til sin omverden, anden end digteren selv.

Mansour Heydari

Rettelse
Det Hans Kirk skrev (ufarlige) var om Sære Historier, der udkom i 1953. (Derfor navngav Villy Sørensen sin næste novellesamling Ufarlige historier, som var ironisk tænkt.)

Holger Madsen

Romer angriber Grass´ virkelighed, som om virkeligheden eksisterer i denne konflikt.
Der eksisterer alt for mange forskellige virkeligheder i den konflikt

Hvad der må siges ...betyder 'må' tillades eller skal?

Ved nærlæsning af digtet ses at der nok menes 'tillades', for Grass siger jo næsten ingenting i sit digt. Mon ikke det er sådan at selvcencuren er en hel del mere tyngende for tyskerne end tilfældet er for selv israelere.

Romer rammer af og til selv en interessant tanke, selv om det er et åbenlyst fejlgreb at lade ham afsløre sig selv i ugentlige radioprogrammer. Hans egne betragtninger er langt tyndere end Grass' - fx at bortfeje risikoen ved "strategisk konventionel bombning af nogle anlæg". Hvis disse "anlæg" fx er fungerende atomanlæg i Iran, bliver truslen meget reel - hvilket vel også er grunden til, at kun de mest absurde høge i Israel forestiller sig at virkeliggøre en sådan trussel.

Men truslerne finde, og slynges ud fra en stat, hvor der ikke kun er ubekræftede rygter om forsøg på udvikling af avåben, men hvor en bekræftet slagstyrke står klar. Og her er det da fint at også Grass pirker til hvorfor lige Israels WMDer ikke omtales. At Grass' vælger den litterære vej til dette undrer mig ikke. Mange forfattere - med Hans Kirk som et fremragende eksempel - kan skrive sig meget større gennem deres kunst, end de er som personer.

lars rosholm tørresø

..............Og jeg får med dette bla bla underbygget min holdning til ROMERLYSET som en småligegyldig FESTORIGINAL.....

Michael Kongstad Nielsen

Egentlig burde man ikke se på risikoen for, at Israel angriber Iran, eller at Iran udvikler atomvåben, eller at Israel bruger deres - det er alt for stor en synsvinkel, hvor man i grunden fjerner sig fra sagens indhold, ikke vil gå ind i alle de underliggende forhold af menneskelig karakter, men trækker sig tilbage og stirrer sig halvblind på truslen om den ultimative masseødelæggelse. Som faktisk ikke er særlig sandsynlig.

I stedet burde man se på, hvorfor det har fået lov til at vare så længe, hvorfor freden er lige så fjern som altid, hvorfor fik Oslo-aftalerne ikke ben at gå på, Arafats anerkendelse af Israel ingen reel betydning, hvorfor gav Selvstyres oprettelse ikke fremdrift i fredsforhandlingerne, hvorfor kunne Hamas og Fatah ikke samarbejde så Gaza og Vestbredden blev delt.

Obama talte i Kairo 2009, hvor han sagde, at han “personligt” ville arbejde for, at striden mellem israelere og palæstinensere løses via en tostatsløsning. "USA’s bånd til Israel er ubrydeligt", sagde han, men tilføjede, at han ikke vender ryggen til palæstinensernes håb om en stat.
http://www.information.dk/193273

Hvorfor blev intet af det til noget? Palæstinensernes håb om en stat blev skudt ned af selvsamme USA, der i efteråret nedlagde veto mod ansøgningen om FN-medlemsskab. Ansøgningen gik i udvalg, hvor den ligger endnu, det lykkedes dog palæstinenserne at blive medlem af Unesco.

Hvorfor er der ingen vilje til fred? Hvorfor stopper bosættelserne ikke, hvorfor stopper skyderrier og bombardementer fra Gaza ind over Israel ikke? Som menneske er det uforståeligt, at en konflikt kan få lov til at løbe så længe og forblive uløst. Hvilke interesser er der i det? Det burde der digtes om, gerne af nobelprisforfattere, når Knud Romer ikke tør. Og gerne mere end dette, for verden trænger til at kritisere disse parter i Mellemøsten, der på umenneskelig vis fastholder krigstilstanden, ikke vil give sig en tøddel, og blot udvider besættelser eller fortsætter med at bombe. Ingen kan være hævet over kritik, og ingen kan tillade sig hvad som helst, heller ikke de, der tilbage i historien har haft ufattelige lidelser.

Hvor er det menneskelige stof, der kan få Israel / Palæstina konflikten til at flytte sig - og løse sig? Og med den forholdet til resten af Mellemøsten. Det burde digterne interessere sig for. Ikke eventuelle atombomber.

Knud Romer kan have ret i, at Grass overdriver, når han skriver, at ’den Erstschlag’ ’das… iranische Volk auslöschen könnte’.
Jeg synes i grunden også Knud Romer har ret i, at hentydningen til Holocaust er upassende.
På den anden side bør man nok ikke undervurdere de mulige konsekvenser af en krig mod Iran – for iranerne selv, men sandelig også for resten af regionens befolkninger, som meget let kan blive inddraget.
Stedfortræderkrigen mod Iran kostede mere end en million mennesker livet. Hvor mange døde, lemlæstede og ødelagte liv vil vi få i en ny storkrig i området?
Skal vi bare proppe vat i ørerne, mens krigstrompeterne gjalder?
Og Grass har da ret, når han skriver, at Israel forbeholder sig retten til ’first strike’.
Og han fik så sandelig ret i forudsigelserne om, at han ville blive beskyldt for antisemitisme.
Jeg synes også Grass’ kritik af ubådssalget er berettiget.
(Her bør man også betænke, at Israels atomarsenal bliver anslået til mindst 85 sprænghoveder, og at nutidens atomvåben typisk er meget, meget kraftigere end de ’små’ kilotonsbomber, der blev sendt ned over Hiroshima og Nagasaki i ’45. Israel besidder faktisk mere end tilstrækkeligt til udryddelse af størstedelen af Irans befolkning.)
Men måske handler Grass’ digt i grunden mere om en tyskers kvaler, når han ser et til tænderne bevæbnet Israel æde sig ind på og intimidere sine omgivelser, men – grundet sit lands fortid – ikke har den fornødne moralske platform til at kritisere forholdene.

Homage für Günter Grass.
Israel har udviklet sig til et fasciststat:
Indpakket palististensisk Gasa helt lig en koncentrationslejer.
Bombet og ødelagt anlæg for 8-900 mill. i euro-tilskud fra EU til Vestbredden = Palæstina. Sidst en brønd for 60.000 euro til 80 landsbybeboere.
Spred klyngebomber i et 10.000 kvmeter stort område i det sydlige Libanon. Mange børn har mistet lemmer og vil gøre mange år fremover. Svarer til en etnisk udrydning a al den i Jugoslavien.
Forhindre at FN ved sit Wienerkontor kan kontrollere Israels atomvåben i ørkenområder tæt på Jordan og Ægypten. Selv såvel Iran som Nordkorea har tilladt nogen grad af kontrol.
- Den jødiske mafia i USA har hidtil kunne spille en afgørende rolle for valget af præsident. Rollen er aftagende i og med den latinamerikanske styrkelse i etnisk sammenhæng.

Henrik von Stijnbergen

"Men måske handler Grass’ digt i grunden mere om en tyskers kvaler, når han ser et til tænderne bevæbnet Israel æde sig ind på og intimidere sine omgivelser, men – grundet sit lands fortid – ikke har den fornødne moralske platform til at kritisere forholdene."

Problemet som Romer fint beskriver det, er at Grass hverken besidder den moralske eller intellektuelle platform længere, til at kritisere nogen som helst. Enhver der har beskæftiget sig bare lidt med Tyskland, ved at det ikke er kritikken af Israel der er problemet her, man at Grass i sin alderdom nu spiller på de samme offer strenge som yderste højre.

Desuden kom det i 2005 frem, at Grass, havde løjet for offentligheden om sin fortid i Waffen SS, og i lyset af denne skandale er det underligt at manden ikke stikker fingeren lidt i jorden, før han begynder at moralisere over andre.

Tyskerne har heldigvis mange andre store skribenter/lyrikere, der IKKE er ligeså hykleriske som Grass, specielt Mann, Junger, og Enzenberger er værd at læse.

Der bliver talt så meget om ytringsfrihed, men det gælder tydeligvis ikke for de personer der siger magthaverne imod.

Det er beskæmmende at se hvordan man både i Danmark og i Tyskland forsøger at begå karaktermord på Grass, blot fordi han bryder den politiske korrekthed, der diktere at man ikke må kritisere Israel herunder de israelske masseødlæggelsesvåben.

I den forbindelse er det påfaldende at det er tilladt at forsøge at lukke munden på Grass ved at henvise til at han som ungt menneske var medlem af den nazistiske bevægelse samtidig med at det er strengt forbudt at nævne, at paven har en lignende fortid.

@Hanne

Du har tydligvis ikke begreb om hvad ytringsfrihed er. Ytringsfrihed er ikke at alle påstande skal stå uimodsagt. Ingen forbyder Grass at mene og skrive hvad han gør.

Ingen "forbyder" Grass at udtale sig - men mange politikere, fx DF i Danmark, mener Grass "skal holde sin mund". Så enigheden om hvad ytringsfrihed betyder er som sædvanligt langt fra entydig.

Må jeg ikke på dette sted gøre en smule reklame for en udsendelse som kommer på DR 2 kl. 16.40.

"Løftet som bandt" hedder den. Og først troede jeg den handlede om hvordan Israel blev oprettet set fra jødernes synspunkt. Og ja, det gør den også, men den handler såmænd om noget som godt og dejligt som et barnebarn til engelsk soldats rejse til Palæstina i nutiden for at give Mohammed hans nøgle tilbage til hans hus (Mohammeds hus). Dette er løftet som bandt. Igår hørte vi også om, hvordan hebræerne fordrev palæstinenserne fra deres huse i 1948 og bosatte sig der....i husene...

Og i går var den en passage hvori 4 englændere blev skudt af to hebræiske mænd. Og hvorfor? Fordi englænderne insisterede på at lov& ret skulle gælde for alle, også for den hebræer der dræbte en palæstinenser. Og lad os aldrig glemme, at stort set alle hebræiske generaler i nutiden var medlem af Irgunn-Stern gruppen, som begik det vi i dag kalder noget som begynder med t....

Mht. hvem der har en interesse i at opretholde konflikten? Er det ikke indlysende. Stort set alle har en interesse i at opretholde denne konflikt mellem hebræerne og filistrene. Thi det er jo denne mere end 2500-årige konflikt, der er stridens kerne. Araberne har en interesse i at opretholde konflikten, thi filistrene er jo ikke arabere, vel? Meget tyder på at de kommer fra en af græske øer, måske Rhodos eller Kreta. Og araberne kan bruge den palæstinensiske sag til at presse Israel, USA og Vesten til indrømmelser. Stort set alle arabiske lande har jo palæstinensere boende; de arbejder i mange arabiske lande....

Israel har en interesse i konflikten, thi det betyder, at den hebræiske regering kan få folk til at stemme for mere kontrol og endnu mere kontrol, af bar frygt. Og endelig har den hebræiske finansverden en interesse i konflikten, thi det betyder, at den kan holde en regering (Likud) ved magten, som sørger for at de 18-20 familier, som bestemmer i Israel idag aldrig nogensinde bliver udfordret (igen).

USA som stat - og USA's finansverden har også en interesse i konflikten, thi det betyder nemlig at USA som stat kan sælge endnu flere våben til Israel.

For at vende tilbage til filmen 'løftet som bandt' i går den 7.april kl. 17.00-18.30, så fik vi der også et udsagn fra en bedstefar om, hvordan staten Israel ser sig selv. Hebræerne i Israel er så bange for at hebræerne skal blive ofre for Holocaust igen, at de lavede en stat, som er bevæbnet til tænderne og parat til at forsvare sig - selv mod imaginære trusler. Og hvis nogen stod i vejen for oprettelsen af en sådan stat bliver og blev de elimineret, sagde den gamle hebræiske bedstefar. Og briterne (englænderne) stod i vejen for dette, altså måtte de elimineres :( . Ingen reflektion synes der at være her hos hverken hebræerne eller den hebræiske stat Israel at de selv risikerer at blive det monster de sloges imod.

Ang. USA's interesse i denne konflikt: der er en dybere og mere mørk hemmelighed her. Visse mennesker indenfor USA's elite tror fuldt og fast på Armageddon, og på at Jesus kommer fysisk igen. Og at slaget ved Dommedag, som de anser for en reel begivenhed, skal stå på Armageddon-sletten i Israel.
Og Jesus kommer ikke igen, før det hebræiske Kongedømme som Kong David oprettede er - genoprettet. Og derfor støtter staten USA mm. Israel.

Gorm Petersen

Hvis man spurgte MOSSAD om Herbert Pundik (fhv chefredaktør Politiken) ville han sikkert være opført som "påvirkningsagent, der skal vinde troværdighed ved at foregive, at være kritisk i forhold til Israel".

MOSSAD opfatter ham sikkert således - men jeg husker ham for noget, der tyder på, at hensynet til oprigtighed kan veje tungere, end ønsket om, for enhver pris at ville gavne Israel.

Det var mens Sharon var ved magten. Han sagde i DR orientering noget i retning af:

"Sharon vil under ingen omstændigheder have en palæstinensisk stat klods op af Israels grænser - under ingen omstændigheder. Ingen kan overbevise ham om, at palæstinenserne nogensinde vil opgive håbet om at få hævn."

Denne implicitte indrømmelse - både Pundik og Sharon er gamle nok til at vide, hvad der faktisk skete i 1948 - burde alle kunne tale åbent om.

Der findes masser af gode israelere, der gerne vil have fred. Men så må sandheden have lov at komme frem.

Forsonings-kommisionen i Sydafrika hed netop Sandheds-og-forsonings kommisionen.

Så længe der er flere sandheder bliver der ikke fred.

Er problemet ikke det, at begge folk, både hebræerne og filistrene er stammefolk, oprunden af beduinernes klan og stamme-samfund, hvor hævn er en af de helt store - ehm- ting, når balance skal skabes imellem stammer og folkeslag?

Og at begge sider, både hebræerne i den israelsk-jødiske stat og palæstinenserne i Hamas og Fatah anser sig som ofre der er berettigede til at begå hævn.

Interessant er det jo, at Herbert Pundik bruger udtrykket 'hævn' om det der skete i 1948? Hvad har palæstinserne at hævne?

Hvis de har noget at hævne...

Jeg gafler lige et digt fra 1988 af den jødiske forfatter Erich Fried.
Digtet bliver bragt i en kommentar af Anne Grete Hansen i dag på politiken.dk.

Det drejer sig i øjeblikket ikke om
hvornår det var
at undertrykkerregeringen
i Israel
forvandledes
til en forbryderregering
Men det drejer sig om
ikke blot klagende eller forbavset
at ryste på hovedet
over disse forbrydelser
men om endelig
at fortage sig noget imod dem

Det drejer sig ikke om
hvad man er
muslim, kristen, jøde, fritænker:
Et menneske
der er et menneske
kan ikke tie
overfor det som sker

(oversat af Erik Stinus)

Og skulle vi så ikke også lige se lidt på Knud Romer selv.
’- der er intet odiøst i en nobelpristager, der skriver, at han går ind for verdensfred.’ siger han.
Imidlertid står der intet om ’verdensfred’ i digtet, og normalt vil det kun være megalomane eller messianske typer, der vil gå i brechen for den slags, så når Knud Romer vælger den spidsvinkling, kan formålet udelukkende være det at fremstille Günther Grass som værende lidt komisk, naiv eller selvovervurderende. Det synes jeg i grunden slet ikke er fair.
Måske forholder det sig bare sådan, at Grass tydeligere end Romer indser, at et angreb på Iran vil have de skrækkeligste menneskelige konsekvenser.
Det kan også være, at han – lige som så mange andre – har indset, at sandsynligheden for udvikling af et iransk atomvåben øges, jo mere Israel rasler med sablerne. Og hvis det iranske regime virkelig ønsker sig atomvåben, så får det dem under alle omstændigheder før eller siden.
Hvorom alting er, så bør man kun føre en krig, hvis krigen er det mindste onde. Det er næppe tilfældet i denne konflikt, så her vil en naiv idealist til enhver tid være at foretrække for en kynisk ’realist’(- som Knud Romer?).

Henrik von Stijnbergen

@Olaf Tehrani

Præcis,,meget bedre digt, det var sådan et Grass skulle have skrevet, men evnerne rakte åbenbart ikke.

@ Henrik von Stijnbergen
Enig, det er et langt bedre digt – form- såvel som indholdsmæssigt. Uden omsvøb skærer han ind til benet. Som jøde kan han sige tingene lige ud.
Det kan Grass med sin herkomst og fortid ikke. Derfor de mange garderinger og indledende krumspring. Først i strofe 44 er han parat til at meddele os sit ærinde. Og inden da lykkes det ham at slå et par gevaldige skævere – sikkert angst og ruelse forvoldt.
Men det er jo faktisk interessant i sig selv!
Godt, man ikke er tysker og ikke tilhører hans generation.
Ondskaben ligger til os alle. Måske ville vi også have ført krig for at få mere Lebensraum (flere ressourcer). Måske havde vi også lukket grænserne for de ulykkelige.
Ja... det er vel i virkeligheden akkurat det, vi gør for øjeblikket!

Jytte Aa. Møller

Jeg tror, jeg har haft godt af at læse denne debat, for jeg blev urolig, da jeg så kritikken af Günter Grass og hans digt.
Jeg var så ung, da jeg læste hans "Bliktrommen" første gang, men jeg har fornylig genlæst den i forbindelse med en udstilling på Grafisk Værksted i Næstved af nogle af hans tegninger og bronzefigurer.
Günter Grass er og bliver en stor og mangesidet kulturpersonlighed. Det er jeg ikke i tvivl om, så der må være tungtvejende grunde til, at han skriver digtet, som han gør.
Mellemøsten synes at være nutidens krudttønde, og hele "atom-uvæsenet" en frygtelig trussel, som jeg til hverdag undlader at tænke på. Måske fordi jeg som dansker føler mig mere eller mindre mundlam på grund af den rolle, som en af vores største videnskabsmænd har haft i den forbindelse. Vár min mund for at antyde, at denne mand var jøde!
Der er altid ting, der ikke må siges, og fremfor alt er der ting, som bestemte personer ikke må sige, mens andre ikke føler sig for gode til at sige - eller tegne - hvadsomhelst.
Jeg vælger at tro på, at Günter Grass har følt sig forpligtet til at skrive sit digt, uanset sin herkomst som tysker og uanset hvad han i sin ungdom har været medlem af. Måske fordi han denne gang IKKE ville beskyldes for at tie med noget, som kunne medføre at der bliver sagt ubehagelige ting om ham.

Eva Elbæk-Jørgensen

Bortset fra, at Informations oversættelse ikke kan sammenlignes med Grass oversætteren Per Øhrgaards oversættelse (i Politikens lørdagsudgave), så udelades der 2 meget vigtige passager i to af versene: I 5. vers (helt udeladt) hedder det:" Men nu, da der fra mit land, som stedse indhentes af sine helt egne forbrydelser, hinsides sammenligning, og konfronteres med dem, atter, og rent som forretning, omend let og elegant kaldt erstatningsgæld, leveres endnu en ubåd til Israel, hvis specialitet det er kunne styre alttilintetgørende sprænghoveder derhen, hvor eksistensen af en eneste atombombe ikke er bevist - men frygten skal gøre det ud for bevis - siger jeg, hvad der må siges."

Og i andensidste vers mangler (efter " ...mange vil befri sig for tavsheden":..."og opfordre ophavsmanden til den tydelige fare til at afstå fra vold og samtidig insistere på, at en uhindret og permanent kontrol af det israelske atompotentiale og de iranske atomanlæg udført af en international instans accepteres af de to landes regeringer."

Så er hensigten vel tydeliggjort, håber jeg, og en stor del af kommentarerne afsløret som fejlskud!

Bo Stefan Nielsen

Knud Romers holdning til Günter Grass' digt er een ting, men som bedømmelse af Grass' budskab er Romer ganske uinteressant.

Til gengæld skulle Information skynde sig at ringe til fredsforsker Jan Øberg og bede om et interview. Her er JØ's åbne brev til Politiken, offentliggjort på facebook i går:

"ÅBENT BREV TIL POLITIKEN

Dækningen af Günter Grass' digt

Lund 9. april 2012

Kære redaktører*

Hvis man søger på Politikens internet-udgave kan man konstatere at I udeukkende har givet plads til negative kommentarer til Grass' digt og til at Israel nu har erklæret ham persona non grata. Ikke ét ord om ytringsfrihed...

Peter Wivel skriver usædvanligt ensidigt og kalder kvælende sanktioner, krigstrusler, olieembargo mm for "raslen med sablen" - og minimerer derved betydningen af vestens/Israels politik i forhold til Iran. "Verden måber" over Grass, sætter I som overskrift. Hvilken verden? Den israelske avis Haaretz, der altid er værd at konsultere, tager Grass i forsvar mod den tilsvining, der er sket i mange vestlige medier (der ville have klappet, må man formode, i sine hænder hvis han politisk korrekt havde skrevet om Nordkorea eller kun Iran).

Dernæst giver i stemme til Søren Espersen, der selv siger han ikke har læst digtet. Hvorfor? Kvalificerer man til at blive interviewet og komme på Politkens forside ved ikke at vide hvad man taler om? Og derpå følger endnu en negativ kommentar.

Til orientering er hovedpointen i Grass digt at der ikke må blive krig og at konflikten bør løses ikkevodeligt, at Tyskland ikke bør sælge ubåde til Israel og at såvel Israel som Iran bør acceptere internationale inspektioner.

To stater er i dag ekceptionalistiske, USA og Israel. De føler sig som stående over internationale fælles normer og folkeretten. Det findes der ikke nogen saglig, kun ideologisk grunde - eller intellektuel dovenskab- til at støtte. Det indebærer at enhver kritik af landenes politik afvises massivt som angreb på deres folk - altså at man er anti-semitisk eller anti-amerikansk. Og dermed ophører al seriøs debat og tilsviningen begynder.

Det er denne mekanik Politiken - forhåbentlig utilsiget - underbygger. Det er ikke til hjælp for Israel selv, der med dette "anti-semit" argument fremstår som i stigende grad isoleret og autistisk.

Politikens - sikkert utilsigtede men - ekstremt ensidige dækning af Grass-affæren efterlader det for Jer uheldige indtryk at I også mener at mennesker, der har disse synspunkter er anti-semitiske. Jeg melder mig i så fald under dén fane og havde gerne ladet mig interviewe om hvor relevant og etisk-folkeretsligt rigtig den 84-årige Grass's initiativ er. Men det er af flere grunde bedst at I finder en anden, hvis I trods alt føler et behov for at rette op på den utilstedelige dækning af en central kulturskikkelse i efterkrigstidens Europa og spørgsmålet om konflikten med Iran.

Med venlig hilsen

Jan Øberg, dr.hc., freds- og fremtidsforsker

Direktør for Den Transnationale Stiftelse, TFF

* Sendt til chef-, kultur- og debat-redaktørerne."

Bo Stefan Nielsen

Den smuttede, så jeg prøver igen:

"Knud Romers holdning til Günter Grass’ digt er een ting..."

skulle have været

Knud Romers kunstneriske holdning til Günter Grass’ digt er een ting...

Eva Elbæk-Jørgensen

En meget stor tak til Jan Øberg for hans åbne brev til Politiken!
For øvrigt: I dagens Politiken under overskriften "Har Grass solgt sin kunstneriske sjæl?" citeres en professor Fauth fra Århus universitet for at kunstneren Grass har i digtet solgt sin kunst til politiske budskaber.
Og hvad så?? Er det ikke noget, som også danske kunstnere BURDE gøre og næsten aldrig gør?? De er bare tavse om ALLE forhold af politisk relevans...
FEIGLINGE!!!

Merete Stenbock

Jeg har i lang tid faktisk skammet mig over at vi i EU ikke på nogen måde har lagt hårdt pres på Israel ang. landets frygtelige udenrigspolitik, som efter 1967 krigen
har været det som definerer en slyngel-stat (rouge state), et land som kan tillade sig at ikke respektere internationale love, UN's S.R. 242, bosættelser som efterhånden gør en to stats løsning umulig. Hvilket andet land har carte blanche som Israel, med en amerikansk præsident som vetoer at fordømme bosættelserne i UN. Hvor er de politikere som skulle standse en stat i dets umenneskelige behandling af palisinenserne og endelig dets egen isolation?
Er det muligt at kun intellektuelle som Noam Chomsky, Zygmunt Bauman, de nu afdøde Edward Said og Howard Zinn, Amy Goodman og endelig Gunther Grass har mod til at kritisere Israel. Jeg takker Gunther Grass for som europæisk intellektuel at have åbnet en debat og forhåbentlig gjort det forbi med det tabu at Isral ikke kan kritiseres. Det er for mig ikke kvaliteten af hans poem som er virtigst,
det er den debat og dialog som qua det forhåbentligt kunne åbne manges øjne.

p.s. Der Spiegel online, www.spiegel.de/international har en række interessante
artikler ang. Gunther Grass, det samme gælder for Haaretz.

Merete Stenbock

Jeg har i lang tid faktisk skammet mig over at vi i EU ikke på nogen måde har lagt hårdt pres på Israel ang. landets frygtelige udenrigspolitik, som efter 1967 krigen
har været det som definerer en slyngel-stat (rouge state), et land som kan tillade sig at ikke respektere internationale love, UN's S.R. 242, bosættelser som efterhånden gør en to stats løsning umulig. Hvilket andet land har carte blanche som Israel, med en amerikansk præsident som vetoer at fordømme bosættelserne i UN. Hvor er de politikere som skulle standse en stat i dets umenneskelige behandling af palisinenserne og endelig dets egen isolation?
Er det muligt at kun intellektuelle som Noam Chomsky, Zygmunt Bauman, de nu afdøde Edward Said og Howard Zinn, Amy Goodman og endelig Gunther Grass har mod til at kritisere Israel. Jeg takker Gunther Grass for som europæisk intellektuel at have åbnet en debat og forhåbentlig gjort det forbi med det tabu at Isral ikke kan kritiseres. Det er for mig ikke kvaliteten af hans poem som er virtigst,
det er den debat og dialog som qua det forhåbentligt kunne åbne manges øjne.

p.s. Der Spiegel online, www.spiegel.de/international har en række interessante
artikler ang. Gunther Grass, det samme gælder for Haaretz.

Ole Fjord Larsen

HOLOCAUST II

HOLOCAUST I was a mistake.

It was the Defenseless Innocent part of the Khazars (the so-called “Jews”) that were Exterminated, while the Khazarian banksters (the Rotschilds, Rockefellers, etc.) were Shielded and Profited from the Genocide.

Even more Shockingly, the Zionists Actively Prevented all of the Offers the Nazis made to spare the Lives of Doomed from becoming Realized ! And they proposed future NAZI/ZIONIST cooperation !

In Complete Contempt for the unspeakable Suffering of the Millions of Murdered and Their Bereaved Families, and Shamelessly Exploiting the Suffering for Political Propaganda Gains, the Banksters continued and Expanded Hitler´s Policies after the war and imported a lot of Nazi War Criminals to the US.

Owning the US Banks, Corporations, Media, Congress and Government, the Nazionists (= Nazi + zionists) and Their Accomplices now Form the Cancer Tumor of the Planet by Way of the US Empire of Evil.

Although Hitler is Their Model with regard to Globalism, False Flag Deception and Terror, Torture, Brutality, the Banksters have long Outpaced Hitler Technically. Their New World Order, NWO, has much more Efficient Means at Their Disposal than He had.

For instance, for the NWO*s planned Talmudic Decimation of the World Population, They have Organized Starvation, Laboratory Developed AIDS, EBOLA, Airborne Bird Flu, Infected Vaccinations, Carpet Bombing, GMO, Chemtrails, spreading of Radioactive Uranium Dust all over the Planet, etc.,etc.

A Holocaust II for correction of Holocaust I by targeting the Bankster mafia is long overdue.

HOLOCAUST II

The Accused:

Like in the Nuremberg Trial the difficult part of the Task is to limit the Trial by Focusing on the Most Guilty out of the Huge number of Accomplices.
One of the main Conclusions of the Nuremberg Trial is that having been Ordered to do Wrong does not Exempt from Responsibility.

For Temporal and Practical reasons the trial Will Start with the Main Guilty and later Continues with the Hit Men when They have been Identified.

They include the Murderers and Torturers of the Palestinian Children, Women and Men, Mossad/CIA´s Various Types of Experts that Carried out the 9/11 Terror, Mossad/CIA´s death squads, “Suicide”-Bombers and Snipers sent into all of the Middle East Wars to keep them Going.

It is easier to put Names on the Various Layers of the Notorious NWO Pyramid:
The Rothschilds, The Rockefellers
The AIPAC and Israel leaders ...
The neocons (Cheney, Bush, Rumsfeld, Rove,…)
Foreign Puppet State Leaders like Rasmussen(DK),...

Prosecuters:

The International Court in the Haag
assisted by
Representatives of the Millions of Victims
The Occupy Movement
Other revolutionary movements

Potential Executioners:

Decent and Sane Patriotic US Generals
The Chinese Financial Leverage
The Social Media
The World Revolutionary State and Private Forces
The Established Worldwide Direct Democracy

Facilities:

If the Banksters* Own Talmud was Followed, the Convicted Criminals should Face an Eye for an Eye Philosophy and First Endure their own Abu Graib, Bagram and Guantanamo Treatments, before They were Executed.

But in order to Reinstate the International Law they Systematically have Broken Down, They Will be Treated in a Civilized way.

During the Trial They Appropriately can be Gathered in their Own Concentration Camps Established all over the US for Their NWO Project.

Time Frame:

Before the Banksters start the 3rd and last World War by attacking Iran.

http://www.jewsagainstzionism.com/antisemitism/holocaust/gedalyalieberma... NAZI ,
http://www.youtube.com/watch?v=xKy22KsxX9k Occupy Wall str.
http://www.youtube.com/watch?v=tW4p9N2Ocs8&feature=share Rockefeller
http://politicalvelcraft.org/2012/03/23/breaking-imminent-arrest-of-roth...
http://www.youtube.com/watch?v=6eKhTUU35X4&feature=share 10.000

Ole Halvorsen

@Michael Kongstad Nielsen

"Hvor er det menneskelige stof, der kan få Israel / Palæstina konflikten til at flytte sig - og løse sig? Og med den forholdet til resten af Mellemøsten."

Ja, det er svært at finde, men til gengæld er det overordentligt tydeligt, at det ikke er at finde i/hos Knud Romer.

Ole Halvorsen

@Ole Larsen
HOLOCAUST II
HOLOCAUST I was a mistake.

Tak for linkene.Jeg ved af erfaring,hvor vanskeligt det kan være at få dette frem i offentligheden.