Læsetid: 6 min.

København går glip af filmmillioner

Når anden sæson af den dansk-svenske krimiserie ’Broen’ til efteråret skal optages, er det stort set kun Sverige, der får glæde af de 80 millioner, den koster. Det skyldes, at København endnu ikke har en filmfond, der kan fastholde film- og tv-produktioner i nærområdet – og tiltrække udenlandske
Når anden sæson af den dansk-svenske krimiserie ’Broen’ til efteråret skal optages, er det stort set kun Sverige, der får glæde af de 80 millioner, den koster. Det skyldes, at København endnu ikke har en filmfond, der kan fastholde film- og tv-produktioner i nærområdet  – og tiltrække udenlandske
20. april 2012

Hvorfor bliver Woody Allens næste film ikke en morsom og charmerende kærlighedserklæring til København? Hvorfor jagter James Bond ikke skurke gennem kanalerne på Christianshavn i den nye Bond-film? Hvorfor skal de 80 millioner kroner, sæson to af den dansk-svenske krimiserie Broen kommer til at koste, bruges i Malmø og ikke i København?

Det skyldes, at København endnu ikke har fået den regionale filmfond, som både kommunen, branchen og erhvervslivet længe har efterlyst. Med penge og praktik vil sådan en filmfond kunne tiltrække udenlandske filmproduktioner til Danmark, fastholde de danske filmproduktioner, som lige nu må tage til udlandet for at spare penge og få del i andre landes regionale støttekroner, og i det hele taget skabe vækst, arbejdspladser og kompetenceudvikling i filmbranchen i hovedstadsregionen – på samme måde som den regionale filmfond Filmfyn har gjort det på Sydfyn ved gennem næsten 10 år at investere i danske film.

»Vi bliver tit valgt fra, fordi vores norske og svenske venner til sammenligning kan komme med noget mere, end vi kan,« siger Nimbus Films Bo Ehrhardt, Broens danske producent.

»Broen blev en rent svensk produktion. Vi lavede den med nogle få danske hovedfunktioner, mig selv inklusive, men vi lavede alt i Sverige og Malmø, og det vil sige, at 95 procent af de 63 millioner kroner, som vi brugte på serien, blev brugt i Sverige. Da vi manglede nogle ekstra penge, fik vi både Film i Skåne og Film i Väst (to succesfulde svenske, regionale filmfonde, red.) på, og det vil sige, at vores studieoptagelser er lavet i Trollhättan, mens al location, også det der ligner København, er optaget i Malmø.«

Det er en absurd situation, mener Bo Ehrhardt, og den bliver ikke mindre absurd til oktober, hvor han regner med, at optagelserne til anden sæson af Broen går i gang, og de 80 millioner, den er budgetteret til, også skal bruges i Sverige. Pointen med en regional filmfond er, at får man penge fra den, skal man også bruge et tilsvarende beløb eller mere i regionen, fonden hører hjemme i.

Derfor ærgrer Bo Ehrhardt sig over, at den københavnske filmfond endnu ikke er blevet til noget – selv om man for ganske nylig nåede næsten i mål. Ca. 35 af de 40 millioner, fonden skal råde over i sine første tre leveår, kommer fra Københavns Kommune, der står i spidsen for fondsarbejdet, tre andre hovedstadskommuner, en række filmselskaber og Region Hovedstaden, og de sidste ca. fem millioner ser man gerne, at staten bidrager med. Det vil erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) dog tilsyneladende ikke være med til, og fremtiden for den københavnske filmfond er lige nu usikker.

Og det kommer til at skade dansk film, at København ikke har en filmfond, siger Bo Ehrhardt, der med Nimbus Film har lavet sin del af koproduktioner med udlandet og ofte bliver spurgt om, hvad han har at komme med af danske støttekroner.

»Hvis man går til Sverige eller til Hamborg, spørger de: ’Hvad går den anden vej, venner?’ Så vil de hellere lave et polsk samarbejde, fordi der får de også noget igen. Det gør de ikke her. Det handler om kroner og ører. Vi er mindre interessante som partnere, fordi vi ikke kan være med, som andre kan.«

Nye penge

Udgangspunktet for en regional filmfond, i København tænkt udelukkende som et erhvervsmæssigt initiativ, er en såkaldt ’filmvenlighedsstrategi’, der går ud på, at filmfonden ikke kun støtter filmproduktioner økonomisk, men også leverer filmarbejdere, studiefaciliteter og infrastruktur og sikrer et gnidningsløst samarbejde med lokale myndigheder, skulle det f.eks. blive nødvendigt at lukke Nyhavn eller Kongens Nytorv i forbindelse med en filmoptagelse.

»En filmfond skal have penge nok til at løfte tre forskellige slags projekter,« siger Ulrik Bolt Jørgensen fra Øresund Film Commission og Copenhagen Entertainment. Han har været involveret i etableringen af en regional filmfond i København gennem mere end 10 år og har været med til at udarbejde det fundament, fonden skal hvile på.

»Det første handler om fastholdelse af danske produktioner, der ellers optages i udlandet. Det andet er tiltrækning af nye projekter fra udlandet, produktioner, som ikke engang ville have overvejet at komme her, men som vi så kan tillokke. Det er en dyrere og lidt længere bane at spille på, men det er til gengæld new business, nye penge, og det vil have stor betydning for kompetenceudviklingen i filmbranchen. Den tredje er en rigtig svær udfordring, som jeg har rodet med i mange år, og det er at få de store studieproduktioner til at komme til Danmark, rigtige Hollywood-film, som da David Fincher valgte at optage sin version af Mænd der hader kvinder i Stockholm. Det gav Stockholm, både filmbranchen, erhvervslivet og turistindustrien, et kæmpeløft. Det vil give en kolossal effekt herhjemme og er også et nyt forretningsområde og nye penge.«

En rapport, der blev offentliggjort i slutningen af 2011, fastslog ifølge Politiken, at ud over de 100 millioner kroner, David Fincher brugte på at lave film i Stockholm, så gav opmærksomheden omkring filmen øgede turistindtægter på 450 millioner i Sverige og Stockholm og omtale svarende til en milliard kroner.

Filmkunst og erhverv

De kontante og afledte fordele ved en regional filmfond i København er altså mange.

»Vi kan dokumentere, at når en dansk filmproduktionsvirksomhed omsætter for en krone, er der en afledt effekt på 3,25 kroner,« siger Ulrik Bolt Jørgensen.

»Så hvis vi antager, at vi øger omsætningen i de her virksomheder med 100 mio. kroner, så har vi øget omsætningen i de afledte virksomheder med 325 mio. kroner.«

Den øgede omsætning vil medføre flere arbejdspladser og dermed øget skattebetaling, som stat og kommuner vil nyde godt af, forklarer Ulrik Bolt Jørgensen. F.eks. vil serviceindustrien – hoteller, restauranter, biludlejning etc. – få mere at lave, og så er der de gavnlige effekter for filmbranchen selv.

»Vi har ikke nogen filmkunst i Danmark uden et nogenlunde stærkt erhverv, så styrker man erhvervet, styrker man også professionalismen og dermed også muligheden for at lave bedre kunst,« siger Henrik Bo Nielsen, direktør i Det Danske Filminstitut, der står for den statslige, kulturelt funderede filmstøtte i modsætning til filmfondens erhvervsmæssige støtte.

»Alene dér ligger der en mulighed for at hæve niveauet. Når vi via investeringer på kulturområdet er nået så langt, som vi er, så vil jeg, hvis jeg tænkte vækst og erhverv og udvikling, overveje, hvordan jeg udnyttede det. En filmfond er en helt logisk tanke. Den virak og det postyr, det giver, kan bruges til at fremme de kreative erhverv i en by. Og hvis man lader være med at gøre det, er der nogle andre byer, der løber med det.«

Henrik Bo Nielsen nævner Wien som et godt eksempel på en by, der takket være en velfungerende regional filmfond har formået at sætte sig selv på det filmiske verdenskort. Således har man i flere amerikanskproducerede film, der helt eller delvis foregår i Europa, kunnet se personer færdes i Wien og krydse Donau.

Dansk film er i forvejen et stærkt brand i udlandet takket være Guldpalmer, Oscarpriser og instruktører som Lars von Trier, Susanne Bier, Thomas Vinterberg og Lone Scherfig og skuespillere som Mads Mikkelsen, Ulrich Thomsen og Thure Lindhardt. Der er fokus på Danmark som en stærk filmnation med dygtige filmarbejdere og filmkunstnere, og det skal man udnytte, mener Ulrik Bolt Jørgensen.

»Vi har fået dokumenteret, at dansk films internationale gennemslagskraft i høj grad bidrager til Danmarks image som kreativ nation,« siger han.

»Dansk film bidrager til omverdenens syn på Danmark og dermed til omverdenens parathed til at betale mere for en vare, der er designet i Danmark, end for en vare, der er designet alle mulige andre steder. Hvis vi kan få Danmark eksponeret bedre i forhold til internationale filmproduktioner, er vi med til at skabe værdi for en lang række danske erhvervsvirksomheder.«

Set i lyset af dansk films popularitet i udlandet gennem efterhånden mange år, kan det således synes mærkeligt, at den københavnske filmpulje endnu ikke er blevet til noget. Men i virkeligheden er timingen helt rigtig, siger Henrik Bo Nielsen.

»Den filmfond-chef, som skal forhandle og tiltrække internationale produktioner – ville det have været fedt at være ham under Berlinalen i år (hvor En kongelig affære havde premiere og vandt priser, red.) eller i Cannes sidste år (hvor Lars von Trier og Melancholia vakte stor opmærksomhed, red.) og med lidt held i sprøjten igen i år? Det er også en situation, der skal modnes. Vil man være en by, der deltager i det store spil i Europa mellem de regionale filmfonde? Ja eller nej?«

Serie

Filmfonde

Gennem flere år har blandt andet Københavns Kommune arbejdet for at etablere en regional filmfond i København. Målet er at gøre hovedstadsområdet mere attraktivt at optage film og tv i og på den måde skabe omsætning og arbejdspladser og brande København som filmby og turistattraktion.
I den kommende tid diskuteres der regionale filmfonde ved både en konference i Cinemateket i København og en høring på Christianborg, og Information sætter fokus på emnet i en række artikler

Seneste artikler

  • Fyn er film

    24. april 2012
    På fem år ville den regionale filmfond FilmFyn skabe 400 arbejdspladser. Så kontant var ambitionen inden oprettelsen, men efter næsten 10 år med filmfond på Fyn må direktøren sande, at det ikke skete. Landets to regionale filmfonde skaber værdifulde sidegevinster for de involverede kommuner. Men de er svære at måle
  • Filmfonde skaber arbejdspladser

    23. april 2012
    Regionale filmfonde rundt om i Europa spiller en vigtig filmkunstnerisk rolle, fordi de støtter europæisk film. Samtidig er fondene en vækstmotor, som hjælper med at fastholde indbyggere i de regioner, hvor de holder til
  • ’Tættere på målet end nogensinde’

    20. april 2012
    Københavnsk borgmester klandrer to ministre for ikke at skyde småbeløb i filmfond
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Det passer meget godt med at arbejdet sættes igang nu, så kan det måske bære frugt, nogenlunde samtidig med at de mange byggeprojekter, som pt vender op og end på byen, er overstået.

Søren Kristensen

Op og ned, skulle der stå: Kgs. Nytorv, Rådhuspladsen, Axeltorv, Svanemøllen, Østerport, Nørreport + alt det løse.

Var for nogle år siden i Stockholm og så ikke (lagde i hvert fald ikke mærke til) et eneste stillads. Til gengæld lagde jeg mærke til hvor rent og pænt der var i byen. Nu var det så også om foråret, hvor det hele ser lidt lysere ud.