Læsetid: 6 min.

Den kreative arkitektur kvæles af stramme regler

Når offentlige byggeprojekter skal i udbud, tolkes EU’s konkurrenceregler så stramt, at det hæmmer kreativiteten, konkluderer ny ph.d.-afhandling. Resultatet er dårligere og grimmere arkitektur. Flere i branchen er enige og opfordrer til gradbøjning af reglerne og nye konkurrenceformer
Når offentlige byggeprojekter skal i udbud, tolkes EU’s konkurrenceregler så stramt, at det hæmmer kreativiteten, konkluderer ny ph.d.-afhandling. Resultatet er dårligere og grimmere arkitektur. Flere i branchen er enige og opfordrer til gradbøjning af reglerne og nye konkurrenceformer
3. april 2012

Mindre innovation og kreativitet i den offentlige arkitektur. Det er ifølge arkitekt og ph.d. fra arkitektskolen i København, Flemming Overgaard, resultatet af EU’s udbudsregler og den strenge fortolkning, vi har af reglerne herhjemme. Når der skal laves store, offentlige byggeprojekter, skal de altid i udbud, og Flemming Overgaard har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling fulgt otte udbudsforløb. Man tolker konkurrencereglerne alt for rigidt, siger han:

»Det hindrer radikal innovation. Man vil kun få nye løsninger på kendte behov. Aldrig nye løsninger på nye behov. Man bygger til fortiden, ikke til fremtiden,« siger Flemming Overgaard, der er arkitekt og partner i Keinicke & Overgaard Arkitekter aps.

Samme holdning har Kristian Kreiner, som er professor på Institut for Organisation og leder af Netværket Ledelse i Byggeriet på CBS:

»Ideen med konkurrencerne er at fremelske kreative løsninger, men den måde, vi organiserer konkurrencerne på i dag, begrænser kreativiteten,« siger Kristian Kreiner. En af de arkitekter, der ofte byder ind på store offentlige projekter, er Dorte Mandrup. Hun kalder konkurrencereglerne for »et kæmpe problem.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Helt enig. Der hvor det går glat er når kommunalbestyrelsen ikke inviterer fx. arkitekter og andre kreative hoveder med helt fra scratch i udarbejdelsen af programmet. Så ender man tit op med noget middelmådigt, de fleste kan være enige om, fx. en sporthal med fem batmingtonbaner. Når det gælder sport og leg: tag børne, dvs. brugerne med på råd, få nogle visioner på bordet og lad fantasien blomstre før i går igang. Brug skolerne og lærerne; de vil sikkert gerne relatere deres undervisning til den virkelige verden.
Nogle arkitekter er ret gode til at til at få funktioner og kvalitet ind et projekt på trods af økonomiske bindinger, ja, nogle gange kan de ligefrem spare dig penge ved at gøre tingene på en anden og overraskende måde, men det kræver de er med fra begyndelsen. Når kassen først er bygget er det som regel for sent at være kreativ.

Udbud og udvælgelse af tilbud efter devisen: "Hvad der er billigst er også bedst" lokker hvem og hvad som helst på banen - sicilanske og mafiøse entreprenører nærmer sig ...

steen nielsen

what`s Cooking?
Det er et svært spørgsmål om man kan give skylden på udbudsreglerne, der er sikkert noget om det, det er også en anden debat kultur på området der kan være med til at ændre på tingene. Når det handler om det kreative, så lavede man for år tilbage nogle nationale konkurrence regler, der gik ud på at konkurrencerne skulle køre over flere runder. Det betød at man kunne skille de unge vilde og u-erfarne fra. Det betød så igen, at vi fik en situation, hvor det ofte var de samme der vand konkurrencerne, det var et selvskabt problem kan man sige.
Men problematisk er det dog hvis bruger inddragelsen ikke er optimal og for præcist beskrevne regler, dræber kreativiteten.
I Holland har man sikkert ikke flere restriktioner men der kommer ofte væsentligt mere dristig arkitektur på markedet og det sker takket være en god debatkultur, visionære byplanlæggere, nogle unikke arkitekter der har dannet præcedens. Vi har alle råvarerne her i landet, dog kunne der måske bruges lidt mere offentlig debat og bedre kommunikation alle parterne imellem.

steen nielsen

Hovsa!
En tilføjelse.
En anden ting der synes at kendetegne den danske arkitektur scene, som ikke i samme grad er tilfældet i en stor resten af europa er, at der synes at være en så skarp adskillelse mellem arkitekturpraksis og arkitektur teori, at der kan produceres teori uden det behøver at få indflydelse på praksis og omvendt. Nogle gode initiativer er iværksat, om de har nået at få effekt endnu er svært at gennemskue.

Nogle gange er artiktekterne også for hurtige. Da en ny hal på min arbejdsplads blev tegnet, havde man glemt noget essentielt.

Toiletter til 700 mand.

Altså. Toiletter...

Det kan være, at det var for dyrt.

steen nielsen

Til Peter Taitto

"Man skal hore meget før at ørene falder af"
Den der lyder mere som om den hører under Usandsynlige historier af Storm P.
Jeg er selv arkitekt.

Michael Kongstad Nielsen

Udgangspunktet er, at den offentlige bygherre - her typisk kommuner - selv gør sig klart, hvad det er, de har brug for. Forvaltningerne har - efter kommunesammenlægningerne - deres egne arkitektafdelinger med kreative folk, der står for kommunens egne ejendomme. De er med i den indledende face, og der afholdes borgermøder og høringer inden projekterne gøres mere præcise. Større sager kan forudsætte lokalplanprocedure. Jeg synes ikke, artiklen har spurgt bygherrerne her?

Men udbudsreglerne kan sikkert sagtens laves mere fleksible og fortolkes mere løst, bare det ikke bliver alt for sydeuropæisk med nepotisme og småkurruption ind over, og de lokale rådgivere, der "tilfældigvis" vinder hver gang.