Læsetid 9 min.

Mrs. Woolfs skræmmende klarsyn

Nye udgivelser af Virginia Woolf ser dagens lys i denne tid. Til juni udkommer ’Mrs. Dalloway’ på forlaget Rosinante, senere på året følger ’Eget værelse’. Men hvilken betydning har Virginia Woolf egentlig i dag? Vi har spurgt tre forfattere, en forsker og en forlægger og oversætter
Nye udgivelser af Virginia Woolf ser dagens lys i denne tid. Til juni udkommer ’Mrs. Dalloway’ på forlaget Rosinante, senere på året følger ’Eget værelse’. Men hvilken betydning har Virginia Woolf egentlig i dag? Vi har spurgt tre forfattere, en forsker og  en forlægger og oversætter
27. april 2012

Formidabel indfølingsevne. Det er en af de ting, der præger Virginia Woolfs forfatterskab. Det, og en følsomhed, der i hendes private liv gang på gang kastede hende ud i depressioner, indtil hun i 1941 valgte at tage sit eget liv. Hendes samlede værk står som et af de betydeligste i det 20. århundrede, og hendes værdi for senere generationer af forfattere er umiskendelig – i Danmark for eksempel for Christina Hesselholdt, Josefine Klougart og Connie Bork.

En af Virginia Woolfs mest kendte romaner Mrs. Dalloway sammenlignes ofte med James Joyces Ulysses. Begge foregår de i løbet af én dag, Ulysses i Dublin, Mrs. Dalloway i London, og begge er skrevet i en stream of consciousness med associative tankerækker og spring i tid og rum.

Virginia Woolf (født 1882) var en af de første modernister, med i den såkaldte Bloomsbury-kreds, der også rummede navne som E.M. Forster, John Maynard Keynes og Lytton Strachey. Kredsen bestod både af digtere, filosoffer, økonomer og kunstnere, således også Virginias søster, Vanessa Bell, der var maler, og den øvede en enorm indflydelse på intellektuelle af alle slags. Virginia Woolf havde ingen formel uddannelse, men var lynende godt begavet og vidste, hun ville være forfatter. Hun debuterede som 29-årig med The Voyage Out – hvor vi i øvrigt møder Mrs. Dalloway for første gang.

Om godt en måneds tid genudsendes netop Mrs. Dalloway på dansk, oversat af Jørgen Chr. Hansen. Den efterfølges til efteråret af Eget værelse, nyoversat af Pia Juul. Tidligere, i 2011, er Bølgerne udkommet, og også Til fyret i Merete Ries’ oversættelse blev i 2009 genudsendt i 2. udgave.

Merete Ries, der som leder af Rosinante i 1980’erne stod bag en række oversættelser af Virginia Woolf, siger:

»Hun er end ikke en moderne klassiker længere, hun er en rigtig klassiker.«

Merete Ries udgav i 1980’erne såvel Bølgerne i Anne Marie Bjergs oversættelse som Three Guineas og Eget værelse, begge oversat af Inger Christensen. Når Eget værelse til efteråret udkommer i Pia Juuls oversættelse, er det tredje gang den bliver oversat, første gang var det Elsa Gress, der lagde pen til.

Om sin egen oversættelse af Til fyret bemærker Merete Ries tørt: »Jeg skulle jo ikke betale mig selv honorar,« og den garvede forlægger har også en kontant forklaring på, at det netop er nu, Virginia Woolf bliver genudgivet: I 2011 var det 79 år siden hun døde, så copyrighten på hendes værker er udløbet!

Merete Ries havde dog længe haft lyst til at oversætte Til fyret, medgiver hun og fortæller, at hun planlægger at lave et udvalg af Virginia Woolfs breve, dagbøger og essays, da det er en del af forfatterskabet, der mangler på dansk.

Virginia Woolf’s betydning

Men først og fremmest kan læsere altså glæde sig til en genudgivelse af Mrs. Dalloway. Forfatter Connie Bork karakteriserer værket som »en roman, der når ned i på en gang nogle meget fortvivlede og meget løsslupne lag. Og der er den samme spændvidde i den måde, romanen er skrevet på,« siger hun. »Når man læser bogens stream of consciousness er det nødvendigt, at man tænker over det undervejs, for at forstå dybderne.« Desuden springer romanen i tid. Man hører både om Mrs. Dalloway som ung og som den 52-årige, hun er i romanens nutid. »Den handler også om, hvor meget man egentlig kan lære af de ældre, de er meget klogere, de unge er ikke så frie endnu.«.

»Mrs. Dalloway er også selvkritisk, hun er en meget sammensat person, fortsætter Connie Bork. »Selv hendes nærmeste venner synes, at hun er en snob, men det selskab hun planlægger at afholde om aftenen, den dag, hvor hun går rundt i London, og som udgør romanens eneste handling, afholder hun, fordi hun kan lide livet. Hun holder selskaber, fordi hun kan lide at skabe og forene.«

Fylde og fortætning

»Hun har betydet helt enormt meget for mig,« erklærer Christina Hesselholdt, der direkte har skrevet Virginia Woolf ind i flere af sine bøger. I familiens skød fra 2007 er »skrevet oven på« Til fyret, som Christina Hesselholdt forestiller sig Mrs. Ramsay 50 år senere, forklarer hun.

»Anne, min hovedperson, har ligesom Virginia Woolfs Mrs. Ramsay mange familiære forpligtelser, hun længes efter at kunne fylde sin bevidsthed med noget, som er hendes eget, men der er hele tiden nogen, der bryder ind.«

I Camilla – og resten af selskabet fra 2010 valfarter Christina Hesselholdt til Virginia Woolfs og Sylvia Plaths huse, og hun oversætter et stykke fra Woolfs A Writers Diary, hvor Virginia Woolf skriver om, hvordan hun fortætter sin tekst (se citat).

»Hun kritiserer romanforfattere, der begynder ved morgenmaden og slavisk fortsætter indtil aftensmaden. I stedet skal man give øjeblikket fylde og fortætte. Den opfattelse har jeg haft stor glæde af, og det er det, jeg selv har forsøgt hele vejen igennem. Så når jeg oversætter et stykke fra dagbogen er det også for at betale noget af min gæld tilbage,« siger hun.

Uhørt refleksionsevne

Josefine Klougart, der skriver forord til genudgivelsen af Mrs. Dalloway, skriver på e-mail fra New York, hvor hun opholder sig dette forår, at Woolf er en af de forfattere, som hun vender tilbage til gang på gang.

»Eller, man kan faktisk sige, jeg fortsat læser hende og at hele mit eget forfatterskab ånder i en slags fortsat dialog med for eksempel Woolf og Marguerite Duras. Sådan har det i hvert fald været siden jeg læste hende for første gang, jeg var 15 år og Hans Otto Jørgensen anbefalede mig at læse Bølgerne

»Det virker ret åbenlyst, at Woolf er en af verdenslitteraturens store mestre. Hendes mesterskab er mangefacetteret, men består for mig at se primært i en evne til at beskrive bevidstheden indefra, i en prosa, der virker både organisk, selvfølgelig og på samme tid præsenterende en intellektuel og emotionel refleksionsevne, der er helt uhørt,« fortsætter hun. »Med sine sætninger formår hun at fremkalde de underliggende strømme og strukturer i verden, gøre dem tilgængelige for os. Woolfs sætninger er kendetegnet ved en helt vanvittig sproglig sensibilitet og en storslået evne til at se. Se det, der virkelig er. En sansning og en refleksion, der kendetegner stor litteratur, og som hos Woolf bliver fastholdt, fremkaldt og gestaltet i et sprog, der ikke reducerer den konkrete virkelighed, som sproget vokser af. Men derimod gør verdens kompleksitet synlig for os.«

Også Merete Ries hæfter sig ved Woolfs refleksionsevne. »Woolfs klarsyn er skræmmende, både for læseren, for hende selv og for omgivelserne,« siger hun. »Hun har en meget stor følsomhed, og hun er både fader- og moderbundet, men hun ved det, hun registrerede alt. Alt det ordløse, der foregik omkring hende, fangede hun umiddelbart. Det er rigtigt, at hun var sindssyg i perioder, men også sindssygen blev raffineret gennem hendes intellekt, hun klynkede ikke, men brugte den i sin skrivekunst.«

Kvindeligheden

På spørgsmålet om, hvordan hun opfatter Virginia Wolf som kvinde, skriver Josefine Klougart:

»Jeg læser Virginia Woolf som forfatter og det er som forfatter, jeg primært kan se hende, overhovedet. Hendes litteratur rummer erkendelsesmuligheder, der i en vis forstand gør det uinteressant at se på hende som kvindelig forfatter. Men det er selvfølgelig tydeligt for enhver, at hun har haft betydning for hele kvindebevægelsen og at hun har været medvirkende til at cementere det åbenlyse; at kvinders stemme i en kunstnerisk og intellektuel sammenhæng er værdifuld og nødvendig. Hendes essay, A room of one’s own, er vel en af de mest væsentlige (og kanoniserede) tekster, når det kommer til netop kvinders insisteren på at skabe et rum for tænkning og kunstnerisk virke, i et offentligt og et privat rum.«

Connie Bork peger på den vægt, Virginia Woolf lægger på husmorkvaliteter. »Hun opvurderer de egenskaber, man normalt ser ned på og gør dem til noget meget stort. Det gælder i Mrs. Dalloway og det gælder for Mrs. Ramsay i Til fyret. At Virginia

Woolf beskriver bagateller er ikke harmløst, det skal man ikke tro. Det er tværtimod udfordrende. Man kan opfatte hende som en ’omvendt feminist’,« mener hun.

Spidsfindig og fræk

»Hun er så intelligent og spidsfindig, så fræk. Hun kan sætte fingeren præcis på et samfunds svage punkt. Kvinders retmæssige krav på at være selvforsørgende, for eksempel,« lyder det fra Merete Ries. »Men hun har jo aldrig strøget en skjorte eller selv lavet te! Ligesom Mrs. Ramsay i Til fyret ikke selv har stået i køkkenet og lavet sin berømte daube. Det er hendes middagsbord, der er berømt for den,« påpeger hun. »De kvindelige forfattere dengang har rejst, de har haft både et tidsmæssigt og et økonomisk overskud, og hvis de var flittige og intelligente, så kunne det, som med Virginia Woolf, blive til et stort oeuvre, men alligevel har hun følt sig begrænset,« konstaterer hun og fortæller, at hun kender det miljø, Virginia Woolf skriver om, på første hånd. Som ung og nygift boede hun nogle år i Cambridge, hvor hendes mand var lektor, »et elfenbenstårn for mænd, hvor de snakkede med hinanden, mens de kastede med deres sorte kapper.« Når Merete Ries var med til selskaber, blev der også snakket hen over hovedet på borddamerne, men høfligt opdraget, som mændene også var, kunne en bordherre pludselig vende sig mod hende og spørge: »And you, Mrs. Ries, where do you shop?«

»Der begyndte jeg at læse de engelske forfatterinder og opdagede, hvor meget de tog samfundet på kornet,« bemærker Mrs. Ries.

 »Hun beskriver jo, hvad kvinder er oppe imod, som kunstmaleren Lily Briscoe i Til fyret, der må høre på, at kvinder hverken kan male eller skrive, siger Dorrit Einersen, lektor i engelsk på KUA.

»Det er rigtigt, at hun opvurderer de traditionelt kvindelige dyder, Mrs. Ramsay i Til fyret er et portræt af Virginia Woolfs egen mor, men hun skriver også, at hun, da hun begyndte at skrive om litteratur, måtte dræbe ’englen i huset’, den venlige og imødekommende kvinde, som hendes mor havde været og lært hende at være. Og hvor svært det var.« Dorrit Einersen mener imidlertid, at det først og fremmest er fordi Virginia Woolf skriver så godt, at hun vækker genklang i dag. »Hun skriver poetisk og lyrisk, og det er universelle følelser, hun skildrer, også de svære og hårde, som når sønnen James har lyst til at stikke en kniv i farens hjerte, da Mr. Ramsay ikke mener, at morgendagens vejr vil være egnet til en tur til fyret.«

Også Josefine Klougart lægger vægt på, at Virginia Woolf bør læses som forfatter og ikke som kvindelig forfatter.

En kamp at kæmpe

»Når man bevæger sig i de litterære kredse i New York, er det klart for enhver, at Woolf bliver læst indgående – og at hun ikke har været ’ude i kulden’, for mig at se på noget tidspunkt. Jeg vil mene, at hun ikke har været underlagt samme mærkværdige og tragiske undervurdering, som mange danske kvindelige forfatterskaber har lidt under,« skriver hun. »Der er stadig, i både amerikansk og skandinavisk kontekst, en kamp at kæmpe i forhold den faktiske ligestilling i kunsten. Ét er de strukturelle muligheder for som kvinde at udtrykke sig såvel i en intellektuel som æstetisk kontekst, et akademisk eller æstetisk medie – noget helt andet er den måde, hvorpå disse udtryk absorberes, forstås, læses, indgår i en offentlig debat og i den private tilegnelse af et stof eller en stemme. Jeg synes i nogen grad at man kan se en forskel i læsningen af kvinders og mænds bøger for eksempel, og også til dels i mediernes og kulturskribenternes vinkling af henholdsvis kvindelige og mandlige forfatteres ’fortællinger’,« siger hun og fortsætter:

»Det ville måske også være naivt at tro, at vi efter hundrede år med kvindelig stemmeret ville være helt ude over den slags problemer.«

Endelig kan heller ikke Christina Hesselholdt se, at Virginia Woolfs betydning i dag har særlig meget med køn at gøre: »Det er bare stor litteratur!« Christina Hesselholdt arbejder på Forfatterskolen, og hun har netop siddet og læst ansøgninger om optagelse. Der er der flere af de yngre mænd, som henviser til Mrs. Dalloway og Til fyret, fortæller hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer