Nyhed
Læsetid: 4 min.

Nazisterne overgiver sig aldrig

Med den nyligt udsendte ’Iron Sky’ har vi fået endnu en film, der bygger på den fiktive præmis om, at nazisterne alligevel klarede skærene i 1945. Også forfattere og historikere har leget med tanken om, hvad der var sket, hvis Hitler havde vundet krigen. Men hvorfor er nazisterne fortsat så interessante?
Kontrafaktisk. I ’Iron Sky’ er en gruppe nazister flygtet til Månen, hvor de har overlevet Det Tredje Riges fald. Filmen er langt fra den første af sin slags, men selv om der er tale om rent tankespind, siger kontrafaktiske film og bøger faktisk meget om den faktiske historie.

Kontrafaktisk. I ’Iron Sky’ er en gruppe nazister flygtet til Månen, hvor de har overlevet Det Tredje Riges fald. Filmen er langt fra den første af sin slags, men selv om der er tale om rent tankespind, siger kontrafaktiske film og bøger faktisk meget om den faktiske historie.

Kultur
26. april 2012

Hvad ville der ske, hvis nazisternes raketprogram i al hemmelighed havde bragt den ariske elite i sikkerhed på bagsiden af månen, da Det Tredje Rige blev nedkæmpet i 1945? Et kulørt svar på dette lige så kulørte spørgsmål gives i den biografaktuelle finske spillefilm Iron Sky, der indskriver sig i rækken af historier, hvor nazisterne enten har vundet krigen eller i magtfulde hemmelige netværk planlægger deres comeback.

»Tanken om, at Hitler vinder, eller at lommer med nazister har overlevet krigen, findes i alle mulige varianter i populærkulturen,« siger Casper Tybjerg, lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Nogle af historierne er relativt realistiske:

»Vi ved, at det rent faktisk lykkedes et stort antal nazister at flygte til Mellemøsten og Sydamerika, og vi ved, at tyskerne alvorligt overvejede ideen om at opbygge hemmelige grupper, der skulle fortsætte kampen efter de allieredes sejr.«

Andre historier er langt mere fantasifulde. De baserer sig på den omfattende mængde litteratur, der gennem årene har sat nazisterne i forbindelse med dyrkelsen af okkulte og videnskabelige emner:

»Der findes også angiveligt faktuelle bøger, som diskuterer muligheden for, at nazisterne havde en hemmelig base i Antarktis, hvor de udviklede flyvende tallerkener. Der er en hel verden af mere eller mindre afsindige konspirationsteorier, og derfor kommer ideen til Iron Sky ikke ud af ingenting,« siger Casper Tybjerg.

Anerkendte historikere har i årevis beskæftiget sig med at opstille scenarier, hvor enkelte slag eller hele krigen endte anderledes, end den gjorde. Den kontrafaktiske historieskrivning forsøger at undersøge de realistiske alternative udfald af situationer, hvor en enkelt afgørende detalje kunne have ændret historiens gang.

Realistisk alternativ

Den slags situationer var der mange af i Anden Verdenskrig, og derfor er den særligt interessant, siger Rasmus Dahlberg, der er historiker og forfatter til flere bøger med kontrafaktisk historieskrivning:

»Anden Verdenskrig var en krig mellem to lige stærke parter, og udfaldet balancerede længe på en knivsæg. Der var så mange situationer, hvor et slag kunne have endt anderledes. Hvad nu hvis D-dag eksempelvis var blevet aflyst på grund af dårligt vejr? Så havde du måske interviewet mig på tysk.«

Kontrafaktisk historieskrivning er ifølge Rasmus Dahlberg er et spejl, hvori man kan se den faktiske historie tydeligere: »Hvis vi siger, at Churchill var en vigtig person i verdenshistorien, så siger vi samtidig, at historien var gået anderledes, hvis han ikke havde levet. Det får os til at overveje, hvad der har betydning, og hvad der ikke har,« siger han og tilføjer, at kontrafaktisk historieskrivning de seneste år er blevet stueren hos historikere, der tidligere opfattede genren som kuriøs underholdning.

Historiker Jakob Sørensen, redaktør på den kontrafaktiske historiebog Besættelsen – hvad nu hvis?, erkender, at det er en slags underholdning:

»Men lidt dybere ligger der også en mulighed for erkendelse. Vi tror, historien forløber som perler på en snor, men livet består af en mængde af tilfældigheder, der samlet set udgør historien. Det kan kontrafaktisk historieskrivning hjælpe os med at forstå.« Jakob Sørensen understreger, at kontrafaktisk historieskrivning aldrig kan blive reel videnskab, men højst kvalificeret gætværk.

Noget er da også mere lødigt end andet, siger Rasmus Dahlberg: »Der findes en bog, der leger med tanken om, at sydstaterne havde AK-47’ere i Den Amerikanske Borgerkrig. Man har placeret nutidig våbenteknologi i en fortidig krig, og det kan vi ikke bruge til ret meget,« siger han og tilføjer, at netop det teknologiske aspekt er en del af forklaringen på, at vi finder Anden Verdenskrig så fascinerende:

»Første Verdenskrig er for kedelig – selv Den Røde Barons tredækker er bygget af snore og lærred. Og Den Kolde Krig er for avanceret – den handler om satellitter og atomubåde og raketter. Men Anden Verdenskrig foregik i en tid, hvor man udviklede ret avancerede våben – men samtidig kan vi stadig forstå dem.«

Ikke doktordisputats

– Men hvis den kontrafaktiske historieskrivning stræber efter at være realistisk, er det så ikke irriterende, når en film som ’Iron Sky’ pludselig viser nazister på Månen?

»Nej, for filmen spiller med åbne kort, fordi den er så vanvittig. Problemet er større der, hvor man postulerer, at man gengiver en historisk begivenhed. For eksempel i Flammen og Citronen, som historikere kritiserede for at være overdramatiseret. De blev særligt provokeret af, at filmen blev lanceret som realistisk,« siger Jakob Sørensen, der nævner den nyligt udsendte Hvidstens Gruppen som et eksempel på det modsatte.

Heller ikke Rasmus Dahlberg er nervøs for, om film som Iron Sky er med til at miskreditere kontrafaktisk historieskrivning: »Så vidt jeg ved, er den film ikke indleveret som doktordisputats. Og der er jo også lavet langt mere seriøse kontrafaktiske populærfilm om nazismen, for eksempel Fatherland, der stille og roligt beskriver Det Tredje Rige op til fejringen af Hitlers 75-års fødselsdag, hvor Beatles skal spille i Berlin.«

– Kan man overhovedet kalde ’Iron Sky’ kontrafaktisk, når den ikke lever op til den realisme, som hovedparten af kontrafaktisk historieskrivning stræber efter?

»Ja, for den tager jo udgangspunkt i en grundlæggende kontrafaktisk hypotese: Hvad nu, hvis de var flygtet til Månen? Filmen behøver ikke tage højde for, om det kunne være gået sådan. Den nøjes med at spørge: ’Hvad nu hvis, det var gået sådan?’«

»Og selv om den er 99,9 procent sjov og ballade, så skal jeg alligevel ind og se den, selv om den sikkert er røvdårlig.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Jeg er lidt provokeret over at Hvidstens Gruppen ikke er dramatiseret mere end tilfældet er. Især synes jeg sidste halvdel er alt for lang (hvilket selvfølgelig ikke er så slemt som hvis den var for kort, i det problemet kan løses med en saks) Når det er sagt, og det er det hermed og for at vende tilbage til emnet: hvad nu hvis. Hvad nu hvis man satte Månen i rotation om sin egen akse, ligesom Jorden. Kan det overhovedet lade sig gøre og hvorfor skulle man gøre det?

Søren,
månen roterer allerede. Den roterer bare med en hastighed der betyder at den altid har den samme side vendt til Jorden.

Genret 'Alternative History' er foruden ældgammelt, begyndte langt for Nazisterne med Titus Livius der i 25 f.Kr. i sin bog Ab Urbe Condita spekulerede over hvad der ville være sket hvis Alexander havde vendt sig mod vest i stedet for mod øst.

I USA er der foruden et væld af Alternative History forfattere der spekulerer over hvad der ville være sket hvis Syden havde vundet, se bl.a. Harry Turtledove, ikke kun en bog.

Filmen Iron Skies er faktisk 'røvgod'. Den handler om meget mere and rumnazister. Fx er et andet kontrafaktisk....ææh, faktum i filmen at Sarah Palin i filmens univers er blevet præsident for USA, og der bliver på den baggrund udlanget en god portion lussinger til de forenede stater som vi kender dem idag.

Klart en anbefalelsesværdig fim for folk med humoristisk sans.

Thomas Hom,
Haha, jeg har lige haft den samtale om månen med en ven. Interessant med Titus Livius, vil se om jeg kan finde en oversættelse af den bog.

Marc,

det er vist i et af de seneste bind i det monsterværk. Han beskriver jo hele Roms historie fra den mere eller mindre mytiske grundlægningen (ab urbe condita, fra byens grundlægning, brugt som år 0 i romersk tidsregning) til Augustus, hans egen caesar.

Thomas,

Det lyder som interessant læsning, tak for oplysningen.

Andreas Trägårdh

Hvad var der mon sket hvis fascismen havde tabt krigen?

Christian de Coninck Lucas

Nogen skulle jo finde på en underholdende måde at introducere masserne for Ingeniør og General i SS, Hans Kammler, der forsvandt kort før Berlin faldt.

Vi ved hvad han lavede indtil Maj 1945, og det var meget avanceret og hemmeligt, og i tæt samarbejde med nobel vinder og fysiker Walter Gerlach samt Burkhard Heim's meget interessante kosmolologi. De fleste involverede i projektet blev henrettet af Kammler og Co.

Så hvorfor ikke tage "Glocke" projektet til Månen og se hvad de gale, okkulte SS nazister finder på efter 60 år i "eksil" ;) Og med lidt finsk voska oveni!

lidt lissom cowboys and aliens, der er en masse at hente der, og det hjælper altsammen til med at forplumre en i forvejen hensygnende historieforståelse. Jeg kunne godt lide inglorious basterds, den hjalp faktisk til med at vise, at dem der handler, kan ændre ting, hvis de træder en smule uden for konventionerne.

Mark twain move over - her kommer cowboys and genghis kahn (fantastiske ridescener) cowboys og romerriget, sårn lidt lucky luke møder cæsar, cowboys og alexander, coweboys find jack the ripper, cowboys på månen yeeha!, cowboys og lost horizon, ruller cigaretter og bander over at der ingen whiskey er, cowboys og breivik (nå det må vist vente en snes år),

kontrafaktisk historieskrivning kan altså som mange andre ting virke kritiske, eller samfundsbevarende og mytologisedrende. Der er et virkelig stort potentiale her for at opnå et historieløst samfund, som fagre nye verden

Krigernationens hverve- og propagandakontor mangler vel bare nogen det er 'legalt' at meje ned.
Nazister,kommunister, nordkoreanere, aliens, uhyrer, zombier,al qaeda, you name it.

Fatherland (1994) ser umådelig spændende ud. Men er der nogle i verden der ved, hvor denne kan fås? Jeg har prøvet samtlige danske sider (også DVD-city, som har et kæmpe udvalg), og ikke engang et eksemplar med engelske undertekster er til at opdrive...

Carsten Hansen

Andreas T.

Godt spørgsmål.

Men i så fald ; Hvem skulle så have vundet ?

Niels-Holger Nielsen

Måske er budskabet at nazismen stadig er lyslevende iblandt os, omend på månens bagside. Var der ikke noget med amerikanske ekspeditioner til månen?

Det er en ganske underholdende film og kan anbefale at se den.

morten hansen

Endnu en artikel, der skøjter på overfladen og aldrig når ind til sagens kerne. Udeladelserne og misinformationerne er sådan, at man næsten ikke ved, hvor man skal begynde.

Og da verden reelt ikke har ikke brug for flere gentagelser af alt det sludder, der allerede er skrevet om nazismen, er vi nødt til at starte et tilfældigt sted.

Vi har i bund og grund ikke forstået, hvad nazisme var, hvor den kom, og hvad dets formål var. Historikere er stadig ikke nået længere end til at beskrive fænomenet som et politisk parti. Nazismen var ikke et parti, det var en kult. Vi har ikke skyggen af chance for at forstå nogetsomhelst om nazismen, hvis vi ikke er i stand til at sætte os ind i, hvordan de tænkte, hvor dette tankesæt kom fra, og hvad formålet med det var. Mainstream-historikere evner og tør ikke bevæge sig ind på det felt, for så griner deres kolleger af dem, så mister de deres fundering og så skal de til at tænke selv og ikke blot gentage dogmatikken i faget.

Og det betyder, at man er nødt til at dirigere sine studier ind på okkult-esoteriske emner, arven fra de teutoniske riddere, jesuitterordenen og katolikkerne, Thule-selskabet, Atlantis- og Antarktis-mytologien. Samtlige nazistiske topledere havde katolske eller jesuittiske lærere (jesuitterne er mesterlige hjernevaskere) og stærkt på trods af mainstream-historie var der et dybtliggende bånd mellem nazisterne og disse katolske inderkredse, der rakte langt ud over det konglomerat, de indgik. Det var bla. katolske stemmer, der bragte Hitler til magten.

En anden stor misforståelse var, at nazisterne opfandt eugenikken (fejlagtigt benævnt 'racehygiejnen'). Det var et tankesæt udviklet engelske og amerikanske adels- og BigBusiness-kredse og rendyrket blandt de finansmoguler, der finansierede og orkestrerede nazismen - OG kommunismen, de to store sociale eksperimenter, der har medført unævnelige lidelser, tab af menneskeliv, hjernevaskede og udplyndrede masser og ... løgne, løgne BIGTIME!

Nazisterne har sammen med kommunisterne været rollemodeller for, hvordan man driver masser i slaveri og selvdestruktion. Reklamebranchen, filmbranchen, politisk-ideologisk propagandisme - i dag hitech - skylder disse mester-iscenesættere og superløgnere ALT. Englænderne og amerikanerne har med stor og skræmmende succes anvendt Göring, Göbbels, Himmlers og Hitlers folkeforførings-trick både før og efter nazisterne. Vi har i nyeste tid set den ene iscenesatte rigsdagsbrand efter den anden, ingen nævnt, ingen glemt. Fælles for dem har bla. været, at motivere massemord, interventioner, aggressioner og simpelt tyveri i forstørret skala.

Vi kan heller ikke forstå verdensøkonomien og dens nuværende miserable tilstand uden at forstå de store og lyssky operationer, der bla. via Bank of International Settlements (BIS) der har kanaliseret trilliarder frem og tilbage og frem og tilbage igen. Det var dem, der finansierede oprustningen af det land, der ellers skulle have betalt krigsgæld fra 1 . Verdenskrig. Det var dem, der i slutningen og efter krigen kanaliserede nazisternes enorme formuer ud af landet. Det var dem, der efter krigen kanaliserede dem tilbage igen.

Vi kan ikke forstå EU, uden at forstå hvem der udkastede den originale ide om at skabe et ikke-militær-baseret Imperium i efterkrigstiden.

Vi kan grundlæggende ikke forstå vor egen tid og alle efterkrigstidens grusomheder, og hvor eliten i denne verden ønsker sig selv og os hen, hvis vi ikke forstår en dyt af, at nazisterne i ALLERHØJESTE grad overlevede krigen, og ikke blot som ovenliggende kommentator ymter, at der vistnok var et par nazister, der udslap.

Vi kan ikke forstå dannelsen af staten Israel og zionisterne, hvis vi ikke tør kigge bag skærmene. Vi kan ikke forstå, hvad NATO skulle i Bosnien-Kroatien-Serbien, hvis ikke vi trækker nogle spor til nazisterne.

Vi kan ikke forstå amerikansk efterkrigspolitik uden at gå ind i det rådne felt, der hedder postnazisme. Vi tror, at blot fordi der ikke står mænd med forvredne fjæs, skrårem og støvler, så er nazismen pist-forsvunden. George H. W. Bush var nazist, som sin far, der snød sig fra at blive dømt for det. Organisationen NASA har huset topnazister med Martin Bohrmann som den stor organisator.

Hele Gestapos enorme netværk - verdens mest avancerede - var intakt efter krigen. Og de efterretnings-netværk, der har dannet den poliske scene efter krigen har alle været med til at integrere det - inklusive Mossad. 'They may be Nazis, but they are OUR Nazis!'

Så kommentatoren er ikke i nærheden af en forklaring på, hvorfor folk er så optaget af nazisterne. Det rigtige svar kan formuleres meget enkelt: Fordi de stadig findes lyslevende iblandt os. Nazismen forsvandt aldrig. Den morfede.