Læsetid: 2 min.

Ny antipiratlov kan indebære omstridt brevmodel

Regeringen og Venstre er på vej med ny antipiratlov, der kan inkludere den såkaldte ’brevmodel’. Enhedslisten, Forbrugerrådet og aktivister advarer mod modellens retssikkerhedsmæssige konsekvenser
13. april 2012

En ny antipiratlov, der skal mindske omfanget af ulovlig downloading af musik, film og andet copyrightbeskyttet materiale, er under udarbejdning i Kulturministeriet. Loven kan indebære, at den såkaldte ’brevmodel’ bliver en realitet. Det bekræfter både Kulturministeriet og Venstre over for Information.

»Vi har ikke endnu lagt os fast på brevmodellen, men den er stadig med i overvejelserne,« siger Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen.

Brevmodellen indebærer, at formodede internetpirater får tilsendt et brev, hvori de advares mod at fortsætte den ulovlige virksomhed.

En vidtrækkende udgave af modellen har siden 2010 været anvendt i Frankrig. Efter tre advarsler lukker myndighederne den formodede lovovertræders internetforbindelse.

Den franske model har ifølge den seneste rapport fra det statslige franske copyright-agentur, HADOPI, vist sig at være yderst effektiv. Efter modtagelsen af det første brev stopper 95 pct. af de formodede pirater med at downloade ulovligt materiale.

En lignende model med lukning af borgeres internetforbindelse vil hverken regeringen eller Venstre dog være med til at indføre i Danmark

Brevmodellen kom første gang på tale, efter at et udvalgt nedsat af daværende kulturminister Per Stig Møller (K) anbefalede den løsning som den bedste til at komme ulovlig fildeling til livet.

Udvalgets konklusion var, at det mest hensigtsmæssige ville være at lade Rettighedsalliancen (tidligere kendt som Antipiratgruppen) stå for at sende breve ud.

Støtteparti vil ikke være med

I Enhedslisten er man yderst kritisk over for brevmodellen, som partiet mener går alt for langt i forhold til borgernes retssikkerhed.

»Vi vil ikke være med til en model, hvor man sender advarselsbreve ud til folk, som man i bund og grund ikke ved, om har gjort noget ulovligt,« siger Enhedslistens it- og kulturordfører, Stine Brix.

Hun er også skeptisk i forhold til, om ordningen overhovedet vil virke.

»Der er intet bevis for, at denne model virker. Den risikerer bare at lægge en meget stor regning over på borgerne,« siger hun.

Den kritik er tidligere blevet bakket op af Forbrugerrådet, der i januar i år sendte et brev til medlemmerne af Folketingets kulturudvalg, hvori de advarede mod brevmodellen.

Dengang skrev jurist Anette Høyrup: »Forbrugerrådet forstår godt de danske kunstnernes frustration, men vi må kraftigt advare imod brevmodellen. Der er andre mere it-positive, retssikkerhedsmæssige acceptable og billige alternativer(…)«

Anette Høyrup henviste til, at både Norge og Sverige har droppet modellen, og hun opfordrede i stedet til flere kampagner mod ulovlig fildeling og til fordel for lovlige musikstreamingtjenester så som Spotify, der udbyder lovlig streaming af musik.

Privat håndhævelse af loven

Også internettænketanken Bitbureauet advarer mod brevmodellen.

»Vi vil meget stærkt advare mod, at brevmodellen bliver en realitet,« siger Troels Møller fra tænketanken.

Han finder det problematisk, hvis man vil give en privat organisation af rettighedshavere som Rettighedsalliancen mulighed for at sende breve ud til internetbrugere, som blot mistænkes for at overtræde loven.

»For det første sker det jo helt uden om domstolene. For det andet kan der være tale om personfølsomme oplysninger, som sendes via brev, uden at man kan være sikker på, at det kun er den pågældende internetbruger, der ser det,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu