Læsetid: 4 min.

Rasmus Seebach og Medina siger det, som det er

Teksten. Popmusikere som Nik og Jay, Medina eller Rasmus Seebach bliver til tider kritiseret for at fylde æteren med banale tekster. Men nutidens poptekster afspejler blot den unge generation, som ikke længere behøver at pakke følelser væk i symboler eller ironi. Og nu er der også en ny generation af politisk bevidste popkunstnere på vej
span class="photo-credit">Foto: Martin Sylvest AndersenSprogligt. Det kan godt være, at sangere som Medina, Nik og Jay og  Rasmus Seebach (billedet) ikke er leveringsdygtige i elegante sangtekster, men de sælger. Og det er, fordi teksterne helt er i tråd med den unge generation og det sprog, der tales dér.

span class="photo-credit">Foto: Martin Sylvest AndersenSprogligt. Det kan godt være, at sangere som Medina, Nik og Jay og Rasmus Seebach (billedet) ikke er leveringsdygtige i elegante sangtekster, men de sælger. Og det er, fordi teksterne helt er i tråd med den unge generation og det sprog, der tales dér.

Martin Sylvest Andersen

12. april 2012

»Hey, du kan se det dybt i mine øjne, selv om jeg ik’ siger det ofte nok

Du kan se, at jeg altid står lige her til mit hjerte siger stop

Mennesker kommer og går, men du vil altid være midt i mit liv

Jeg vil elske dig for evigt, og hvis du nogensinde var i tvivl, hey

Ja så ved du det i hvert fald nu.«

»Meget godt kan man sige om Rasmus Seebachs musik,« siger kulturjournalist og musik-anmelder Thomas Søie Hansen. »Men den her tekst lyder jo som en sølvbryllupstale fra ham den fulde onkel!«

Sangen hedder »I mine øjne«, og skal man tro pladesalget, rammer Rasmus Seebach plet hos det danske publikum: Singlen var den næstbedst sælgende i hele 2011 ifølge IFPI Danmark.

Popkunstnere som Rasmus Seebach, Medina, Nik og Jay, Burhan G og Joey Moe bliver med jævne mellemrum kritiseret for at have nået lavmålet for banaliteter med ligegyldige tekster, der hverken har noget på hjerte eller nogen form for litterær kvalitet. Men spørger man en række fagfolk, er kritikken forfejlet. Popstjernerne fanger blot tidsånden hos nutidens unge publikum:

»Ja, teksterne er enormt uelegante, ingen tvivl om det. Men de er til gengæld sindssygt godt i tråd med den unge generation og det sprog, der tales dér,« siger Thomas Søie Hansen. Hvis man tror, at popteksterne sprogligt eller budskabsmæssigt taler ned til sit publikum, så tager man fejl, mener han.

»Nutidens popkunstnere er blot et udtryk for det normskred, der er sket hos de unge. Man siger tingene ligeud. Der er ikke længere behov for at pakke følelserne væk i ironi og forskellige metaforer – what you see is what you get,« siger Thomas Søie Hansen.

»Men det er en sej generation! Det er fedt, at de ikke er bange for store følelser. Jeg er ofte selv ude og anmelde popkoncerter, og man tror jo, at det er løgn: Halvvoksne mænd, der står og tuder til Medinas ballader eller Burhan G’s kærlighedssange. Selvfølgelig ville jeg ønske, at de havde større sproglige ambitioner, men man kan i hvert fald ikke klandre dem for at ramme ved siden af.«

Sanger og sangskriver Jens Unmark, der blandt andet er manden bag Love Shop, ser samme tendens:

»Det er meget let at kritisere nutidens popkunstnere for at være banale. Men man kan bare se, hvor populært det er – det rammer tydeligvis noget hos folk, og det er jo lige præcis det, popmusik kan. Tale til følelserne hos sit publikum, og det gør nutidens popmusik i den grad.«

Inspiration fra sort kultur

»Så står du bare der, som du er. Smukkere end sol over Saint Tropez, yeah (...) Det de spiller i radioen, minder mig om dig. På den gode måde …«

– Joey Moes hit »Dobbeltslag«

 

Desuden kan man ikke kritisere nutidens popkunstnere for ikke at leve op til det litterære niveau hos tidligere tiders popfyrtårne som Kim Larsen, Steffen Brandt eller Anne Linnet, mener ph.d. og postdoc ved Aarhus Universitet Mads Krogh, der forsker i dansk pop og hip hop. For de to generationers musikere kan slet ikke sammenlignes.

»Mens mange af de store popmusikere i 1970’erne og 1980’erne i overvejende grad kom ud af en rocktradition, hvor ordet traditionelt har vejet tungere, og det i sig selv var et mål at have noget på hjerte, er popkunstnere i dag inspireret af en helt anden kultur,« siger Mads Krogh.

I takt med at den danske popscene løbende er blevet mere inspireret af den sorte, amerikanske hiphop- og R’n’B- tradition, er fokus på teksterne røget i baggrunden, forklarer han. »Lyrikken er egentlig blot en rytme. Den skal ligge godt på beatet, og i forlængelse af hiphop- og R’n’B-traditionen er det musikken og kunstnernes evne til at performe, der er det vigtigste,« siger Mads Krogh.

»Men det er hverken godt eller skidt – det er bare noget andet. Når man kritiserer, at tekstniveauet er for lavt, gør man det ud fra en grundlæggende forkert præmis.«

Lyder dummere på dansk

»Husker du os nøgne i dynen du og jeg

jeg længdes efter dit åndedrag, dine læber i mit øre

vi har alt og ingenting udenad jeg ved ikke hvad jeg skal gøre«

– Medinas nyeste hit »12 dage«, som i denne uge er i rotation på P3.

Spørger man én af de unge popsangskrivere, der selv bevidst leger med sprogets banaliteter, er der rigtig nok sket et skred med hensyn til popteksternes kvalitet, siden kunstnere som Tue West gjorde det populært igen at skrive pop på dansk. Men når teksterne skurrer i ørerne hos mange, er det netop derfor, mener sanger og sangskriver Sys Bjerre. Fordi de er på dansk:

»Jeg kan godt forstå, at de banale poptekster får mange især voksne til at rulle med øjnene. Men sådan har det altså været i lang tid,« siger hun.

»Folk lytter bare bedre efter, når man synger om kærlighed og hjertesorg, end hvis man synger om love og heartache. Når sangen er på engelsk, glider ’dubidub’ bare lettere ned, og man lægger måske ikke engang mærke til, hvor simpel teksten i virkeligheden er,« siger Sys Bjerre.

Men blot fordi nutidens popmusik er simpel og direkte og dermed på bølgelængde med nutidens unge, er det ikke ensbetydende med, at udviklingen med banale tekster vil fortsætte, mener Thomas Søie Hansen: »Det fine ved musik er, at den slags altid kommer i bølger, og jeg tror, der er en ny generation på vej,« siger han og peger på nye navne som Ulige Numre, Klumben og Raske Penge eller EaggerStunn, der netop nu er aktuel med hittet »Kugledans«.

»De er gode eksempler på pop, der har noget på hjerte. I takt med at den politiske debat bliver mere og mere midtsøgende – hvor alting handler om enighed og brede forlig – vil vi se flere popmusikere, der positionerer sig holdningsmæssigt. Der kommer altid en kunstnerisk reaktion på den slags, og allerede nu kan vi se poppen bevæge sig fra det egocentrerede til det mere kollektive.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Pietersen

**Der kommer altid en kunstnerisk reaktion på den slags, og allerede nu kan vi se poppen bevæge sig fra det egocentrerede til det mere kollektive.«**

Det lyder godt, selvom jeg ikke er til pomusik.

Jeg kunne godt savne nye kunstere fra den poppede del af miljøet, var mere muancerede musikalsk og sproglit, måske hen ala Sebastian.

Søren Kristensen

Anne Linnet kunne fx. også være ret banal (ikke at der er noget galt i det):

"Men jeg ved det heller ikke, du er så smuk og dejlig,
dine øjne skinner stærkere end nogen sol.
Nej, det er ikke let for du er så smuk og dejligt,
dine øjne skinner stærkere end nogen sol.
Du er lidt forvirret siger du og ler,
smiler lidt vemodigt når du spør' mig: hva' er det der sker?
Men jeg ved det heller ikke for du er så smuk og dejlig,"