Læsetid: 6 min.

Science fiction inspirerer til overvågning

Både tilhængere og modstandere af øget brug af overvågningsteknologier henter deres ideer og kritik fra fiktionens fremstillinger. Politikere og virksomheder inspireres til nye kontrolmekanismer, mens modstanderne ser politikkens yderste konsekvens i de dystopier, der udspiller sig i bøger og film
Både tilhængere og modstandere af øget brug af overvågningsteknologier henter deres ideer og kritik fra fiktionens fremstillinger. Politikere og virksomheder inspireres til nye kontrolmekanismer, mens modstanderne ser politikkens yderste konsekvens i de dystopier, der udspiller sig i bøger og film
6. april 2012

For tilhængerne er det kontrollens utopier, der udfolder sig. Selv de mest intelligente terrorister efterlader sig altid spor. En mistænkt terrorist kan lynhurtigt indkredses ved hjælp af et netværk af overvågningskameraer. Ansigtsgenkendelsessoftware og registersamkøring sikrer, at man på få timer går fra et enkelt billede af personen til at vide alt, hvad han nogensinde har foretaget sig. Bruger personen en mobiltelefon kan myndighederne i løbet af et øjeblik spore telefonens præcise placering. I fiktionens fremstilling af overvågningsteknologier er effektiviteten ofte total. Og samtidig spreder ideer til nye måder at kontrollere og overvåge sig fra fiktionen og til udviklere og myndigheder, forklarer Gavin Smith, overvågningsforsker og lektor i sociologi på Australian National University:

»Den elektroniske fodlænke som overvåger kriminelles bevægelser, når de ikke sidder i fængsel stammer fra en Spiderman-tegneserie i 1970’erne. Det var den måde udviklerne fik ideen til at bygge teknologien,« siger Gavin Smith. Selve efterspørgslen efter overvågningsprodukter stammer fra politikere og virksomheder, der søger at skabe effektivitet eller øge muligheden for at kontrollere og styre bedre, men science fiction bidrager ofte med ideer og innovation.

»Science fiction har en stor indflydelse på skabelsen af videnskabelige fantasier, som udviklere lader sig inspirere af, når de skaber nye teknologier,« siger han.

Men det er ikke kun teknologivirksomheder og politimyndigheder der henter deres ideer fra fiktionen. Ifølge Catherine Zimmer, der er lektor ved filmstudier på Pace University i New York og har forsket i, hvordan overvågning portrætteres på film, leverer fremtidsscenarier fra science fiction også gode rammer for kritik af de mulige følger af overvågningssamfundet:

»Science fiction fungerer som en stærk form for politisk kritik, fordi den bærer eksisterende sociale, videnskabelige og teknologiske virkeligheder ind i fremtiden, og på den måde undersøger deres mulige resultater,« siger hun. Science fiction arbejder ligesom diskussionen om overvågning med potentielle fremtidsscenarier, og derfor er science fiction et stærkt medie til at behandle de mulige følgevirkninger og problematikker ved øget overvågning:

»Science fiction er sjældent totalt opspind. I stedet ser skaberne på, hvor vi er og forsøger at følge vores nuværende tilstande til deres logiske konklusion. Det er en fortælleform, der spørger, ‘Hvad nu hvis?’ – et spørgsmål som også er genkendeligt fra debatter for og imod overvågning. ‘Hvad hvis der sker et terrorangreb’? ‘Hvad hvis der sker en total nedbrydning af privatlivet?’,« forklarer Catherine Zimmer.

»Science fiction egner sig til politik, særlig politik der handler om overvågning, fordi så meget af det er baseret på spørgsmålet: ’Hvad nu hvis?’«.

Altid populært
Historisk set har overvågning altid været et populært tema i kunsten. Det at blive set på, og hvad det gør ved mennesker, har tidligere været behandlet ud fra et religiøst verdensbillede om Guds øje i det høje, der ser ned på mennesket. Forestillingen om øjet i det høje blev på et tidspunkt erstattet af staten, og er siden blevet spredt til en lang række overvågende mekanismer i hele samfundet, forklarer Kristin Veel, der er post doc på kunst og kulturvidenskab på Københavns Universitet og har forsket i overvågningsfortællinger. Hun ser tendenser til, at nyere film og litteratur behandler de problemstillinger, som overvågerne står over for nu: Hvordan behandler man den overflod af informationer, der registreres om alle mennesker, på en meningsfuld måde, så informationer bliver til viden.

»I debatter i aviser er det ofte Big Brother- og panoptikon-metaforene, som er meget dominerende, mens den måde det behandles i kunsten og litteraturen er mere i tråd med den overvågning, som vi rent faktisk oplever,« siger hun.

Nutidens overvågning er en integreret del af vores almindelige hverdagsliv. Det er ikke altid noget, der er påtvunget os udefra, men noget som vi selv deltager i frivilligt. Vi giver mobiltelefoner adgang til at registrere vores position, vi deler alle oplysninger med Facebook, fortæller hvor vi er i realtid på de sociale medier og lader os med glæde filme af overvågningskameraer i alle områder af storbyen. Men selv om megen overvågning således er en frivillig proces, er det stadig ikke slut med de dystopiske forestillinger, som vi kender fra science fiction-film.

»Samtidig med at mere og mere overvågning foregår skjult i vores hverdag, er den underliggende angst stadig den samme: At nogen kan finde ud af at samle alle informationerne. Selv om det bliver mere og mere urealistisk at forestille sig, at det kan lade sig gøre, så er der stadig en angst for det. For hvilken magt har vi så afgivet over os selv?« spørger Kristin Veel.

Selvom de dystopiske fremstillinger af overvågning i science fiction-verdenen rummer en potentiel kritik af overvågningssamfundet, så er der også en risiko for, at de bliver utidssvarende og upræcise.

»Orwells roman 1984 fra 1949 sidder stadig fast, på trods af at der er konsensus om, at det ikke er den korrekte metafor for overvågningssamfundet. Kunst kan godt sende nogle metaforer ud, der kan være så dominerende, at de kan være svære at slippe af med igen,« siger Kristin Veel.

Når overvågning diskuteres, offentligt og på internettet, er argumenterne præget af kendte dystopier fra fiktionen. For hvert nyt overvågningskamera, der sættes op bekræftes fortællingen fra Orwells roman om den allestedsnærværende og totalitære stat. Det kan se ud som om, at dystopien bliver virkelighed skridt for skridt, men i virkeligheden er Orwells 1984 et billede, man for længst burde have forladt, mener Gavin Smith:

»En af de første ting, som folk tænker, når de hører ordet overvågning, er, at det er Big Brother. Folk, der ikke ved, hvordan overvågning fungererer i dag, trækker stadig på denne metafor, som er helt upræcis og ikke afspejler den komplekse måde som overvågning fungerer på i dag,« siger han.

»Big Brother er en monolitisk og statslig figur. Men overvågning i dag er horisontal, og det er en mangfoldighed af forskellige former for overvågning, der foregår. Det er staten, organisationer, virksomheder der opererer. Det er ikke relevant længere at tale om Big Brother. Det er langt mere decentralt«.

Den forebyggende indsats
Selv henviser han til filmatiseringen af Philip K. Dicks Minority Report som en fiktionsfilm, der afspejler en af de måder, som nutidens overvågning fungerer på. Filmen med Tom Cruise i hovedrollen udspiller sig i fremtiden, hvor kriminalitet stort set er elimineret, fordi myndighederne kan forudsige mordene, inden de bliver begået og fange og straffe forbryderne, inden forbrydelserne finder sted. Forudsigelserne kommer fra tre genmanipulerede individer, der projekterer forbrydelserne ud på videoklip, som eliteenheden Precrime så kan handle ud fra. Dramaet indtræder, da filmens hovedperson selv bliver offer for forudsigelserne og søges hængt op på et mord, han ifølge projektionen kommer til at begå om 36 timer.

Filmen er baseret på en novelle fra 1956 og udspiller sig i 2054, men ifølge Gavin Smith er der oplagte ligheder til den måde man nu ønsker at bruge overvågning og dataregistreringer til at forebygge terrorhandlinger eller udse sig særlige risikofyldte områder eller befolkningsgrupper. Nutidens overvågnings fokus på forebyggelse handler om at bearbejde statistik og forudsige mulige fremtidsscenarier, hvor der skal skrides ind. En proces der ikke nødvendigvis er menneskestyret, men ofte bygger på algoritmer og som findes i alt fra økonomiske fremskrivninger og velfærdsstatslige indsatser til klimapolitik og kriminalitetsbekæmpelse:

»Filmen viser myndighedernes begær efter ideen om den forebyggende indsats. De vil foregribe det, der sker i fremtiden. Begæret efter at blive fremtidsorienterede findes i institutionerne, hvor man ved statistisk at analysere data kan lave kvalificerede forudsigelser og justere politikken efter det,« siger Gavin Smith.

»Filmen indfanger forebyggelsesstrategien og viser også de faldgruber og farer, forudsigelserne indebærer. En problematik som ofte ignoreres af de mennesker, der udfører dem«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Problemet er at forfatterne til Science fiction af hensyn til gyset oftest skaber et centralmagtens rædselskabinet af tvang og overvågning, og da den tekniske udvikling samtidig har vist sig umulig at styre politisk, får den offentlige debat om fremtidsudsigterne i denne udvikling nemt en paranoid tone. Fakta er jo at vi indtil nu har formået at ændre de demokratiske spilleregler, så der ikke er opstået de uhyrlige tilstande, som man kunne frygte og løsningen er nok at vi i takt med den øgede anvendelse af teknologi skal sikre at vores demokratiske rettigheder og kontrol med Statssystemet følger med udviklingen - frem for at gå i panik over at nogle overvågningskameraer erstatter fortidens gadespejle.

Den science-fiction film om overvågning der har gjort størst indtryk på mig er episode #3 i serien "Black Mirror". Episoden hedder The Entire History Of You. Filmen skildre en fremtid hvor alle har en chip indopereret som optager alt hvad man ser.

Der er også den ualmindeligt underholdende Eyeborgs (2009). Det er en scifi-thriller hvor nutidens kameraovervågning er erstattet af små omvandrende spion-robotter. Filmen kombinerer lavpandet mainstream-action med kritik af overvågnings- og informations-samfundet.

Hvis man vil have rendyrket socialrealistisk science fiction, vil jeg anbefale Sleep Dealer (2008). Filmen følger en ung mand fra den Mexikanske by Sante Ana som tager til storbyen for at finde arbejde. For at få mulighed for at koble sig til et arbejde i USA, er han nød til at få indopereret nodes i håndledene og rygsøjlen.
Filmen hører nærmest under genren slice-of-life. Man får et indblik i en persons liv i en fiktiv men realistisk fremtid. Der er imponerende at en scifi-verden hvor man kan sælge minder på internettet kan virke så jordbunden.

Lollik Keldsen

Der antages som forudsætning i artikelen, at en centralisering af overvågningen er urealistisk. Denne forudsætning er selv virkelighedsfjern. Det er sandt at en masse overvågning foregår decentralt, men det betyder jo ikke, at centralmagter ikke samtidigt kan finde ud af at samle snart sagt alle informationerne! Lad mig blot henvise til NSA's "STELLAR WIND" projekt.

http://en.wikipedia.org/wiki/Stellar_wind_%28code_name%29

"Samtidig med at mere og mere overvågning foregår skjult i vores hverdag, er den underliggende angst stadig den samme: At nogen kan finde ud af at samle alle informationerne. Selv om det bliver mere og mere urealistisk at forestille sig, at det kan lade sig gøre, så er der stadig en angst for det."

Toke Andersen

Det forekommer at være en rimeligt banal observation.

Forfattere har vel altid være inspirationskilder for ideer, handlinger samt naturligvis social, sproglig og teknologisk udvikling - og alt muligt andet for den sags skyld.

Martin Kaarup

"Science fiction inspirerer til overvågning"

Nej, den slags pladder har magthaverne ikke tid til at kigge på. Det er profitten og magten som inspirerer folk som Kim yung il, Barack Obama og Helle Thorning Smidt-ud.

det er ønsketænkning at det er fiktionen som er ophav......sandheden er at science fiction tit er inspireret af virkeligheden, den som vi ikke får at se, hemmelige militær projekter osv.

se f.eks. Steven Greers Disclosure Project eller Project Camelot som begge er at finde på veludbyggede youtube kanaler.

næst kan man jo forsøge at undersøge hvordan andre racer i universet lever........så bliver science fiction nærmest bare toppen af isbjerget.

man skal heller i være blind for at en del science fiction er på linje med propaganda fra interesseorganisationer........

Må jeg ikke henvise til en artikel bragt her på Information? tror jeg det var? som i detaljer redegjorde for, hvordan USA m.fl. nu rent faktisk er ved at udvikle de her flyvende robotter, som skal holde øje med alt og alle og rapportere alt og alle til en central myndighed. Og hvordan USA allerede nu bruger droner til at eliminere :( personer i andre lande, de ikke bryder sig om, personerne, ikke landene.

Og den demokratiske med denne overvågning er næsten ikke-eksisterende. I DK har vi f.eks. haft Wamberg-udvalget, som skulle kontrolle PET m.fl. Men se, om dette udvalg har kontrolleret noget som helst; tværtimod har PET fået lov til at registrere alt for meget, imo, og måske også fået lov til at destruere alt for mange beviser. Eller måske snarere: hive journal-koderne af beviserne, så de ikke længere kan findes via arkiv-søgninger...

Thorsten Lind

Ang. overvågning:

Inspiration er ikke nødvendig.
Myndighederne kan sagtens selv.

Hollywood´s Charme
sælger det glade budskab:
Overvågning er effektivt & nødvendigt.

Det samme gælder tortur.......!
09.04.2012 USA / DK ..Mvh Th