Læsetid: 5 min.

Hvad der siges om Grass

Litterær, neoantisemitisk dødssynd eller bare et dårligt digt? Blandt forfatterkollegerne er der delte meninger om, hvorvidt Grass har ret i – og til – den kritik af Israel, som han ytrede i sit nyligt offentliggjorte digt
Antisemitisme? De forfattere og kunstnere, der støtter Günter Grass, fokuserer mere på hans ret til at skrive digtet end på digtets litterære kvalitet. Flere påpeger, at kritik af Israel og dets udenrigspolitik ikke er lig antisemitisme.

Antisemitisme? De forfattere og kunstnere, der støtter Günter Grass, fokuserer mere på hans ret til at skrive digtet end på digtets litterære kvalitet. Flere påpeger, at kritik af Israel og dets udenrigspolitik ikke er lig antisemitisme.

Sofie Amalie Klougart

13. april 2012

»Endnu før swastika-sporene forsvandt fra hans tøj, sluttede Grass sig til korstoget mod staten Israel.« Den jødiske forfatterforening er stærkt oprørt over det digt, Günter Grass fik trykt i en række aviser i sidste uge. Hvad der må siges er titlen på digtet, som retter skarpe skyts mod den israelske udenrigspolitik.

Den jødiske forfatterforening har bedt PEN International, den verdensomspændende forfatterorganisation, der blandt andet arbejder for ytringsfrihed, om »offentligt at distancere sig fra Grass’ udtalelser og til at protestere mod al delegitimering af Israel og det jødiske folk«. Foreningens formand, Herzl Hakak, har desuden opfordret forfattere verden over til at fordømme Günter Grass. Nobelpriskomitéen bør også komme på banen og tage afstand fra Günter Grass, mener man. Og sidst men ikke mindst bør forfatteren selv stå frem: »Grass burde rense sit tøj og sin fortid, angre de dage, hvor han gjorde tjeneste i den nazistiske dødshær, for hans forfærdelige udtalelser har kastet en mørk skygge over hele hans forfatterskab.«

Nobelpriskomitéen har endnu ikke ladet høre fra sig, men det har til gengæld den tyske forfatter – og nobelprismodtager – Herta Müller. Hun mener, at Günter Grass ikke bør kritisere Israel, fordi han i en ung alder var medlem af Waffen-SS. »Når man har kæmpet i SS-uniform, er man ikke længere i stand til at vurdere neutralt,« sagde forfatterinden på en pressekonference på Goethe-instituttet i Prag. Herta Müller har i øvrigt ikke meget tilovers for Hvad der må siges som digt: »Hvis han havde været mere ærlig, ville han have skrevet en artikel. Vil han gerne have, at det er litteratur og dermed giver mulighed for fortolkning? Der står ikke en eneste litterær sætning i det (digtet), altså er det en artikel.«

Andre ser digtet som et udtryk for, at der er lavvande i den kunstneriske kilde, og at Günter Grass derfor tyr til provokation for provokationens skyld:

»Når der ikke kommer flere originale ideer til én som kunstner, forsøger mange sig – som Grass – med et kunstigt tabubrud.« lyder det fra Günter Grass’ landsmand, lyriker og sangskriver Wolf Biermann i den tyske ugeavis Welt am Sonntag.

’Med Goethe forsvarer jeg Grass’

De forfattere og kunstnere, der støtter Günter Grass, fokuserer mere på hans ret til at skrive digtet, end på digtets litterære kvalitet. Flere påpeger, at kritik af Israel og dets udenrigspolitik ikke er lig antisemitisme. Leder af Kunstakademiet i Berlin, Klaus Steck, siger i Mitteldeutschen Zeitung: »Man må have lov til at sige tingene klart uden at blive stemplet som fjende af Israel.«

Den tyske forfatterforening var hurtigt ude med støtte til det tyske litterære koryfæ: »Den, der læser digtet Hvad der må siges, kan sagtens forstå, at det ikke ensidigt tager parti,« udtaler forfatterforeningens formand, Imre Török, i en pressemeddelelse. Kritikken af Grass har været ensidig og overdreven, mener han. »Med Goethe forsvarer jeg Grass,« siger han i en pressemeddelelse og citerer den store tyske digter: »Den, som kender sig selv og andre, vil også erkende: Øst og Vest kan ikke adskilles.«

Som repræsentant for engelsk PEN medgiver kampagnemedarbejder Robert Sharp i The Guardian, at mange vil opfatte Grass’ digt som både ufølsomt og krænkende, men understreger, at dette ikke retfærdiggør censur. Han opfordrer i stedet israelske forfattere til at give Grass igen med hans egen medicin: »Hvis Grass har skrevet et polemisk digt, burde det israelske litterære samfund svare med deres egen poesi, som parodierer og piller Grass’ digt ned. Litterær dialog er – i modsætning til vredesudbrud fra officielle talsmænd – en langt mere raffineret måde at diskutere disse vanskelige emner.«

Neoantisemitisme

I det franske ugemagasin Le Point leverer filosoffen Bernard-Henri Lévy i vanlig bombastisk stil en heftig kritik af Günter Grass. Med klummetitlen Günter Grass’ første død mere end antyder den franske filosof, at Grass ikke længere er i åndelig topform.

I essayet argumenterer Bernard-Henri Lévy for, at Grass burde have skrevet om en hvilken som helst anden stat end Israel: »Vi lever kort sagt i en verden, hvor det ikke burde være svært at få øje på truende pyromannationer. Og her vælger en europæisk forfatter, en af de mest eminente, eftersom det drejer som Nobelpristageren Günter Grass, så at offentliggøre et digt, hvori han forklarer, at kun én trussel hviler over vores hoveder, og at denne trussel udgår fra et ganske lille land, et af verdens mindste og mest sårbare – og sagt i forbifarten: et demokrati: den israelske stat.«

Heller ikke Bernard-Henri Lévy mener, at Grass’ fortid er sagen uvedkommende: »Det er umuligt ikke at læse Grass’ udfald mod Israel i lyset af, at han i så mange år fortav sin fortid i Waffen-SS. (...) Med sit digt har han sluttet sig til de kræfter, der vil sætte lighedstegn mellem ’at være jøde’ og statens Israels påståede forbryderiske identitet, og dermed gjort sig selv til talerør for vor tids neoantisemitisme.«

En forfatter, der selv kender til bandlysninger og voldsom kritik, kommer Grass til undsætning via Twitters skarptskårne formkrav. Efter det er kommet frem, at Israel d. 8. april forbød Günter Grass at rejse ind i landet, skriver britiske Salman Rushdie på sin twitter-profil: »OK ikke at synes om, ja, endda at blive frastødt af Günter Grass’ digt, men at forbyde ham (indrejse) er en barnlig provokation. Svaret på ord må altid være andre ord.«

Og over for dem, der bringer Günter Grass’ fortid i Waffen-SS ind i billedet, understreger Rushdie: »At være værnepligtig i Waffen-SS er ikke det samme som at være nazist.« Og han spørger en twitter-Grass-kritiker: »Ville du – hvis du var teenager, og en nazist troppede op for at indkalde dig til hæren, og du ville dø, hvis du nægtede – ville du så vælge at dø?«

Salman Rushdie minder sine twitterfølgere om, at det er en stor og vigtig forfatter, vi her har med at gøre: »Lad os ikke glemme, at Günter Grass er forfatteren til de største litterære svar til nazismen; Bliktrommen, Katten og Musen, Hundeår.«

Til påstandene om, at Hvad der må siges skulle være et udtryk for antisemitisme, siger Rushdie: »Ingen kan seriøst tro, at Günter Grass er antisemit. Det handler om et dårligt digt og Israels dårlige reaktion på det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

må indrømme at noget af israelbashing fra venstreorienteredes sider, ofte undrer,
for selv hvis mange israelere er sådan som mange venstreorienterede anklagende hævder, så er de israelere vel alligevel næppe nok til at være det meste af årsagerne til SÅ mange elendigheder

Grete Bjorholm-petersen

Før man ytrer sig om Günther Grass og hans digt "Was gesagt werden muss, vil det være yderst nyttigt at se det interwiev, som ARD lavede med ham i anledning af den megen usaglige debat, som digtet fremprovokerede:
http://vimeo.com/39957765

Mees von Erckens

Venstrefløjens, Islamisternes og yderste højres antisemitisme er mere et udtryk for menneskers valg, af enkle svar på komplicerede problemstillinger.

Mees von Erckens

Jeg syntes Grass vrøvler lidt rundt i sit forsvar, han er blevet meget gammel, så jeg så kun halvdelen af klippet. Men tak for det alligevel Grete.

Men interessant at han nævner salget af de nye Tyske ubåde, som jo netop er et type våben man bruger til at afskrække et første anslag med!.

Lene Rikke Bresson

Har du glemt lyden af bombefly?
glemt bliktrommens tanker om det tredje rige?
Har du glemt blåsyrens brusebad
og tror du på et aldrig mere?

Har du glemt at krige kun har tabere
og de tabere er os?
Har du glemt at elske mens du gør det
glemt, at tryghed trækker tråde til næste generation?

Har du glemt, at ord, der dømmer trækker fronter op
har du glemt det Hr. Günter Grass?
Glemt Goethes ord:
"Um Gut's zu tun brauchts keine Überlegung!"

Har du husket et lands historie
inden du skrev:
Atommagten Israel truer
den i forvejen skrøbelige verdensfred?

Har du glemt alle de andre lande, der truer verdensfreden?
og husket 9.11 89 og 11.9.01?
Og ved du egentlig hvad,
der skaber verdensfred?

Har du glemt, at tiden usynliggør pletter
men ikke fjerner stanken,
når løget skrælles.

Mit digt er trykt i Flensborg Avis den 11.4.2012

Claus Oreskov

Imre Török har ikke forstået tvetydigheden hos Goethe! ” Den, som kender sig selv og andre, vil også erkende: Øst og Vest kan ikke adskilles.” Sætningen kan tolkes som en harmoni af samhørighed mellem øst og vest – men den kan også tolkes som, dikotomi mellem øst og vest.
Og så er det jo sørgeligt at Salman Rushdie ikke kender historien særlig godt. Der var stor forskel på SS og værnemagten. SS var parti soldater (d.v.s. nazister i uniform) og frivillige, hvorimod værnemagtens soldater var værnepligtige!

"Venstrefløjens, Islamisternes og yderste højres antisemitisme er mere et udtryk for menneskers valg, af enkle svar på komplicerede problemstillinger."

Zionismen er uden tvivl skidt på det yderste højre Erckens. Hvilket had man nærer, ændrer ikke det amoralske i konceptet.

Kim Gram, sådan tænkte usa jo også de første mange år, hvis ikke nazisterne selv erklærede krig, ellers havde de(usa) sandsynligvis aldrig lagt sig ud med nazityskland.

Iøvrigt har vi skrevet under på en konvention, hvis det stadig har mening for nogen. Alle brud på folkeretten er i FN regi, og vi har pligt til at gribe ind.

Mees von Erckens

@Jesper Wendt

Sandt, Zionisterne ville jeg dog ikke betegne kun som værende på højrefløjen. Da man grundlagde Israel spillede arbejder zionismen også en stor rolle, blandt andet med kollektiv projekter i landbruget, bygget på Moses Hess's tanker om en jødisk nation bygget op om en socialistisk stat.

Mees von Erckens

@Jesper Wendt

Den 8 December 1941 Erklærede Tyskland og Japan USA krig, altså samme dag som angrebet på Pearl Harbour fandt sted, så Tyskland nåede altså at erklære USA krig først.

USA havde dog indirekte været involveret mod Japan i Kina, ved blandt andet at levere piloter og fly til kineserene, samt ved lend lease aftalen med Englang 1940.

Så der er ingen tvivl om at USA ville være blevet indraget i krigen, uanset hvad.

Mees von Erckens

Jeg roder mig også ud i fnidrede formuleringer dagligt, det er sin sag at gøre sig forståelig med så få anslag som muligt, men også sjovt :). Selv om det selvfølgelig er alvorlige emner vi diskuterer.

Hans Jørgen Lassen

Hvis man kritiserer Israel, så kan man muligvis nok overleve. Men har man ikke en solid magtbase, så kan man være temmelig sikker på at blive ramt af repressalier, helt i overensstemmelse med den gammeltestamentlige religion. Jeg har selv prøvet.

Nåh, Grass kan være ligeglad. Han er gammel og har sit på det tørre. Samt min opbakning, ikke at forglemme; den vejer tungt.

Hans Jørgen Lassen

Jan, jeg troede, du kendte historien.

Jeg skrev i tyve år en skakspalte i Weekendavisen, på trods af, at jeg politisk befandt mig et andet sted end det berlingske hus. Men det gik sådan set meget godt, det er jo også et kvalitetsblad, og jeg havde fuldstændig frie hænder. Ingen censur. De, altså chefredaktionen, læste sgu aldrig, hvad jeg skrev, bortset lige fra de første par uger.

Indtil jeg, under omtale af en israelsk skakturnering, fyrede nogle kritiske bemærkninger af om regimets fremfærd.

De blev naturligvis af den jødiske lobby fordrejet til antisemitisme, sådan er det altid. Og jeg blev straks fyret. For øvrigt mens jeg opholdt mig oppe i de norske fjelde, hvilket ikke kommer sagen ved.

Ingen reagerede på, at jeg indsmuglede kritiske bemærkninger om Fogh eller Bush, eller noget som helst andet.

Men så snart Israel kom i spalten, så faldt hammeren.

Jeg modtog for øvrigt også med posten en dødstrussel, men manden fandt det åbenbart for besværligt at rejse til Anholt og hugge hovedet af mig. Politiet fandt ham aldrig.

jens peter hansen

Sådan for god ordens skyld. Angrebet på Pearl Harbor var 7. december 1941. Tyskland og Italiens krigserklæring kom 11. december.
Hvorvidt USA var gået ind i krigen mod Tyskland, hvis ikke tyskerne selv havde erklæret krig er det rene gætteværk, men det forekommer fuldstændig ulogisk at USA ikke på et eller andet tidspunkt ville gå ind i kampen mod Hitler.

Denne historie kendte jeg ikke, du er bare blevet udsat for det fænomen, vi i sin kaldte Berufsverbot. Censuren eksisterer stadig i bedste velgående - provokanter ...

Hold derfor skak for sig og semitter for sig - du ved, skæg for sig og snot for sig - jamen hov, er det ikke også antisemitisme ... { ironi forekommer }.

Hans Jørgen Lassen

Jeg synes, at det er pragtfuldt, at en gammel mand, en olding, åbner sin kæft og taler rent ud af posen.

Jeg synes ikke, at det er så pragtfuldt, at han så skal udstødes af det borgerlige samfund. Nå, nej, det er han sgu nok ligeglad med.

Men jødernes censur er dog forfærdelig.

Claus Oreskov

@ Hans Jørgen Lassen. Har du en skjult dagsorden? ” Men jødernes censur er dog forfærdelig”. Gælder din generalisering af jøder også lille Moses på 5. år fra Vanløse eller findes der også ”gode” jøder efter din målestok?

Hans Jørgen Lassen

Claus Oreskov, jeg skjuler skam ikke noget som helst. Tværtimod.

Om lille Moses på 5 år fra Vanløse deltager i undertrykkelsen af Israel-kritik, vil jeg nok anse for tvivlsomt.

Men en kendsgerning er det, at udtaler man kritik af Israel, uanset om den er velbegrundet, så får man røven på komedie.

Hans Jørgen - jeg synes du hele vejen igennem disse meningsudvekslinger om ham dér den ligegyldige Grass bevæger dig på kanten til noget usympatisk, noget, der fremtræder temmeligt unuanceret, hvilket ikke ligner dig og noget, jeg sædvanligvis er helt uening med dig i - noget, jeg fra første færd har placeret i pøbelskuffen - venstrepopulisme ... kedeligt, at dine personlige erfaringer ét sted fra skygger for et bredere udsyn.

Først dette:

Rikke Bressons digt er langt, langt bedre end Gunter Grass's digt. Så er det dagt - det måtte siges.

Nu kan jeg dagligt se tysk tv, her har der kørt en debat og diskussion i tyske medier og i takshows (og som altid sagligt og med god til dybde og til at også die moderator stiller væsentlige og kritiske spørgsmål til alle); Gunter Grass's digt er altså ikke særligt godt.

Men på det påpeger blot dette: Israel har atomvåben. Iran har det ikke - også selvom visse mennesker og stater i Vesten og i verden gerne vil have dette.

Han påpeger sådan set også dette klare: Israel er i en dag blevet en stat, som er blevet så paranoid, at den foretager præventive, dvs. forebyggende angreb mod imaginære fjender og mod fjender, som måske engang evt. ville kunne blive fjender. Og derved presses dem der af staten Israel ses som fjender til netop at udvikle sig til fjender.

Hvis man vil nægte at Israel og Israels soldater, altså staten Israels soldater dag på dag, år, efter år, uge efter uge, nægter mennesker adgang til deres marker, til deres oliven- eller citronlunde, så benægter man fakta. Hvis man benægter at Israel smed folk ud fra deres huse omkring statens oprettelse i 1947-1948, ja så benægter man også fakta. Og hvis man benægter at staten Israel i dag - hver dag - tager en bid af det land som det internationale samfund har kaldt for en palæstinsisk stat, ja så benægter man også fakta.

Og hvis man benægter at kritik af staten Israels fremfærd overfor f.eks. israelske arabere, arabiske israelere, og ja, det folk som kalder sig selv for filistre (palæstinensere) gang på gang af det hebræiske samfund her i landet og andre steder i verden udlægges som anti-semitisme, ja så benægter man fakta. Thi sådan er det nemlig. Hver gang politikere eller digtere eller andre fra hele verden har kritiseret Israels fremfærd overfor f.eks. palæstinensere, kommer trum-kortet: antisemitus. Hvornår vil staten Israel indse og erkende og fatte, at dette korts virkning for længst er opbrugt og at det er på tide at komme videre og at indse, at nok så meget militær og pigtråd ikke hjælper, når døden kommer fra hjertet...

Ja, Holocasut var forfærdelig og det har sikkert ført til at, staten Israel har haft den holdning, at aldrig mere skulle jøder udryddes, så derfor måtte den nye israelske stat rustes og væbnes til tænderne. Og slå først mod evt. angribere - desværre har dette udviklet sig til en paranoia hos staten Israel; denne stat ser fjender, selv hvor der ikke er nogen. Og ens venner bør altså kunne påpege dette uden at en stat, eller en person, straks siger dette ord: anti-semitisme.

Nemlig er det ikke dette anti-semitisme, når vi påpeger, Israels fremfærd overfor befolkningen i Gaza og på den besatte Vestbred. Eller når vi påpeger, at det ikke hjælper freden noget som helst at bulldoze og sprænge folks huse væk, bare fordi man kan. Eller tage en gammel kagedåse fra en gammel kvinde som ligger i en ambulance, fordi man er bange for, den indeholder våben eller sprængstoffer. Denne adfærd kan kun forklares som et udslag af projektioner, altså det "man siger er man selv og ville man selv gøre".

Og nu taler Hans Jørgen om den jødiske lobby. Netop derfor taler jeg hellere om hebræere end om jøder, da ordet jøder netop har konnotationer som ofre og Holocaust, mens hebræerne var en krigerstamme fra øst, som drog ind i Palæstina og erobrede det fra de mennesker, bl.a. filistrene, som boede der for mere end 2500-3000 år siden. Men for at anvende Hans Jørgens ord, så ja, der findes en jødisk lobby som påvist i filmen 'defamation' som ser enhver kritik af Israel som anti-semitisme. Og som reagerer på dette.
Dette indebærer samtidig at en jødisk dreng på 5 år fra Vanløse ikke har noget at gøre med det der sker i Palæstina; eller med som Hans Jørgen kaler 'jødernes censur.'

Og jeg ved ikke, hvad Hans Jørgen mener med dette; jeg ved dog at hver gang, nogen siger noget om Israels, statens, altså fremfærd overfor arabere og palæstinensere i Mellemøsten, så er der en stærk organiseret gruppe, lad os bare kalde dem en lobby, der rejser sig og kræver den eller den fyret, eller den eller den gjort et eller andet ved. Det er som at at stort set alle hebræerne og medlemmer af Mosaiske Trossamfund, men især den internationale lobby i det her, er bange for ,at enhver kritik af staten Israel ender med det der skete i 1940'erne: udryddelse af et folk :( nemlig jøderne :( .

Og vel var og er det tragisk det som skete, og lad os håbe, det aldrig sker igen. But wait: det er sket igen. Det skete i Rwanda i 1990erne, det skete også i Bosnien i 1990erne. Og før det skete det i Armenien.
Og det skete sådan set også i Indien og i Belgien.

Den eneste forskel er sådan set, som jeg ser det, denne: det skete i et civiliseret land, Tyskland. I et europæisk land, Tyskland. Og sålænge europæerne eller israelerne ikke vil indse og erkende, at også de kan drives til folkemord og folkedrab :( - ja så kommer vi ikke videre. Racisme og xenofobi og had til andre folk og etniske grupper mv. er noget vi hver dag bør bekæmpe, thi dette had bor i alle menneskers hjerter. Og det bør ej næres, hverken af israelere, den jødiske stat, den danske stat eller af ja, Günter Grass. Dette mener jeg heller ikke Grass gør i digtet, han påpeger blot nogle forhold ved den israelske stat og dens fremfærd. Had til etniske grupper er f.eks. at påstå, at "jøder dræber kristne børn og spiser dem". :( Noget forfærdeligt sludder som er totalt ukorrekt. Hvis man f.eks. siger dette: "israelere nedriver de huse som tilhører palæstinenserne" er det fakta. Og har derfor intet med anti-semitisme at gøre; det første udsagn har alt med anti-semitisme at gøre. Anti-semitisme er at tillægge alle jøder de samme hensigter som f.eks. denne her: "jøderne står bag alle verdens krige og kontrollerer hele verden gennem kontrol med medierne." Det er noget sludder og noget forfærdeligt vrøvl :( ----- derimod at fortælle dette: i"sraelske soldater forhindrer ofte palæstinensere at komme på arbejde eller at komme ind til deres marker" er ikke anti-semitisme, da dette er fakta. Og hvis man har været i Israel har man måske selv oplevet dette....

Claus Oreskov

@Hans Jørgen Lassen. Når du skriver: ” at udtaler man kritik af Israel, uanset om den er velbegrundet, så får man røven på komedie.” Så er det rent subjektivisme og kan ikke bruges af andre end af de personer der i forvejen mener det samme! Vi har alle sammen en masse af sådanne subjektive påstande inden i vores intelligente hoveder – men de forbliver kun sande på det subjektive plan!
Når du så skriver: ” Men jødernes censur er dog forfærdelig”. Er det ligeså subjektivt, men dertil racistisk og antisemitisk. Den samme antisemitisme (og subjektivisme) som legitimerede massemordet på Europas jøder under det nazistiske rædsels vælde!

Hans Jørgen Lassen

Hr. Oreskov,

det er absolut ikke subjektivt, at jeg blev fyret fra Weekendavisen, fordi jeg skrev kritisk om Israel.

Det er et fuldstændig objektivt faktum.

Hvordan faen kan det kaldes subjektivt, at man bliver fyret?

Vil du påstå, at jeg ikke blev fyret?

Brutus forstår ikke, at Hans Jørgen lader sin galde gå ud over staten Israel og israelere, som han over én kam kalder jøder - hvor han i stedet burde rette skytset mod de rette skyldige for din alt for sene afsked fra denne skide spidsborgeravis ...

Mine tidligere - fra dine ret afvigende - indspark i sagen Grass turde være selvforklarende og samtidig anskueliggøre, hvorfor jeg mener, du er på fornuftsmæssige afveje, der ikke er en normalt nuanceret akademiker værdig ...

Toke Andersen

Der kan tydeligvis siges meget, både godt, skidt og totalt ligegyldigt, om den kære Grass, hans person og hans litterære værker.

Men en positiv ting forekommer det dog alligevel at vi kan få ud af dette.
- Mon ikke vi i fremtiden slipper for mere tåbelig politisk poesi ?

Jeg mener hvor stor en svagpisser har man lov til at være?

Hvis du har noget på hjertet så sig det, hvis det er vigtigt så råb det højt og klart.
Men lad da være med at komplicere sagerne yderlige eller tilbyde modstanderne 30.000 fuldstændigt ligegyldige fortolkningsmuligheder(som fx Romers usædvanligt fjollede analyse) ved at pakke en simpel og absolut nødvendig kritik af en voldelig nation ind i flomme-ord, symboler eller æstetiske sætningskonstruktioner.

Sig hvad du har på hjertet mand, højt og klart, eller hold din kæft !

Claus Oreskov

@Hans Jørgen Lassen. Nu ved jeg ikke hvad man kræver af en journalist uddannelse, men det forekommer mig besynderligt, at du kan generalisere ud fra en enkeltstående selvoplevet hændelse, uden at forstå det subjektivistiske i denne generalisering – man få så den mistanke, at der var en grund til den fyring!!!

Hans Jørgen Lassen

Ja, hr. Oreskov, der var en grund til fyringen.

Nemlig, at jeg havde fremsat kritiske bemærkninger om Israel, bemærkninger, der naturligvis blev kaldt antisemitiske. Det er al kritik af Israel jo pr. definition.

Hvis du ikke tror mig, kan du læse (eller genlæse) Weekendavisen fra den tid. Det var i september 2003.

Gorm Petersen

Grass har bevist sin pointe.

Andet og mere er der vel ikke at sige ?

Tage Baumand (P1 Orientering) problematiserede for en del år siden de tyske atom-ubåde.

Han brugte udelukkelsesmetoden til - uden at sige det direkte - at udlede det mulige offer for en så avanceret - og rasende dyr - teknologi, som at kunne affyre et atommissil fra havets bund - uden overhovedet at skulle nærme sig overfladen.

Han konkluderede at end ikke Rusland var tilstrækkelig avanceret til at skulle angribes med en sådan teknologi.

Da ingen mellemøstlige lande, eller for den sags skyld Europa kunne komme på tale, var det eneste mulige mål Israel forberedte sig på at kunne bekrige ------ USA.

Og han blev da ikke fyret.

Hans Jørgen Lassen

Jan, jeg er nu ikke helt enig i din negative vurdering af Weekendavisen.

Den var (og muligvis er) ikke uden kvaliteter.

Der var enkelte skribenter, som jeg var ved at få knopper af, men de havde nu flere gode folk.

Jeg kendte kun en af dem sådan lidt mere personligt, og han er selvfølgelig død nede i Afrika. Hvad faen han så ville der. Jeg nåede aldrig at få en tur i hans Jaguar E. Vi drak af og til en enkelt øl sammen på Bo-Bi-Bar, så afgjort det bedste vandhul, jeg har frekventeret. En udsøgt blanding af journalister, forfattere og almindelige tosserøve. Nu frekventerer jeg ikke længere.

Hr. Andersen,

"Sig hvad du har på hjertet mand, højt og klart, eller hold din kæft !" - det fremstår ikke helt højt og klart, hvem du egentlig henvender dig til med dette banale pøbelsprog ...

Hans Jørgen - den med Weekendavisen har du muligvis ret i - men tosserøvene helt sikkert ...

Når jeg nu engang kommer til øen, går jeg da ud fra, at vi to - Brutus og Cæsar - kan frekventere havnekroen og føre os frem i den største havneby ...

Hans Jørgen Lassen

Naturligvis, Jan, det kunne være hyggeligt. Og vi taler jo sådan cirka samme sprog. Hvormed jeg ikke mener latin.