Det er altid rart at komme fra en avis, som forstår at sætte dagsordenen – ikke mindst på filmfronten.
Nu skal jeg lige skynde mig at sige, at det ikke er mig, der lige for tiden – om nogensinde – sætter dagsordenen, men min gode kollega Rasmus Bo Sørensen, som i går i avisen kunne fortælle om e filmprojekt, der blandt andet fik afslag på en ansøgning om filmstøtte, fordi hovedpersonerne var brune.
Den artikel vakte forståelig genlyd i Danmark – hold da op, hvor blev det til mange artikler på avisernes hjemmeside i løbet af dagen – men bølgerne nåede også her til Cannes, hvor den store del af den danske filmbranche er samlet.
Hudfarve-gate, kalder vi allerede affæren.
Jeg har mødt filmproducenter, instruktører, journalister, konsulenter, filminstitut-folk og -direktører, som alle kommenterede artiklen og sagen. Ikke overraskende er der enighed om, at den slags skriver man bare ikke i et afslag på støtte fra en statslig institution, og at selv om der formentlig er tale om et enkeltstående tilfælde – det håber jeg – så siger det også noget om, at Danmark og den danske filmindustri trods alle vores gode intentioner og formodninger om det modsatte ikke er så åbenhjertig og fordomsfri, som den burde være.
Det fortæller Rasmus Bo Sørensen og Kristian Villesen mere om i en artikel i dagens avis.
Cave og Cronenberg
Jeg har ikke selv de store ambitioner om selv at sætte dagsorden fra filmfestivalen her i Cannes, men jeg er da spændt på i aften at se Thomas Vinterbergs konkurrencefilm, Jagten, og skrive om den på hjemmesiden og i avisen bagefter. Ikke mindst, hvis det er et brag af en film, er fejer alle de andre konkurrencefilm af banen – og det skulle bestemt være muligt.
I sidste uge talte jeg med Thomas Vinterberg om filmen, der altså lyder vældig interessant.
Ellers går det stille og roligt. De mange danske helligdage letter noget af presset i forhold til at skulle skrive artikler til avisen, men i næste uge kommer der til at ske mere.
I dag har jeg desuden lavet mit første interview – med Robert Weide, der har lavet dokumentarfilm om Woody Allen – og lige om lidt skal jeg lave endnu ét, med den italienske instruktør Matteo Garrone om Big Brother-satiren Reality. I morgen taler jeg med Nick Cave og John Hillcoat, der sammen har lavet den voldsomme spritsmugler-western Lawless, og Brandon Cronenberg, der slægter sin far, David, på i bodyhorrorfilmen Antiviral.
Og så skal jeg se Michael Hanekes nye film, Amour, der formentlig har et noget andet og mere brutalt blik på kærligheden, end man har lyst til at opleve.
Mere om den i de kommende dage.
