Læsetid: 1 min.

Dagbog fra Cannes: Den levende filmhistorie

I hvilken filmredaktøren møder Norman Lloyd, 97-årig skuespiller og producer, som har arbejdet sammen med Orson Welles, Charlie Chaplin og Alfred Hitchcock
I hvilken filmredaktøren møder Norman Lloyd, 97-årig skuespiller og producer, som har arbejdet sammen med Orson Welles, Charlie Chaplin og Alfred Hitchcock
27. maj 2012

Det sker ikke så tit, men nogle gange møder man – eller oplever – et menneske, der selv har oplevet så meget, været med til så meget, og som forstår at fortælle om det på en måde, så man bliver revet med og føler sig transporteret tilbage til en anden tid.

Et sådant menneske er 97-årige Norman Lloyd, der som skuespiller og producer i USA har kendt og arbejdet sammen med nogle af de største af dem allesammen – Welles, Chaplin, Hitchcock, Brecht, Renoir etc. – og som har en fænomenal hukommelse og kan fortælle om dem og gamle dage, så det er en ren fornøjelse.

Forleden gav Lloyd en masterclass her på filmfestivalen i Cannes, og i halvanden time berettede han om Welles’ Mercury Theatre, sin første filmrolle i Saboteur, Jean Renoir på sine gamle dage, tenniskampe med Chaplin og arbejdet på Alfred Hitchcock Presents, hvor Lloyd både instruerede et par afsnit og var ansvarlig for at finde de rigtige historier at dramatisere, instruktørerne til at iscenesætte dem og skuespillere til at spille rollerne.

Jeg optog nogle små filmbidder med Norman Lloyd, som kan ses her, og jeg regner med i løbet af de kommende uger at skrive en artikel om ham og old Hollywood på baggrund af hans masterclass.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer